/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Hjullejer fortsat
Fra : Studen


Dato : 25-02-05 13:35

I forbindelse med min tråd om montering af hjullejer, melder der sig nu et
spørgsmål, der grundigt har forvirret mig:

Hele misæren skyldes, at jeg ikke syntes de monterede lejer kører så "frit"
som jeg har en forestilling om de skal gøre. Det vil bla. sige at jeg - med
fingrene - ikke kan dreje lejerne i hver sin retning, da mellemrøret sidder
i spænd mellem lejernes inderringe. Dette gør sig gældende på både for- og
bagfælg (CBR600F3).
Jeg valgte at lægge turen forbi et MC-værksted her til eftermiddag, og her
fik jeg at vide at mellemrøret ikke må sidde i spænd mellem lejerne pga.
varmeudvikling. Han viste mig flere eksempler på fælge hvor mellemrøret var
"løst" (relativt). Alt dette gør mig grundigt forvirret, da jeg 1:
selvfølgelig bruger de rigtige lejer 2: selvfølgelig bruger det rigtige
mellemrør. Da man jo ikke kan montere et leje for dybt, står jeg tilbage med
et gigantisk spørgsmålstegn!!!!!

Oplys mig ooh alvidende mc-guruer :)



På forhånd tak
Studen



 
 
Preben Riis Sørensen (25-02-2005)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 25-02-05 16:28


"Studen" <studenREM@gmail.com> skrev Da man jo ikke kan montere et leje for
dybt, står jeg tilbage med
> et gigantisk spørgsmålstegn!!!!!

Du kan godt montere lejerne for dybt. Men kun hvis der er en fejl i
udskæringerne eller mellempinden. Hvis du ikke banker dem længere i, end de
lige kan holde pinden, vil du ikke få problemer. Er de monteret for stramt,
er der kun tilbage at håbe at vibrationer og for løst lejeudskæring vil få
dem til at finde på plads.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Armand (25-02-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 25-02-05 16:46

Studen wrote:
> I forbindelse med min tråd om montering af hjullejer, melder der sig nu et
> spørgsmål, der grundigt har forvirret mig:
>
> Hele misæren skyldes, at jeg ikke syntes de monterede lejer kører så "frit"
> som jeg har en forestilling om de skal gøre. Det vil bla. sige at jeg - med
> fingrene - ikke kan dreje lejerne i hver sin retning, da mellemrøret sidder
> i spænd mellem lejernes inderringe. Dette gør sig gældende på både for- og
> bagfælg (CBR600F3).
> Jeg valgte at lægge turen forbi et MC-værksted her til eftermiddag, og her
> fik jeg at vide at mellemrøret ikke må sidde i spænd mellem lejerne pga.
> varmeudvikling. Han viste mig flere eksempler på fælge hvor mellemrøret var
> "løst" (relativt). Alt dette gør mig grundigt forvirret, da jeg 1:
> selvfølgelig bruger de rigtige lejer 2: selvfølgelig bruger det rigtige
> mellemrør. Da man jo ikke kan montere et leje for dybt, står jeg tilbage med
> et gigantisk spørgsmålstegn!!!!!

Bullshit :-|

Der er på ingen måde nogen grund til at hvert leje skal kunne drejes
uafhængigt.
Ansku hjullejerne som et dobbelt-leje, man af nød skal montere enkeltvis
(á fra hver side) :-|

Mellemrøret inde i navet er netop tilstede for at forhindre at de to
hjullejers inderringe tvinges mod hinanden når akslen spænder på dém!
Hvis man betragter omstændighederne omkring varmeudvidelse, så vil det,
om forekommnede, ske under drift og derfor mens bagakslen med vold
spænder inderringene op mod mellemrøret.
Som tidligere nævnt er det mellemrøret der i praksis danner grænsen for
hvor dybt at lejerne kan ipresses, og for yderringenes pasning er der en
anelse tolerence således at det IKKE er dem der giver placeringen(*)
Hvis du monterer lejerne således at inderringene kan drejes hver for
sig, vil der efter sammenspænding af akslen, ske det at yderringene
arbejder sig indad og ender på en position hvor mellemrøret er klemt
fast - Også efter afmontering af hjulet :-|

(*):
Hvis tolerencerne var således at det under alle omstændigheder var
yderringene der gik "i bund", ville mellemrøret således også være løst,
og ved sammenspænding af akslen ville man netop ende med at tvinge
inderringene mod hinanden (indtil de fik kontakt med mellemrøret!

--
Armand.

Claus Rittig (25-02-2005)
Kommentar
Fra : Claus Rittig


Dato : 25-02-05 17:55

"Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
news:EKHTd.101717$Vf.3933788@news000.worldonline.dk...
> Studen wrote:
> > I forbindelse med min tråd om montering af hjullejer, melder der sig nu
et
> > spørgsmål, der grundigt har forvirret mig:

> Bullshit :-|
>
> Der er på ingen måde nogen grund til at hvert leje skal kunne drejes
> uafhængigt.
> Ansku hjullejerne som et dobbelt-leje, man af nød skal montere enkeltvis
> (á fra hver side) :-|

Fuuuuldstændig korrekt. Har du ikke lagt mærke til at hver gang du
afmonterer et hjul, så sidder mellemstykket fast? Ved påspænding af hjulet
spænder du altid inderringene i lejerne fast mod mellemstykket, og hvis du
kan komme på en situation hvor lejerne får brug for at dreje hver sin
retning, så må du kanon gerne fortælle om det herinde!

Rittig



Studen (26-02-2005)
Kommentar
Fra : Studen


Dato : 26-02-05 01:05

Hej igen

Tak for jeres indlæg. Det giver jo lidt bedre mening så. Dog er jeg stadig
utilfreds med måden lejerne kører på - syntes sgu ikke de kører glat "nok".
For at gøre min forvirring komplet, har jeg fået lidt andre svar på
problemstillingen andetsteds;
http://www.motorcykelgalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?MSG_ID=2896

Prøv at læse Preben B's indlæg grundigt - det giver jo et lidt andet syn på
sagen. Jeg er sikker på at mine lejer kører ville køre lettere, hvis jeg
fulgte hans råd, men det hele bliver lidt "ukonkret" hvis man skal gætte sig
frem, til hvilket leje der ikke skal bankes i bund, og hvor meget. Hmmmm??

Mvh
Studen - som nu har mareridt om genstridige hjullejer.



Armand (26-02-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 26-02-05 01:17

Studen wrote:
> Hej igen
>
> Tak for jeres indlæg. Det giver jo lidt bedre mening så. Dog er jeg stadig
> utilfreds med måden lejerne kører på - syntes sgu ikke de kører glat "nok".
> For at gøre min forvirring komplet, har jeg fået lidt andre svar på
> problemstillingen andetsteds;
> http://www.motorcykelgalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?MSG_ID=2896

Vent med at dømme lejernes løb til du har hjulet spændt op og kan se om
ikke dét løber upåklageligt rundt!

Udover at du allerede hár indrømmet at have genbrugt et udslået leje,
kan jeg ikke komme på anden forhindring for frit løb end at du har
endevendt mellemrøret ved montagen således at ringen der sidder omkring
mellemrøret (og formodentlig IKKE midt på) nu sidder i den forkerte side
hvor den slider på navets indre under rotation :-/

--
Armand.

Studen (26-02-2005)
Kommentar
Fra : Studen


Dato : 26-02-05 01:28


"Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
news:6ePTd.101840$Vf.3939682@news000.worldonline.dk...
> Vent med at dømme lejernes løb til du har hjulet spændt op og kan se om
> ikke dét løber upåklageligt rundt!

God idé. Jeg skal nok bruge en objektiv bedømmer, men de skal alligevel
afbalanceres på værksted, så kan de jo se på det.

> Udover at du allerede hár indrømmet at have genbrugt et udslået leje, kan
> jeg ikke komme på anden forhindring for frit løb end at du har endevendt
> mellemrøret ved montagen således at ringen der sidder omkring mellemrøret
> (og formodentlig IKKE midt på) nu sidder i den forkerte side hvor den
> slider på navets indre under rotation :-/

Jeg fik "dårlig samvittighed" ang. genbrug af leje, og da nogle rare smede
(som jeg serverede kringle) donerede mig nogle nye lejer røg de i med, om
muligt, endnu større omhu. Der sidder ikke nogen ring omkring omkring mit
mellemrør (hverken for eller bag)????

Studen



Armand (26-02-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 26-02-05 11:09

Studen wrote:
> "Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
> news:6ePTd.101840$Vf.3939682@news000.worldonline.dk...
>
>> ......anden forhindring for frit løb end at du har endevendt
>>mellemrøret ved montagen således at ringen der sidder omkring mellemrøret
>>(og formodentlig IKKE midt på) nu sidder i den forkerte side hvor den
>>slider på navets indre under rotation :-/
>
>
> ......... Der sidder ikke nogen ring omkring omkring mit
> mellemrør (hverken for eller bag)????

Hvilket jeg lige har fået bekræftet på Partsfish!
Støtten af røret må være overladt til en støbning i navet :-/

--
Armand.

Jens Jacob Bager Jen~ (26-02-2005)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 26-02-05 09:18

Studen wrote:
> Prøv at læse Preben B's indlæg grundigt - det giver jo et lidt andet
> syn på sagen. Jeg er sikker på at mine lejer kører ville køre
> lettere, hvis jeg fulgte hans råd, men det hele bliver lidt
> "ukonkret" hvis man skal gætte sig frem, til hvilket leje der ikke
> skal bankes i bund, og hvor meget. Hmmmm??

Hej Studen

Jeg giver Preben ret en del hen af vejen. Om det er det ene eller det andet
leje der er helt i bund er ligegyldigt. Der er max ½mm forskel på
hjulpositionen, og det er ligemeget.
Jeg banker lejerne forsigtigt i med en stor top, og jeg banker det sidste
leje i, så det lige er inde og røre mellemrøret. Når du spænder hjulakslen
sammen presser den på de inderste lejeringe, mellemrøret og eventuelle
afstandsstykker. Derfor skal der ikke være slup mellem lejer og mellemrør,
men man kan godt banke lejet så langt ind på nogle cykler, at lejerne
klemmer sig selv på mellemrøret, og der er det du har oplevet.
Forsigtigthed er vejen frem.

--
Mojn
Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 og Suzuki DR 600 '85
Polyteknisk MC Forening (PMC)



"J.C.Kløve" (26-02-2005)
Kommentar
Fra : "J.C.Kløve"


Dato : 26-02-05 09:25

Studen wrote:
> Hej igen
>
> Prøv at læse Preben B's indlæg grundigt - det giver jo et lidt andet syn på
> sagen. Jeg er sikker på at mine lejer kører ville køre lettere, hvis jeg
> fulgte hans råd, men det hele bliver lidt "ukonkret" hvis man skal gætte sig
> frem, til hvilket leje der ikke skal bankes i bund, og hvor meget. Hmmmm??
>
> Mvh
> Studen - som nu har mareridt om genstridige hjullejer.
>
Hør nu efter...


Et leje stiller nogle "krav" for at være korrekt monteret.
1) Den pasning med hvilken lejet er monteret i lejesædet og den pasning
med hvilken akslen er monteret i selve lejet.

2)Lejet skal have en "anlægsflade". Et leje kan ikke stå og "flanre"
midt på en aksel uden støtte. Derfor skal det presses helt ind i
lejesædet, der jo lige præcist er udformet som anlæg for lejets yderring.
Prøv her at anvende lidt sund fornuft - når man udformer et lejesæde,
hvorfor så ikke lave det så det passer til leje og
mellemrør(afstandsstykke)istedet for at at lejerne skal slåes "næsten"
ind - i maskinkonstruktioner beskæftiger vi os ikke med begrebet
"næsten" - det overlader vi til bygningsingeniørene

Det andet anlæg der er for dine lejer er afstandsstykket, der skal være
udformet således at det korrekt monteret søtter på innerringen.

Når du så spænder akslen fast vil lejet stå korrekt hvis det er helt
inde i sædet og afstandsstykket har den korrekte længde.

Maskinkonstruktioner laves så sagerne passer sammen - 1/1000 om nødvendigt.

Lejet er ikke beregnet til at du skal dreje det med fingrene, horfor
dette ikke er en valid test af korrekt funktion, sæt dit hjul på, og
drej der rundt. Hvis ellers ikke dine bremser og andet godt forhindrer
det vil du nu opleve et rineligt pænt frit løb.

--
Dun@nt cand.Polyt.
Kilo SFau's 's is for silver
http://www.dfmc.dk/?id=223
DMCN #745

Studen (26-02-2005)
Kommentar
Fra : Studen


Dato : 26-02-05 16:07

Fronterne er jo trukket rimeligt klart op. Det er altså en religionssag -
mærkeligt, man skulle tro, det var en meget konkret videnskab :( Jeg skal
vist bare vælge side i denne sag, og så følge den trosretning..... ;)


Studen



"J.C.Kløve" (26-02-2005)
Kommentar
Fra : "J.C.Kløve"


Dato : 26-02-05 16:36

Studen wrote:
> Fronterne er jo trukket rimeligt klart op. Det er altså en religionssag -
> mærkeligt, man skulle tro, det var en meget konkret videnskab :( Jeg skal
> vist bare vælge side i denne sag, og så følge den trosretning..... ;)
>
>
> Studen
>
>
Se mit indlæg - det ER en videnskab, men dermed i øvrigt ikke syndeligt
kompliceret. Du ikke skal lytte til skrøner, der inbefatter "næsten"
"omkring", "omternt", "besværgelser" og andet der ikke har det fjerneste
hold i virkeligheden.

Dermed ikke sagt, at alle ikke bidreger med godr og fornuftige råd
Jeg har læst alle indlæg i de to tråde og der er egentlig rimelig
overensstemmelse mellem de fleste der svarer, med godt og tricks til
montagen.
Der er blandt andet en der nævner at benytte akslen som "guide" for
lejet når det presses i - godt trick glemte jeg selv at nævne - at
anvende en top til at slå på det sidste stykke ind i lejesædet - mindede
mig om hvorfor en af mine gamle toppe er noget "forknoklet"

Jo det har været en fin tråd, der senere kan henvises til når den næste
spørger om det samme på et senere tidspunkt

--
Dun@nt
Kilo SFau's 's is for silver
http://www.dfmc.dk/?id=223
DMCN #745

Claus Rittig (26-02-2005)
Kommentar
Fra : Claus Rittig


Dato : 26-02-05 22:02

"J.C.Kløve" <DunantFJERN@X.mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4220975c$0$29283$14726298@news.sunsite.dk...
> Studen wrote:
> > Fronterne er jo trukket rimeligt klart op. Det er altså en
religionssag -
> > mærkeligt, man skulle tro, det var en meget konkret videnskab :( Jeg
skal
> > vist bare vælge side i denne sag, og så følge den trosretning..... ;)

Der er ikke tale om fronter, der er tale om gætværk og ammestuehistorier mod
faktuel viden!
Poblemet er bare, at for "lægfolk" kan det være meget svært at vurdere hvem
der VED og hvem der TROR.

> Se mit indlæg - det ER en videnskab, men dermed i øvrigt ikke syndeligt
> kompliceret. Du ikke skal lytte til skrøner, der inbefatter "næsten"
> "omkring", "omternt", "besværgelser" og andet der ikke har det fjerneste
> hold i virkeligheden.

Men lad mig lige benytte lejligheden til at nævne, at hvis du søger lidt
rundt på http://www.motorcykelgalleri.dk så vil du finde adskillige tekniske
"råd" der er direkte forkerte, og flere der er direkte skadelige. Sådan rent
teknisk betragtet, så er det forum stort set på højde med
knallert-nyhedsgruppen

Rittig



Armand (27-02-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 27-02-05 02:12

J.C.Kløve wrote:
> Studen wrote:
>
>> Fronterne er jo trukket rimeligt klart op. Det er altså en religionssag -
>>
>>
> .......... Du ikke skal lytte til skrøner, der inbefatter "næsten"
> "omkring", "omternt", "besværgelser" og andet der ikke har det fjerneste
> hold i virkeligheden.

Sagt på en anden måde: Lad være med at spørge en mekaniker :-|

--
Armand.

"J.C.Kløve" (27-02-2005)
Kommentar
Fra : "J.C.Kløve"


Dato : 27-02-05 09:59

Armand wrote:
> J.C.Kløve wrote:
>
>> Studen wrote:
>>
>>> Fronterne er jo trukket rimeligt klart op. Det er altså en
>>> religionssag -
>>>
>>>
>> .......... Du ikke skal lytte til skrøner, der inbefatter "næsten"
>> "omkring", "omternt", "besværgelser" og andet der ikke har det
>> fjerneste hold i virkeligheden.
>
>
> Sagt på en anden måde: Lad være med at spørge en mekaniker :-|
>
*lol*

Ja nu du siger det

--
Dun@nt
Kilo SFau's 's is for silver
http://www.dfmc.dk/?id=223
DMCN #745

Ib Jakobsen (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Ib Jakobsen


Dato : 01-03-05 00:16

"J.C.Kløve" wrote:

> > Sagt på en anden måde: Lad være med at spørge en mekaniker :-|
> >
> *lol*
>
> Ja nu du siger det

Og så er det jeg spørger hvorfor?. Der bliver nævnt noget om gætterier og
ammestuesnak. Her tæller kun faktuel viden. Om det så er fremført af en
biolog eller læge er sagen uvedkommende. Bare de har læst på lektien. En
mekaniker burde vel have en vis erfaring/rutine med udskiftning af lejer.

Nu er du selv inde på at afstanden mellem yderringe bestemmes af
uddrejningen i fælget/navet. Og afstanden mellem inderringe sikres af
mellemrøret. Mellemrøret er af stål. Og navet som regel af aluminium. Og
det hele er tilpasset på 1/100mm. Hvad sker der når det hel bliver
varmt?. Jeg kan da huske noget om man konstruerer, så der bliver taget
højde for varmeudvidelse. Og at man fikserer det ene leje i navet med en
strammere pasning.


--
Med venlig hilsen

Ib Jakobsen



Armand (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 01-03-05 01:28

Ib Jakobsen wrote:
>
>
>>>Sagt på en anden måde: Lad være med at spørge en mekaniker :-|
>>>
>
> Og så er det jeg spørger hvorfor?. Der bliver nævnt noget om gætterier og
> ammestuesnak. Her tæller kun faktuel viden. Om det så er fremført af en
> biolog eller læge er sagen uvedkommende. Bare de har læst på lektien. En
> mekaniker burde vel have en vis erfaring/rutine med udskiftning af lejer.

Det er fra såvel mc som auto-mekanikere at jeg har hørt de største skrøner.
Som jeg ser det, skyldes det at alt for mange mekanikere blot er
reservedelsudskiftere der ikke interesserer sig særligt for det
dybereliggende, og derfor let kommer til at fabulere når de stilles et
teknisk spørgsmål.

Den typiske er når en Automekaniker stilles overfor forekomsten af hele
fire karbunader på en motor: "Dét komme aaaldrig til at kunne justeres
så motoren kan gå i tomgang"

>
> Nu er du selv inde på at afstanden mellem yderringe bestemmes af
> uddrejningen i fælget/navet. Og afstanden mellem inderringe sikres af
> mellemrøret. Mellemrøret er af stål. Og navet som regel af aluminium. Og
> det hele er tilpasset på 1/100mm. Hvad sker der når det hel bliver
> varmt?. Jeg kan da huske noget om man konstruerer, så der bliver taget
> højde for varmeudvidelse. Og at man fikserer det ene leje i navet med en
> strammere pasning.

Måske nok; men glemmer du ikke at det hele er sammenspændt hårdt af en
aksel i stål?
Lige dét sted (navet) burde der forøvrigt heller ikke opstå de store
varmeafvigelser :-|

--
Armand.

"J.C.Kløve" (01-03-2005)
Kommentar
Fra : "J.C.Kløve"


Dato : 01-03-05 02:10

Armand wrote:
> Ib Jakobsen wrote:
>
>>
>>
>>>> Sagt på en anden måde: Lad være med at spørge en mekaniker :-|
>>>>
>>
>> Og så er det jeg spørger hvorfor?. Der bliver nævnt noget om gætterier og
>> ammestuesnak. Her tæller kun faktuel viden. Om det så er fremført af en
>> biolog eller læge er sagen uvedkommende. Bare de har læst på lektien. En
>> mekaniker burde vel have en vis erfaring/rutine med udskiftning af lejer.

En ting jeg har lært over år og dag - Den der tilegner sig viden og
kunnen gennem _ægte_ interesse, bliver gennemsnitligt beydeligt mere
kompetent på et givet fagområde end den proffessionelle (givet at
muligheden for at udleve teorierne i praksis er eksisterende - hvorfor
f.eks. en "fritids hjerte-kirug" selvfølgeligt ikke kan overgå en
"rigtig kirug")(Der bliver sådan en ballade nr de øver sig på tilfældigt
forbipasserende
Der er rigtigt mange skribenter i denne NG der må siges at gå ind under
katagorien _ægte interesserede_, og faktisk også nogle af de rigtig gode
mekanikere (proffessionelle OG ægte interesserede)

> Det er fra såvel mc som auto-mekanikere at jeg har hørt de største skrøner.
> Som jeg ser det, skyldes det at alt for mange mekanikere blot er
> reservedelsudskiftere der ikke interesserer sig særligt for det
> dybereliggende, og derfor let kommer til at fabulere når de stilles et
> teknisk spørgsmål.
>
> Den typiske er når en Automekaniker stilles overfor forekomsten af hele
> fire karbunader på en motor: "Dét komme aaaldrig til at kunne justeres
> så motoren kan gå i tomgang"

Nu er det så vidt jeg er orienteret heller ikke den dybere teoretiske
del der har den største interesse for gennemsnits lærlingen under
uddannelse. De vil skrue (hvis de da overhovedet vil noget som helst
Så de rigtig gode (dem der er praktisk OG teoretisk begavede er der alt
andet lige langt imellem)

>> Nu er du selv inde på at afstanden mellem yderringe bestemmes af
>> uddrejningen i fælget/navet. Og afstanden mellem inderringe sikres af
>> mellemrøret. Mellemrøret er af stål. Og navet som regel af aluminium. Og
>> det hele er tilpasset på 1/100mm. Hvad sker der når det hel bliver
>> varmt?. Jeg kan da huske noget om man konstruerer, så der bliver taget
>> højde for varmeudvidelse. Og at man fikserer det ene leje i navet med en
>> strammere pasning.

