In article <1gvwoi0.gt13dqyhlensN%kajc@ofir.dk>,
kajc@ofir.dk (Kaj Christiansen) wrote:
> Problemet er vel mest om man kan få plads til systemet og andre
> programmer på de 4 GB der er på harddisken. Med 192 MB RAM bliver der
> også brug for en del diskplads til swap-filer.
Til gengæld skal hun sådan set ikke have nogle programmer ud over dem,
der følger med OS X. De er jo Mail, Safari og Textedit. Hvad mere kan
man ønske sig?
> Har du overvejet at sætte en større harddisk i den (for jeg går ud
> fra, at en udskiftning af mac'en til en nyere model er udelukket)?
Hun er begyndt at tale lidt om en Mac Mini. Derfor gider jeg ikke rigtig
sætte større harddisk i. Det er hverken besværet eller pengene værd. Nu
og her skal hun bare kunne klare sig igennem, til hun får sparet sammen.
Noget andet er, at hun ikke vader i penge, så hvis jeg kan hjælpe hende
til at spare lidt, så vil jeg gerne det.
Der må vel snart komme nogle brugte Mac mini til salg. Hvis en
ny Mac mini koster næsten ingenting, så koster en brugt vel ingenting.
Eller måske kunne vi finde en brugt iMac af lidt nyere dato billigt.
> Hvis det lykkes at få det presset ind, burde det kunne køre og mine
> erfaringer med en 400 Mhz iMac DV SE med 384 MB RAM siger, at 10.3
> kører hurtigere end 10.2.
Det lyder godt. Jeg er bare lidt bekymret for pladsen. Jeg kørte med
10.2 på en tilsvarende iMac med 4 GB harddisk uden problemer. Da jeg
opgraderede til 10.3 løb jeg straks tør for plads. Men jeg havde
selvfølgelig en del programmer og dokumenter. Det har hun ikke. Og måske
kan jeg spare lidt Xcode Tools, printerdrivere, sprog og den slags.
> TextEdit kan kun læse meget simple Word dokumenter; hvis der er noget
> med formeleditor, grafer el.lign, så kan den ikke klare det.
Det er også bare simple tekster. Det er mere fordi mange åbenbart ikke
kan sende en e-mail på mere end fem ord, uden det skal være et
Word-dokument.
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg