---

Er det forkert eller en synd at bede Gud om at få lov at dø i en tidligere
alder hvis man pga. sygdom ikke føler livet har mere at give en end
problemer og lidelse?
Dødslængsel er der ihvertfald et par eksempler på i bibelen. Både Paulus og
Job giver vist udtryk for at døden ville være langt det bedste at foretrække
ved to lejligheder. Ganske vist siger Paulus at det er bedre at han bliver
ved med at leve for de andres skyld, men hans egen holdning viser tydeligt
livstræthed og en længsel efter den død der skal afslutte alle
pinsler,sygdomme, problemer og bekymring.

Et sted i Åbenbaringen(tror jeg det er) står at i de sidste tider vil Gud
afkorte de helliges liv og det betragtes som en nådehandling fra Gud hvorved
Han ved at afkorte deres livslængde samtidig afkorter deres lidelser. Kunne
man forestille Gud ville acceptere denne bøn også i den enkeltes tilfælde,
eller det at friste Gud og skæbnen at bede sådan, måske ville man omkomme
samme dag i et biluheld og fortryde det?

mvh jørgen.

---

jørgen wrote:
> Er det forkert eller en synd at bede Gud om at få lov at dø i en tidligere
> alder hvis man pga. sygdom ikke føler livet har mere at give en end
> problemer og lidelse?

Kære Jørgen

Løsningen på det er altid en større fylde af Jesu liv, vi skal ikke være
bange for at bede om mere, han siger ikke haps, men han er barmhjertig.

Der er også en anden ting, kundskab, der står et sted at Guds folk går
til grunde uden kundskab, bed Gud give dig kundskab i din situation, bed
ikke bare om udfrielse, men bed om kundskab, vi må have en geundvold at
stå på når vi beder, ellers ser det umuligt ud.

Hvis du sender mig din email har jeg en privat link til dig jeg gerne
vil dele med dig

Ole

---

"jørgen" <brothers_bisp@hotmail.com> wrote in message
news:42751275$0$303$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Er det forkert eller en synd at bede Gud om at få lov at dø i en tidligere
> alder hvis man pga. sygdom ikke føler livet har mere at give en end
> problemer og lidelse?
> Dødslængsel er der ihvertfald et par eksempler på i bibelen. Både Paulus
> og Job giver vist udtryk for at døden ville være langt det bedste at
> foretrække ved to lejligheder. Ganske vist siger Paulus at det er bedre at
> han bliver ved med at leve for de andres skyld, men hans egen holdning
> viser tydeligt livstræthed og en længsel efter den død der skal afslutte
> alle pinsler,sygdomme, problemer og bekymring.
>
> Et sted i Åbenbaringen(tror jeg det er) står at i de sidste tider vil Gud
> afkorte de helliges liv og det betragtes som en nådehandling fra Gud
> hvorved Han ved at afkorte deres livslængde samtidig afkorter deres
> lidelser. Kunne man forestille Gud ville acceptere denne bøn også i den
> enkeltes tilfælde, eller det at friste Gud og skæbnen at bede sådan, måske
> ville man omkomme samme dag i et biluheld og fortryde det?

Gud ønsker størst mulig lykke for flest mulig og bifalder eutansi som Clint
Eastwoods i Million Dollars Baby oscarvinderen

Jehova ønskede soldater med dødsforagt og derfor skulle man dengang holde
pinen ud - jøderne havde ikke overlevet spredt blandt folkeslagene uden
masochisme

---

jørgen wrote:
> Er det forkert eller en synd at bede Gud om at få lov at dø i en tidligere
> alder hvis man pga. sygdom ikke føler livet har mere at give en end
> problemer og lidelse?

Det er et ganske svært spørgsmål...