>
> Måske nok; men glemmer du ikke at det hele er sammenspændt hårdt af en
> aksel i stål?

Netop!
hvorfor - hvis man ikke presser lejet på plads i lejesædet - så vil det
under alle omstændigheder ske efterfølgende ved fastspændingen af hjulet
på bagsvingeren,(hvis det ellers spændes med foreskrevet moment) nu blot
ved at presse lejet ind via inderringen =8-/

Når yderringen roterer i forhold til inderringen skal yderringen
fixeres. Selve lejeopbygningen optager mindre udsving. Således fås lejer
med forskellig "tolerance/slør", og vi ser netop èt af dem som 3. leje i
baghjuls-aksel-montagen ude ved kædehjulet, hvor lejet typisk er et C2
(eller er det C3?... hmmm nå pyt gider ikke slå efter) der har større
slør (C-betegnelsen) end dem der sidder i selve fælgen.

Inderringen er monteret på akslen i en "løsere" pasning.

> Lige dét sted (navet) burde der forøvrigt heller ikke opstå de store
> varmeafvigelser :-|

Hvis der udvikles varme i nævneværdig grad i konstruktionen, skyldes det
problemer. (Fejlmonterede lejer måske)

--
Dun@nt
Kilo SFau's 's is for silver
http://www.dfmc.dk/?id=223
DMCN #745

Ib Jakobsen (02-03-2005)
Kommentar
Fra : Ib Jakobsen


Dato : 02-03-05 00:38

"J.C.Kløve" wrote:

> En ting jeg har lært over år og dag - Den der tilegner sig viden og
> kunnen gennem _ægte_ interesse, bliver gennemsnitligt beydeligt mere
> kompetent på et givet fagområde end den proffessionelle (givet at
> muligheden for at udleve teorierne i praksis er eksisterende - hvorfor
> f.eks. en "fritids hjerte-kirug" selvfølgeligt ikke kan overgå en
> "rigtig kirug")(Der bliver sådan en ballade nr de øver sig på tilfældigt
> forbipasserende

Enig.

> Der er rigtigt mange skribenter i denne NG der må siges at gå ind under
> katagorien _ægte interesserede_, og faktisk også nogle af de rigtig gode
> mekanikere (proffessionelle OG ægte interesserede)

Helt enig igen. Men en ægte interesseret OG håndværksuddannet med mange år på
bagen Og teoretisk uddannet kan nok ogå tilføje lidt til debatten.

> Nu er det så vidt jeg er orienteret heller ikke den dybere teoretiske
> del der har den største interesse for gennemsnits lærlingen under
> uddannelse. De vil skrue (hvis de da overhovedet vil noget som helst
> Så de rigtig gode (dem der er praktisk OG teoretisk begavede er der alt
> andet lige langt imellem)

Dem er der MEGET langt i mellem. Nok fordi holdningen i folkeskolen er, at kan
man ikke andet så kan man da komme på teknisk skole. Og det ødelægger meget for
de andre. Dog er jeg selv for tiden udsat for en lærling der lader til at kunne
beherske de punkter der efterlyses.

> > Måske nok; men glemmer du ikke at det hele er sammenspændt hårdt af en
> > aksel i stål?
>
> Netop!
> hvorfor - hvis man ikke presser lejet på plads i lejesædet - så vil det
> under alle omstændigheder ske efterfølgende ved fastspændingen af hjulet
> på bagsvingeren,(hvis det ellers spændes med foreskrevet moment) nu blot
> ved at presse lejet ind via inderringen =8-/

Du tænker på lejets yderring presses på plads i lejesædet?. Det er jo netop det
det ikke skal. Der skal være frigang. Til kompensation for varme med mere. Det
var det der var hele problemet. At det var slået for langt ind, så det sad i
spænd mellem inderringene.

> Når yderringen roterer i forhold til inderringen skal yderringen
> fixeres. Selve lejeopbygningen optager mindre udsving. Således fås lejer
> med forskellig "tolerance/slør", og vi ser netop èt af dem som 3. leje i
> baghjuls-aksel-montagen ude ved kædehjulet, hvor lejet typisk er et C2
> (eller er det C3?... hmmm nå pyt gider ikke slå efter) der har større
> slør (C-betegnelsen) end dem der sidder i selve fælgen.

Det med C-klasser kan jeg heller ikke lige huske. Heller ikke noget mange er klar
over. Og det tænkte jeg på om indlæggets "fader" var klar over da han monterede
det leje han fik af en smed. Det kan sagten være noget billigt bras til et
trillebørhjul.


