|
| Tilatoppede årer Fra : Margit |
Dato : 27-04-05 22:29 |
|
Nu er manden kommet af sted på sygehuset igen.
Hans årer tilkalker og stopper blodtilførsel til hjertet.
Han har nu fået foretaget en femdobbelt by-pass sidste
år og 6 ballonudvidelser bare i år. Det er lige rigeligt nok.
Har I et godt råd? Det modtages med kyshånd.
Mvh Margit
| |
G B (27-04-2005)
| Kommentar Fra : G B |
Dato : 27-04-05 23:08 |
|
"Margit" <sv@tesenet.dk> skrev i meddelelsen
news:4270040f$0$23054$edfadb0f@dread15.news.tele.dk:
> Nu er manden kommet af sted på sygehuset igen.
> Hans årer tilkalker og stopper blodtilførsel til hjertet.
> Han har nu fået foretaget en femdobbelt by-pass sidste
> år og 6 ballonudvidelser bare i år. Det er lige rigeligt nok.
> Har I et godt råd? Det modtages med kyshånd.
Det skulle have sket for år tilbage, men:
Hvidløg. Gør ham til hvidløgs-fanatiker.
Fiskeolie. 2 bløp DAK (Apotekernes, koster kun det halve af alle de
andre) lige fra flasken om dagen, og lær ham at glæde sig over en hilsen
fra Færøerne, når han bøvser.
Motion. Jo mere, des bedre.
Fastfood, wienerbrød og slik. Jo mindre, des bedre.
Ingen "morgenmads-produkter", men youghurt naturel, havregryn og usødet
myli med frisk frugt.
Slut med halv-fabrikata. Lav så meget som muligt af UFORARBEJDEDE
produkter. Ingen hurtige færdigretter til mikro'en.
½-1 flaske rødvin daglig efter smag og tilbøjelighed. Ikke pap-vin.
--
"How much easier is self-sacrifice than self-realization." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB
| |
Preben Kaas (28-04-2005)
| Kommentar Fra : Preben Kaas |
Dato : 28-04-05 08:56 |
|
On Wed, 27 Apr 2005 23:28:45 +0200, "Margit" <sv@tesenet.dk> wrote:
>Nu er manden kommet af sted på sygehuset igen.
>Hans årer tilkalker og stopper blodtilførsel til hjertet.
>Han har nu fået foretaget en femdobbelt by-pass sidste
>år og 6 ballonudvidelser bare i år. Det er lige rigeligt nok.
>Har I et godt råd? Det modtages med kyshånd.
>Mvh Margit
>
Hej Margit
Har "manden" under sine indlæggelser på sygehuset ikke fået ordineret
medicin og blevet instrueret i hvorledes han evt. bør ændre sine
levevaner?
Iflg. sygehus/hjerteforening er flg. store risikofaktorer:
rygning
forhøjet blodtryk
forhøjet kolesterol
manglende motion
sukkersyge
overvægt
Kan du nikke genkendende til én eller flere af disse ting var det nok
en god ide at gøre et eller andet ved dem.
Besøg evt. www.hjerteforeningen.dk eller et af deres lokalkontorer.
mvh
Preben
ved mail fjern xxxx fra adresse
| |
Margit (28-04-2005)
| Kommentar Fra : Margit |
Dato : 28-04-05 16:09 |
|
> Hej Margit
> Har "manden" under sine indlæggelser på sygehuset ikke fået ordineret
> medicin og blevet instrueret i hvorledes han evt. bør ændre sine
> levevaner?
>
> Iflg. sygehus/hjerteforening er flg. store risikofaktorer:
>
> rygning
> forhøjet blodtryk
> forhøjet kolesterol
> manglende motion
> sukkersyge
> overvægt
>
> Kan du nikke genkendende til én eller flere af disse ting var det nok
> en god ide at gøre et eller andet ved dem.
>
> Besøg evt. www.hjerteforeningen.dk eller et af deres lokalkontorer.
>
> mvh
> Preben
>
> ved mail fjern xxxx fra adresse
Hej Preben
Jeg tror vi efterhånden har mere medicin stående end på byens apotek.
Det jeg efterlyste var et alternativt godt middel. Måske nærmest et mirakel.
Vi kender jo godt alle de der risikofaktorer.
Hilsen Margit
>
| |
Preben Kaas (29-04-2005)
| Kommentar Fra : Preben Kaas |
Dato : 29-04-05 15:53 |
|
On Thu, 28 Apr 2005 17:09:17 +0200, "Margit" <sv@tesenet.dk> wrote:
>
>
>Jeg tror vi efterhånden har mere medicin stående end på byens apotek.
>Det jeg efterlyste var et alternativt godt middel. Måske nærmest et mirakel.
>Vi kender jo godt alle de der risikofaktorer.
>
>Hilsen Margit
>
Jeg forstår dig godt, men tror ikke du får held med at finde et
"mirakkelmiddel".
Der er nok kun den hårde vej med at aflive en eller flere
risikofaktorer.
Det burde være muligt ved en helhjertet indsats, men hvis årsagen er
arveligt betinget, så vil I nok have problemer selvom alle andre
risikofaktorer er fjernet, desværre.
mvh
Preben
ved mail fjern xxxx fra adresse
>
| |
Ruth Nielsen (05-05-2005)
| Kommentar Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 05-05-05 10:42 |
|
> Jeg tror vi efterhånden har mere medicin stående end på byens apotek.
> Det jeg efterlyste var et alternativt godt middel. Måske nærmest et
mirakel.
> Vi kender jo godt alle de der risikofaktorer.
>
> Hilsen Margit
Hej Margit
Vil du høre et alternativt alternativ ? Vandet vi drikker indeholder jo
ofte meget uorganisk kalk, altså kalk som organismen ikke kan udskille,
derfor må den sætte sig på årevæggene.
MEN der hvor min veninde kom til at bo for en del år siden, i Sverige
nær Älvängen, i et lille område der hedder Kilanda, ja dér var der slet
ikke noget kalk i vandet. Hendes mor brugte stadig at koge vand i en
gammeldags keddel, da hun levede. Den blev fyldt med et tykt lag kalk
ved det daglige brug.
Men så kom den en tur op til min veninde, som så kogte vand i den hver
dag, og i løbet af et par uger, var al kalken kommet ud i større og
mindre stykker.
Der var blevet foretaget en analyse af deres vand, som viste at det
indeholdt mikroskobiske mængder af mangan, kobber, kobolt og andre
spormineraler (?), er det ikke det man kalder dem?
I hvet fald havde dette vand en virkning der var modsat af den, der
skaber forkalkning.
Jeg kan jo ikke sige, at I kan flytte derop, men jeg synes oplysningen
kan give stof til eftertanke.
Hilsen Ruth
| |
Ruth Nielsen (05-05-2005)
| Kommentar Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 05-05-05 11:02 |
|
"Ruth Nielsen" skrev i en meddelelse
>
> Hej Margit
>
> Vil du høre et alternativt alternativ ? Vandet vi drikker indeholder
jo
> ofte meget uorganisk kalk, altså kalk som organismen ikke kan udskille
......
Noget som er meget vigtigt når du nu spørger efter nogle tip.Prøv at
ændre jeres kost til noget, hvor I hele tiden bruger ALLE de grøntsager
vi har. Kog ham en stor gryde porresuppe, som du også selv spiser noget
af. Skær de to tredjedele af porrerne i skiver og gem den øverste
tredjedel, som er det grønne. Skær nogle kartofler i terninger og kom
dem ned i gryden til porreskiverne. Tilsæt nogle hvidløgsfed, som er
hakket, og hvis du kan få fat i nogle blade af løvstikke lige nu, så
giver det en ekstra fin suppesmag. De tilsætter salt og peber efter
behag.
Sådan en portion suppe er med til at opløse forkerte stoffer i
blodbanen. Processen starter, når man spiser den første portion, men man
skal selvfølgelig fortsætte med at spise den slags ting ret længe. Kog
andre supper, hvor selleri og persillerod er skåret i terninger og find
på masser af andre ting. Fyld peberfrugter med ris og revne gulerødder,
samt grofthakkede løg og bag dem i ovnen.
Husk næsten alle ugeblade har nu om dage opskrifter på grøntsagsretter.
Og meget vigtigt - brug også alle de råd som G B skriver i sit svar til
dig.
Hilsen Ruth
| |
Kim Ludvigsen (05-05-2005)
| Kommentar Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 05-05-05 13:38 |
|
Den 05-05-05 11.41 skrev Ruth Nielsen følgende:
> Vil du høre et alternativt alternativ ? Vandet vi drikker indeholder jo
> ofte meget uorganisk kalk, altså kalk som organismen ikke kan udskille,
> derfor må den sætte sig på årevæggene.
Jeg har ikke så meget forstand på området, men det skal nu ikke afholde
mig fra at kommentere ovenstående.
Det største problem ved åreforkalkning er ophobning af fedtstoffer i
blodkarrenes vægge, og det skyldes vist hovedsageligt forhøjet indhold
af kolesterol i blodet. Jeg har aldrig hørt, at mere eller mindre kalk i
vandet skulle gøre nogen forskel, og altså heller ikke at det skulle
have nogen betydning, om kalken er organisk eller ej. Faktisk fortæller
Sundhed.dk, at det er fedtet, der omdannes til kalk:
http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4503?_ARTIKEL_ID_=2078031203112708#
En hurtig søgning fandt heller ikke hjemmesider, der omtaler
kalkindholdet i vand som et problem i forbindelse med åreforkalkning,
derimod nævnes en række andre faktorer, se for eksempel:
http://www.netpatient.dk/atherosclerose.htm
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Gratis bridgeprogram, så du kan øve dig uden at blive udsat for
makkerens hvasse blikke og spark under bordet.
http://kimludvigsen.dk
| |
Ruth Nielsen (05-05-2005)
| Kommentar Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 05-05-05 20:39 |
|
"Kim Ludvigsen" skrev i en meddelelse
skrev Ruth Nielsen følgende:
>
> > Vil du høre et alternativt alternativ ? Vandet vi drikker indeholder
jo
> > ofte meget uorganisk kalk, altså kalk som organismen ikke kan
udskille,
> > derfor må den sætte sig på årevæggene.
>
> Jeg har ikke så meget forstand på området, men det skal nu ikke
afholde
> mig fra at kommentere ovenstående.
>
> Det største problem ved åreforkalkning er ophobning af fedtstoffer i
> blodkarrenes vægge, og det skyldes vist hovedsageligt forhøjet indhold
> af kolesterol i blodet.
På siden netpatient, som du har lagt ind længere nede, står der at
fedtstof, bindevæv og kalk tilsammen danner forkalkning. Af siden
fremgår det at kolesterol og fedtstof er det samme! Det har jeg aldrig
hørt før, men man bør jo lære eet eller andet nyt hver dag. At den hårde
masse også består af bindevæv, har jeg heller aldrig hørt før.
Til gengæld læste jeg en gang en medicinsk beskrivelse af De Gaulles
døds-årsag. Han døde fordi den store halspulsåre var næsten helt fyldt
op af en tyk hård pæl eller stamme af kalk. Så man omtaler altså
forkalkning på forskellige måder, alt efter hvem det er der skriver.
>Jeg har aldrig hørt, at mere eller mindre kalk i
> vandet skulle gøre nogen forskel,
Nej, men sådan er det jo, at man hele tiden lærer eller opdager noget
nyt.
>og altså heller ikke at det skulle
> have nogen betydning, om kalken er organisk eller ej. Faktisk
fortæller
> Sundhed.dk, at det er fedtet, der omdannes til kalk:
>
http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4503?_ARTIKEL_ID_=2078031203112708#
Ovenstående link ville jeg gerne have læst, men bogstaverne er jo så
vanvittigt små, at det ser ud som om de er gået i stykker, i hvert fald
totalt umulige at læse.
>
> En hurtig søgning fandt heller ikke hjemmesider, der omtaler
> kalkindholdet i vand som et problem i forbindelse med åreforkalkning,
> derimod nævnes en række andre faktorer, se for eksempel:
> http://www.netpatient.dk/atherosclerose.htm
Men som sagt dette link siger at det er fedt, kalk og bindevæv, der
tilsammen danner forkalkningen i årerne.
Ruth
| |
Kim Ludvigsen (05-05-2005)
| Kommentar Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 05-05-05 22:33 |
|
Den 05-05-05 21.38 skrev Ruth Nielsen følgende:
>> http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4503?_ARTIKEL_ID_=2078031203112708#
>
> Ovenstående link ville jeg gerne have læst, men bogstaverne er jo så
> vanvittigt små, at det ser ud som om de er gået i stykker, i hvert fald
> totalt umulige at læse.
Klik på menupunktet "Funktioner" --> "Tekststørrelse" --> vælg en ønsket
størrelse.
Der er sider, som ikke umiddelbart lader dig skifte størrelse på den
måde (denne side gør dog). Det er der heldigvis også råd for. Du kan
enten skifte til en alternativ browser som Firefox, eller du kan klikke
på "Funktioner" --> "Internetindstillinger" --> fanebladet "Generelt"
--> knappen "Hjælp til handicappede" (ja, dumt sted at gemme
indstillingen) --> flueben ud for "Ignorer de skriftstørrelser...".
Du vil så altid kunne skifte skriftstørrelse, når du støder på en
hjemmeside som er lavet af en tåbelig hjemmesidesnedker.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Fintun Windows XP med TweakUI.
http://kimludvigsen.dk
| |
G B (05-05-2005)
| Kommentar Fra : G B |
Dato : 05-05-05 14:24 |
|
"Ruth Nielsen" <cfs29093a@post.cybercity.dk> skrev i meddelelsen
news:4279e938$0$78284$157c6196@dreader1.cybercity.dk:
> Vil du høre et alternativt alternativ ? Vandet vi drikker indeholder jo
> ofte meget uorganisk kalk, altså kalk som organismen ikke kan udskille,
> derfor må den sætte sig på årevæggene.
Efter min bedste overbevisning er det noget vrøvl, du fremfører.
Forkalkning af arterievæggene skyldes plak, som i kombination med for
højt blodtryk kan binde kalk. Den kalk du indtager gennem drikkevandet er
vandopløselig.
Hvis din teori skulle passe, skulle der være mange flere forkalkede
østsjællændere end vestjyder, da vandet på Østsjælland er meget
kalkholdigt, mens vandet i Vestjylland er så godt som kalkfrit, men
derimod jernholdigt.
Se desuden
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/aareforkalkning.htm
hvor der står:
"Åreforsnævring burde egentlig kaldes åre-forfedtning, da det mest består
i aflejring af kolesterol og andre fedtstoffer i karvæggen.
Fedtaflejringerne dækkes efterhånden af en skal, som blandt andet
indeholder kalkaflejringer, deraf det gamle navn åreforkalkning."
--
"How much easier is self-sacrifice than self-realization." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB
| |
Ruth Nielsen (05-05-2005)
| Kommentar Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 05-05-05 20:48 |
|
"G B" skrev i en meddelelse
> "Ruth Nielsen" skrev i meddelelsen
> > Vil du høre et alternativt alternativ ? Vandet vi drikker indeholder
jo
> > ofte meget uorganisk kalk, altså kalk som organismen ikke kan
udskille,
> > derfor må den sætte sig på årevæggene.
> Efter min bedste overbevisning er det noget vrøvl, du fremfører.
Jamen det kan jeg da godt leve med, at du synes.
> Forkalkning af arterievæggene skyldes plak, som i kombination med for
> højt blodtryk kan binde kalk. Den kalk du indtager gennem drikkevandet
er
> vandopløselig.
Hmm, det drikkevand, som også fosser gennem min vaskemaskine afsætter
masser af kalk. Når næste hold vand passerer, skulle de så fjerne
kalken, hvis den kalk, som er kommet fra det samme vand som jeg drikker
er vandopløseligt. Ikke sandt? Men det gør det jo ikke.
>
> Hvis din teori skulle passe, skulle der være mange flere forkalkede
> østsjællændere end vestjyder, da vandet på Østsjælland er meget
> kalkholdigt, mens vandet i Vestjylland er så godt som kalkfrit, men
> derimod jernholdigt.
Der er masser af faktorer, der spiller ind på om et menneskes organisme
gør det ene eller det andet med den kalk der kommer ind fra føde og
drikkevand.
> Se desuden
> http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/aareforkalkning.htm
> hvor der står:
> "Åreforsnævring burde egentlig kaldes åre-forfedtning, da det mest
består
> i aflejring af kolesterol og andre fedtstoffer i karvæggen.
> Fedtaflejringerne dækkes efterhånden af en skal, som blandt andet
> indeholder kalkaflejringer, deraf det gamle navn åreforkalkning."
Ja, det er kalk og fedt tilsammen.
Med venlig hilsen
ruth
| |
Nicolai Kaltoft (06-05-2005)
| Kommentar Fra : Nicolai Kaltoft |
Dato : 06-05-05 19:29 |
|
Hejsa alle...
Jeg synes lige, at jeg vil komme med et lille bidrag i denne debat.
Åreforkalkning kaldes på lægelatin for Atherosklerose. Navnet stammer fra
græsk, hvor Athero betyder grød eller vælling og sclerose betyder hærdning.
Ikke at forveksle (som det ofte ses) med arteriosklerose, som blot betyder
stive kar - den næsten ens navngivning er en ren tilfældighed.
Atherosklerose benævnes ofte på dansk åreforkalkning, men dette er et
uheldigt udtryk, da forkalkningen kun nogen gange er tilstede og ikke synes
at være væsentlig for sygdommens udvikling eller prognose. Det alternative
udtryk, åreforfedtning er blevet foreslået, men er aldrig rigtigt slået
igennem.
Atherosklerose starter hos med de såkaldte fedtstriber. De optræder
mikroskopisk hos alle mennesker allerede fra barnealderen (til tider
allerede fra spædbarnealderen). Senere (men stadig i barndommen) udvikler
disse mikroskopiske striber sig til makroskopisk synlige såkaldte fatty
streaks. De ses på karene som gullige længdegående striber. Disse tidlige
læsioner beståer af fedtstof (cholesterol), der optages i ædeceller
(makrofager (eller skumceller når de har optager fedtstof)), der herefter
sætter sig i karvægen. Nogen af skumcellerne dør og derfor findes der også
frit cholesterol i karvægen.
I livets tredie årti fremkommer det egentlige aterosklerotiske plaque (det
er ikke mig, der har fundet på alle disse udtryk!). Cholesterol uden for
cellerne og andre fedtstoffer danner sammen med resterne af døende celler en
fortykning inde i karvægen, der buler ud i karets lumen. Konsistensen af
denne fortykning er grødet - deraf navnet atherosklerose. Tilstedeværelsen
af makrofager (som jo er hvide blodlegemer) fører til en betændelses
tilstand i karret (inflamation), hvilket af veje, der ikke kendes i detaljer
fører til vækst af muskelcellerne i karret såvel som af bindevæv. Dette
plaque buler et varierende stykke ind i karrets lumen, men dette er ikke
noget problem i sig selv, så længe karret stadig er tilstrækkeligt åbent
til, at blodet kan passere. Plaque'et forkalker nogen gange, men dette synes
ikke at have betydning for den videre udvikling af sygdommen.
Nu kan der ske det uheldige, at et sådant plaque går i stykker - og så er
det, at vi for alvor har balladen! Man snakker nu om den komplicerede
læsion. Inflamation, bindevævs og muskelvævs proliferation kan føre til, at
karrets inderste lag (endotelet) gennembrydes. Når blodets trombocytter
kommer i kontakt med sådant et ødelagt kar, så vil de straks prøve at
udbedre skaden - eller kunne man jo risikere at forbløde. Trombocytterne
danner sammen med blodets øvrige koagulationssystem nu en trombe. En trombe
er et midlertidigt tilstopning af en skade. En sådan trombe fylder
imidlertid en del og lige pludeseligt kan det gå rigtigt stærkt med at
udryde den sidste smule af plads i karret. Hvis skaden er i hjertets kar kan
man nu få stabil angina og hvis det sidder i benene kan man få
"vindueskigger syndrom" - altså claudicatio intermittens, hvilket blot
betyder lejlighedsvis smerte. Tromber har også den uheldige egenskab, at de
har tendens til at gå i stykker. Så kan små stykker af tromben (som nu
kaldes en emboli) blive ført med blodet indtil den når til et kar, der er
for smalt til, at den kan passere. Her sætter den sig så fast med det
resultat, at alle de områder (af hjertet), der ligger efter denne blodprop
ikke længere har nogen blodforsyning - man har fået sit første AMI, en
blodprop i hjertet. Afhængigt af hvor stor en del af hjertets blodforsyning
der er blevet kompromiteret og afhængigt af hvor længe der går inden man
kommer i behandling, så er dette en meget alvorlig tilstand.
Som sagt, så udvikler næsten alle de tidlige læsioner, men ikke alle får de
alvorlige komplicerde forandringer. Hvorfor ikke alle fatty streaks udvikler
sig til egentlige plaques ved man ikke. Man kender dog nogen af
risikofaktorerne. Der er en vis genetisk disposition - hvis ens forældre har
haft sygdommen, så har man en øget risiko. Sukkersyge patienter har en 2-5
gange øget tendens til at få atherosklerose. Forhøjet cholesteroltal (især
af LDL-cholesterolet) øget riskoen. Overvægt (især af den "mandlige" type,
med æble form) giver en fordobling af risikoen. Forhøjet blodtryk er også en
kendt risikofaktor - det skønnens (ifølge Medicinsk Kompendium), at man
nedsætter sin risiko med 2-3% for hver gang, man nedsætter sit diastoliske
(lave) blodtryk med 1mmHg. Endeligt er der de kendte livsstilsfaktorer -
rygning, mangel på motion og dårlig kost, som også øget risikoen betydeligt.
Håber at det opklarede lidt af forvirringen - og ikke deltog til at forøge
den!
Super hilsner fra
Nicolai
"Ruth Nielsen" <cfs29093a@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:427a7748$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "G B" skrev i en meddelelse
| |
G B (06-05-2005)
| Kommentar Fra : G B |
Dato : 06-05-05 21:14 |
|
"Nicolai Kaltoft" <m98nsk@math.ku.dk> skrev i meddelelsen
news:427bb779$0$13742$d40e179e@nntp03.dk.telia.net:
> Hejsa alle...
....(snip)...
Tak for et godt indlæg!
--
"How much easier is self-sacrifice than self-realization." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB
| |
Kim Ludvigsen (06-05-2005)
| Kommentar Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 06-05-05 22:43 |
|
Den 06-05-05 20.29 skrev Nicolai Kaltoft følgende:
> Jeg synes lige, at jeg vil komme med et lille bidrag i denne debat.
Tak for en flot forklaring.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Hjælp til begyndere og uøvede computer- og internetbrugere.
http://kimludvigsen.dk
| |
Ruth Nielsen (20-06-2005)
| Kommentar Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 20-06-05 09:45 |
|
"Nicolai Kaltoft" skrev i en meddelelse
> Hejsa alle...
>
> Jeg synes lige, at jeg vil komme med et lille bidrag i denne debat.
> Åreforkalkning kaldes på lægelatin for Atherosklerose. Navnet stammer
fra
> græsk, hvor Athero betyder grød eller vælling og sclerose betyder
hærdning.
> Ikke at forveksle (som det ofte ses) med arteriosklerose, som blot
betyder
> stive kar - den næsten ens navngivning er en ren tilfældighed.
> Atherosklerose benævnes ofte på dansk åreforkalkning, men dette er et
> uheldigt udtryk, da forkalkningen kun nogen gange er tilstede og ikke
synes
> at være væsentlig for sygdommens udvikling eller prognose. Det
alternative
> udtryk, åreforfedtning er blevet foreslået, men er aldrig rigtigt
slået
> igennem.
[snip]
> Håber at det opklarede lidt af forvirringen - og ikke deltog til at
forøge
> den!
>
> Super hilsner fra
> Nicolai
Det skaber ikke forvirring at få mere oplysning. Du skal have tak for
den meget udførlige redegørelse. Det lader til at selv almindeligt
sundt blod har en betydeligt mere kompleks beskaffenhed, end man skulle
tro. Så vi kan jo kun sige tak for oplysningen.
Ja, jeg er sent ude, jeg kunne pludselig ikke finde denne tråd, men fik
den lige nu frem igen.
Hilsen Ruth
| |
Rado (06-05-2005)
| Kommentar Fra : Rado |
Dato : 06-05-05 20:59 |
|
On Thu, 5 May 2005 21:47:39 +0200, "Ruth Nielsen"
<cfs29093a@post.cybercity.dk> wrote:
>
>"G B" skrev i en meddelelse
>> "Ruth Nielsen" skrev i meddelelsen
>
>> Forkalkning af arterievæggene skyldes plak, som i kombination med for
>> højt blodtryk kan binde kalk. Den kalk du indtager gennem drikkevandet
>er
>> vandopløselig.
>
>Hmm, det drikkevand, som også fosser gennem min vaskemaskine afsætter
>masser af kalk. Når næste hold vand passerer, skulle de så fjerne
>kalken, hvis den kalk, som er kommet fra det samme vand som jeg drikker
>er vandopløseligt. Ikke sandt? Men det gør det jo ikke.
Der kan sagtens være noget om det du siger. En fransk forsker ved navn
Kervran opdagede i midten af forrige århundrede fænomenet "biologisk
transmutation af grundstoffer". På trods af at der er en komplet og
fuldtud konsistent teori bag fænomenet, såvel som at det er
dokumenteret gennem tusinder af kontrollerede eksperimenter, er
fænomenet stort set ukendt inden for mainstream videnskaben. Hvorfor
er mig en gåde, men det skyldes måske at det umiddelbart ser ud til at
stride imod den viden man hidtil har haft om tingene, og derfor gider
man ikke undersøge det. Men sådan er det jo med så meget. Videnskaben
er jo ofte den sidste til at opdage alle de besynderlige fænomener der
eksistere.
I bogen "Biological transmutations" skriver han bl.a. at kalcium
(kalk) ikke er noget man bør tilføre kroppen, da kroppen selv kan
danne det af andre stoffer. Tilført udefra er det blot et spildprodukt
der i nogen grad udnyttes, men som blot skaber problemer i andre
sammenhænge.
At kroppen selv kan danne kalk af andre grundstoffer dokumenterer han
meget overbevisende gennem nogle eksperimenter med høns, hvor han
fratager dem alle former for kalk. Efter nogen tid begynder de så at
lægge æg uden skal (dvs. kun omgivet af den tynde hinde der nornalt
sidder på indersiden af skallen). Det er et tydeligt tegn på at
hønsene har kalkmangel.
Derefter giver ham dem noget mica, også kendt som muscovit:
http://mineral.galleries.com/minerals/silicate/muscovit/muscovit.htm
Hønsene kaster sig begærligt over micaen, som de instinktivt fornemmer
de har brug for, og så begynder de at lægge æg med skal igen. Han
gentager forsøgene - hver gang han fjerner micaen, begynder de at
lægge æg uden skal, og når ham så giver dem mica igen, kommer skallen
tilbage.
Nu skulle man så umiddelbart tro at der må være kalk i mica, men det
er der ikke - ikke den mindste smule. Derimod er der masser af kalium
og silicium, og det kan hønen omdanne til kalk gennem den her
biologiske transmutationsproces.
Han har lavet tusinder at andre kontrollerede eksperimenter med
mikroorganismer, svampe, planter, dyr, fisk og skaldyr, og de
bekræfter allesammen teorien.
Men tilbage til kalken. Dat lader altså til at høns kan udnytte både
ren kalk såvel som danne den selv af andre stoffer. Men der er noget
der tyder på at hvis de får kalken direkte, så bliver de forkalkede på
forskellig måde:
"The origin of calcium in the hen continues to arouse interest and
gives rise to a variety of research. Diets adopted for commercial
poultry production include lime (calcium carbonate from chalk or from
crushed shells) to provide a hard shell for the eggs. But Doctor
Horwitz of the Institute of Agricultural Research, Volcani, Israel,
stated in 1965 that although this mineral lime may be partly utilised
in shell formation, it is also fixed in the tissues, notably the
appendix. The hen's appendix has an important role in antibody
production and its calcification renders chickens more susceptible to
disease. This unwanted lime also inhibits activity of the growth
hormones."
Han skriver også om hvordan padderok (der indeholder store mængder
kisel (silicium)) er blevet brugt til at styrke knogledannelsen, ved
at kroppen selv omdanner kiselen til kalk, og at det medfører en langt
hurtigere helbredelse ved knoglebrud, end hvis man istedet giver kalk:
"We have referred to siliceous rocks becoming calcareous through the
agency of micro-organisms. This is only one example. We have shown in
our writings that this property has been known and utilised for a long
time. Even in ancient times, horsetail (Equisetum) which is rich in
silica, was used for recalcification. Silica yielded lime (formerly it
was given to tuberculosis patients to hasten calcification of the lung
cavities).
X-ray photographs have shown that bone fractures are healed much more
quickly after administration of organic silica extracts obtained from
horsetail than after giving calcium.
Mineral calcium is a residue, and is not assimilated by the organism.
In man and higher animals it exists in a terminal form, but plants and
micro-organisms carry out the reverse reaction and utilise calcium. In
recalcification, therefore, mineral calcium should not be
administered; instead, conditions must be established for the organism
to "manufacture" its own calcium. Nature has several ways of achieving
this, and we will consider them later, but an important one is that
involving silica.
In man it is organic silica (present in plants only at the period of
spring growth) which must be utilised. Mineral or inorganic silica has
a contrary or decalcifying effect. (Many uses for organic silica in
recalcification have been employed under the direction of Dr. Charnot,
in Rabat. In France, the subject has been dealt with especially in
articles by Dr. Monceaux.)."
Om han har ret i alle sine anttagelser ved jeg ikke, men de fleste af
dem er experimentelt underbygget gennem tusinder af kontrollerede
eksperimenter, og selve den her transmutationsproces er bevist udover
enhver tvivl. Men der er nok nogen detaljer hist og her der skal
forskes videre i.
>Der er masser af faktorer, der spiller ind på om et menneskes organisme
>gør det ene eller det andet med den kalk der kommer ind fra føde og
>drikkevand.
>
Det er der helt sikkert. Alt det her er et temmelig komplekst. Psyken
spiller f.ex, også en stor rolle i de her processer. Det må man også
tage højde for når man laver videnskabelige eksperiementer, og det gør
man sjældent.
--
Rado
Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein
| |
G B (06-05-2005)
| Kommentar Fra : G B |
Dato : 06-05-05 21:15 |
|
Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i meddelelsen
news:2rdn71pbl9cv8ouelgt28g9ib1b6cc2qib@4ax.com:
> I bogen "Biological transmutations" skriver han bl.a. at kalcium
....(snip)...
Den har jeg kendt i mange år. Meget forførende, men i sidste ende en gang
uvederhæftigt sværmeri.
--
Med venlig hilsen
GB
| |
Rado (06-05-2005)
| Kommentar Fra : Rado |
Dato : 06-05-05 21:34 |
|
On 06 May 2005 20:15:24 GMT, G B <nonono@nospam.invalid> wrote:
>Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i meddelelsen
>news:2rdn71pbl9cv8ouelgt28g9ib1b6cc2qib@4ax.com:
>
>> I bogen "Biological transmutations" skriver han bl.a. at kalcium
>...(snip)...
>
>Den har jeg kendt i mange år. Meget forførende, men i sidste ende en gang
>uvederhæftigt sværmeri.
Så har du vist læst den som en vis herre læser bibelen. Det er der
desværre mange der gør, har jeg erfaret.
Som sagt så er hans teori understøttet at tusinder af kontrollerede
eksperimenter, som også er reproduceret af andre forskere.
--
Rado
Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein
| |
Rado (06-05-2005)
| Kommentar Fra : Rado |
Dato : 06-05-05 21:40 |
| | |
Ruth Nielsen (20-06-2005)
| Kommentar Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 20-06-05 10:26 |
|
"Rado" skrev i en meddelelse
"Ruth Nielsen" wrote:
> >> Forkalkning af arterievæggene skyldes plak, som i kombination med
for
> >> højt blodtryk kan binde kalk. Den kalk du indtager gennem
drikkevandet
> >er
> >> vandopløselig.
> >
> >Hmm, det drikkevand, som også fosser gennem min vaskemaskine afsætter
> >masser af kalk. Når næste hold vand passerer, skulle det så fjerne
> >kalken, hvis den kalk, som er kommet fra det samme vand som jeg
drikker
> >er vandopløseligt. Ikke sandt? Men det gør det jo ikke.
>
> Der kan sagtens være noget om det du siger. En fransk forsker ved navn
> Kervran opdagede i midten af forrige århundrede fænomenet "biologisk
> transmutation af grundstoffer". På trods af at der er en komplet og
> fuldtud konsistent teori bag fænomenet,
[...]
Ja, videnskaben ser vist ikke transmutationer som et faktum.
> I bogen "Biological transmutations" skriver han bl.a. at kalcium
> (kalk) ikke er noget man bør tilføre kroppen, da kroppen selv kan
> danne det af andre stoffer. Tilført udefra er det blot et spildprodukt
> der i nogen grad udnyttes, men som blot skaber problemer i andre
> sammenhænge.
Eet eller andet sted læste jeg for en del år siden, at der blandt
grønlændere i 1930' erne og -fyrrerne begyndte at ses en del, der var
hjulbenede, hvorfor man måtte skønne, at de ikke fin kalk nok til deres
knogler. Hvis fænomenet ikke eksisterede blandt dem, der var født 100 år
tidligere, kune det være interessant at vide, hvad det var der så
pludselig manglede i deres kost. Men i Danmark blev og bliver
vigtigheden af at børn får mælk hver dag jo regnet for en uomgængelig
kendsgerning.
I dag skrives der mere end nogensinde om, hvor dårlige knogler mange
mennesker har. Og at det i den sammenhæng også er brusken ved
knogleenderne, der er dårlig.
Når man læser sådan en artikel i aviser og blade, hvor de jævnligt
dukker op, står der ofte, at det derfor er vigtigt at drikke mælk.
Jeg vil ikke påstå det ene eller det andet - kun sige, at jeg en gang
hvor jeg var på ferie, opdagede at mine negle revnede, sådan så kanten
af nogen af dem brækkede af.
Da jeg kom hjem igen, hvor jeg drak et par glas skummetmælk hver dag,
heledes revnerne af sig selv.
Året efter, da jeg boede hos nogen oppe i Sverige i en ugestid, hvor vi
drak the morgen, middag og aften, skete det samme, at mine negle revnede
og gik i stykker, så de ligefrem ødelagde mind strømper ved at hænge i -
jah så syntes jeg jo, jeg havde et bevis for at - i hvert fald _jeg_
ikke bør leve uden at drikke mælk.Men det gælder så åbenbart ikke for
alle.
> At kroppen selv kan danne kalk af andre grundstoffer dokumenterer han
> meget overbevisende gennem nogle eksperimenter med høns, hvor han
> fratager dem alle former for kalk. Efter nogen tid begynder de så at
> lægge æg uden skal (dvs. kun omgivet af den tynde hinde der nornalt
> sidder på indersiden af skallen). Det er et tydeligt tegn på at
> hønsene har kalkmangel.
>
> Derefter giver ham dem noget mica, også kendt som muscovit:
> http://mineral.galleries.com/minerals/silicate/muscovit/muscovit.htm
> Hønsene kaster sig begærligt over micaen, som de instinktivt fornemmer
> de har brug for, og så begynder de at lægge æg med skal igen. Han
> gentager forsøgene - hver gang han fjerner micaen, begynder de at
> lægge æg uden skal, og når ham så giver dem mica igen, kommer skallen
> tilbage.
>
> Nu skulle man så umiddelbart tro at der må være kalk i mica, men det
> er der ikke - ikke den mindste smule. Derimod er der masser af kalium
> og silicium, og det kan hønen omdanne til kalk gennem den her
> biologiske transmutationsproces.
Ja, men det er jo også kendt at man kan indtage kalk i føden, men hvis
bestemte vitaminer mangler, så bliver kalken alligevel ikke optaget i
organismen. Der foregår åbenbart mange forskellige processer i kroppen,
i forbindelse med at næringsstofferne omdannes til det de skal bruges
til. Og mange forbindelser af forskellige stoffer skal være tilstede.
[...]
> Det er der helt sikkert. Alt det her er et temmelig komplekst. Psyken
> spiller f.ex, også en stor rolle i de her processer.
Ja, dét i sig selv er et stort interessant område.
Ruth
| |
Rado (24-06-2005)
| Kommentar Fra : Rado |
Dato : 24-06-05 08:52 |
|
On Mon, 20 Jun 2005 11:26:21 +0200, "Ruth Nielsen"
<cfs29093a@post.cybercity.dk> wrote:
>
>"Rado" skrev i en meddelelse
>
>Eet eller andet sted læste jeg for en del år siden, at der blandt
>grønlændere i 1930' erne og -fyrrerne begyndte at ses en del, der var
>hjulbenede, hvorfor man måtte skønne, at de ikke fin kalk nok til deres
>knogler. Hvis fænomenet ikke eksisterede blandt dem, der var født 100 år
>tidligere, kune det være interessant at vide, hvad det var der så
>pludselig manglede i deres kost. Men i Danmark blev og bliver
>vigtigheden af at børn får mælk hver dag jo regnet for en uomgængelig
>kendsgerning.
Det kunne måske også skyldts civilisationens "velsignelser", med
sukker, alkohol osv. Men jeg er ikke klar over hvornår den holdt sit
indtog på Grønland.
>I dag skrives der mere end nogensinde om, hvor dårlige knogler mange
>mennesker har. Og at det i den sammenhæng også er brusken ved
>knogleenderne, der er dårlig.
>
>Når man læser sådan en artikel i aviser og blade, hvor de jævnligt
>dukker op, står der ofte, at det derfor er vigtigt at drikke mælk.
>
Tja, min mor lider af slidgigt, og hun har spist ost og drukket mælk
hver dag hele livet igennem.
Jeg holdt selv mere eller mindre op med at drikke mælk da jeg var
omkring 20 og begyndte at spise makrobiotisk kost. Jeg har kun drukket
det i kortere perioder siden, for øjeblikket er det vist et års tid
siden jeg har drukket noget. Og jeg har aldrig haft gigt af nogen art.
Til gengæld spiser jeg en del sesamfrø og tang, der begge er meget
rige på kalk, fosfor og andre mineraler. Sesamfrø indeholder vistnok
omkring 10 gange så meget kalk som mælk. Men de skal være uafskallede,
for størsteparten sidder i skallen.
>Jeg vil ikke påstå det ene eller det andet - kun sige, at jeg en gang
>hvor jeg var på ferie, opdagede at mine negle revnede, sådan så kanten
>af nogen af dem brækkede af.
>
>Da jeg kom hjem igen, hvor jeg drak et par glas skummetmælk hver dag,
>heledes revnerne af sig selv.
>
>Året efter, da jeg boede hos nogen oppe i Sverige i en ugestid, hvor vi
>drak the morgen, middag og aften, skete det samme, at mine negle revnede
>og gik i stykker, så de ligefrem ødelagde mind strømper ved at hænge i -
>jah så syntes jeg jo, jeg havde et bevis for at - i hvert fald _jeg_
>ikke bør leve uden at drikke mælk.Men det gælder så åbenbart ikke for
>alle.
Nu tager det jo nogle måneder for en negl at vokse ud, så mon en uges
ferieophold kan have nogen betydning i den retning?
Det er jo også interessant at det begge gange er under en ferie - folk
bliver jo ofte syge på forskellige måder når de er på ferie. Om det så
skyldes stress eller andre psykisie faktorer (man vil jo som regel
altid reagere psykisk på en eller anden måde når man bevæger sig ud af
sine vante omgivelser) ved jeg ikke. Eller måske en anden energi det
sted man kommer hen som man ikke rigtig harmonerer med.
Den der med at det skyldes lokale fødevarer, vand osv. kan jeg ikke
rigtig få til at hænge sammen, for vi importerer jo i tonsvis af
friske fødevarer og vand på flaske fra de selvsamme lande, og dem
bliver folk tilsyneladende ikke syge af. Jeg tror det handler om noget
andet.
--
Rado
Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein
| |
Ruth Nielsen (30-06-2005)
| Kommentar Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 30-06-05 05:52 |
|
"Rado" skrev i en meddelelse
wrote:
> >"Rado" skrev i en meddelelse
> >
>
> Det kunne måske også skyldts civilisationens "velsignelser", med
> sukker, alkohol osv. Men jeg er ikke klar over hvornår den holdt sit
> indtog på Grønland.
Nej, det er nok også sket over et længere tidsrum, end det jeg læste om.
Og jeg vil da også, ligesom du, gætte på at det har noget at gøre med
de ting, der blev sendt op herfra. Ting der kunne spises, men som ikke
kan kaldes madvarer, f.eks. sukker.
>
> >I dag skrives der mere end nogensinde om, hvor dårlige knogler mange
> >mennesker har. Og at det i den sammenhæng også er brusken ved
> >knogleenderne, der er dårlig.
> >
> >Når man læser sådan en artikel i aviser og blade, hvor de jævnligt
> >dukker op, står der ofte, at det derfor er vigtigt at drikke mælk.
> >
>
> Tja, min mor lider af slidgigt, og hun har spist ost og drukket mælk
> hver dag hele livet igennem.
Ja, det er jo noget af det, man kan undre sig over. Men det siges jo at
for at kunne optage kalken i organismen skal man have rigeligt med a- og
d-vitaminer. De findes i sollys, i levertran, gulerødder og meget andet.
> Jeg holdt selv mere eller mindre op med at drikke mælk da jeg var
> omkring 20 og begyndte at spise makrobiotisk kost. Jeg har kun drukket
> det i kortere perioder siden, for øjeblikket er det vist et års tid
> siden jeg har drukket noget. Og jeg har aldrig haft gigt af nogen art.
>
> Til gengæld spiser jeg en del sesamfrø og tang, der begge er meget
> rige på kalk, fosfor og andre mineraler. Sesamfrø indeholder vistnok
> omkring 10 gange så meget kalk som mælk. Men de skal være uafskallede,
> for størsteparten sidder i skallen.
Aha, jeg har aldrig vidst, hvad sesamfrø egentlig indeholder. Vidste
godt at eskimoer i østlige egne, og osse japanere spiser tang, men jeg
ved ikke om man spiser det på Grønland.
> >Jeg vil ikke påstå det ene eller det andet - kun sige, at jeg en gang
> >hvor jeg var på ferie, opdagede at mine negle revnede, sådan så
kanten
> >af nogen af dem brækkede af.
> >
> >Da jeg kom hjem igen, hvor jeg drak et par glas skummetmælk hver dag,
> >heledes revnerne af sig selv.
> >
> >Året efter, da jeg boede hos nogen oppe i Sverige i en ugestid, hvor
vi
> >drak the morgen, middag og aften, skete det samme, at mine negle
revnede
> >og gik i stykker, så de ligefrem ødelagde mine strømper ved at hænge
i -
> >jah så syntes jeg jo, jeg havde et bevis for at - i hvert fald _jeg_
> >ikke bør leve uden at drikke mælk.Men det gælder så åbenbart ikke for
> >alle.
>
> Nu tager det jo nogle måneder for en negl at vokse ud, så mon en uges
> ferieophold kan have nogen betydning i den retning?
Ja det er jo fuldtudvoksede negle, som pludselig begynder at revne i
kanten.
> Det er jo også interessant at det begge gange er under en ferie - folk
> bliver jo ofte syge på forskellige måder når de er på ferie. Om det så
> skyldes stress eller andre psykisie faktorer (man vil jo som regel
> altid reagere psykisk på en eller anden måde når man bevæger sig ud af
> sine vante omgivelser) ved jeg ikke.
Men jeg føler mig bestemt ikke stresset af at være på rejse - tværtimod.
Ruth
| |
Brian Olesen (07-05-2005)
| Kommentar Fra : Brian Olesen |
Dato : 07-05-05 14:18 |
|
Hej
> Fedtaflejringerne dækkes efterhånden af en skal, som blandt andet
> indeholder kalkaflejringer, deraf det gamle navn åreforkalkning."
>
Jamen så tag noget minuskalk. lol bare en joke!
I følge Ingeniøren er der vist noget medicin på vej, som faktisk kan fjerne
eller opløse disse aflejringer, men der går nogle år inden vi ser det i
handlen.
Men jeg må holde med resten i, at man skal fjerne risikofaktorerne og håbe
det bedste.
Mvh. Brian
| |
G B (07-05-2005)
| Kommentar Fra : G B |
Dato : 07-05-05 14:32 |
|
"Brian Olesen" <ingen-mail-tak@kein-post.dk> skrev i meddelelsen
news:427cbffc$0$266$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:
> I følge Ingeniøren er der vist noget medicin på vej, som faktisk kan
> fjerne eller opløse disse aflejringer, men der går nogle år inden vi
> ser det i handlen.
EDTA? Det bruges allerede.
--
"How much easier is self-sacrifice than self-realization." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB
| |
Kim Ludvigsen (07-05-2005)
| Kommentar Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 07-05-05 20:49 |
|
Den 07-05-05 15.32 skrev G B følgende:
>>I følge Ingeniøren er der vist noget medicin på vej, som faktisk kan
>>fjerne eller opløse disse aflejringer, men der går nogle år inden vi
>>ser det i handlen.
>
> EDTA? Det bruges allerede.
Det kan dårligt nok være EDTA - det er vist den eneste alternative
behandling, der er faldet en dansk dom for ikke virker. Ikke at det
afholder læger for at tilbyde den dyre behandling.
Jeg ved ikke, hvad Ingeniøren har skrevet om, men mon ikke vi engang i
fremtiden kan forvente små nano-robotter, der drøner rundt i årerne og
renser dem for aflejringer?
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Instant Converter lader dig omregne forskellige måleenheder, for
eksempel miles og kilometre, ounce og gram samt fahrenheit og celcius.
http://kimludvigsen.dk
| |
G B (09-05-2005)
| Kommentar Fra : G B |
Dato : 09-05-05 16:56 |
|
Kim Ludvigsen <usenet@kimludvigsen.dk> skrev i meddelelsen news:427d1bbd$0
$176$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:
> Jeg ved ikke, hvad Ingeniøren har skrevet om, men mon ikke vi engang i
> fremtiden kan forvente små nano-robotter, der drøner rundt i årerne og
> renser dem for aflejringer?
