"Mr. D" skrev
news:427bdc9f$0$89795$edfadb0f@dread14.news.tele.dk
> Spændende artikler:
>
>
http://www.biokemi.org/biozoom/2002_4/bz_0402g.htm
=== citat start ===
Opdateret: 28.12.2002
Evolutionsteorien og tyngdeloven: At vide, at man tror - eller at tro,
at man ved
Peter Langborg Wejse, Afdeling for mikrobiel økologi, Biologisk
Institut, Aarhus Universitet, peter.wejse@biology.auc.dk.fjern
Den sidste tid har der været en livlig debat af biologiundervisningen
i skoler og gymnasier, fordi det er kommet frem, at nogle af religiøse
grunde tillader sig at tvivle på evolutionsteoriens pålidelighed. Debatten
rummer alt fra lommefilosofi til seriøse og gennemtænkte bidrag, og omfanget
af den vidner om, at det er et vigtigt emne. Grunden hertil er, at det
rækker langt ud over skoleundervisningen, idet det underliggende tema er
forholdet mellem videnskab og religiøsitet, mellem sikker viden og tro. Det
er altså verdensbilleder, der er til debat. For at trænge til bunds i emnet,
er det nødvendigt med noget videnskabsfilosofi og -teori, derefter kommer
jeg ind på fortolkningen af egentlige naturvidenskabelige data. Vi starter
med forståelsen af det redskab, vi bruger til at danne vores billede af
virkeligheden med: vores forstand.
Menneskets rationelle tanke
At vi, ved at tænke rationelt, kan erkende og forstå er helt
fundamentalt. Men det er jo ikke givet, at der er en kobling mellem
processerne i vores hjerne, og så den omgivende virkelighed. Kemikeren
Haldane formulerede denne logiske vanskelighed således: "Hvis mine mentale
processer udelukkende bestemmes af atomers bevægelse i min hjerne, har jeg
ingen grund til at tro, at det jeg tror, er rigtigt - specielt har jeg ingen
grund til at tro, at min hjerne består af atomer!!" Og Albert Einstein har
sagt: "Det eneste uforståelige ved universet er, at det er forståeligt." Med
andre ord, at vores rationelle tanke er et større mysterium end selve
universet. Eller som nobelprisvinderen i fysik, Eugene P. Wigner, siger
det: "Matematikkens enorme anvendelighed i naturvidenskaberne grænser til et
mysterium, der er ingen rationel forklaring på det - det er en trosartikel."
Således baseres al videnskab på troen på, at universet er tilgængeligt for
menneskets rationelle tankegang. Og dette afviser en myte: At tro er
teologiens område og fakta er videnskabens område. Alle videnskabsmænd er
dybt troende - nemlig på dette, at universet kan forstås via vores
rationalitet. Vi tror alle, at den moderne videnskabs metoder er en
hovedkilde til sandhedserkendelse. Men der er faktisk tale om tro, forstået
som fast tillid til det, man håber, idet fx fysikken ingen evne har til at
forklare sin tro på, at universet kan forstås rationelt, fordi al fysik går
ud fra, at universet kan forstås rationelt.
Hermed har jeg redegjort for, at alle må tro noget ikke-bevisbart, for
at komme i gang med erkendelsen. Vi er nødt til at antage, at vores fornuft
er reel. (Dette er et mysterium for materialismen - men ikke for teismen.
For hvis teismen er sand, så har samme Gud, som skabte universet, også skabt
menneskets sind og fornuft. Og så er det ikke overraskende, at universet kan
forstås via vores rationelle tankegang. Som teist er den grundlæggende
ikke-bevisbare antagelse således Gud.) Den forudsætningsløse og værdifrie
videnskab findes altså ikke, som det har stået de fleste
videnskabsteoretikere klart siden midten af det 20. århundrede. Alle
naturvidenskabens pionerer (ex. Pascal, Boyle, Newton, Faraday, Mendel,
Pasteur og Kelvin) var skabelsestroende og havde dermed det teistiske
udgangspunkt for deres erkendelse. Man kunne sige, at mennesket begyndte at
se efter lovformelighed i naturen, fordi det troede på en lovgiver. Uden en
Gud, står man som ateist uden andet valg, end at antage, at menneskets tanke
giver egentlig mening.
Sikker viden - og mindre sikker....
Ud fra dette grundlæggende tros-skridt, hvad kan vi da vide med
sikkerhed? Det bedste svar herpå, mener jeg er givet af Sir Karl Popper, en
af det 20. århundredes allerstørste filosoffer. Med sit berømte
falsifikations-kriterium for videnskabelighed, kræver han, at der i det
mindste i princippet skal kunne opstilles et eksperiment, der kan afvise en
teori - ellers er den ikke videnskab. Teorien kan være både rigtig og
interessant, men man kan ikke vide det, og det er ikke videnskab.
»Jeg er nået til den konklusion, at darwinismen ikke er en testbar
teori, men et metafysisk forskningsprogram - en mulig ramme for testbare
videnskabelige teorier.
Og her er grunden til, at darwinismen er blevet næsten universelt
accepteret. Den teori om tilpasning var den første ikke-teistiske, og
teismen var værre end åbenlys erkendelse af fiasko....«
Sir Karl Popper
Hermed er jeg kommet til min videnskabsfilosofiske hovedpointe: At tro
og videnskab ikke er modsætninger, men at tro af en eller anden form er
grundlaget for videnskab.
Et modsat standpunkt, som ofte mødes, er, at darwinisme leder til
ateisme. Synspunktet repræsenteres eksempelvis glimrende af Richard Dawkins.
Men kan man rent logisk deducere en filosofi ud fra naturvidenskab?? Nej,
det er det, filosoffer kalder en fejlkatagorisering. Og selv om man kan
forklare, hvordan noget virker rent mekanistisk, kan man ikke konkludere, at
det ikke er designet. Altså kan videnskaben ikke afgøre, om teismen eller
ateismen er sand. Teorier og modeller kan formes ud fra begge
verdensbilleder, og observationer kan så passe med eller stride imod
modellerne. Derfor må det vække undren, når nogle ellers oplyste mennesker
gør sig til talsmænd for, at viden står over tro, og at evolutionen nok er
den bedst underbyggede naturvidenskabelige ide overhovedet! Standpunktet
står i skærende kontrast til Poppers udtalelse. Det gør ligeledes
udtalelsen, at evolutionsteorien er lige så vel underbygget som tyngdeloven,
dette standpunkt er fremført flere gange i debatten. Den slags kategoriske
og fejlagtige udmeldinger ødelægger muligheden for seriøs debat. Det er
simpelthen en nødvendighed, at vi skelner mellem fakta, underbygget med
reproducerbare eksperimenter, og så adduktive slutninger.
Jeg betvivler ikke, at der sker udvikling ved mutation, rekombination
og naturlig selektion. Det er observeret i utallige eksperimenter, det er
sikker videnskab. Men evolutionsteorien er mere end dette.
Evolutionsteorien hævder også, at disse mekanismer forklarer den nuværende
diversitet, arternes oprindelse. Dette udsagn bygger ikke på induktiv
videnskab, eksperimentet kan ikke gentages! Nu hævdes det ofte, at
fossilerne dokumenterer udviklingen. De er naturligvis et glimt ind i det
nuværende livs forhistorie, men de dokumenterer ikke oprindelsen af
livsformerne, ej heller overgangene mellem meget forskellige former. Dette
udtrykkes klart i følgende citater af verdensberømte evolutionister: Pr.
Stephen J. Gould: » The family trees which adorn our textbooks are based on
inference, however reasonable, not the evidence of fossils.« Og Dr. Michael
Denton: "There is no doubt that as it stands today the fossil record
provides a tremendous challenge to the notion of organic evolution." Og
endelig, Dr. Niles Eldridge: "There is still a tremendous problem with the
sudden diversification of multicellular life. There is no question about
that. That's a real phenomenon." Derfor mener jeg, at der er grund til en
mere forsigtig holdning til evolutionsteorien. En mere sober fremstilling
af, hvad videnskaben véd, og hvad videnskaben tror - også i skolebøger og
medier.
Teistisk naturvidenskab?
Nu møder jeg ofte en skepsis, når jeg argumenterer for, at teisme og
videnskab kan forenes. En uro, der går på, om man så ikke vil være
tilbøjelig til at bruge Gud som forklaring på alt, hvad man ikke forstår?