> Hvis der udvikles varme i nævneværdig grad i konstruktionen, skyldes det
> problemer. (Fejlmonterede lejer måske)

Det kunne som nævn til Armand være en tromlebremse. Men vi kan da blive enige om
der bør være en aksial frigang ved en af yderringene?.


--
Med venlig hilsen

Ib Jakobsen



Steen Gruby (02-03-2005)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 02-03-05 00:59

On Tue, 01 Mar 2005 02:09:44 +0100, "J.C.Kløve"
<DunantFJERN@X.mail.tele.dk> wrote:

Hej Kløve.
>
>En ting jeg har lært over år og dag - Den der tilegner sig viden og
>kunnen gennem _ægte_ interesse, bliver gennemsnitligt beydeligt mere
>kompetent på et givet fagområde end den proffessionelle (givet at
>muligheden for at udleve teorierne i praksis er eksisterende - hvorfor
>f.eks. en "fritids hjerte-kirug" selvfølgeligt ikke kan overgå en
>"rigtig kirug")(Der bliver sådan en ballade nr de øver sig på tilfældigt
>forbipasserende

Det gælder for alle former for kirugi.
At kunne doktorere i "noget-som-helst" kræver en god diagnose.
En god diagnose forudsætter at diagnostikkeren ved hvorledes tingene
skal fungere, og en god diagnostikker er en der i stand til at
udelukke alt det han ved og gå efter det han ikke har set før.

>Der er rigtigt mange skribenter i denne NG der må siges at gå ind under
>katagorien _ægte interesserede_, og faktisk også nogle af de rigtig gode
>mekanikere (proffessionelle OG ægte interesserede)
>
Man behøver bestemt ikke en faglig uddannelse for at blive en god
håndværker - Ærlig interesse og evnen til at lære og tilegne sig et
stof er mere end tilstrækkeligt.
Det er årsagen til at mange autodidakte er fuldt på højde med de
faguddannede.
Der vil altid være fuskere - I begge lejre
Når det er sagt, er der mange dygtige unge mennesker der lærer et
håndværk og som brænder for det.
Med den rette vejledning og grunduddannelse bliver de gode.
Omvendt er der mange der er "proppet" ind på en uddannelse fordi der
ikke er plads til dem på det de gerne ville - I den katagori er der
langt mellem esserne - Det er skammeligt men ikke direkte deres skyld.
>
>Nu er det så vidt jeg er orienteret heller ikke den dybere teoretiske
>del der har den største interesse for gennemsnits lærlingen under
>uddannelse. De vil skrue (hvis de da overhovedet vil noget som helst
>Så de rigtig gode (dem der er praktisk OG teoretisk begavede er der alt
>andet lige langt imellem)
>
Og så er det lige her jeg gerne vil "slå-et-slaw".
Hvis ingen formidler en solid basisuddannelse, der giver grundlag for
at forstå virkemåden, bliver ressultatet specialarbejdere der kan
skifte de stumper de får besked på at skifte.
Det gælder indennfor alle fag.
Jeg ser med rædsel på den udvikling der er i gang inden for
computerverdenen og jeg har den formening at mange af dem der uddannes
mangler den elementære basis og ender som - specialarbejdere.
>
>Netop!
>hvorfor - hvis man ikke presser lejet på plads i lejesædet - så vil det
>under alle omstændigheder ske efterfølgende ved fastspændingen af hjulet
>på bagsvingeren,(hvis det ellers spændes med foreskrevet moment) nu blot
>ved at presse lejet ind via inderringen =8-/
>
Jeg har fulgt denne tråd - sådan lidt på sidelinien, og forstår den
ikke helt.
Afstandsstykket er netop placeret mellem lejerne for at kunne spænde
akslen med et vist moment uden at belaste kuglerne i lejet.
Lejerne må derfor ikke blive presset op mod de recesser der er i
udboringen i hjulets nav, men skal, med spændt aksel, helst lige
berøre recessen.
Sagt på en anden måde: Lejet må hellere have 1/10 slup til recessen
end at spænde imod den - Hvis den spænder vil kuglerne blive presset i
lejets ringe - Det holder det ikke til ret længe.
Hvis lejerne er fikseret med en låsering må der med andre ord ikke
øves pres for at få ringen på.
Er lejerne flydende er der ingen fare.
Man kan let checke montagen.
Hvis hjulet ændrer friktion når akslen spændes er der grund til
bekymring - Hvis det løber lige let med akslen spændt er det OK.

Jeg havde for mange år siden ansvaret for nogle maskiner der var
produceret i de store kukures land, og de var spækkede med små lejer.
Man skulle tro at man dernede havde urmagernes akkuratesse når det
gjaldt finmekanik, men ak.
Mange maskiner havde sprængte yderringe i lejerne pga montering med
tryk på inderringen, hvilket kan sprænge yderringen, og den lille
revne førte hurtigt til lejehaveri.
Nogle lejer var spændt op så de klemte som tidligere beskrevet - De
holdt ikke længe.
Vi sendte en mand ned på fabrikken som kvalitetskontrol, så hjalp det

Montering af lejer er et håndværk.
Aldrig slå på et leje med en hammer eller en dorn.
Brug et rør der passer mod den ring der skal presses, enten inderring
eller yderring og pres så lejet i.
Renlighed ved lejemontering er et must.
Lejer kan ikke lide vand - Sørg for at anvende forseglede lejer eller
beskyttelsesringe over lejerne.
Åbne lejer skal monteres i rigelig med fedt.


--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Ib Jakobsen (02-03-2005)
Kommentar
Fra : Ib Jakobsen


Dato : 02-03-05 00:11

Armand wrote:

> Det er fra såvel mc som auto-mekanikere at jeg har hørt de største skrøner.
> Som jeg ser det, skyldes det at alt for mange mekanikere blot er
> reservedelsudskiftere der ikke interesserer sig særligt for det
> dybereliggende, og derfor let kommer til at fabulere når de stilles et
> teknisk spørgsmål.

Der har du ret. Men generelt gælder vist mange fag. Sløssethed eller
ligegyldighed kan vi kalde det. En dag stoppede jeg en lastbilchauffør i byen
og fortalte ham at det ene af tvillinghjulene var punkteret. Han trak bare på
skulderen og var ligeglad. Men at det mest er reservedelsudskiftning der er
tale om er nok tidens udvikling. Og jeg tror ikke det bliver mindre.

Men man kan til dels også sige at udskiftning af hjullejer er
reservedelsudskiftning. Men har man hjernen lidt med så skader det ikke. Selv
om nogen i branchen nok mener de skal klaskes i med mukkert nr.5.

> Den typiske er når en Automekaniker stilles overfor forekomsten af hele
> fire karbunader på en motor: "Dét komme aaaldrig til at kunne justeres
> så motoren kan gå i tomgang"

Mange har alvorlige skader på sjælen fra dage med to SU på engelske vogne.
Mange har sikkert ikke oplevet dem, men hørt historier om dem. Ligesom mange
kommenterer "at det er da meget nemmere med dækmaskinen. Næ, den gang man
brugte dækjern og mejsel...". Nogen gange tænker man at halvdelen af danske
mænd skiftede dæk med mejsel og dækjern. Den anden halvdel kørte Nimbus i
forsvaret.


> Måske nok; men glemmer du ikke at det hele er sammenspændt hårdt af en
> aksel i stål?

Nope.

>
> Lige dét sted (navet) burde der forøvrigt heller ikke opstå de store
> varmeafvigelser :-|

Måske, måske ikke. Men en tur til Primustreff i -25 grader, og en tur i alperne
på en varme sommerdag på en MZ med tromlebremser kan vel nok give lidt tanker i
den retning.


--
Med venlig hilsen

Ib Jakobsen



Armand (03-03-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 03-03-05 00:41

Ib Jakobsen wrote:
> Armand wrote:
>
>
> .........................Ligesom mange kommenterer
> "at det er da meget nemmere med dækmaskinen. Næ, den gang man brugte
> dækjern og mejsel...". Nogen gange tænker man at halvdelen af danske mænd
> skiftede dæk med mejsel og dækjern. Den anden halvdel kørte Nimbus i forsvaret
>
>
Eftersom at du ikke nuancerer mejslen: Kender du ikke en dækmejsel??

--
Armand.

Ib Jakobsen (03-03-2005)
Kommentar
Fra : Ib Jakobsen


Dato : 03-03-05 07:25

Armand wrote:

> Ib Jakobsen wrote:
> > Armand wrote:
> >
> >
> > .........................Ligesom mange kommenterer
> > "at det er da meget nemmere med dækmaskinen. Næ, den gang man brugte
> > dækjern og mejsel...". Nogen gange tænker man at halvdelen af danske mænd
> > skiftede dæk med mejsel og dækjern. Den anden halvdel kørte Nimbus i forsvaret
> >
> >
> Eftersom at du ikke nuancerer mejslen: Kender du ikke en dækmejsel??

Kender en smed en skærebrænder?.




--
Med venlig hilsen

Ib Jakobsen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408879
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste