Scripsit Louise Johnson <ask@for.it>
> Det er godt nok alvorlige sager, må man sige. Det bliver der ikke set
> mildt på!
Tja, det er som man tager det. Husk på at det er sjældent at
maksimalstraffen faktisk tages i anvendelse - dommere vil gerne have
plads til at straffe strengere hvis der dagen efter er en tiltalt der
har begået samme forbrydelse på en grovere måde. Læg også mærke til at
der står bøde *eller* fængsel indtil 6 måneder. Retten har frie hænder
til også at anvende den lavere ende at spektret.
Med en sådan straframme skal man nok begå forbrydelsen med usædvanlig
ihærdighed for at score mere end et par måneders betinget fængsel
eller tre. (Dog giver stk 3, som jeg ikke citerede, mulighed for at
hæve straffen til op til 4 år under "særlig skærpende omstændigheder").
Faktisk er "bøde eller fængsel indtil 6 måneder" en af de mildeste
straframmer i Straffeloven. Der er en lang række tilfælde af "bøde
eller fængsel indtil 4 måneder", men de fleste af dem handler enten om
uagtsom begåelse af en grovere forbrydelse eller har udtrykkelige
strengere strafammer under skærpende omstændigheder. Et mindre antal
bestemmelser hjemler fængsel indtil 3 måneder. Det er hovedsagelig
udeladelsessynder eller forbrydelser der ikke retter sig mod et
bestemt offer. Kun 4-5 straffebestemmelser tillader ikke fængselsstraf
overhovedet.
> Hvor fandt du det, og hvordan vidste du, hvad du skulle søge på?=)
Personlig fandt jeg det i min lokale kopi af straffeloven.
I almindelighed finder man den ved at starte på
<
http://www.retsinfo.dk/index/guided.htm> og søge
efter "Straffeloven".
Jeg vidste hvad jeg skulle lede efter ("databehandling") fordi jeg
engang af almindelig nysgerrighed har læst loven igennem, og jeg har
en god hukommelse. Og så også lidt fordi spørgsmålet ofte kommer op i
gruppen her.
--
Henning Makholm "The great secret, known to internists and
learned early in marriage by internists' wives, but
still hidden from the general public, is that most things get
better by themselves. Most things, in fact, are better by morning."