|
| Aluminiumrør og rørbukker Fra : Dusan Sukovic |
Dato : 05-03-05 18:58 |
|
Hej,
I må undskylde min uviden, men jeg vil bare vide om man kan behandle
et aluminiumrør med en rørbukker til lave en "halvcirkel" med
aluminiumrør?
Håber I har forstået hvad jeg mener
Mvh.
--Dusan.
| |
Armand (05-03-2005)
| Kommentar Fra : Armand |
Dato : 05-03-05 20:50 |
|
Dusan Sukovic wrote:
> Hej,
>
> I må undskylde min uviden, men jeg vil bare vide om man kan behandle
> et aluminiumrør med en rørbukker til lave en "halvcirkel" med
> aluminiumrør?
Alu-rør er oftest ganske tyndvæggede, hvilket gør at de let
"klemmes/knækker flade". Hvis godstykkelsen er solid, og her taler jeg
om op imod 10 mm alt efter selve rørets diameter, skulle man nok kunne
bukke det som man ellers gør med vandrør, og det forenkler jo sagen!
Er røret tyndere kræver det en fast fyldning af en art (stampet sand
voks/stearin eller is) eller et helt anden bukke-maskineri á en såkaldt
dornbukker hvor røret trækkes rundt om matricen og der er en dorn
indvendig til at holde formen lige ved bukkezonen!
Endelig er der også muligheden for at valse røret i en profilvalse.
> Håber I har forstået hvad jeg mener
Hvis halvcirkel = 180° eller U-form er det ikke helt let i den
førstnævnte klassiske (vand-)rørbukker, hvorfor du må se om du kan finde
et sted med de alternative maskinerier :-/
Nysgerrig:
Hvad er dimensionerne på røret?
Hvor i landet?
Hvad er'ed te'?
--
Armand-
| |
Erik Ginnerskov (05-03-2005)
| Kommentar Fra : Erik Ginnerskov |
Dato : 05-03-05 23:32 |
|
Armand wrote:
> Hvis godstykkelsen er solid, og her taler jeg
> om op imod 10 mm
.... så skal der sågu gode armkræfter til, for at bukke røret. I et
almindeligt 12 mm. kobberrør er godstykkelsen mellem ½ - 1 mm. Og et
aluminiumrør er væsentligt stivere end kobberrør.
--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://frip.dk/ginnerskov
| |
Armand (05-03-2005)
| Kommentar Fra : Armand |
Dato : 05-03-05 23:49 |
|
Erik Ginnerskov wrote:
> Armand wrote:
>
>
>>Hvis godstykkelsen er solid, og her taler jeg
>>om op imod 10 mm
>
>
> ... så skal der sågu gode armkræfter til, for at bukke røret. I et
> almindeligt 12 mm. kobberrør er godstykkelsen mellem ½ - 1 mm. Og et
> aluminiumrør er væsentligt stivere end kobberrør.
>
Måske at vores indfaldsvinkler er forskellige:
Som smed opfatter jeg bukkearbejdet ud fra at et 1" vandrør logisk nok
er 1" indvendigt og 33,25mm udvendigt hvilket levner godt 4mm til
godstykkelsen, og det lader sig fint gøre i en vanlig (vand-)rørbukker.
Dusan melder ikke ud med nogen dimension og jeg kan da også forestille
mig alu-rør i samme dimension som de af dig nævnte kobber-rør, hvorved
de omtrent skulle være lige bukkelige uden anden fikumdik!
--
Armand.
(med godt kendskab til vandrørsbukning fra især sin læretid, et par års
erfaring i dorn-bukke arbejde (kart-stel), flere års rutine i bukning af
op til 12mm (hydraulik-)stålrør i "småt" hånd-bukkeværktøj og står lige
nu og valser rør i alskens(!) dimensioner)
| |
Dusan Sukovic (06-03-2005)
| Kommentar Fra : Dusan Sukovic |
Dato : 06-03-05 12:22 |
| | |
... (06-03-2005)
| Kommentar Fra : ... |
Dato : 06-03-05 14:04 |
|
Hej
Det er ikke alt alu. som kan bearbejdes ved formning. Jeg kan ikke huske
specifikationerne, men noget alu. revner.
Alu.-legeringer har desuden nogen egenskaber, som gør at det kan være lidt
bøvlet at rode med. F.eks. deformationshærdes noget alu. mere end andet,
eller det modningshærdes mere end andet.
Ellers.
Man kan principielt bukke alle rør i en rørbukker. Rør som har en tynd
godstykkelse, kan være svære at bukke, da de ofte kolapser ved selv en lille
forarbejdning. Man kan "forhindre" at de kan kolapse, ved at fylde røret med
sand. Det medfører at man strækker materialet i den ydre del af bukket,
hvorved godstykkelsen bliver tyndere. Det kan man naturligtvis kun gøre til
en vis grænse, hvor godset simpelthen bliver revet over.
Ovenstående løser ikke dit problem, men skulle gerne give dig en forståelse
for kompleksiteten i dit spørgsmål.
Det er vel nemmest bare at prøve, hvis du har røret liggende.
Hvis det er noget du skal bruge til en egentlig møbelproduktion, så er du
nød til at opbygge et grundlag, så du ved hvad der kan lade sig gøre, og
hvad der ikke kan. [ Hvor meget kan man bukke et rør, med en legering som
ellers passer til det du vil konstruerer. Og med hvilken
forarbejdningsmetode. ]
www.helk.dk har meget erfaring i forarbejdning af alu., herunder
møbelproduktion.
Men det koster jo kassen, så jeg ved ikke om det er interessant.
"Dusan Sukovic" <sukovic@madness.tmok.com> skrev i en meddelelse
news:92b0d705.0503060321.162a2b60@posting.google.com...
> Jeg må indrømme, at jeg var en del uklar hvad skal jeg bruge
> aluminiumrør til. Jeg overvejer lave en stol med aluminium rør.
> Undskyld, jeg er totalt newbie om emnen, håber ikke at jeg spiller
> jeres tid.
>
>
> Jeg har lagt billeder paa nettet så kan I se hvad kunne jeg tænke mig
> at gøre med aluminium rør:
>
> http://madness.tmok.com/~sukovic/projects/stol1.jpg
> http://madness.tmok.com/~sukovic/projects/metalr.jpg
>
> Er det upraktisk, eller alt for dyrt?
>
>
> Med venlig hilsen,
>
> --Dusan Sukovic
| |
Armand (06-03-2005)
| Kommentar Fra : Armand |
Dato : 06-03-05 21:19 |
|
Dusan Sukovic wrote:
> Jeg må indrømme, at jeg var en del uklar hvad skal jeg bruge
> aluminiumrør til. Jeg overvejer lave en stol med aluminium rør.
> Undskyld, jeg er totalt newbie om emnen, håber ikke at jeg spiller
> jeres tid.
>
>
> Jeg har lagt billeder paa nettet så kan I se hvad kunne jeg tænke mig
> at gøre med aluminium rør:
>
> http://madness.tmok.com/~sukovic/projects/stol1.jpg
> http://madness.tmok.com/~sukovic/projects/metalr.jpg
>
Aha!
Valsning - Ubetinget!
Tynde alurør er dog ikke særligt egnede til huller á dem der ses i de
linkede stålrør
Temmelig kraftig dimensionering af godstykkelsen eller en form for
forstærkning omkring huller/samlinger er nødvendigt, hvis ikke ligefrem
man skal opfinde en anden form for beslags-samling!
> Er det upraktisk, eller alt for dyrt?
Helt sikkert meget dyrere end man kan finde noget lignende i Ikea til,
så økonomisk er det upraktisk; men der kan jo ikke sættes pris på
fornøjelsen ved at konstruere selv :-|
--
Armand.
| |
Dusan Sukovic (07-03-2005)
| Kommentar Fra : Dusan Sukovic |
Dato : 07-03-05 12:36 |
|
Du har ret i din påstand. I denne kostruktion gik "støtteben" også i
stykker lige ved hullet, for meget pres åbenbart paa hullet
>Tynde alurør er dog ikke særligt egnede til huller á dem der ses i de
>linkede stålrør
Mvh.
-Dusan
| |
John Smith (06-03-2005)
| Kommentar Fra : John Smith |
Dato : 06-03-05 23:46 |
|
Dusan Sukovic wrote:
> Undskyld, jeg er totalt newbie om emnen, håber ikke at jeg spiller
> jeres tid.
Det er vi vel alle indtil vi bliver eksperter
> Jeg har lagt billeder paa nettet så kan I se hvad kunne jeg tænke mig
> at gøre med aluminium rør:
>
> http://madness.tmok.com/~sukovic/projects/stol1.jpg
> http://madness.tmok.com/~sukovic/projects/metalr.jpg
>
> Er det upraktisk, eller alt for dyrt?
Det ser spændende ud. Jeg vil dog gerne foreslå at du lige kikker lidt
nærmere på et par ting jeg hiver ud af hatten.
1) Alu er ca 30% lettere end stål, hvis man ser på styrke/vægt forholdet
- er du sikker på at du vil gå efter denne lille besparelse?
2) Alu er ca 5 gange dyrere end stål - er det pengene værd?
3) Hvis du "normalisere" dit rør, vil det blive lige så blødt som
kobber, og du kan bukke det som du vil - kan du hærde det igen selv?
4) En "forkromning" kan enten laves så det ligner enten børstet eller
glasblæst "elokseret" alu., men i stål, kunne du leve med dettet look
istedet for 'den rigtige vare'?
5) Samlinger i alu. er ikke ukomplicerede at lave - har du ekspertisen
eller kan du få den? For ikke at risikere udmattesesbrud ved hullerne
vil jeg foreslå at du kikker på en eller anden foring der kan limes
inden i røret til at støtte randen af hullet...
6) Undersøg forskellige former for "samlinger", "lodninger" og
"svejemetoder" til aluminium.
7) Undersøg forskellige "legeringer" og "hærdinger" af aluminium.
8) Undersøg forskellige "overfladebehandlinger" af aluminium og
"korrosion" af aluminium.
9) Undersøg "plastisk bearbejdning" af aluminium (det er det du gør her
)
PS: Ord i "" er forslag til søgeord på nettet...
--
Mvh
John Smith
| |
Armand (07-03-2005)
| Kommentar Fra : Armand |
Dato : 07-03-05 23:15 |
|
John Smith wrote:
> Dusan Sukovic wrote:
>
>> Undskyld, jeg er totalt newbie om emnen, håber ikke at jeg spiller
>> jeres tid.
>
>
> Det er vi vel alle indtil vi bliver eksperter
>
>> Jeg har lagt billeder paa nettet så kan I se hvad kunne jeg tænke mig
>> at gøre med aluminium rør:
>>
>> http://madness.tmok.com/~sukovic/projects/stol1.jpg
>> http://madness.tmok.com/~sukovic/projects/metalr.jpg
>>
>> Er det upraktisk, eller alt for dyrt?
>
>
> Det ser spændende ud. Jeg vil dog gerne foreslå at du lige kikker lidt
> nærmere på et par ting jeg hiver ud af hatten.
>
> 1) Alu er ca 30% lettere end stål, hvis man ser på styrke/vægt forholdet
Nix!
Snarere 1:1!
Læs: Almindeligt aluminium er halvt så let som stål, men også
tilsvarende svagt, hvorfor man skal dimensionere op i en grad hvor
vægten alligevel bliver den samme!
>
> 2) Alu er ca 5 gange dyrere end stål - er det pengene værd?
Jeg kan ikke referere faktiske priser lige nu; men mener ikke at
forskellen er så stor - Snarere det halve :-/
Og så snakker vi KG-pris hér.
Men jvf. mine ovenstående betragtninger er det jo ligegyldigt i den
sidste ende.
> 7) Undersøg forskellige "legeringer" og "hærdinger" af aluminium.
Der vil til dette arbejde være et paradoks mellem styrke og formbarhed :-/
--
Armand.
| |
Erik Ginnerskov (08-03-2005)
| Kommentar Fra : Erik Ginnerskov |
Dato : 08-03-05 00:56 |
|
Armand wrote:
> aluminium er halvt så let som stål, men også
> tilsvarende svagt, hvorfor man skal dimensionere op i en grad hvor
> vægten alligevel bliver den samme!
Hvis der ikke var noget styrk/vægt at hente, kan du så forklare, hvorfor man
bygger fly i aluminium i stedet for stål, der er meget billigere?
