/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Billige dieselbiler til import fra Tysklan~
Fra : Henrik B.


Dato : 12-04-05 13:19

Så er det snart muligt at spare store penge på selv at importere dieselbil
fra Tyskland:
http://www.bilbasen.dk/nyheder/bilnyheder/show_article.asp?id=3650

Store værditab på tyske dieselbiler uden filter

12.04.2005 . kl 13.15
Af: Thorkil Sevelsted

Hvad der til at begynde med lignede en af mange miljø-aktioner, har på det
nærmeste skabt panik på det tyske marked for dieselbiler.

Både i München og Berlin har borgere med støtte fra miljøorganisationer lagt
sag an mod bystyret for ikke at overholde EU´s nye grænseværdier for såkaldt
finstøv, hvortil dieselbiler bidrager med små sodpartikler.

Frygten for, at debatten kan føre til kørsels-restriktioner for dieselbiler
uden filter i de store byer, betyder nu, at det bliver sværere at sælge
bilerne. Samtidig rasler værdien af de brugte, filterløse biler ned. Den
tyske autobranches centralforbund (ZDK) siger således, at det er en
kæmpeproblem for de tyske bilhandlere, som tilsammen har omkring 100.000
dieselbiler uden filter stående i deres forretninger.

Firmaet EurotaxSchwacke, som vurderer gensalgsværdi af nye bilmodeller,
siger, at værdien af en ny dieselbil uden filter på to uger er faldet med op
til 1000 euro. En Mercedes C-klasse med filter vil efter tre år have en
restværdi på 67 procent, mens den tilsvarende bil uden filter kun vil være
60 procent af nyprisen værd. For leasingfirmaer med tusindvis af biler ude
hos kunderne, er værditab af den størrelse katastrofalt.

De tyske bilfabrikanter har indledt et kapløb om hurtigst at kunne love
filter på alle dieselmodeller, men problemer er, at verdens få
filterfabrikker ikke kan efterkomme en pludselig stigning i efterspørgslen.

Ifølge det tyske brancheblad Automobilwoche har Ford investeret i
filterfabrikanten Ibiden´s nye fabrik i Ungarn, der starter produktionen til
sommer, mod til gengæld at få førsteret til dieselfiltre. Volkswagen fører
forhandlinger med firmaet Corning for ligeledes at sikre sig en
tilstrækkelig mængde filtre.

"Hvis panikmageriet omkring emnet ikke snart holder op, kan det føre til
negative virkninger for salget af biler uden filter og højere værditab",
siger VW´s udviklingschef Wilfried Bockelmann.

Bladet har selv foretaget en undersøgelse blandt tyske bilhandlere. Den
viser, at efterspørgslen på dieselbiler allerede er stærkt afsvækket.

Billede: Også PSA, som var først med filtre til dieselbiler, har måttet
holde en pause i produktionen på grund af mangel på filtre.



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177516
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408629
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste