| Til diskussionen om surdej!
 
 Det er ikke noget problem at lave surdej selv, men man skal holde sig
 fra mælkeprodukter af enhver art og kun bruge vand og mel.
 
 Nedenstående opskrift er en blanding af en tysk og diverse "lånte"
 opskrifter. Bemærk slutningen med fremstilling af surdej. Jeg har prøvet
 at starte mere end 10 gange. Kun en gang gik det galt, fordi skålen
 ikke var blevet vasket af før bruge.
 
 Husk at surdej kan fryses i flere måneder uden at der går ud over
 kvaliteten, glem alt om saltdække m.m. Surdejen bliver bedre og bedre
 for hver gang den bruges.
 
 Surdej med yougurt er ikke ægte surdej men snydesurdej, den kan ikke
 holde sig ret længe.
 
 mvh
 Leif
 
 Rugbrød
 ===========================================================================
 50 g     surdej
 1,5 kg    rugkerne
 2,4 kg    groft rugmel
 2,2 liter    vand
 1 liter    øl
 3 ss   sirup
 25 g   gær
 3 ss    salt
 
 3    rugbrødsform     30 x 10 x 10,5 cm    ca 3 liter
 ===========================================================================
 
 1. Dag:    Opformering af surdej
 
 Bland:
 o   50 g surdej ( fra fryseren) optøet ved stuetemperatur.
 o   500 g lunken vand ( max 40 grader)
 o   500 g groft rugmel ( malet med alle dele)
 
 i en ren skål  (dobbelt størrelse) og stilles på et varmt sted (
 badeværelsesgulv) i 24 timer
 
 
 2. Dag :   Brøddej
 
 750 rugkerner skårne overhældes med 0,7 liter kogende vand i en skål,
 står indtil det er håndvarmt.
 
 50 g surdej tages fra opformeringen og kommes i et rent glas med låg og
 lægges i fryseren.
 
 
 I en stor gryde/skål  ca 15 liter  blandes:
 o   resten af surdejen ( 1000 g)
 o   de opblødte rugkernerne
 o   1 liter ( 3 flasker ) mørkt hvidtøl
 o   1250 groft rugmel
 o   3 spiseske sirup
 o   3 spiseske salt
 
 Blandes godt og dækkes til med låg eller plastik, stilles lunt (
 badeværelsegulv)   12 – 24 timer
 
 3. dag:   Brødbagning
 
 750 g skårne rugkerne overhældes med 1 liter kogende vand, står til
 håndvarmt.
 
 Til gryden fra dag 2 sættes:
 o   de opblødte rugkernerne
 o   750 g rugmel
 o   25 g gær udrørt i lidt lunken vand
 
 Blandes godt   -  hænderne  .
 
 1.   Dejen fordeles i de 3 forme, hver form dækkes med alufolie.
 2.   Formene skal stå lunt i mindst 2 timer så dejen hæver.
 3.   Prikkes med strikkepind næsten til bunden
 4.   Ovnen varmes op til 200 grader.
 5.   Formene sættes ind hver dækket med alufolien
 6.   Bages 1 time og 45 minutter
 7.   Folien fjernes
 8.   Bages derpå 45 minutter
 
 Brødene tages ud og pakkes enkeltvis i viskestykker, stilles på bagerist
 og står sådan mindst 24 timer. Brødene kan derefter fryses. Hvis et brød
 skal bruges straks, bør det ligger nogle timer utildækket.
 
 Når et brød tøes op, må det gerne ligge nogle timer utildækket inden brug
 
 
 
 ===========================================================================
 Fremstilling af surdej fra grunden.
 
 groft rugmel og lunken vand
 
 En ren skål ca. 2,5 liter gerne med låg.
 
 1. dag
 150 g rugmel + 1½ dl lunken vand blandes  og stilles dækket med låg
 eller plastfolie lunt,  står 2 dage.
 
 3. dag
 Tilsæt 150 g rugmel og 1½ dl  lunken vand røres og stilles tilbage lunt,
 står 1 dag
 
 4. dag
 Tilsæt 225 g rugmel og 2 ¼  dl  lunken vand, står 1 dag
 
 5. dag
 50 g tages fra og fryses i et glas med låg, resten ca. 1000g bruges til
 bagningen
 
 ===========================================================================
 
 
 |