TidBITS, som jeg får som nyhedsbrev hver uge, har hvert år et nummer med
aprilsnar. Denne gang har de en meget sjov en om en kat, der træder på
tastaturet og får Softwareupdate til at hente Mac OS X 10.4 i Golden
Master-versionen. Det skal nok få læserne til at sidde febrilsk og prøve
at ramme den rigtige tastekombination:
<
http://www.tidbits.com/tb-issues/TidBITS-773.html#lnk2>
April-nummeret af TidBITS rummer særlige minder for mig, for det var det
første nummer af TidBITS, jeg modtog, da jeg som ung, ny Mac-bruger og
også helt ny på internettet meldte mig til at modtage TidBITS. For mig
var internettet jo noget meget spændende og et stort ukendt område at
udforske. Det faldt mig slet ikke ind, at det nyhedsbrev, som jeg nu
havde modtaget første nummer af, var en aprilsnar. Jeg nåede at læse
meget af det, før det gik op for mig, at der var noget galt.
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg