Hej
Jeg har d.d. (12.04.2005) primært på eget initiativ - men dog også pga.
de mange henvendelser angående div. elektroniske medier, - ringet til
Gyldendals Forlag for at få en snak med direktøren selv, Johannes Riis,
som i parantes bemærket er en af mine gamle skolekammerater.
Anledningen er den indlysende, at flere og flere, dels her i gruppen, og
dels direkte til mig, spørger, om det er muligt at få div. ordbøger og
andet medier til brug på Mac. Under vores snak sagde Johannes Riis, at
han så sent som her i formiddags fik en flunkende ny version af
Gyldendals Encyclopædi ind ad døren - TIL MACINTOSH!, og at den snarest
vil blive frigivet til salg. Han gav mundtlig tilladdelse til, at jeg
allerede nu offentliggør det i dette forum.
Når det gælder for div. ordbøger o.a. på elektroniske medier, skal jeg i
morgen have en samtale med deres leder af afd. for elektroniske medier,
Lise Teglgaard, hvor vi skal drøfte mulighederne for at portere /
omforme div. styreprogrammer på medierne, så de også vil kunne bruges
direkte på Mac fremover.
Det var også Johannes Riis' opfattelse, at flere og flere dropper det
rene Windows miljø til fordel for især Mac OS X, men også til div. Linux
systemer, og han vil meget gerne sammen med deres medieafd. arbejde for,
at samtlige medier også bliver tilgængelig for ikke-Windows brugerne.
Så det må i sandhed siges at være gode nyheder.
mvh. Erik Richard
--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
KMLDenmark by Erik Richard Sørensen, Member of ADC
<KMLDenmarkNOSPA@Mnetscape.net> <kmldenmarkNOSPA@Mstofanet.dk>
*Music Recording, Editing & Publishing - Also Smaller Quantities
*Software - For Theological Education - And For Physically Impaired
*Nisus - The Future In Text & Mail Processing <
http://www.nisus.com>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~