|
|
 | SMS
Fra : Jesper Nielsen |
Dato : 19-04-05 21:49 |
|
Når jeg sender eller modtager SMS når signalen i computerenskærmen, som
flimrer. Eller i radioen som lave de der dikke-dikke-dikke-dikke lyde.
Men ofte 1 sekund før jeg modtager en SMS tænker jeg på SMS.
Kan de signaler også påvirke min hjerne?
Jesper
| |
 Rudi Stegen (20-04-2005)
| Kommentar
Fra : Rudi Stegen |
Dato : 20-04-05 00:47 |
|
Hej Jesper Nielsen, du skrev i dk.videnskab:
> Når jeg sender eller modtager SMS når signalen i
> computerenskærmen, som flimrer. Eller i radioen som lave de der
> dikke-dikke-dikke-dikke lyde.
>
> Men ofte 1 sekund før jeg modtager en SMS tænker jeg på SMS.
De signaler - eller noget perceptibelt umiddelbart før signalet -
kommer formentlig, når du tænker SMS.
Populært og firkantet sagt går der typisk 0,1-0,5 sekunder fra man
påvirkes af noget, før man er bevidst om, at og endnu længere hvad man
påvirkes af.
Men man man fint reagere, før man ved (er bevidst om), hvad man
reagerer på.
(Faktisk er langt, langt de fleste handlinger/reaktioner fuldstændig
ubevidste, men det er en anden sag).
> Kan de signaler også påvirke min hjerne?
Jeg kan bedre lide at utrykke det derhen, om de kan påvirke dig (og
blande hjernen udenom). Og ja, det både kan og gør de.
--
Hygge fra Århus - Rudi
| |
Sune Storgaard (20-04-2005)
| Kommentar
Fra : Sune Storgaard |
Dato : 20-04-05 01:16 |
|
Rudi Stegen wrote:
> Hej Jesper Nielsen, du skrev i dk.videnskab:
>
>> Når jeg sender eller modtager SMS når signalen i
>> computerenskærmen, som flimrer. Eller i radioen som lave de der
>> dikke-dikke-dikke-dikke lyde.
>>
>> Men ofte 1 sekund før jeg modtager en SMS tænker jeg på SMS.
>
> De signaler - eller noget perceptibelt umiddelbart før signalet -
> kommer formentlig, når du tænker SMS.
> Populært og firkantet sagt går der typisk 0,1-0,5 sekunder fra man
> påvirkes af noget, før man er bevidst om, at og endnu længere hvad man
> påvirkes af.
Det var da en gang vås!?
Tror alle har oplevet at det kan høres i en højtaler før man får et opkald
eller en sms, og nej det skyldes ikke at hjernen bruger et halvt sekund på
at fortolke det. Det skyldes ganske enkelt at mens der etableres kontakt og
sendes data frem og tilbage, går det i højtaleren, og når de 2 enheder har
forhandlet færdig, så ringer/bipper telefonen.
Jeg tror iøvrigt at alle som bruger et halvt sekund på at opfatte hvad der
sker omkring en, ikke lever ret længe.
> Men man man fint reagere, før man ved (er bevidst om), hvad man
> reagerer på.
>
> (Faktisk er langt, langt de fleste handlinger/reaktioner fuldstændig
> ubevidste, men det er en anden sag).
Ja en anden sag og uden relevans her :)
>> Kan de signaler også påvirke min hjerne?
>
> Jeg kan bedre lide at utrykke det derhen, om de kan påvirke dig (og
> blande hjernen udenom). Og ja, det både kan og gør de.
Mon ikke han mente om signalet er farlig ? Det er der vist skrevet tykke
bøger om frem og tilbage, men jeg har endnu ikke set et endegyldigt svar.
| |
 Thorbjoern Ravn Ande~ (20-04-2005)
| Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~ |
Dato : 20-04-05 06:14 |
|
"Sune Storgaard" <nospam@strueradsl.dk> writes:
> Jeg tror iøvrigt at alle som bruger et halvt sekund på at opfatte hvad der
> sker omkring en, ikke lever ret længe.
Har du prøvet at gribe en lineal i skolen? Du står klar til at knibe
om linealen som en anden holder lodret mellem dine fingre, når
personen slipper. Der går altid et øjeblik inden man får grebet den.
Tor Nørretranders har beskrevet fænomenet i "Mærk Verden".
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/
| |
Anders Wegge Jakobse~ (20-04-2005)
| Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~ |
Dato : 20-04-05 07:09 |
|
"Thorbjoern" == Thorbjoern Ravn Andersen <nospam0000@c.dk> writes:
> "Sune Storgaard" <nospam@strueradsl.dk> writes:
>> Jeg tror iøvrigt at alle som bruger et halvt sekund på at opfatte hvad der
>> sker omkring en, ikke lever ret længe.
> Har du prøvet at gribe en lineal i skolen? Du står klar til at
> knibe om linealen som en anden holder lodret mellem dine fingre, når
> personen slipper. Der går altid et øjeblik inden man får grebet
> den.
Medmindre det er en 1,25 meter lang lineal, skulle jeg mene at
reaktionstiden er betydeligt kortere end et halvt skeund.
--
/Wegge
Min holdning til Usenet - < http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - < http://blog.wegge.dk/>
| |
Erling & Lene Nansen (20-04-2005)
| Kommentar
Fra : Erling & Lene Nansen |
Dato : 20-04-05 07:59 |
|
>
> > Har du prøvet at gribe en lineal i skolen? Du står klar til at
> > knibe om linealen som en anden holder lodret mellem dine fingre, når
> > personen slipper. Der går altid et øjeblik inden man får grebet
> > den.
>
> Medmindre det er en 1,25 meter lang lineal, skulle jeg mene at
> reaktionstiden er betydeligt kortere end et halvt skeund.
>
> --
> /Wegge
Normalt regner man med en gennemsnits reaktionstid på 0,7 sec.
Mvh Erling
| |
Rudi Stegen (20-04-2005)
| Kommentar
Fra : Rudi Stegen |
Dato : 20-04-05 16:14 |
|
Hej Erling & Lene Nansen, du skrev i dk.videnskab:
> Normalt regner man med en gennemsnits reaktionstid på 0,7 sec.
Nu er det meget individafhængigt (alder, træning i den aktuelle
situation o.m.a. spiller ind).
Men det du snakker om er en bevidst reaktion. Du er fx veltrænet i at
gå, og du er - ganske vist mindre men stadig veltrænet - i at småsnuble
over skæve fortovsfliser, tuer, rødder etc. i naturterræn etc.
Alligevel får du kun den store flyvetur i en _meget_ lille brøkdel af
de tilfælde, din snuflen omkring uvarslet kommer ud af balance.
Hvis det vitterlig tog i størrelsesordenen 0,7 sekund at komme i
balance (kroppen vrider sig korrekt, benet, foden o.a. smutter
"automatisk" et hensigtsmæssigt sted hen etc.), ville du helt sikkert
ryge på næsen mange, mange gange hyppigere, end du gør.
Eller et kort hint: Tænk hvis en boksers reaktionstid var i noget nær
den størrelsesorden.
Det du tænker på er bevidste reaktioner. (Som til tider kan have
reaktionstider på måneder og endda år  .
--
Hygge fra Århus - Rudi
| |
Bertel Lund Hansen (20-04-2005)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 20-04-05 21:35 |
|
Erling & Lene Nansen skrev:
>Normalt regner man med en gennemsnits reaktionstid på 0,7 sec.
Skoleelever i 7., 8. og 9. klasse har i gennemsnit en
reaktionstid på 0,25 sekunder og en del er hurtigere. Jeg mener
at huske at rekorden er 0,16 sekunder.
Forsøgsopstilling:
En elektronisk timer med store digitalcifre står og viser 0.
Eleven står med en kontakt i hånden og holder øje med tallene.
Jeg står og holder en tilsvarende kontakt på ryggen. Når jeg
påvirker kontakten, løber tallene og eleven skal så afbryde
hurtigst muligt. Tælleren er nøjagtig på 4. decimal.
Man måler en anden reaktionstid hvis personen ikke er klar til at
reagere hurtigt. Den har jeg ikke prøvet at måle. Den er relevant
for f.eks. bilister som skal gå fra en afslappet situation til en
hurtig handling som ikke er kendt på forhånd (måske skal de
bremse, måske skal de styre og måske begge dele og måske samtidig
koble ud).
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Anders Wegge Jakobse~ (20-04-2005)
| Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~ |
Dato : 20-04-05 22:08 |
|
"Bertel" == Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk> writes:
> Erling & Lene Nansen skrev:
>> Normalt regner man med en gennemsnits reaktionstid på 0,7 sec.
> Skoleelever i 7., 8. og 9. klasse har i gennemsnit en reaktionstid
> på 0,25 sekunder og en del er hurtigere. Jeg mener at huske at
> rekorden er 0,16 sekunder.
Det er nok en mere præcis forsøgsopstilling end den jeg husker fra
min folkeskoletid, hvor det gik ud på at gribe en lineal når den
begyndte at falde.
Som jeg husker det, fik alle fat i en lineal på en meter, og en del
fik fat indenfor en 20-30 cm. Udfra nogle vilde approksimationer
omkring luftmodstanden får jeg det til en reaktionstid på 16 - 37 ms.
På baggrund af din forsøgsopstilling, vil jeg konkludere at der enten
har været et problem med at man på forhånd kunne se hvornår noget
ville ske (kropssprog), eller også er jeg allerede blevet dement.
...
> Man måler en anden reaktionstid hvis personen ikke er klar til at
> reagere hurtigt. Den har jeg ikke prøvet at måle. Den er relevant
> for f.eks. bilister som skal gå fra en afslappet situation til en
> hurtig handling som ikke er kendt på forhånd (måske skal de bremse,
> måske skal de styre og måske begge dele og måske samtidig koble ud).
Man (jeg kunne ihvertfald ikke) kan ikke nå at standse når der løber
en hund ud på vejen 20-30 meter foran bilen, når man kører med en
fart på 50 km/t. I mit tilfælde røg halvdelen af afstanden nok med at
få trykket bremsen ned. Og der havde jeg endda set hunden inden den
begyndte at løbe.
--
/Wegge
Min holdning til Usenet - < http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - < http://blog.wegge.dk/>
| |
Finn Guldmann (01-05-2005)
| Kommentar
Fra : Finn Guldmann |
Dato : 01-05-05 12:05 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Skoleelever i 7., 8. og 9. klasse har i gennemsnit en
> reaktionstid på 0,25 sekunder og en del er hurtigere. Jeg mener
> at huske at rekorden er 0,16 sekunder.
> Forsøgsopstilling:
> En elektronisk timer med store digitalcifre står og viser 0.
> Eleven står med en kontakt i hånden og holder øje med tallene.
> Jeg står og holder en tilsvarende kontakt på ryggen. Når jeg
> påvirker kontakten, løber tallene og eleven skal så afbryde
> hurtigst muligt. Tælleren er nøjagtig på 4. decimal.
> Man måler en anden reaktionstid hvis personen ikke er klar til at
> reagere hurtigt. Den har jeg ikke prøvet at måle. Den er relevant
> for f.eks. bilister som skal gå fra en afslappet situation til en
> hurtig handling som ikke er kendt på forhånd (måske skal de
> bremse, måske skal de styre og måske begge dele og måske samtidig
> koble ud).
>
Du kunne jo udvide forsøget, f.eks. ved at placere tælleren foran eleven
og elevens kontakt på bordet 0,5-1,5 meter væk, og så sætte eleven til
at lave noget andet. Læse op eller modtage diktat. Så har du både
flytning af opmærksomhed og bevægelse af kropsdele med i det.
--
MVH Finn
| |
Bertel Lund Hansen (01-05-2005)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 01-05-05 12:19 |
|
Finn Guldmann skrev:
[Et forsøg med reaktionstid]
>Du kunne jo udvide forsøget, f.eks. ved at placere tælleren foran eleven
>og elevens kontakt på bordet 0,5-1,5 meter væk, og så sætte eleven til
>at lave noget andet. Læse op eller modtage diktat. Så har du både
>flytning af opmærksomhed og bevægelse af kropsdele med i det.
Ja, det er en god idé. Desværre arbejder jeg ikke længere som
lærer, men måske er der nogle der læser med.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Thorbjoern Ravn Ande~ (20-04-2005)
| Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~ |
Dato : 20-04-05 11:27 |
|
Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk> writes:
> Medmindre det er en 1,25 meter lang lineal, skulle jeg mene at
> reaktionstiden er betydeligt kortere end et halvt skeund.
Prøv :)
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/
| |
Sune Storgaard (20-04-2005)
| Kommentar
Fra : Sune Storgaard |
Dato : 20-04-05 14:30 |
|
Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
> "Sune Storgaard" <nospam@strueradsl.dk> writes:
>
>> Jeg tror iøvrigt at alle som bruger et halvt sekund på at opfatte
>> hvad der sker omkring en, ikke lever ret længe.
>
> Har du prøvet at gribe en lineal i skolen? Du står klar til at knibe
> om linealen som en anden holder lodret mellem dine fingre, når
> personen slipper. Der går altid et øjeblik inden man får grebet den.
Ja jeg kan godt huske det eksperiment, det ligger dog et par år tilbage så
resultatet kan jeg godt huske, men jeg er udemærket godt klar over at man
ikke griber den ved "0 cm". Her er dog den forskel at man skal lægge
kroppens reaktionstid til hjernens. Det skal man ikke ikke når man hører
"sms lyden". Hvis du skal bruge et halvt sekund til at opfatte at linealen
er sluppet og så ydermere reaktionstiden for dine fingre, så håber jeg du
selv kan samle linealen op fra gulvet :)
>
> Tor Nørretranders har beskrevet fænomenet i "Mærk Verden".
Sikkert en fin bog, men jeg kan godt mærke verden og linealen selv
| |
Thorbjoern Ravn Ande~ (20-04-2005)
| Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~ |
Dato : 20-04-05 20:41 |
|
"Sune Storgaard" <nospam@strueradsl.dk> writes:
> Ja jeg kan godt huske det eksperiment, det ligger dog et par år tilbage så
> resultatet kan jeg godt huske, men jeg er udemærket godt klar over at man
> ikke griber den ved "0 cm". Her er dog den forskel at man skal lægge
> kroppens reaktionstid til hjernens. Det skal man ikke ikke når man hører
> "sms lyden". Hvis du skal bruge et halvt sekund til at opfatte at linealen
> er sluppet og så ydermere reaktionstiden for dine fingre, så håber jeg du
> selv kan samle linealen op fra gulvet :)
Spørgsmålet er jo hvor lang reaktionstiden er i de enkelte skridt.
Jeg tror fx at kroppens reaktionstid (som du kalder det) er
forholdsvis kort, når først reaktionen er sat i gang af hjernen.
> > Tor Nørretranders har beskrevet fænomenet i "Mærk Verden".
>
> Sikkert en fin bog, men jeg kan godt mærke verden og linealen selv
Jeg refererer til det at hjernen ikke selv er klar over at den er "½
sekund bagefter". Det er faktisk noget underligt noget.
En af pointerne i bogen er netop at _alle_ menneskers
virkelighesopfattelse er ½ sekund bagud, men at hjernen kompenserer
for det så man ikke selv er klar over det. Det havde jeg ikke selv
"mærket".
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/
| |
Rudi Stegen (22-04-2005)
| Kommentar
Fra : Rudi Stegen |
Dato : 22-04-05 00:34 |
|
Hej Thorbjoern Ravn Andersen, du skrev i dk.videnskab:
> Jeg refererer til det at hjernen ikke selv er klar over at den er "½
> sekund bagefter".
Jeg vil foreslå vendingen, at personen/individet ikke er klar over det.
Det sidste ("klar over") kan evt. erstattes med "bevidst om", men det
er mindre væsentligt.
> Det er faktisk noget underligt noget.
Men hvis du ser det fra en anden vinkel, er det måske ret indlysende,
at det er en logisk konlusion:
Bevidstheden er noget sløvt noget. Hvis vi altid skulle forlade os på,
at fænomener som responstid, hvad vi "totalt gør" (trækker vejret,
fordøjer, muskelkoordinationer når vi går og stort set alt andet) og
den slags var afhængigt af bevidsthed, ville det se sort ud.
På den anden side har ingen nogen konstant fornemmelse af at være
forsinket. (Altså "forsinket" forstået i den aktuelle kontekst 
Altså må der være "noget", der får verden til at virke sammenhængende.
--
Hygge fra Århus - Rudi
| |
Rudi Stegen (20-04-2005)
| Kommentar
Fra : Rudi Stegen |
Dato : 20-04-05 15:54 |
|
Hej Sune Storgaard, du skrev i dk.videnskab:
>> Populært og firkantet sagt går der typisk 0,1-0,5 sekunder fra
>> man påvirkes af noget, før man er bevidst om, at og endnu længere
>> hvad man påvirkes af.
>
> Det var da en gang vås!?
Næh. Du får næppe noget indenfor psykologien, der er mere empirisk
veldokumenteret.
Men det er sandsynligt, at jeg har misforstået Jespers spørgsmål, da
det var noget flertydigt.
>> Men man man fint reagere, før man ved (er bevidst om), hvad man
>> reagerer på.
>>
>> (Faktisk er langt, langt de fleste handlinger/reaktioner
>> fuldstændig ubevidste, men det er en anden sag).
>
> Ja en anden sag og uden relevans her :)
Ja, hvis jeg har misforstået Jespers spørgsmål.
>>> Kan de signaler også påvirke min hjerne?
>>
>> Jeg kan bedre lide at utrykke det derhen, om de kan påvirke dig
>> (og blande hjernen udenom). Og ja, det både kan og gør de.
>
> Mon ikke han mente om signalet er farlig?
Det er bl.a. det, jeg er stadig mere mere i tvivl om (jf. misforstået
spørgsmålet).
Hvis man mener det derhen, om det er farligt eller ej, er det ikke mit
bord. Jeg er ikke neurolog.
--
Hygge fra Århus - Rudi
| |
Brian Olesen (23-04-2005)
| Kommentar
Fra : Brian Olesen |
Dato : 23-04-05 12:44 |
|
Hej
> Mon ikke han mente om signalet er farlig ? Det er der vist skrevet tykke
> bøger om frem og tilbage, men jeg har endnu ikke set et endegyldigt svar.
Elektromagnatisme hæver temperaturen inde i din krop op til 1 grad c og jo
det er farligt, men man er bare ikke enige om, hvor farligt.
Der er lige frigivet endnu en dansk undersøgelse af fænomenet hvor denne
påvirkning påvirker cellerne.
Mvh. Brian
| |
Jesper Nielsen (20-04-2005)
| Kommentar
Fra : Jesper Nielsen |
Dato : 20-04-05 21:52 |
|
"Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.com> wrote in message
news:42656eb0$0$23077$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Når jeg sender eller modtager SMS når signalen i computerenskærmen, som
> flimrer. Eller i radioen som lave de der dikke-dikke-dikke-dikke lyde.
>
> Men ofte 1 sekund før jeg modtager en SMS tænker jeg på SMS.
>
> Kan de signaler også påvirke min hjerne?
>
> Jesper
>
Fik vist ikke formuleret problemstillingen klart nok.
Vi kender alle de signaler som mobiltelefonen udsender når der kommunikeres
med SMS.
Kan de signaler opfattes af min hjerne, siden jeg ofte tænker på SMS inden
jeg modtager en. Det sker ofte selv om der ikke er andre apparater i min
nærhed for jeg kan se eller høre mobilkommunikationen.
Jesper
| |
Jonas Kofod (20-04-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 20-04-05 22:10 |
|
"Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:4266c0cc$0$23005$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.com> wrote in message
> news:42656eb0$0$23077$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > Når jeg sender eller modtager SMS når signalen i computerenskærmen, som
> > flimrer. Eller i radioen som lave de der dikke-dikke-dikke-dikke lyde.
> >
> > Men ofte 1 sekund før jeg modtager en SMS tænker jeg på SMS.
> >
> > Kan de signaler også påvirke min hjerne?
> >
> > Jesper
> >
> Fik vist ikke formuleret problemstillingen klart nok.
>
> Vi kender alle de signaler som mobiltelefonen udsender når der
kommunikeres
> med SMS.
>
> Kan de signaler opfattes af min hjerne, siden jeg ofte tænker på SMS inden
> jeg modtager en. Det sker ofte selv om der ikke er andre apparater i min
> nærhed for jeg kan se eller høre mobilkommunikationen.
Nej - det kan du ikke.
| |
Peter Makholm (20-04-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Makholm |
Dato : 20-04-05 23:10 |
|
"Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.com> writes:
> Kan de signaler opfattes af min hjerne, siden jeg ofte tænker på SMS inden
> jeg modtager en. Det sker ofte selv om der ikke er andre apparater i min
> nærhed for jeg kan se eller høre mobilkommunikationen.
Den observation er ikke interessant alene. Hvis du stort set hele
tiden tænker på SMS'er er det indlysende at du ofte har tænkt på SMS
lige inden telefonen bipper.
Så for at gøre din observation interessant skal du vurdere hvor lang
tid at tanken om en SMS er tilpas aktiv i din bevidsthed. Problemet er
bare at det at du får en SMS kan forstærke tanken om SMS med
tilbagevirkende kraft. Hvis du ikke har fået en SMS så glemmer du at
du lige tænkte på SMS'er.
Det minder mig om en historie af Sven Åge Madsen, jeg tror det er
"Kyrges' nål", hvor han lader hovedpersonen undersøge hvor ofter det
sker at familiemedlemmer ringer lige som man tænker på dem. Han ender
vist med at konkludere at der er mindre mellem himmel og jord end man
skulle tro.
--
Peter Makholm | Why does the entertainment industry wants us to
peter@makholm.net | believe that a society base on full surveillance
http://hacking.dk | is bad?
| Do they have something to hide?
| |
Bertel Lund Hansen (21-04-2005)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 21-04-05 07:02 |
|
Jesper Nielsen skrev:
>Vi kender alle de signaler som mobiltelefonen udsender når der kommunikeres
>med SMS.
>Kan de signaler opfattes af min hjerne, siden jeg ofte tænker på SMS inden
>jeg modtager en.
Det er der ikke belæg for at påstå.
Hvis du tænker på sms'er 70 gange om dagen, er det ikke så sært
hvis det relativt ofte passer med at der kommer en lige bagefter.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Ingolf (23-04-2005)
| Kommentar
Fra : Ingolf |
Dato : 23-04-05 00:39 |
|
"Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.com> wrote in message
news:4266c0cc$0$23005$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> Kan de signaler opfattes af min hjerne, siden jeg ofte tænker på SMS inden
> jeg modtager en. Det sker ofte selv om der ikke er andre apparater i min
> nærhed for jeg kan se eller høre mobilkommunikationen.
>
Hvormange SMS'er sender du selv dagligt?
Måske bør du bare moderere dit forbrug, inden du kommer til skade ;)
http://www.bt.dk/mobil/artikel:aid=354600:fid=100300070/
| |
|
|