"Gert Medom" <Gert.medom@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4263dd59$0$645$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Kunne godt tænke mig mere zoom end min tamron
> 70-300mm kan tilbyde.
Enten kan du købe et objektiv med større brændevidde (enten zoom eller fast) -
eller også kan du investere i en teleconverter (eller kombinere denne med ny
optik).
> Hvilke muligheder er der, og skal man tjekke noget mht
> kompatibilitet hvis jeg senere køber et anden teleobjektiv?
Der findes typisk to teleconvertere fra hvert firma, nemlig en 1,4x og en 2,0x.
De forlænger brændevidden med en faktor på hhv. 1,4 og 2,0 - derved vil et 300
mm objektiv blive forlænget til 420 mm og 600 mm.
Ulempen ved at bruge en teleconverter til at opnå større brændevidde er, at det
går ud over den optiske kvalitet. Skarpheden, detaljegraden og kontrasten i
billederne blive ringere. Hvor meget det koster i kvalitet er et spørgsmål om
teleconverterens kvalitet, det anvendte objektiv og hvilken blænde der bliver
fotogreret på. Skydes der på fuld blændeåbning, vil kvalitetstabet ofte være
synligt - derfor kan det anbefales at blændes et eller to trin ned.
En anden ulempe, som komme som et resultat af forlængelsen, er, at der opstår et
lystab. Med en 1,4x er det ét blændestop og med 2,0x er det to. Derved vil et
objektiv, hvis største blændeåbning uden teleconverter er på f/4.0 blive til
hhv. en 420 mm f/5.6 og 600 mm f/8.0. Mange kameraer er ikke så glade for at
fokusere, hvis lysstyrken kommer over f/5.6 - søgerbilledet bliver simpelthen
for mørkt.
Mht. kompatibilitet bliver du nød til at købe en teleconverter til det system du
har du - dvs. at du vælger en Canon, Sigma, Kenko, Tamron m.fl. som passer til
Canon EOS. Nogle teleconvertere skulle have noget glas ragende forud (Canon's
egne svjh.), hvilket kan give problemer med nogle objektiver, som har glas helt
nede i bunden. Tjeck dette grundigt før du køber.
Brugen af teleconverter er et spørgsmål om at opveje tabet i billedkvalitet og
skarphed med den ekstra zoom man har fået. Er tabet af detaljerne større end det
man vinder ved at komme tættere på motiver, er der ingen fidus i at bruge den.
Det vil derfor i langt de fleste tilfælde være en idé at bruge en 1,4x
teleconverter, som naturligvis forringer kvaliteten mindre end dens 2,0x fætter.
Kun i de tilfælde hvor man har et yderst skarp objektiv (ofte en fast optik) med
en lysstyrke på f/2.8 eller f/4.0, er det smart at vælge 2.0x'eren.
Uden at kende ret meget til dit Tamron 70-300 objektiv, er jeg bange for, at du
ikke får så meget ud af at sætte en teleconverter på denne. Jeg ville istedet
opgradere til et bedre objektiv, som enten har en længere brændevidde fra
starten eller som har en bedre optisk kvalitet og lysstyrke. Hvis objektiver
allerede før teleconverteren sættes på ikke leverer skarpe billeder, vil tabet i
billedkvalitet give direkte uskarpe billeder.
> Hva koster sådan noget??
TechnikDirekt tager EUR 214 (~ DKK 1.600) for en Sigma 1,4x eller 2,0x. Canon's
1,4x II koster EUR 363 (~ DKK 2.700). Det er dermed mere en hvad dit nuværende
objektiv koster.
Jeg var heldig at finde en brugt Tamron 1,4x til 500 kr. - den spiller fint
sammen med min Sigma EX 100-300 mm f/4:
http://knl-dtp.dk/temp/sigma_tc_svane.jpg
MVH
Kristian
www.knl-dtp.dk