"Richard" <richardpunktumpade@Se-Epost.dk> wrote in message
news:42386455$0$723$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> TA wrote:
>
> >>Elektriske stik og forbindelse kan du evt. forsegle med siliconefedt -
> >>udvendigt, ikke på selve stikkene
> >
> > Jowda. Kontaktfladerne i stikket skal bare påføres et tyndt lag fedt.
Det
> > forhindrer korrosion pga vand og fugt mm. Fedtet forhindrer ikke
elektrisk
> > kontakt mellem metalfladerne.
>
> Synes ellers, at mester Gruby var ude med riven efter et lignende tip
> fornylig? Eller læste jeg hans besked som f... ?
Det mindes jeg nu ikke lige. Med hvilken begrundelse da?
Når stikket samles, trykkes kontaktfladerne tæt mod hinanden. Herved kommer
metal-atomerne så tæt på hinanden, at de kan udveksle elektroner og dermed
lede elektrisk strøm. Kontakten dannes der hvor de mikroskopiske 'toppe' på
kontaktfladerne rører hinanden og dermed danner en lille koldsvejsning. Jo
flere af disse mikroskopiske kontaktpunkter, jo mindre modstand og jo bedre
forbindelse.
Er kontaktfladerne ikke forseglede, korroderer de efterhånden pga luftens
ilt, fugt og vand, og korrosionen æder sig efterhånden gennem metallet.
Dermed fjernes også de mikroskopiske kontaktpunkter. Det giver dårlige
forbindelser.
Når kontaktfladerne forsegles med silikone-fedt forhindres korrosion og
dermed forhindres også at de små kontaktpunkter mellem kontaktfladerne
forsvinder. De mikroskopiske kontaktpunkter rører stadig hinanden, men
forsegles på alle sider af fedt. Fedtet forhindrer ikke kontakt mellem
kontaktfladerne, som man måske godt kunne tro (det svarer lidt grænsesmøring
mellem lejeflader).
Hvis man vil være ekstra grundig, kan stikket selvfølgelig også forsegles
udvendigt, men IMHO bliver det hurtigt noget griseri, når fedtet 'smitter
af' og samler alskens snavs op mm. Så er det bedre at omvikle stikkene med
elektriker-tape e.l.
--
TA