Hej,
Jeg har lige købt en flaske Substral Plantenæring (de var på
tilbud i Føtex). Indtil nu har jeg ikke gødet potteplanterne, så jeg
har et par spørgsmål i den anledning.
Hvor ofte og hvor meget bør jeg gøde? Vi har i øjeblikket en
hortensia, en hvid jasmin, samt en krybende sag (med en ret kraftig
stængel og halvstore grønne blade med hvidlige striber) som jeg ikke
kender navnet på. Derudover har vi en standardmodel orkide, en
phalaenopsis.
Orkideen leder mig til næste spørgsmål: kan jeg godt give den Substral
eller skal jeg også investere i noget speciel orkidegødning? Jeg
kiggede lidt på en flaske med sidstnævnte, men blev ikke helt klar
over forskellen i forhold til Substral-gødningen, ud over at
orkidegødningen gør et nummer ud af at den ikke indeholder basiske
elementer. Umiddelbart ser det dog heller ikke ud til at
Substral-gødningen gør det.
Forresten, nu jeg er i gang - hvad gør jeg ved jasminen? Den er købt
som en ikke særligt stor fyr i en mindre potte, men er nu begyndt at
udsende lysegrønne skud der stikker dobbelt så højt op som resten. Var
det bedst at forsøge at dirigere den tilbage igen, eller var det bedst
i stedet at stikke et par blomsterpinde i og binde den op?
--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/