---

Hej NG!

Kan man ikke checke 100% om en båd under 5BT har pant påhæftet sig? Pant på
både over 5BT skal jo efter lov registreres i Skibsregisteret, men både
under 5BT skal vist nok ikke efter lov tinglyses.
Jeg kender til Personbogen/tingbogen man ringer til, og opgiver sælgers
CPR-nummer og at
der så checkes om der er koblet pant på personens ejendele. MEN...:

Hvad skal man - af økonomiske hensyn - checke før køb af privat?
Jeg kan selv komme på følgende, men er der mere?

1) At båden er sælgers ejendom ( Det gøres vel ved at se forsikringspapirer
med bådnummer+navn) og/eller købskvitteringer fra samtlige tidligere
ejere...

2) Om der er restgæld i båden (det er vel sælgers problem om der er restgæld
i båden, det kan en køber vel ikke påføres hvis der i købekontrakten står at
båden er pant og gældfri, underskrevet af sælger) Er det korrekt opfattet?

3) Om der er pant i båden (Det er vel næsten umuligt at checke 100% eller
hvad?) Panten følger vel båden uanset hvad der står i købskontrakten?
Altså hænger køber på pantgælden, hvis det viser sig at den lokale kioskejer
på
hjørnet har pant i båden men ikke har tinglyst panten?

Håber nogen har guldkorn til emnet.

Mvh. Michael

---

mlt wrote:

[klip]

> 1) At båden er sælgers ejendom ( Det gøres vel ved at se
> forsikringspapirer med bådnummer+navn) og/eller købskvitteringer fra
> samtlige tidligere ejere...

Intet at tilføje.

[klip]

> 2) Om der er restgæld i båden (det er vel sælgers problem om der er
> restgæld i båden, det kan en køber vel ikke påføres hvis der i
> købekontrakten står at båden er pant og gældfri, underskrevet af
> sælger) Er det korrekt opfattet?

Kommer an på, hvad du mener med "restgæld i båden". Normalt ville jeg
opfatte udtrykket som om, at sælger havde en begrænset tinglig ret over
båden, f.eks. et ejendomsforbehold eller en panteret. I det omfang der
eksisterer sådanne rettigheder over båden, kan de gøres gældende over
for senere erhververe af båden. Dvs. du kan risikere at skulle indfri
den gæld, som båden ligger til sikkerhed for, hvis du da vil beholde den.

[klip]

> 3) Om der er pant i båden (Det er vel næsten umuligt at checke 100%
> eller hvad?)

Personbogen er et godt sted at starte.

[klip]

> Panten følger vel båden uanset hvad der står i købskontrakten?

Ja, hvis sikringsakten er iagtaget.

[klip]

> Altså hænger køber på pantgælden, hvis det viser sig at den lokale
> kioskejer på hjørnet har pant i båden men ikke har tinglyst panten?

I hvert fald, hvis køber ønsker at beholde båden.

/Rune Wold

---

Rune Wold wrote:

[klip]

>> Altså hænger køber på pantgælden, hvis det viser sig at den lokale
>> kioskejer på hjørnet har pant i båden men ikke har tinglyst panten?
>
> I hvert fald, hvis køber ønsker at beholde båden.

Undskyld, jeg læste ikke sidst del ordentlig. Er panteretten ikke
tinglyst, vil du kunne eksstingvere panteretten, hvis du er i god tro.
Det betyder, at du ikke skal respekterer kioskejerens ret.

/Rune Wold


>
> /Rune Wold

---

> [klip]
>
> >> Altså hænger køber på pantgælden, hvis det viser sig at den lokale
> >> kioskejer på hjørnet har pant i båden men ikke har tinglyst panten?
> >
> > I hvert fald, hvis køber ønsker at beholde båden.
>
> Undskyld, jeg læste ikke sidst del ordentlig. Er panteretten ikke
> tinglyst, vil du kunne eksstingvere panteretten, hvis du er i god tro.
> Det betyder, at du ikke skal respekterer kioskejerens ret.

OK lige det jeg ville frem til. Det jeg synes er et problem er, hvis man som
køber søger i tinglysninger for pant i løsøre, og intet finder, så kan køber
jo efter almindelig sund fornuft heller ikke gøres til ansavr for evt.
panthavere der ikke har tinglyst pantet.

Det jeg mener med restgæld, er hvis sælger skylder i båden, men kreditor
ikke har pant i båden, så kan køber vel ikke kræves at skulle betale gælden
for båden(som sælger vel personligt hæfter for). Gælden kan vel ikke følge
båden, hvis der ikke er pant eller sikkerhed i båden for restgælden/lånet?

Tak for udredningerne !

mvh Michael

---

mlt wrote:

[klip]

> OK lige det jeg ville frem til. Det jeg synes er et problem er, hvis
> man som køber søger i tinglysninger for pant i løsøre, og intet
> finder, så kan køber jo efter almindelig sund fornuft heller ikke
> gøres til ansavr for evt. panthavere der ikke har tinglyst pantet.

Men husk visse betingelser skal være opfyldt for, at eksstinktion kan
indtræde.

Du skal have erhvervet ejendomsretten ved gyldig aftale og fået båden
overgivet i god tro om tredjemands evetuelle rettigheder.

Du er ikke automatisk i god tro, blot fordi du har efterset personbogen.
Hvis du af andre årsager burde kende tredjemands ret, er du i ond tro
uanset dit eftersyn i personbogen.

[klip]

> Gælden kan vel ikke følge båden, hvis der ikke er pant eller
> sikkerhed i båden for restgælden/lånet?

Nej, det er rigtigt. Men så er der heller ikke gæld i båden, men gæld "i
sælger".

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <uu@invalid.invalid> skrev i en meddelelse
news:424da076$0$5093$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...

> Du skal have erhvervet ejendomsretten ved gyldig aftale og fået båden
> overgivet i god tro om tredjemands evetuelle rettigheder.
>
> Du er ikke automatisk i god tro, blot fordi du har efterset personbogen.
> Hvis du af andre årsager burde kende tredjemands ret, er du i ond tro
> uanset dit eftersyn i personbogen.

Det må være her man kan sikre sig ved at udfærdige f.eks. en standard
købekontrakt for bådhandel.
Hvor sælger bl.a. erklærer båden fri for pant og restgæld.

Selv om det rent juridisk ikke frigører dig fra evt. panthavers ejendom i
båden, så "beviser" det vel at køber har handlet i god tro?

Men hvilken betydning kan prisen have overfor det "at handle i god tro"?

Jeg har eksempelvis netop købt en båd som var MEGET billig (da manden skulle
skilles) og efterfølgende har jeg tænkt om det kunne have haft indflydelse
på min ret til "at være i god tro" hvis der havde været pant i den, selvom
han garanterede skriftligt der ikke var.
(Jeg havde i forvejen sikret mig at den ikke kunne være stjålet i kraft af
kvitteringer)

--

.............
/Martin

People say i'm bad, but I sure feel good !!
................................................................

---

Martin [5220] wrote:

[klip]

> Selv om det rent juridisk ikke frigører dig fra evt. panthavers
> ejendom i båden, så "beviser" det vel at køber har handlet i god tro?

Det beviser blot, at du fik at vide fra sælger, at den er ubehæftet.
Hvad du ved af andre veje er ikke bevist eller modbevist.

[klip]

> Men hvilken betydning kan prisen have overfor det "at handle i god
> tro"?

Det er et moment blandt mange, der kan medtages i en samlet konkret
vurdering.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <uu@invalid.invalid> wrote in message
news:424d8659$0$22690$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

[klip]

> mlt wrote:
> > Panten følger vel båden uanset hvad der står i købskontrakten?
>
> Ja, hvis sikringsakten er iagtaget.

Tilsvarende for et udlæg. Det kan være svært at gardere sig imod, hvis båden
er under den angivne grænse og derved skal behandles som "almindeligt"
løsøre.

Mvh
Jonas

---

Jonas Hansen wrote:

[klip]

> Tilsvarende for et udlæg. Det kan være svært at gardere sig imod, hvis båden
> er under den angivne grænse og derved skal behandles som "almindeligt"
> løsøre.

Jeg tror, jeg er enig. Men i forhold til det citerede kan det, du
skriver, misforstås.

