On Wed, 23 Mar 2005 20:16:07 +0100, "Jorgen" <oz3jbp@privat.dkx>
wrote:
Hej Jørgen.
>Hvad kan i anbefale mig at begynde med ?
>
Se, jeg har ikke faglig forstand på de sager, men dog nogle erfaringer
herfra:
Du skal have en Flamingoblomst.
Selv dem på pigernes værelser overlever her
De er ikke begejstrede
for at tørre helt og aldeles ud - men det er dog set her og de har
trods alt alle overlevet. De er glade for lys, men direkte sol giver
dem kedelige, gullige blade. Den ene her trives faktisk fint i et
nordvendt tagvindue og er "moder" til de tre andre. D.v.s. at da den
var pænt stor og skulle pottes om, delte jeg tre andre småplanter fra
den. Vores blomstrer stort set året rundt med røde orkideagtige
blomster. De får en smule gødning, når jeg husker det om sommeren.
En Påskekaktus vil jeg også mene vil være oplagt.
De er til salg overalt for tiden
Jeg har både November-, Jule- og
Påskekaktus og de svigter mig sjældent med blomstring. Det kan dog
hænde, at de ikke lige rammer det "rigtige" tidspunkt - eller som to
novemberkaktus, snupper en ekstra (og denne gang overdådig) blomstring
nogle få måneder efter. Du skal ikke være over dem med vand. Faktisk
får mine i perioder slet ikke vand. Den eneste, jeg har "myrdet" blev
druknet... Dem har jeg placeret i alle retninger af huset og flytter
rundt på efter forgodbefindende.
Jeg vander i.ø. med vand fra vandhanen (middelhårdt) eller vand fra
tørretumbleren. Hvis du gerne vil afkalke vandet, så kog det.
God påske og venlig plantehilsen
Dorte
--
http://www.123hjemmeside.dk/Ringholm