Det ville naturligvis være helt uholdbart, men det er en ubegrundet frygt,
mener jeg. De ovenfor nævnte teistiske videnskabspionerer gjorde det som
bekendt ikke. Naturvidenskab handler jo i bund og grund om at finde,
beskrive og forstå naturlovene - at beskrive den del af virkeligheden, som
kan måles og vejes. Om virkeligheden indeholder mere end dette, er ikke et
spørgsmål videnskaben kan svare på. Men muligheden foreligger - forklaringen
på virkeligheden kunne godt indeholde såvel det naturlige som det
overnaturlige. Forklaringen på kosmos, livets oprindelse og arternes
oprindelse kan være skabelse. (Muligheden af skabelse ville end ikke være
udelukket, selv hvis naturvidenskaberne kunne forklare det hele rent
naturalistisk)
Jeg indrømmer gerne, at det er vanskeligt at forholde sig
naturvidenskabeligt til overnaturlige hændelser! Men på en anden side er det
farligt at afvise muligheden totalt, idet det medfører en grundlæggende
lukkethed overfor forklaringsmodeller, der kunne være de virkelige. Det er
faktisk muligt, at forholde sig til problemstillingen videnskabeligt. Ikke
sådan, at man kan beskrive det overnaturlige direkte, heller ikke ved at
blande det overnaturlige umotiveret ind i den rene naturalistiske
naturvidenskab. Det overnaturlige er som sådan slet ikke naturvidenskabens
område, men må overlades til religionerne. Men med en åbenhed for muligheden
af en bagvedliggende overnaturlig kausalitet, så giver det mening at spørge,
om vore observationer forklares bedst udelukkende ved hjælp af naturlovene,
eller om design er en bedre forklaring.
Design er en forklaringsmodel, som man godt kan forholde sig til
videnskabeligt, tænk blot på analysen af elektromagnetisk stråling fra
rummet. Deri søger man efter en sådan orden, der kunne have et
informationsindhold, hvilket ville tyde på intelligens i rummet. Denne form
for orden er kendetegnet ved specificeret kompleksitet eller design. Noget
lignende gør sig gældende i den genetiske kode. Som videnskabsfilosoffen
Steven Meyer udtrykker det: »DNA medfører ikke et krav om en intelligent
designer, fordi det har en vis lighed med computer- eller menneskesprog. Det
kræver en intelligent designer, fordi det besidder en identisk egenskab: Et
informationsindhold der er intelligent designet ligesom i menneske- og
computersprog." Det samme gør sig gældende med ikke-reducerbart komplekse
strukturer (se Michael Behe). Hvad forstås hermed, vil jeg redegøre for i
det følgende, idet det er min datamæssige hovedpointe.
Oprindelsen af komplekse strukturer
I en diskussion af evolutionens grundmekanismer, må vi først være
enige om, hvad der kræves for at mutation og selektion kan drive en
udvikling: Mutation giver variation i generne, hvilket igen medfører
ændringer i proteiner samt i reguleringen af genernes ekspresionsniveau.
Hvis en sådan ændring medfører øget fitness hos organismen, så vil ændringen
fremmes i populationen, er ændringen skadelig, så vil den forsvinde fra
populationen. Evolutionen kan altså drive en udvikling, der går igennem
funktionelle mellemformer - helt ned på molekyleniveau. Trin for trin må
mutationerne give øget fitness, ellers vil de ikke bevares. Og nu til den
ikke-reducerbare struktur:
En ikke-reducerbar struktur består af flere dele, som ikke giver
funktion og mening hver for sig, men som samlet giver funktionalitet. En
sådan struktur kan ikke opstå gradvis ved variation og naturlig selektion,
idet der ikke opnås konkurrencemæssig fordel for hvert trin på vejen til
strukturen.
Sådanne problemstillinger har været diskuteret i hele
evolutionsteoriens tid, og Darwin behandler selv emnet med øjet som
eksempel. På høje niveauer som organer og organismer er det vanskeligt at
overskue og dermed forholde sig helt nøgternt til. En diskussion af, hvad
der er muligt indenfor evolutionsteoriens rammer bliver derfor let til et
spørgsmål om holdninger og tro, frem for tørre facts. Et eksempel: Det er
overvældende komplekst at gennemanalysere, hvordan en flagermusvinge kan
opstå. Hvor mange mutationer i hvor mange gener skal der til, for at få
vingen ? For slet ikke at tale om nødvendige adfærdsændringer, forbedret
orienteringsevne og sonar. Og hvad er funktionaliteten undervejs? Er der
overhovedet nogen fordel, før det hele fungerer samlet? Det er grænsende til
en umulig diskussion, men ved eftertanke, tror jeg de fleste vil kunne se,
at det ikke er nogen sandsynlig hændelse. Da der ydermere ikke findes
fossiler, der dokumenterer en sådan overgang, så er en hævdelse af evolution
som forklaring på flagermusenes eksistens temmelig løst funderet - faktisk
baseret på tro. Men at udelukke, at det kan være sket, er svært.
For at kunne diskutere denne type problemer mere grundigt, ønsker jeg
primært at holde mig til at diskutere evolution på biokemisk niveau. Her er
der konkrete observationer i høj detaljeringsgrad. Lad os prøve at forstå
dem og hvad evolutionsteorien har at sige til dem. Det molekylære niveau er
vigtigt, fordi det er helt basalt for alt liv. En yderligere grund til at
være opmærksom hér er, at forståelsen for biologi på molekyleniveau er så
forholdsvis ny, at den var ukendt, da den neo-darwinistiske syntese blev
lavet i efterkrigsårene. Den viden, vi har i dag, er altså ikke tænkt med
ind i den samlede evolutionsteori. Der er derfor god grund til at undersøge
evolutionsteoriens forklaringsevne indenfor biokemi og molekylærbiologi.
Min kritik går altså på evolutionsteoriens forklaringsevne på området
proteiners struktur og funktion: Kan der gives en grundig evolutionær
forklaring på proteinstrukturer og deres funktion? Ofte prøver man slet ikke
at forklare oprindelsen af et protein grundigt, man nøjes med at sammenligne
det med andre kendte proteiner. Men lighed forklarer ikke, hvordan
udviklingen skulle være sket - det er for overfladisk. For at evolution skal
kunne bruges som forklaring, må man sandsynliggøre, at der under hele
udviklingen opnås fordele, som kan drive udviklingen. At dette kan være
problematisk, hvis ikke umuligt, kan illustreres med flagellen som eksempel.
Flagellen
Den bakterielle flagel er en meget kompleks struktur, den består af
selve filamentet, der er en polymer af proteinet flagellin. Så er der et
bøjeligt forbindelsesled til "motorens" aksel, samt selve denne aksel. Der
er yderligere L-ringen, P-ringen, S-ringen, M-ringen og C-ringen, der hver
består af forskellige proteiner. Dette er vældig mange specifikke proteiner,
der passer nøje sammen og tilsammen giver bakterien evnen til at svømme,
drevet af en protongradient over cellemembranen. Hvad er alle disse
proteiners forhistorie? Hvordan skal de kunne gå fra en fortidig funktion
til nu at fungere sammen på denne komplicerede måde. Kan der gives en
gradvis forklaring på dette? Det finder jeg ekstremt usandsynligt! Men hvis
nogen vil prøve, så er jeg lutter øren. Til forklaringen må høre:
a.. Hvad de enkelte proteiner har haft af fortidig funktion
enkeltvis.
b.. Hvad fordel der har været ved hver ny interaktion, og hvor mange
ændringer af proteinernes overflade, der skal til for at give interaktionen.
c.. Ændringer i ekspressionsniveauer af de indgående gener.
d.. Løsning af problemer i forbindelse med at få dannet
flagelstrukturen det rigtige sted, nemlig transmembrant og delvist udenfor
cellen. Iberegnet selvorganisering af selve flagellen ekstracellulært.
Personligt er jeg foreløbig overbevist om, at evolutionsteoriens
mekanistiske forklaring kommer helt til kort her. Derfor finder jeg det
rimeligt, ud fra denne type observationer, at slutte design. Intuitivt vil
man tænke på design, når man ser noget, der ligner en elektromotor. At det
samtidig er en nanomaskine, med en virkningsgrad pænt over noget, som
mennesker har designet, gør ikke fornemmelsen af design mindre. En grundig
gennemgang af det holdbare i en sådan slutning kan findes hos Dembski: The
Design Inference. Der er mange andre eksempler på mikrostrukturer, der er så
komplekse, at det er utænkeligt at finde rimelige "forfaderstrukturer".
Cilien og blodkoaguleringskaskaden er et par af dem.
Nobelprismodtageren Francis Crick siger ganske vist:" Biologer må hele
tiden holde sig for øje, at hvad de ser, ikke er designet, men derimod
udviklet." Han siger dermed, at man må fastholde evolutionsteorien, selv om
det strider imod intuitionen. Påfaldende er det, at han samtidig tyr til
panspermia-teorien, for at forklare livets oprindelse. For mig at se, er det
det samme, som at indrømme, at naturalismen synes at være kørt fast. Denne
fornemmelse styrkes af, at der til dato ikke er nogle holdbare bud på den
første celles oprindelse. Det er naturligvis svært at udelukke, at der kan
findes en naturalistisk forklaring på disse fænomener, men det er ikke så
oplagt sandsynliggjort, som ofte fremstillet. Dette giver grund til åbenhed
overfor, at virkeligheden måske indeholder det overnaturlige, og at
modeller, der i en eller anden grad tager højde for dette, kan have større
forklaringsevne, og måske åbne op for nye ideer og muligheder. Så fremt vi
altså ønsker at forstå virkeligheden, uden nødvendigvis at ville fastholde
evolutionistisk vanetænkning.
Anvendt design
Hvad kan dette anvendes til? Mit bud er: Ny kreativitet og åbenhed.
Tanken, at evolutionsteorien blot beskriver mekanismer, som varierer over et
tema, men at de grundlæggende temaer er designet, kan give anledning til nye
idéer. Der er her virkelig nyt stof til Protein Engineering og Drug Design.
Lad mig illustrere det: Det er kendt, at mutation og selektion kan ændre
specificiteten af et enzym. Dette kan ske med ganske få ændringer. Dermed
kan analyser af naturlig variation indenfor enzymfamilier give viden om
funktionen. Konserverede aminosyrer bærer vigtig funktion, enten strukturelt
eller funktionelt. Variationen vil dog næppe overskride en vis grænse -
proteinets grundlæggende foldning vil bevares. Ud fra designteorien er det
rimeligt at antage, at oprindelsen af i hvert fald de forskellige
foldningsfamilier skyldes design. Naturen er muligvis ikke i stand til at "
opfinde" noget så grundlæggende nyt. Men intet udelukker, at vi kan være i
stand til det. Det er med andre ord muligt, at vi eksempelvis kan designe
proteiner i de teoretiske foldningsfamilier, som man endnu ikke har fundet
naturlige repræsentanter for. Ud fra standard evolutionistisk tankegang, er
det nok mere sandsynligt, at de uudnyttede foldninger repræsenterer
ikke-konkurrencedygtige strukturer. Den nye tanke er altså, at menneskelig
intelligens og kreativitet kan overskride grænserne for, hvad en
naturalistisk proces kan skabe. Set med denne anskuelse, er der en øget
sandsynlighed for, at der kan opnås store landvindinger med Protein
Engineering og Drug Design. At tro, at design er et vigtigt element i
naturen, vil give et glimrende fundament til støtte af den menneskelige
kreativitet og designerevne.
Litteratur:
Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution. Af Michael
J. Behe. New York: The Free Press. 1996.
The Design Inference : Eliminating Chance through Small Probabilities.
Af William A. Dembski. Cambridge University Press. 1998.
=== citat slut ====
>
http://www.dr.dk/Videnskab/Emner/Samfund+kultur+og+fremtid/jsssvsdrwn.htm
(dette link bliver slettet efter nogle uger/måneder/år)
Kopi:
=== citat start ===
Vil Darwins evolutionslære overleve bibelbæltets kritikere?
Mette Kirkegaard
6. maj 2005
Nye alternativer til Darwins evolutionslære breder sig især i det
amerikanske bibelbælte. I går åbnede en høring i Topeka, hvor det
diskuteres, om intelligent designer-teori skal sidestilles med Darwins
udviklingslære, evolutionsteorien, i undervisningen i offentlige skoler.
Det er Kansas State Board of Education, der står bag høringen.
Darwins evolutionslære peger på, at arterne har udviklet sig ved naturlig
selektion, og at vi nedstammer fra aberne. Intelligent design (forkortet
ID)-teorien tror på, at en intelligent agent står bag vores herkomst og
design. Intelligent design teori siger, at der findes systemer i naturen,
hvis tilblivelse ikke kan forklares ved hjælp af mekaniske naturlove og
tilfældigheder alene.
Tilhængere mener ikke, den er kreationisme, fordi den forudsætter ikke en
tro på noget som helst. Den er alene styret af vore iagttagelser af naturen.
ID er kreationisme i forklædning
Modstandere af ID-teori mener, den er kreationisme i forklædning, og
kreationisme blev bl.a. i 1982 fundet uvidenskabelig i retten i Tennesee.
KCFS, Kansas Citizens for Science er i 2005 af samme mening:". ID-teori og
andre former for kreationisme er ikke videnskab."
ID-tilhængeres argument mod evolution er, at vi ikke var der, da livet
opstod, og derfor intet kan vide herom. Nonsens siger en amerikansk
evolutionsbiolog Richard Dawkins og sammenligner med detektivens arbejde.
Han ankommer jo også først til stedet for forbrydelsen bagefter.
"Siden stykker han beviser sammen for forbrydelsen," forklarer han.
Ti spørgsmål til din biologilærer
Da den amerikanske lov siger, at stat og kirke skilles ad, har de religiøse
højrekræfter i USA prøvet at finde en blødere udgave af kreationismen,
Intellligent design-teorien, som kan finde vej ind i undervisningslokalerne,
mener modstanderne. De har oprettet the Intelligent Design Network, som
forsyner børnefamilier med dvd´er og bøger om ID-teorien.
"Ti spørgsmål til din biologilærer" er et eksempel på det materiale, som har
gjort det til en udfordring at være biologilærer i Kansas. Eller professor i
Texas. En her står anklaget for ikke at ville skrive anbefalinger til de
studerende, som ikke tror på Darwins lære.
Klistermærkater undergraver Darwin
I visse dele af bibelbæltet er der havnet små trelinjers mærkater i
gymnasieelevernes biologibøger med kommentarer til Darwins evolutionsteori
som:"En teori er ikke et faktum," men noget, man "bør forholde sig kritisk
til", og "Ingen var til stede, da livet opstod på jorden. Derfor bør ethvert
udsagn om livets oprindelse anses som en teori, ikke et faktum", stod der på
de såkaldte Cobb County-mærkater, som for nylig blev forbudt og forventes
fjernet fra 34.000 biologibøger sommeren 2005.
Tilhængere af Darwin mener, at en ordentlig klistermærkat ville påpege, at
evolutionslæren bygger på den mest omfattende videnskabelige forskning
overhovedet. Altså kan man ikke sidestille den med andre.
Livlig debat også i Danmark
En høring kan sætte liv i debatten om menneskets oprindelse, og det synes
nogle er godt. Andre kalder høringen for et spild af skatteydernes kroner,
da de 24 vidner for ID-teorien bl.a. får betaling for at valfarte til
vidneskranken af The State Board of Education, KSBE. "De penge skulle gå til
børnenes undervisning," siger kritikerne.
Også i Danmark er der livlig debat om de varierede verdenssyn. Peter
Langborg Wejse, Afdeling for mikrobiel økologi, Biologisk Institut, Aarhus
Universitet skriver f.eks. i Biokemisk forenings tidsskrift BioZoom, at
designerteorien kan bruges videnskabeligt.
"Tænk blot på analysen af elektromagnetisk stråling fra rummet. Deri søger
man efter en sådan orden, der kunne have et informationsindhold, hvilket
ville tyde på intelligens i rummet..."
Darwins lære skaber Columbinebørn
Nogle amerikanske ID-fortalere fremfører et argument imod undervisning i
Darwins lære: at den kun fører til Columbine-børn - med henvisning til
massakren på Columbine High School Colorado, 1999.
Videnskabsmænd og undervisere boykottede i øvrigt høringens sidste tre dage.
Det har kortet høringen ned med to dage, så den forventes at slutte den 12.
maj.
I øvrigt er det ikke kun bibelbæltet, der har evolutionskontroverser. Hele
40 stater har diskussioner kørende. "Hvis disse udfordringer ikke er nået
til dit område, så kommer de snart og banker på," skønner Bruce Alberts,
formand for the National Academy of Sciences.
=== citat slut ====
Mht. Intelligent Design vedr. DNA-kodesproget, se:
Date: 23. januar 2005 CET 18:19 (DK-sommertime 2005, +2 GMT)
Subject: Re: Genetiske kode varianter
Newsgroup: dk.videnskab
3590 news:rbQId.84864$Vf.3759555@news000.worldonline.dk
3596 news:MC2Ld.86014$Vf.3805952@news000.worldonline.dk
-
Interrupt return: File 4191 responce ...
4191 news:tGmee.1397$Fe7.30387@news000.worldonline.dk
Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 4000 Danish Kr. (around 700 US $), jump ...
3640 news:idWXd.103947$Vf.3986983@news000.worldonline.dk
Info: 4104 news:Wpsbe.114611$Vf.4198909@news000.worldonline.dk
(use perhaps
http://www.google.dk/grphp ). File-number: 4205