---

Vi er en lille andelsforening ( 7 andele) som ville undersøge mulighederne
for låneomlægning og kontaktede
BRF kredit, som sendte en medarbejder / kunderådgiver.

Foreningen har i samme selskab et indekslån med en løbetid på 31,5 år,
etableret 1990
Den gunstige renteudvikling betyder, at lånet under uændrede vilkår vil være
tilbagebetalt om 10 år.
Andelsforeningen er under den offentlige ordning med tilskus.

BRF tilbyder at låne os et beløb, som kan indfri det gamle lån..her og nu,
med et nyt 30 årigt fast forrentet lån.
Under samtalens forløb tilbydes en kurssikring, som bestyrelsen tiltræder.

Da det offentlige tilskud bortfalder synes BRF tilbudet nærmest at ligne et
legalt røveri, da resultatet viser vi efter
de 10 år, som nævnt, vil skylde BRF ca 1,6 mill. Vel at mærke til en lidt
reduceret årlig husleje.

Tilbudet er blevet fremsendt tillige med en aftale om kurssikring.

Efter generalforsamlingen, hvor sagerne blev fremlagt var der enighed om at
vi ikke ville konvertere. Og alle gik
fredeligt hver til sit.

I dag ringer BRF og spørger til vores interesse for tilbudet, hvor vi
høfligt afstår og takker nej.

Så starter balladen
Vi har via mail fået et brev hvori står, at hvis vi siger nej til tilbudet
vil BRF have dækket deres omkostninger ved salg af obligationer, der nu skal
købes tilbage..til en + 2% sats.. Vi afkræves 72.000 kr

Under mødet ved accept af fastkursaftalen blev denne konsekvens ikke omtalt
og på aftalen papir står der, at en fastkursaftale koster 500 kr.

Er der nogen i gruppen med erfaring i slige sager ???

Hvis vi skulle blive afkrævet beløbet, vil vores forsikring for
Bestyrelsesansvar så træde i kraft, da bestyrelsen på den måde har
(utilsigtet) påført øvrige beboere en ikke ubetydelig udgift ????

Er det for naivt at forestille sig, at den udførte rådgivning må være i
strid med alle regler og moralkodedek ???

Med venlig hilsen

Preben Müller

---

"pm" <ps98@tzeliamail.dk> skrev i en meddelelse

- klip en træls situation -

Allerførst det helt banale: Har I skrevet under på at ville optage/omlægge
lån?

Dernæst og OT: Henvend jer i Realkredit Danmark næste gang. Der guider de
mere gennemskueligt i den slags tilfælde.

Hilsen Inger

---

Inger Pedersen <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> wrote:

> Allerførst det helt banale: Har I skrevet under på at ville
> optage/omlægge lån?

En aftale om kurssikring kan vel godt indgås mundtligt?

--
Jesper Lund

---

"Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev i en meddelelse
news:426e70bd$0$179$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Inger Pedersen <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> wrote:
>
> > Allerførst det helt banale: Har I skrevet under på at ville
> > optage/omlægge lån?
>
> En aftale om kurssikring kan vel godt indgås mundtligt?
>
> --
> Jesper Lund

Der er ikke skrevet under på noget kun anmodet mundtligt om et tilbud
Om mundtlige aftaler er gældende er eet fedt, vi er ikke blevet oplyst, at
man ville lave en gedigen bon, hvis man ikke
tog mod tilbudet, og en dastkurs gælder vel kun fra den dag man anerkender
tilbudet og ikke den dag man ymter en interesse.
Det betyder reelt at man i sådanne tilfælde får en KÆMPE regnig på en
forespørgelse alene.
Jeg finder sagen yderst betænkelig og ringer straks til BRF i morgen, men
nattesøvnen er vist ødelagt

Preben Muller
>
>

---

"pm" <ps98@tzeliamail.dk> skrev i en meddelelse
news:426e809e$0$213$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Jeg finder sagen yderst betænkelig og ringer straks til BRF i morgen, men
> nattesøvnen er vist ødelagt

Hvis I har en administrator/advokat, så er det vist tidspunktet at gøre brug
af denne.
Hvis ikke kan I jo overveje om I skal hyre en til at håndtere sagen, og
fremover optræde som uvildig rådgiver i lignende spørgsmål.