Jeg har faktisk selv i et par situationer bedt en stille bøn for at
døende gamle familiemedlemmer måtte få fred. Den ene var min farmor, som
efter at have mistet min farfar til Alzheimer og begravet begge sine
børn (først min faster, som også var min gudmor og siden min far) blot
ønskede at Gud ville kalde hende hjem. (Sådan formulerede hun det selv
direkte.)
Den anden var min 95-årige mormor, som efter at have været meget mentalt
frisk trods svær gigtsygdom, pludselig en dag lå for døden med såkaldt
"terminalt åndedræt" (dødsrallen). Hun har angiveligt haft en form for
slagtilfælde og der var intet håb for at hun ville kunne komme sig.

I de tilfælde har jeg svært ved at se at det skulle være "kristeligt
forkert" at ønske at folk, som man elsker må få en ordentlig død.

> Dødslængsel er der ihvertfald et par eksempler på i bibelen.

Ja, MON ikke...

Det forekommer mig faktisk også at David er rimeligt fatalistisk et par
steder i salmerne?

Alligevel er det jo desværre dybt tabubelagt at ønske _sin egen_ død -
eller ligefrem selv tage livet af sig - ud fra en ortodoks tankegang om
at Livet er en gave fra Gud, som man uanset hvad principielt ikke kan
eller må være utaknemmelig over, uanset hvor slemt man ellers har det.

Jeg ville nok selv - ud fra ren frygt for eventuelle "hinsidige
konskevenser" - have svært ved at tage livet af mig selv, hvis jeg
f.eks. fik en "dødsdom" i form af en fatal sygdomsdiagnose eller lignende.

Det er jo egentlig underligt, når enhver nogenlunde normal kæledyrsejer
føler sig direkte humant forligtet til aflive et lidende kæledyr, at man
så alligevel er så opsat på at holde lidende mennesker i live med vold
og magt. Hvis vi ikke kan være så lige "humane" over for mennesker vi
elsker som med dyr, hvor er vi så egentlig henne?

--
Mvh
Anders Peter Johnsen

---

"jørgen" skrev
news:42751275$0$303$edfadb0f@dread11.news.tele.dk

> Er det forkert eller en synd at bede Gud om at få lov at dø i en tidligere
> alder hvis man pga. sygdom ikke føler livet har mere at give en end
> problemer og lidelse?
> Dødslængsel er der ihvertfald et par eksempler på i bibelen. Både Paulus
> og
> Job giver vist udtryk for at døden ville være langt det bedste at
> foretrække
> ved to lejligheder. Ganske vist siger Paulus at det er bedre at han bliver
> ved med at leve for de andres skyld, men hans egen holdning viser tydeligt
> livstræthed og en længsel efter den død der skal afslutte alle
> pinsler,sygdomme, problemer og bekymring.
>
> Et sted i Åbenbaringen(tror jeg det er) står at i de sidste tider vil Gud
> afkorte de helliges liv og det betragtes som en nådehandling fra Gud
> hvorved
> Han ved at afkorte deres livslængde samtidig afkorter deres lidelser.
> Kunne
> man forestille Gud ville acceptere denne bøn også i den enkeltes tilfælde,
> eller det at friste Gud og skæbnen at bede sådan, måske ville man omkomme
> samme dag i et biluheld og fortryde det?

Er du blevet træt af livet, Jørgen ? ... så fat mod (selvom det lyder
skørt) ...

-

Engang for mange år siden kom jeg ud for en alvorlig livskrise, så livet
blev en plage fra morgen til aften, ligesom Job.

Åh nej, tænkte jeg - ikke en ny dag (truer, apropos filmen ved samme navn).

At du vil være det bekendt, Gud, anklagede jeg Ham. Det havde jeg ikke budt
mine børn ... "dyre"-plageri, Far !

Jeg kunne ikke tage mit eget liv, fordi jeg som kristen ikke må begå drab.
Jeg havde også en familie at tage hensyn til. Det ville ikke just optimere
deres livsglæde og håb for fremtiden.

Men jeg kunne måske provokere andre til det, tænkte jeg, en art camoufleret
selvmord.

Så derfor skrev jeg et brev til Irans ambassade og tilbød en
fangeudveksling. Dengang i 1994 var en israelsk soldat taget til fange af
præstestyrets-tilhængere i Judæa. Og det gav nogen mening med livet og døden
for mig (at redde et menneskeliv, hvor familien jo savnede den unge soldat).

"Selvmordsforsøget" kiksede ... desværre, for mange i denne gruppe pga. mine
irriterende indlæg ...

-

Hmm ... hva' skal jeg lave i ventetiden (spurgte jeg mig selv), siden jeg nu
ikke øjeblikkelig falder død om pga. et hjerteslag eller noget andet ?

Tja ... hvorfor i grunden ikke hjælpe dem, som gerne vil leve (tænkte jeg) ?

Så det forsøgte jeg på efter bedste evne.

Det blev til mange breve til (jeg havde nær sagt) hvem-som-helst ...

Det var som om jeg pga. denne beslutning allerede var død-for-verden! Jeg
var bedøvende ligeglad hvad de end kom med af trusler. Det ragede mig en
papand ...

-

Men der skete noget mærkeligt, Jørgen:

Når jeg havde skrevet et brev, hændte det nogengang, at der kom et
opfølgning (en reaktion) på brevet, som jeg (eller andre mennesker) ikke var
herre over.

Jeg begyndte at studere "fænomenet" seriøst og indså, at det var Gud, som
fulgte med. Nogengange fulgte Han bagefter mig, når jeg havde forvildet mig
ind i en blindgyde, men også mange gange ved siden af mig som en ven på
vandringen ...

Tja ... Hvor er jeg så kommet i dag, Jørgen ?

Ordene er nu ikke længere blot bogstaver for mig:

(Jesus siger:)
"Hvis nogen vil gå i Mit spor,
skal han fornægte sig selv
og daglig tage sit kors op
og følge Mig."
(Luk.9,23)

Jeg var som menneske ikke særlig dygtig til at varetage mit eget liv. Jeg
havde jo nær taget livet af mig selv, så at blive en Jesu-træl (Guds
ejendom) var (og er) noget *positivt* for mig. Han varetager mine interesser
bedre end jeg selv kunne gøre. Og sådan tror jeg i grunden det er for alle
mennesker, når vi ser dem efter i "kortene" ...

Kunsten må da nu være (for mig) at undgå blindgyderne ( det kan ind-i-mellem
spare 40 års ørkenvandring ) ... "Følg Mig", siger Jesus. "Jeg kender
ørkenen og vil føre dig/jer igennem til Det Forjættede Land" ...

Selve dét at-vandre-med-Jesus er blevet livet værd.

Men bevares ... sygdommene er der stadigvæk, men kan overvindes. Jeg kan
ind-i-mellem ligefrem glemme smerterne for en tid, fordi jeg kom til at
skraldgrine ... En sjov dag sammen med Gud. Og hva' skal der nu ske, Jesus ?
....

DADDY-Break:
(2005-05-03, CET 21:45)
- "Ja, nu skal I bare se ..."

21:47
- "Mine kære børn ..."

-

Måske kan man sige, Jørgen, at træt-af-livet var en del af Guds plan for
mig, og måske også for dig ?

(jeg har det sådan på fornemmelsen)

Jeg havde i hvert fald ALDRIG turde gå de veje,
jeg-nu-har-gået-blandt-"ulve", hvis ikke jeg havde gennemlevet dette stadie.

Og fra at det hele var meningsløst, har jeg nu indset, at der var/er en
mening med dette vort jordiske liv. Der er en opgave, vi skal løse som
Ambassadørens medarbejdere ...


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 4000 Danish Kr. (around 700 US $), jump ...
3640 news:idWXd.103947$Vf.3986983@news000.worldonline.dk
Info: 4104 news:Wpsbe.114611$Vf.4198909@news000.worldonline.dk
(use perhaps http://www.google.dk/grphp ). File-number: 4175