I denne situation skal en udlægshaver ikke foretage sikringsakt, og
køberen må altså som udgangspunkt respektere udlægget under alle
omstændigheder.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <uu@invalid.invalid> wrote:
> Jonas Hansen wrote:
>
> [klip]
>
> > Tilsvarende for et udlæg. Det kan være svært at gardere sig imod, hvis
båden
> > er under den angivne grænse og derved skal behandles som "almindeligt"
> > løsøre.
>
> Jeg tror, jeg er enig. Men i forhold til det citerede kan det, du
> skriver, misforstås.
>
> I denne situation skal en udlægshaver ikke foretage sikringsakt, og
> køberen må altså som udgangspunkt respektere udlægget under alle
> omstændigheder.

Ja helt enig. Det var bare et tilfælde af dårlig citering, da jeg egentlig
ville supplere det øvrige med udlægsbetragtningen.

Mvh
Jonas

---

Nu er jeg ikke juridisk uddannet(kun indenfor byggeri), men det med
"sikringsagten" er det det samme som pant eller tinglysning? Eller mener I
at det er den agt for sikring som køber har forpligtelse til at undersøge
inden købet?

Nu taler jeg almindeligt dansk: Som privat køber af en privat sælger/firma,
er det så helt og aldeles umiligt at sikre sig mod at andre kommer og gør
krav i den båd man lige har erhvervet sig? Man handler jo som regel i god
tro som køber, og er naturligvis kun interesseret i at handlen er forløbet
uden problemer. Men med dansk lovgivning er det så ikke 100% sikkert at
handle f.eks. en båd eller hvad?

Michael T.


"Jonas Hansen" <jonas.[FJERN]hansen@mail.dk> wrote in message
news:424e711a$0$305$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Rune Wold" <uu@invalid.invalid> wrote:
> > Jonas Hansen wrote:
> >
> > [klip]
> >
> > > Tilsvarende for et udlæg. Det kan være svært at gardere sig imod, hvis
> båden
> > > er under den angivne grænse og derved skal behandles som "almindeligt"
> > > løsøre.
> >
> > Jeg tror, jeg er enig. Men i forhold til det citerede kan det, du
> > skriver, misforstås.
> >
> > I denne situation skal en udlægshaver ikke foretage sikringsakt, og
> > køberen må altså som udgangspunkt respektere udlægget under alle
> > omstændigheder.
>
> Ja helt enig. Det var bare et tilfælde af dårlig citering, da jeg egentlig
> ville supplere det øvrige med udlægsbetragtningen.
>
> Mvh
> Jonas
>
>

---

mlt wrote:

[klip]

> men det med "sikringsagten" er det det samme som pant eller
> tinglysning?

Pant er den ret, der skal sikres. Sikringsakten er tinglysning, hvis der
er tale om en underpanteret i fast ejendom, løsøre og biler.

For rettigheder over andre aktivtyper, kan sikringsakten f.eks. være
overgivelse, meddelelse til skyldner, registrering i en værdipapircentral.

Sikringsakten sikrer ens ret over for tredjemand.

[klip]

> Eller mener I at det er den agt for sikring som køber har
> forpligtelse til at undersøge inden købet?

Nej dette er et spørgsmål om købers gode tro. God tro *skal* aldrig
foreligge, hvis en person skal sikre sin ret. Men god tro *skal* altid
foreligge, hvis en person ønsker at eksstingvere en andens ret. Udover
at være god tro, skal den eksstingverende foretage sin sikringsakt (som
er den samme).

[klip]

> Men med dansk lovgivning er det så ikke 100% sikkert at handle f.eks.
> en båd eller hvad?

Nej, ikke i forhold til trejdemands bedre ret. Men køber er ikke
fuldstændig retsløs i denne situation, da han erhverver et
erstatningskrav imod sælger. Du kunne derfor supplere dine vidtgående
undersøgelser, med en vurdering af sælgers betalingsdygtighed.

/Rune Wold

---

Hej igen Rune.

Tak for dine svar!

Nu er det jo ikke vidtgående undersøgelser jeg forsøger at lave inden et
køb, men stiller blot et spørgsmål om den dårlige stilling man står i som
køber, når man nu i teorien ikke kan sikre sig mod at det man har købt kan
kræves udleveret af trediemand.
At man så i tilfælde af snyd fra sælgers side kan lægge sag an mod sælger,
det er jo klart. Men det er jo ikke det man håber på når man køber en ting,
vel?
Er en sælger en snyder, formoder jeg at han er det fordi han mangler
pengene. At man så før et køb prøver at sikre sig sælgers betalingsevner, er
jo stadig ikke en garanti vel?

Min konklusion er at man altså ikke kan sikre sig 100%, men "med vidtgående
undersøgelser" (som du kalder det) kan minimere risikoen.

Mvh Michael


"Rune Wold" <uu@invalid.invalid> wrote in message
news:424f9efb$0$625$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> mlt wrote:
>
> [klip]
>
> > men det med "sikringsagten" er det det samme som pant eller
> > tinglysning?
>
> Pant er den ret, der skal sikres. Sikringsakten er tinglysning, hvis der
> er tale om en underpanteret i fast ejendom, løsøre og biler.
>
> For rettigheder over andre aktivtyper, kan sikringsakten f.eks. være
> overgivelse, meddelelse til skyldner, registrering i en værdipapircentral.
>
> Sikringsakten sikrer ens ret over for tredjemand.
>
> [klip]
>
> > Eller mener I at det er den agt for sikring som køber har
> > forpligtelse til at undersøge inden købet?
>
> Nej dette er et spørgsmål om købers gode tro. God tro *skal* aldrig
> foreligge, hvis en person skal sikre sin ret. Men god tro *skal* altid
> foreligge, hvis en person ønsker at eksstingvere en andens ret. Udover
> at være god tro, skal den eksstingverende foretage sin sikringsakt (som
> er den samme).
>
> [klip]
>
> > Men med dansk lovgivning er det så ikke 100% sikkert at handle f.eks.
> > en båd eller hvad?
>
> Nej, ikke i forhold til trejdemands bedre ret. Men køber er ikke
> fuldstændig retsløs i denne situation, da han erhverver et
> erstatningskrav imod sælger. Du kunne derfor supplere dine vidtgående
> undersøgelser, med en vurdering af sælgers betalingsdygtighed.
>
> /Rune Wold

---

mlt wrote:

[klip]

> Min konklusion er at man altså ikke kan sikre sig 100%, men "med vidtgående
> undersøgelser" (som du kalder det) kan minimere risikoen.

Det jeg mente med vidtgående undersøgelser er, at de formentlig ikke kan
kræves foretaget i den konkrete situation, når det skal vurderes, om du
er i god tro. Undersøgelser der foretages, selvom de ikke er nødvendige
for at være i god tro, kan have den utilsigtede virkning, at man bringes
i ond tro. Man kunne jo opdage noget.

Det vil dog nok for en fornuftig køber betyde, at han altså ikke vil
købe båden alligevel. Men det er jo alligevel ærgeligt, hvis det var den
"perfekte båd".

Derfor kunne en god strategi være, at nøjes med undersøgelse af sælgers
betalingsevne samt personbogen. Betalingsevneundersøgelsen kan bestå af
en behagelig samtale med sælger i hans hjem (ser han ud som om, han har
penge) og (hvis han er husejer) et eftersyn af ejendommens blad i tingbogen.

Det skal dog understreges, at undersøgelse af personbogen i princippet
hverken er en nødvendig eller tilstrækkelig betingelse for at være i god
tro i relation til eksstinktionsspørgsmålet.

/Rune Wold

---

Snip
> Derfor kunne en god strategi være, at nøjes med undersøgelse af sælgers
> betalingsevne samt personbogen. Betalingsevneundersøgelsen kan bestå af
> en behagelig samtale med sælger i hans hjem (ser han ud som om, han har
> penge) og (hvis han er husejer) et eftersyn af ejendommens blad i
tingbogen.
>
> Det skal dog understreges, at undersøgelse af personbogen i princippet
> hverken er en nødvendig eller tilstrækkelig betingelse for at være i god
> tro i relation til eksstinktionsspørgsmålet.
>
> /Rune Wold
Snap

Tak for svarene!

Mvh. Michael