Hvis I vælger at køre videre med sagen alene, så vil jeg råde jer til ikke
at søge sagen klaret telefonisk.
Det første må være et brev til kreditforeningen, hvori i tilkendegiver, at I
ikke kan anerkende deres krav om betaling, og beder dem om, hvis de vil
fastholde kravet, at fremsende dokumentation for at I har indgået en aftale,
der berettiger dette krav.

/Per

---

pm <ps98@tzeliamail.dk> wrote:

> Der er ikke skrevet under på noget kun anmodet mundtligt om et
> tilbud

Citat fra dit oprindelige indlæg:
> Under samtalens forløb tilbydes en kurssikring, som bestyrelsen
> tiltræder.

En fastkursaftale (kurssikring) er ikke et tilbud, men en AFTALE om salg
af obligationer. Det giver kun mening at indgå en fastkursaftale, hvis
man har tænkt sig at udnytte det lånetilbud, som man modtager
efterfølgende. Man er selvfølgelig ikke forpligtet til at udnytte et
låneTILBUD, men hvis man ikke gør det, skal fastkursaftalen annuleres,
og i så fald skal man holde realkreditinstituttet skadesløs for et
eventuelt tab (se nedenfor).

> Om mundtlige aftaler er gældende er eet fedt, vi er ikke blevet
> oplyst, at man ville lave en gedigen bon, hvis man ikke
> tog mod tilbudet, og en dastkurs gælder vel kun fra den dag man
> anerkender tilbudet og ikke den dag man ymter en interesse.
> Det betyder reelt at man i sådanne tilfælde får en KÆMPE regnig
> på en forespørgelse alene.

Du får ikke regningen pga. lånetilbuddet, men pga. aftalen om
kurssikring (fastkursaftalen). I samme øjeblik du indgår
fastkursaftalen, sælger realkreditinstituttet de obligationer, som skal
finansiere dit nye lån. Hvis du ikke optager lånet (afslår tilbuddet),
skal realkreditinstituttet købe disse obligationer tilbage. Det koster
dels handelsomkostninger, dels kan kursen på obligationerne være steget
pga. rentefald. Uden at kende de konkrete detaljer vil jeg tro, at
størstedelen af realkreditinstituttets krav på 72.000 kr. skyldes
kursstigning. Renten er faldet en del på det seneste.

NB: formålet med dette indlæg er alene at forklare forskellen mellem en
fastkursaftale og et lånetilbud. Jeg har IKKE taget stilling til, om der
rent faktisk er indgået en sådan aftale med realkreditinstituttet, eller
om realkreditinstituttet har opfyldt sin oplysningsforpligtelse overfor
låntager. Det er nok klogt at søge professionel juridisk assistance
(læs: advokat) til disse spørgsmål.

--
Jesper Lund

---

In article <426e88b3$0$155$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>, Jesper Lund wrote:
> pm <ps98@tzeliamail.dk> wrote:
>
>> Der er ikke skrevet under på noget kun anmodet mundtligt om et
>> tilbud
>
> Citat fra dit oprindelige indlæg:
>> Under samtalens forløb tilbydes en kurssikring, som bestyrelsen
>> tiltræder.
>
> En fastkursaftale (kurssikring) er ikke et tilbud, men en AFTALE om salg
> af obligationer. Det giver kun mening at indgå en fastkursaftale, hvis
> man har tænkt sig at udnytte det lånetilbud, som man modtager
> efterfølgende. Man er selvfølgelig ikke forpligtet til at udnytte et
> låneTILBUD, men hvis man ikke gør det, skal fastkursaftalen annuleres,
> og i så fald skal man holde realkreditinstituttet skadesløs for et
> eventuelt tab (se nedenfor).

Er en kurssikring ikke at sammenligne med en future ? Man aftaler at
sælge en obligation om x dage til pris y (= dagskurs). En fastkursaftale
er vel ikke en option, hvor man kan vælge dagskurs eller den sikrede kurs y.

Banken kan muligvis vælge at sælge obligationen i dag (men det er jeg ikke
sikker på de kan inden lånet er optaget ?) - Men de kan også vente hvis de
regner med et rentefald, og selv score en kursgevinst.

Jeg er selv ved låneomlægning, og ser ikke nogen ide i kurssikring p.t.

Hvis kurssikringen kostede 500 kr ifølge tilbud, og der ikke var
andre betingelser (eksempelvis optagelse af lån), så er det vel
hvad det koster. De 500 kr kunne indikere, at banken havde en
forventning om rentefald, og forventede vente med at sælge obligationerne
til kursen var steget - og dermed først få en reel gevinst senere.

> Du får ikke regningen pga. lånetilbuddet, men pga. aftalen om
> kurssikring (fastkursaftalen). I samme øjeblik du indgår
> fastkursaftalen, sælger realkreditinstituttet de obligationer, som skal
> finansiere dit nye lån.

Det er jeg ikke sikker på. De kan også spille, eller handle futops.

---

Povl H. Pedersen <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> wrote:

>> En fastkursaftale (kurssikring) er ikke et tilbud, men en AFTALE
>> om salg af obligationer. Det giver kun mening at indgå en
>> fastkursaftale, hvis man har tænkt sig at udnytte det
>> lånetilbud, som man modtager efterfølgende. Man er selvfølgelig
>> ikke forpligtet til at udnytte et låneTILBUD, men hvis man ikke
>> gør det, skal fastkursaftalen annuleres, og i så fald skal man
>> holde realkreditinstituttet skadesløs for et eventuelt tab (se
>> nedenfor).
>
> Er en kurssikring ikke at sammenligne med en future ? Man aftaler
> at sælge en obligation om x dage til pris y (= dagskurs). En
> fastkursaftale er vel ikke en option, hvor man kan vælge dagskurs
> eller den sikrede kurs y.

Jo, det er en aftale om at sælge obligationerne på et fremtidigt
tidspunkt til en kurs som kendes i dag (rent teknisk er det en forward
og ikke en future, men den distinktion er totalt OT her; den kan
eventuelt fortsætte i dk.videnskab.oekonomi). Men det ændrer ikke ved,
at kurssikring er en AFTALE om at sælge obligationer, som kun giver
mening hvis man har tænkt sig at udnytte det efterfølgende lånetilbud.

> Banken kan muligvis vælge at sælge obligationen i dag (men det er
> jeg ikke sikker på de kan inden lånet er optaget ?) - Men de kan
> også vente hvis de regner med et rentefald, og selv score en
> kursgevinst.

Det har intet med fastkursaftalen at gøre. Hvis banken vil spekulere i
rentefald, køber banken bare nogle obligationer (dertil behøves ingen
låntagere). Desuden indgås fastkursaftalen med et realkreditinstitut,
som er underlagt mere restriktive rammer for den slags spekulation (men
det er stadig irrelevant).

> Jeg er selv ved låneomlægning, og ser ikke nogen ide i
> kurssikring p.t.
>
> Hvis kurssikringen kostede 500 kr ifølge tilbud, og der ikke var
> andre betingelser (eksempelvis optagelse af lån), så er det vel
> hvad det koster. De 500 kr kunne indikere, at banken havde en
> forventning om rentefald, og forventede vente med at sælge
> obligationerne til kursen var steget - og dermed først få en reel
> gevinst senere.

Igen er vi nok ved at blive OT, men... de 500,- er et gebyr for at
banken laver fastkursaftalen. Derudover betaler du et kursfradrag for
fastkursaftalen, som afhænger af længden af denne aftale. Dette fradrag
fremkommer ved at realkreditinstituttet sælger obligationerne med det
samme. Provenuet deponeres på en konto, som forrrentes med en lavere
rentesats end obligationsrenten. Denne forskel betales via et fradrag i
kursen, da låntager først betaler til obligationsejerne når lånet er
optaget (indtil da betaler realkreditinstituttet ud fra renten af
lånprovenuet og kursfradraget).

>> Du får ikke regningen pga. lånetilbuddet, men pga. aftalen om
>> kurssikring (fastkursaftalen). I samme øjeblik du indgår
>> fastkursaftalen, sælger realkreditinstituttet de obligationer,
>> som skal finansiere dit nye lån.
>
> Det er jeg ikke sikker på. De kan også spille, eller handle
> futops.

Måske, men det ændrer ikke ved at låntager har solgt obligationer til
realkreditinstituttet i samme øjeblik som fastkursaftalen indgås (typisk
vil de sælge dem videre med det samme). Hvis fastkursaftalen er indgået,
skal låntager enten opfylde den ved at optage lånet, eller betale
erstatning hvis den annulleres.

--
Jesper Lund

---

pm wrote:

> "Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev i en meddelelse
> news:426e70bd$0$179$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
-snip-

> Der er ikke skrevet under på noget kun anmodet mundtligt om et tilbud
> Om mundtlige aftaler er gældende er eet fedt, vi er ikke blevet oplyst, at
> man ville lave en gedigen bon, hvis man ikke
> tog mod tilbudet, og en dastkurs gælder vel kun fra den dag man anerkender
> tilbudet og ikke den dag man ymter en interesse.
> Det betyder reelt at man i sådanne tilfælde får en KÆMPE regnig på en
> forespørgelse alene.
> Jeg finder sagen yderst betænkelig og ringer straks til BRF i morgen, men
> nattesøvnen er vist ødelagt

Hvad siger BRF, når du forklarer dem at i kun ønskede et tilbud? De har
tydeligvist opfattet situationen anderledes end dig, så prøv at forklar
os hvad deres version af historien er.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

>
> Hvad siger BRF, når du forklarer dem at i kun ønskede et tilbud? De har
> tydeligvist opfattet situationen anderledes end dig, så prøv at forklar
> os hvad deres version af historien er.
>
>
> Med venlig hilsen / Best regards
> Martin Jørgensen
>

Gør jeg naturligvis med en stor tak for alle indlæggene.
Nu er det rent faktisk sådan, at BRF vidste de havde at gøre med en
Andelsforening, hvor alle aftaler
er betinget af en generalforsamling, hvilket naturligvis blev omtalt for
vedkommende.

Altså kan man pr definition ikke som bestyrelse indgå en aftale da vi ikke
kunne vide om alle ville godkende
en omlægning.

Preben Müller

PS. Vi vil naturligvis søge juridisk rådgivning, men skal lige have afklaret
helt præcist hvor hurdelen er> --
> --------------------------------------------------------------------------
-
> Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

pm <ps98@tzeliamail.dk> wrote:

> Nu er det rent faktisk sådan, at BRF vidste de havde at gøre med
> en Andelsforening, hvor alle aftaler
> er betinget af en generalforsamling, hvilket naturligvis blev
> omtalt for vedkommende.

Fastkursaftale og låneoptagelse er to forskellige aftaler. Man kunne vel
godt forestille sig en situation, hvor låneoptagelsen (gældsstiftelse)
skal godkendes af en generalforsamling, men at bestyrelsen har fået en
fuldmagt til at indgå fastkursaftaler (ligesom bestyrelsen kan indgå
aftaler med blikkenslagere, tømrere, m.v. uden at spørge
generalforsamlingen). En sådan fuldmagt kan være ganske nyttig for
andelsboligforeningen, fordi bestyrelsen kan "slå til" mens renten er
lav.

> Altså kan man pr definition ikke som bestyrelse indgå en aftale
> da vi ikke kunne vide om alle ville godkende
> en omlægning.

Det er i høj grad bestyrelsens ansvar at sikre, at den har bemyndigelse
til de aftaler, som den indgår. Og du skriver selv at "...bestyrelsen
tilbydes kursssikring, og at bestyrelsen tiltræder dette". Der er mange
*mulige* udfald af denne sag, men en af dem er et erstatningsansvar for
bestyrelsen (enten overfor andelsboligforeningen eller
realkreditinstituttet) fordi den har overskrevet sin bemyndigelse.

--
Jesper Lund

---

Jesper Lund <jelu@despammed.com> wrote:

> tiltræder dette". Der er mange *mulige* udfald af denne sag, men
> en af dem er et erstatningsansvar for bestyrelsen (enten overfor
> andelsboligforeningen eller realkreditinstituttet) fordi den har
> overskrevet sin bemyndigelse.
^^^^^^^^^^^^^

Der skulle selvfølgelig stå overSKREDET...

--
Jesper Lund

---

"pm" <ps98@tzeliamail.dk> skrev i en meddelelse
>
> Gør jeg naturligvis med en stor tak for alle indlæggene.
> Nu er det rent faktisk sådan, at BRF vidste de havde at gøre med en
> Andelsforening, hvor alle aftaler
> er betinget af en generalforsamling, hvilket naturligvis blev omtalt for
> vedkommende.
>

I mange andelsforeninger er det bestyrelsen, der forpligter foreningen på
lån - også uden generalforsamling.
Men det undrer mig kraftigt, at BRF tilsyneladende forestiller sig, at det
kan klares uden underskrifter?
Godt nok er mundtlige aftaler bindende, men jeg har til dato ikke været ude
for, at kreditforening eller bank ikke både har forlangt
- et sæt vedtægter for at sikre, hvem der kunne forpligte foreningen
- et generalforsamlingsreferat, hvor det fremgik, hvem der var valt til
bestyrelsen.
- underskrevne papirer

> Altså kan man pr definition ikke som bestyrelse indgå en aftale da vi ikke
> kunne vide om alle ville godkende
> en omlægning.
>

Fremgår det af jeres vedtægter, at låneomlægninger skal godkendes af
generalforsamlingen?

Kontakt ABF snarest.


Hilsen Inger

---

Inger Pedersen <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> wrote:

> I mange andelsforeninger er det bestyrelsen, der forpligter
> foreningen på lån - også uden generalforsamling.
> Men det undrer mig kraftigt, at BRF tilsyneladende forestiller
> sig, at det kan klares uden underskrifter?

Striden drejer sig om, hvorvidt der er indgået en fastkursaftale eller
ej (låneoptagelse og kurssikring er to forskellige aftaler), ikke om der
er optaget et lån. Så vidt jeg ved er det meget normalt at
fastkursaftaler indgås mundtligt. Låntagerne kommer ofte i sidste
øjeblik op til en opsigelsesfrist, og de har et ønske om at kende den
kurs, som de optager lånet til; det sidste udelukker næsten per
definition at der skal sendes breve frem og tilbage, da
obligationskurserne flytter sig minut for minut

Realkreditinstituttet har sikkert efterfølgende sendt en (skriftlig)
bekræftelse af aftalen sammen med lånetilbuddet. Pm skriver selv at
"...aftalen om kurssikring blev fremsendt sammen med lånetilbuddet". Når
realkreditinstituttets krav er blevet så stort (72.000 kr. for noget der
lyder som et lån på ca. 2 mill kr) skyldes det formentlig, at der er
gået relativt lang tid, og at renten er faldet en del i den
mellemliggende periode, hvorved kurset på obligationerne, sikkert 4%
2035, er steget). Dette tab kunne formentlig være begrænset, hvis
bestyrelsen havde reageret noget hurtigere.

--
Jesper Lund

---

"Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev i en meddelelse
>
> Striden drejer sig om, hvorvidt der er indgået en fastkursaftale eller ej
> (låneoptagelse og kurssikring er to forskellige aftaler), ikke om der er
> optaget et lån.

Hvad skal man med en fastkursaftale, hvis der ikke er optaget et lån?

Hilsen Inger

---

Inger Pedersen <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> wrote:

>> Striden drejer sig om, hvorvidt der er indgået en fastkursaftale
>> eller ej (låneoptagelse og kurssikring er to forskellige
>> aftaler), ikke om der er optaget et lån.
>
> Hvad skal man med en fastkursaftale, hvis der ikke er optaget et
> lån?

Fastlåse den kurs, som lånet optages til (efterfølgende). Som jeg
skriver i et andet indlæg i denne tråd, giver det kun mening at lave
fastkursaftalen, hvis man vil optage lånet. Det tager tid for
realkreditinstituttet at udarbejde et lånetilbud (og pantebrev, hvis
lånetilbuddet accepteres). Ofte vil låntageren kende kursen, og det
sikres med et fastkursaftale, som indgås før lånet er optaget.

--
Jesper Lund

---

Til tråden
Resume af forløbet
Bestyrelsen ønsker et tilbud på låntagning..ca 3 mill
En konsulent får alle oplysninger og kender vores nuværende lån, ligeledes
BRF
Konsulenten foreslår en kurssikring uden at oplyse om mulige konsekvenser
Konsulenten er vidende om, at vi skal forelægge det på generalforsamling for
accept

Tilbudet er, på grund af det offentlige tilskud ikke attraktivt.... det er
helt ude i skoven en
omstændighed vi ikke blev klar over før tilbudet foreligger

Vi har en tidsfrist for opnåelse af lånetilbudet som vi ikke reagerer på, da
vi ikke vil låne, heller
ikke her er vi blevet oplyste om, at hvis vi frafalder vil der muligvis løbe
ekstra omkostninger på
samt et overslag

Vi føler at rådgivningen har været useriøs og særdeles mangelfuld.

Preben Müller

Det er muligt, at bestyrelsens accept af kurssikringen giver anledning til
en snak med vores forsikringsselskab,
da vi her er forsikret med bestyrelsesansvar.

Gad vide hvor mange husejere, der er blevet taget ved næsen ved det pres man
lægger på kunden ved det
øjeblikkelige salg af obligationer, hvor det vil være mere reelt at vente
med salget til låneaccept foreligger. Alt andet
virker forkert..ligner optionhandel og må ligge uden for almindelige
menneskers gebet.

"Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev i en meddelelse
news:426eaf36$0$172$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Inger Pedersen <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> wrote:
>
> >> Striden drejer sig om, hvorvidt der er indgået en fastkursaftale
> >> eller ej (låneoptagelse og kurssikring er to forskellige
> >> aftaler), ikke om der er optaget et lån.
> >
> > Hvad skal man med en fastkursaftale, hvis der ikke er optaget et
> > lån?
>
> Fastlåse den kurs, som lånet optages til (efterfølgende). Som jeg
> skriver i et andet indlæg i denne tråd, giver det kun mening at lave
> fastkursaftalen, hvis man vil optage lånet. Det tager tid for
> realkreditinstituttet at udarbejde et lånetilbud (og pantebrev, hvis
> lånetilbuddet accepteres). Ofte vil låntageren kende kursen, og det
> sikres med et fastkursaftale, som indgås før lånet er optaget.
>
> --
> Jesper Lund
>
>

---

In article <426ed0ac$0$284$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>, ps98
@tzeliamail.dk says...

> Gad vide hvor mange husejere, der er blevet taget ved næsen ved det pres man
> lægger på kunden ved det
> øjeblikkelige salg af obligationer, hvor det vil være mere reelt at vente
> med salget til låneaccept foreligger. Alt andet
> virker forkert..ligner optionhandel og må ligge uden for almindelige
> menneskers gebet.

Hvordan er fastkursaftalen indgået? Da jeg handlede hus, skrev jeg under
på en fastkursaftale på et dokument, hvor der udtrykkelig stod, hvilke
negative konsekvenser det ville få, hvis man efterfølgende ikke ønskede
at leve op til aftalen, nemlig at der skulle betales erstatning, hvis
obligationskursen i mellemtiden var steget. Hvis man i den situation
bliver overrasket, kan man vel kun sige: Læs den kontrakt, som du sidder
med grundigt igennem før du skriver under.

Man kan så diskutere, hvorfor man altid bliver rådgivet til at indgå en
fastkursaftale så tidligt som muligt. I min hushandel kostende det mig
et provenu på 25.000 kr (skattefrit) at have indgået aftalen, fordi
kurserne steg 3 point efterfølgende. Men de kunne selvfølgelig også være
faldet. Måske er det fordi, at rådgiverne vil have ryggen fri, hvis
renten stiger.

I tilfældet hvor et lån optages i forbindelse med en hushandel, er der
ofte et smuthul, så man kan løbe fra kurskontrakten uden at betale
erstatning. Nemlig hvis handelen ikke gennemføres pga. advokatforbehold.
Det smuthul findes næppe, når der er tale om låneomlægning. Men det er
da muligt, at der findes et andet. Prøv at få en advokat til at gennemgå
aftalen.

Med venlig hilsen Sven.