--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://frip.dk/ginnerskov
| |
Frank E. N. Stein (08-03-2005)
| Kommentar Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 08-03-05 08:21 |
|
On Tue, 08 Mar 2005 00:56:07 +0100, Erik Ginnerskov wrote:
>> aluminium er halvt så let som stål, men også
>> tilsvarende svagt, hvorfor man skal dimensionere op i en grad hvor
>> vægten alligevel bliver den samme!
>
> Hvis der ikke var noget styrk/vægt at hente, kan du så forklare, hvorfor man
> bygger fly i aluminium i stedet for stål, der er meget billigere?
Fordi en profilvægstykkelse ikke er uden betydning.
--
MVH
osv...
| |
Erik Ginnerskov (08-03-2005)
| Kommentar Fra : Erik Ginnerskov |
Dato : 08-03-05 17:16 |
|
Frank E. N. Stein wrote:
>>> aluminium er halvt så let som stål, men også
>>> tilsvarende svagt, hvorfor man skal dimensionere op i en grad hvor
>>> vægten alligevel bliver den samme!
>>
>> Hvis der ikke var noget styrk/vægt at hente, kan du så forklare,
>> hvorfor man bygger fly i aluminium i stedet for stål, der er meget
>> billigere?
>
> Fordi en profilvægstykkelse ikke er uden betydning.
Hvad har profilen med materialevalg at gøre?
Armand hævder (omend han vrøvler lidt) at det man vinder i vægt ved at vælge
aluminium i stedet for stål, mistes igen fordi alu er så meget svagere, at
godstykkelsen skal gøres så meget større, at der ikke er vundet noget.
Derfor spøger jeg igen: Hvis der ikke er gevinst ved at vælge aluminium, som
er så meget dyrere end stål, hvorfor bygger man så fly i aluminium?
Min påstand er naturligvis, at der er ret meget at spare i vægt/styrke ved
at vælge aluminium - ellers ville man ikke vælge aluminium. Et fly skal som
bekendt være så let som overhovedet muligt - uden at miste styrke.
--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://frip.dk/ginnerskov
| |
Frank E. N. Stein (08-03-2005)
| Kommentar Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 08-03-05 18:47 |
|
On Tue, 08 Mar 2005 17:16:11 +0100, Erik Ginnerskov wrote:
>>> Hvis der ikke var noget styrk/vægt at hente, kan du så forklare,
>>> hvorfor man bygger fly i aluminium i stedet for stål, der er meget
>>> billigere?
>>
>> Fordi en profilvægstykkelse ikke er uden betydning.
>
> Hvad har profilen med materialevalg at gøre?
Meget. Prøv at kig på et cykelstel af aluminium og et af stål. Stellet
af aluminum har større/tykkere rør, men vejer mindre fordi man kan
nøjes nogenlunde samme profilvægstykkelse som i stellet af stål og
alligevel få mindst samme styrke. Hvis du laver sammenligningen mellem
massive emner, skal du op i 3 gange materialetykkelse hvis du vælger
aluminium i stedet for stål og du vil derved ikke have opnået en
vægtbesparelse.
> Armand hævder (omend han vrøvler lidt) at det man vinder i vægt ved
> at vælge aluminium i stedet for stål, mistes igen fordi alu er så
> meget svagere, at godstykkelsen skal gøres så meget større, at der
> ikke er vundet noget.
Det er også korrekt for massive emner.
> Derfor spøger jeg igen: Hvis der ikke er gevinst ved at vælge
> aluminium, som er så meget dyrere end stål, hvorfor bygger man så fly
> i aluminium?
Du har jo allerede fået svaret.
> Min påstand er naturligvis, at der er ret meget at spare i vægt/styrke
> ved at vælge aluminium - ellers ville man ikke vælge aluminium. Et fly
> skal som bekendt være så let som overhovedet muligt - uden at miste
> styrke.
Din påstand er ikke korrekt. E-modulet for jern er 210 og for aluminium
70. Forholdet mellem vægtfylderne er 1/3. E-modulet er det man bruger
når man skal beregne styrken i konstruktioner.
--
MVH
osv...
| |
Armand (08-03-2005)
| Kommentar Fra : Armand |
Dato : 08-03-05 22:41 |
|
Erik Ginnerskov wrote:
> Armand wrote:
>
>
>>aluminium er halvt så let som stål, men også
>>tilsvarende svagt, hvorfor man skal dimensionere op i en grad hvor
>>vægten alligevel bliver den samme!
>
>
> Hvis der ikke var noget styrk/vægt at hente, kan du så forklare, hvorfor man
> bygger fly i aluminium i stedet for stål, der er meget billigere?
>
Man kan legere sig ud af næsten alt; men gængse alu-rør er ikke specielt
højt legerede!
I gitterkonstruktioner hvor man i en vis grad omgår aluminiums svage
bæreevne (á trykbelastninger istedet) er alu et godt alternativ,
hvorimod det ikke er særskilt godt over spænd, hvilket er grunden til at
aluminium ikke er slået særskilt igennem i brokonstruktioner :-|
--
Armand.
| |
Frank E. N. Stein (08-03-2005)
| Kommentar Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 08-03-05 23:00 |
|
On Tue, 08 Mar 2005 22:41:02 +0100, Armand wrote:
>> Hvis der ikke var noget styrk/vægt at hente, kan du så forklare, hvorfor man
>> bygger fly i aluminium i stedet for stål, der er meget billigere?
>>
> Man kan legere sig ud af næsten alt; men gængse alu-rør er ikke specielt
> højt legerede!
Man kan ikke legere sig ud af E-modulet. Legeringen kan ændre på
brudforlængelse og (overflade)hårdhed.
> I gitterkonstruktioner hvor man i en vis grad omgår aluminiums svage
> bæreevne (á trykbelastninger istedet) er alu et godt alternativ,
> hvorimod det ikke er særskilt godt over spænd, hvilket er grunden til
> at aluminium ikke er slået særskilt igennem i brokonstruktioner :-|
Nej, det er i hvert fald ikke grunden. Det er sjældent ret vigtigt at
broer er lette, til gengæld er det ret vigtigt at de er stærke og holder
længe. Da aluminium ikke er bedre end stål til dette formål, samt at
det er dyrere at sammenføje, vil aluminium ikke være det oplagte valg.
Man har forresten bygget broer af plast.
--
MVH
osv...
| |
Armand (09-03-2005)
| Kommentar Fra : Armand |
Dato : 09-03-05 19:49 |
|
Frank E. N. Stein wrote:
> On Tue, 08 Mar 2005 22:41:02 +0100, Armand wrote:
>
>
>>Man kan legere sig ud af næsten alt; men gængse alu-rør er ikke specielt
>> højt legerede!
>
>
> Man kan ikke legere sig ud af E-modulet. Legeringen kan ændre på
> brudforlængelse og (overflade)hårdhed.
Da ihvertfald også på flydegrænsen!
Jeg har haft noget "luftfarts-aluminium" af en "700-legering"(?) i
hånden, og det var nærmest umuligt at bukke i forhold til den
almindelige legering vi arbejdede med til dagligt.
Noget andet er at hvis argumentet skal være legering, så er stål også
stærkt med omkring stærke legeringer, og hvor 800Nm/mm2-kvaliteter var
særsyn der kaldtes "fjederstål" da jeg stod i lære i slutningen af
70'erne, er det ikke længere et særsyn selv som hele plader!
Der ér altså langt derop fra alu's ca. 140Nm/mm2, og ivhertfald meget
længere end vægtforskellen
Noget helt tredie er at hvor flydespændingen koldt beskriver hvornår et
materiale "giver efter" og bukker, så er der i det tal ikke at læse hvor
meget at meterialet fjedrer inden deformationen - og i den diciplin er
aluminium meget blød/fjedrende.
Ergo: selvom man i en konstruktion dimensionerer så aluminium har samme
bære-evne inden deformation, vil det alligevel være væsentligt mere
afbøjende :-|
>
>
>>hvorimod det ikke er særskilt godt over spænd, hvilket er grunden til
>>at aluminium ikke er slået særskilt igennem i brokonstruktioner :-|
>
>
> Nej, det er i hvert fald ikke grunden. ..................
> Man har forresten bygget broer af plast.
Glasfiber!
Tip: http://www.fiberline.com/gb/casestories/case1837.asp
--
Armand.
| |
Frank E. N. Stein (09-03-2005)
| Kommentar Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 09-03-05 20:26 |
|
On Wed, 09 Mar 2005 19:48:40 +0100, Armand wrote:
>>>Man kan legere sig ud af næsten alt; men gængse alu-rør er ikke specielt
>>> højt legerede!
>>
>>
>> Man kan ikke legere sig ud af E-modulet. Legeringen kan ændre på
>> brudforlængelse og (overflade)hårdhed.
>
> Da ihvertfald også på flydegrænsen!
Ja, det er brudforlængelsen.
> Jeg har haft noget "luftfarts-aluminium" af en "700-legering"(?) i
> hånden, og det var nærmest umuligt at bukke i forhold til den
> almindelige legering vi arbejdede med til dagligt.
Det ændrer bare ikke (væsentligt) på E-modulet.
> Noget andet er at hvis argumentet skal være legering, så er stål også
> stærkt med omkring stærke legeringer, og hvor 800Nm/mm2-kvaliteter var
> særsyn der kaldtes "fjederstål" da jeg stod i lære i slutningen af
> 70'erne, er det ikke længere et særsyn selv som hele plader!
> Der ér altså langt derop fra alu's ca. 140Nm/mm2, og ivhertfald meget
> længere end vægtforskellen
>
> Noget helt tredie er at hvor flydespændingen koldt beskriver hvornår et
> materiale "giver efter" og bukker, så er der i det tal ikke at læse hvor
> meget at meterialet fjedrer inden deformationen - og i den diciplin er
> aluminium meget blød/fjedrende.
>
> Ergo: selvom man i en konstruktion dimensionerer så aluminium har samme
> bære-evne inden deformation, vil det alligevel være væsentligt mere
> afbøjende :-|
Nu ved jeg ikke lige hvad du egentlig mener, men E-modulet og emnets
inertimodul er ligeværdige i styrkeberegninger, så hvis du forøger
inertimodulet med samme faktor som E-modulet formindskes, opnår man samme
styrke. Hvordan materialet opfører sig under deformation er ret
ligegyldigt.
>>>hvorimod det ikke er særskilt godt over spænd, hvilket er grunden til
>>>at aluminium ikke er slået særskilt igennem i brokonstruktioner :-|
>>
>>
>> Nej, det er i hvert fald ikke grunden. .................. Man har
>> forresten bygget broer af plast.
>
> Glasfiber!
Ja nemlig, plast.
--
MVH
osv...
| |
Armand (09-03-2005)
| Kommentar Fra : Armand |
Dato : 09-03-05 23:00 |
|
Frank E. N. Stein wrote:
> On Wed, 09 Mar 2005 19:48:40 +0100, Armand wrote:
>
>
>>>.................. Man har forresten bygget broer af plast.
>>
>>Glasfiber!
>
>
> Ja nemlig, plast.
á: Glasfiberforstærket polyester og ikke á vaskebalje-plast!
Komposit er i grunden det korrekte ord!
--
Armand.
>
| |
Frank E. N. Stein (09-03-2005)
| Kommentar Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 09-03-05 23:43 |
|
On Wed, 09 Mar 2005 22:59:47 +0100, Armand wrote:
>>>>.................. Man har forresten bygget broer af plast.
>>>
>>>Glasfiber!
>>
>>
>> Ja nemlig, plast.
>
> á: Glasfiberforstærket polyester og ikke á vaskebalje-plast!
> Komposit er i grunden det korrekte ord!
Plast er mindst lige så korrekt. Det er en gruppebetegnelse, ligesom
metal er.
Kompositter indgår fx i en plastingeniørs fagområde, han nøjes ikke
med at kunne konstruere i vaskebalje-plast.
--
MVH
osv...
| |
Ukendt (05-03-2005)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 05-03-05 20:57 |
|
Den 5 Mar 2005 09:58:07 -0800, sukovic@madness.tmok.com (Dusan
Sukovic) skrev:
>I må undskylde min uviden, men jeg vil bare vide om man kan behandle
>et aluminiumrør med en rørbukker til lave en "halvcirkel" med
>aluminiumrør?
Det kommer an på indvendig/udvendig diameter, hårdhed og ønsket
radius.
Fortæl lidt mere om hvad du har og hvad du skal bruge det til.
--
Jens OZ2JP callto://jensep
Don't waste a lie if the truth will work
| |
|
|