"Jane K." <kneis@cool.dk> writes:
> så har jeg igen et problem, hvad er det lige Firefox ikke forstår når den
> giver en afstand fra top til linkbar ?
>
http://www.team6gear.com/Default.php
Du mener, hvad er det du ikke forstår, men Firefox gør (og Opera
også)? :)
Svaret er hvordan marginer virker i CSS. Ikke at jeg bebrejder dig,
det er slet ikke trivielt. Eller forståeligt, for den sags skyld.
Når et element er inde i et andet, og det indre element har en margin,
så "arves" marginen af det ydre element og puttes uden for elementet
(og hvis to på hinanden følgende blokke begge har marginer, så bruges
kun den største af dem).
Det virker selvfølgelig kun hvis der ikke er en kant omkring det ydre
element, for så skal marginen være inden for kanten.
Du kan undgå featuren ved enten at fjerne top-marginen på ul-elementet
eller putte en border på linkbox-div'en (prøv at tilføje
style="border:1px solid blue" for at se det).
Hvorfor bruger du for øvrigt en ul-liste til links, når der kun er
et li-element i den?
Held og lykke
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:
http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'