Jeg har bestilt en bil på gule plader
Jeg anvender den privat og når jeg er på kundebesøg for det firma hvori
jeg er ansat (der står i min kontrakt at jeg skal anvende min egen bil
og jeg får kørepenge når jeg kører for firmet)
Jeg har af og til forskelligt udstyr med ud til kunden.
I Bekendtgørelse af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. står der
§ 2 Stk. 3. Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og
erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer (bruger) er
1) en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt
eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede
virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller
2) en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende
køretøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller
anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter
momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter
skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til
formålet er nødvendigt, at kørselen udføres med en varebil.
Hvordan fortolkes den sidste del af 2) i praksis ("og det under hensyn
til formålet er nødvendigt, at kørselen udføres med en varebil.")
Hvor går grænsen for at det er nødvendigt at fortage kørslen med en varebil?
|