Jo, det lyder faktisk næsten ikke en gang som science fiction.
--
"How much easier is self-sacrifice than self-realization." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB
| |
Lyrik (05-05-2005)
| Kommentar Fra : Lyrik |
Dato : 05-05-05 00:27 |
|
"Margit" <sv@tesenet.dk> skrev i en meddelelse
news:4270040f$0$23054$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Nu er manden kommet af sted på sygehuset igen.
> Hans årer tilkalker og stopper blodtilførsel til hjertet.
> Han har nu fået foretaget en femdobbelt by-pass sidste
> år og 6 ballonudvidelser bare i år. Det er lige rigeligt nok.
> Har I et godt råd? Det modtages med kyshånd.
> Mvh Margit
+++++++++++++++++++++++++++
Masser af alkohol.
Hilsen
Jens
| |
G B (06-05-2005)
| Kommentar Fra : G B |
Dato : 06-05-05 22:13 |
|
"Lyrik" <lyrik@heaven.fjern.dk> skrev i meddelelsen news:42795a18$0$67257
$157c6196@dreader2.cybercity.dk:
> Masser af alkohol.
> Hilsen
> Jens
LOL - nu er du vist ikke helt seriøs...
--
"How much easier is self-sacrifice than self-realization." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB
| |
Lyrik (07-05-2005)
| Kommentar Fra : Lyrik |
Dato : 07-05-05 12:23 |
|
"Lyrik" <lyrik@heaven.fjern.dk> skrev i en meddelelse
news:42795a18$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "Margit" <sv@tesenet.dk> skrev i en meddelelse
> news:4270040f$0$23054$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>> Nu er manden kommet af sted på sygehuset igen.
>> Hans årer tilkalker og stopper blodtilførsel til hjertet.
>> Han har nu fået foretaget en femdobbelt by-pass sidste
>> år og 6 ballonudvidelser bare i år. Det er lige rigeligt nok.
>> Har I et godt råd? Det modtages med kyshånd.
>> Mvh Margit
> +++++++++++++++++++++++++++
> Masser af alkohol.
>
> Hilsen
> Jens
+++++++++++++++++++++++++++++++++
De alkoholikere der sidder på "Bænken" får aldrig
blodpropper.....................
Hilsen
Jens
| |
Margit (10-05-2005)
| Kommentar Fra : Margit |
Dato : 10-05-05 21:19 |
|
"Lyrik" <lyrik@heaven.fjern.dk> skrev i en meddelelse
news:42795a18$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "Margit" <sv@tesenet.dk> skrev i en meddelelse
> news:4270040f$0$23054$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>> Nu er manden kommet af sted på sygehuset igen.
>> Hans årer tilkalker og stopper blodtilførsel til hjertet.
>> Han har nu fået foretaget en femdobbelt by-pass sidste
>> år og 6 ballonudvidelser bare i år. Det er lige rigeligt nok.
>> Har I et godt råd? Det modtages med kyshånd.
>> Mvh Margit
> +++++++++++++++++++++++++++
> Masser af alkohol.
>
> Hilsen
> Jens
Tænk lige over, hvad du svarer. Jeg håbede at få et seriøst svar,
hvilket mange også har prøvet at give mig. Tak for det.
Jeg kan bare fortælle dig, at det er ikke særlig morsomt for
den der står i situationen.
Hilsen Margit
| |
Preben Kaas (10-05-2005)
| Kommentar Fra : Preben Kaas |
Dato : 10-05-05 21:35 |
|
On Thu, 5 May 2005 01:26:52 +0200, "Lyrik" <lyrik@heaven.fjern.dk>
wrote:
>
>Masser af alkohol.
>
>Hilsen
>Jens
>
Er det også her "15 års sygehjælpererfaring som taler??
Det pralede du jo af i dk.helbred
mvh
Preben
ved mail fjern xxxx fra adresse
| |
Lyrik (11-05-2005)
| Kommentar Fra : Lyrik |
Dato : 11-05-05 00:15 |
|
"Preben Kaas" <prebenkaas@xxxxhjallesenet.dk> skrev i en meddelelse
news:el6281plh51hcfvk285t32bmf6l6hh6kgp@4ax.com...
> On Thu, 5 May 2005 01:26:52 +0200, "Lyrik" <lyrik@heaven.fjern.dk>
> wrote:
>
>>
>
>>Masser af alkohol.
>>
>>Hilsen
>>Jens
>>
> Er det også her "15 års sygehjælpererfaring som taler??
> Det pralede du jo af i dk.helbred
+++++++++++++++++++++++++++++
Ja rent faktisk hvis du kan tage det seriøst.
Alkohol er den bedste medicin for ældre mennesker efter min og andres
mening.
Alkohol virker blodfortyndende og virker rensende på åresystemet.
Som en læge meget rigtigt sagde, så har de alkoholiserede bumser på bænken
faktisk aldrig blodpropper.
Men så kommer jo i samme åndedrag belæringen om at de så ødelægger andre
organer med deres misbrug.
I det håbløse tilfælde som tråden beskriver, ville jeg dog anse
blodpropperne for så faretruende at alkohol synes at være den eneste udvej.
Spørgsmålet er så bare hvor meget?
Man kan have anlæg for tilstoppede årer og så er der intet andet som kan
hjælpe!
En jeg kendte sagde forbitret at det intet nyttede for ham med kolesterolfri
kost og andre tiltag. ""Er du klar over at legemet selv danner kolesterolen
og aflejrer den i mine årer"?!, sagde han desperat."der er intet at gøre"!
Han var afholdsmand!
Mit forslag var ikke en joke! Det var barsk alvor!
Hilsen
Jens
| |
Margit (11-05-2005)
| Kommentar Fra : Margit |
Dato : 11-05-05 20:20 |
|
"Lyrik" <lyrik@heaven.fjern.dk> skrev i en meddelelse
news:4281405b$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> Mit forslag var ikke en joke! Det var barsk alvor!
>
> Hilsen
> Jens
>
Så undskylder jeg bare, at jeg opfattede det som sådan.
Hilsen Margit
| |
Gamle Ole (15-05-2005)
| Kommentar Fra : Gamle Ole |
Dato : 15-05-05 07:45 |
|
Denne tråd har efterhånden 'kørt' længe uden at nogen har henvist til
denne
adresse:
http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=2953/sprog=1/grp=8/menu=2/
Måske var det også gavnligt at besøge en biopat; de har andre metoder til
at konstatere årsagen til kredsløbsforstyrrelserne, i stedet for som man i
det
offentlige system kurerer symptomerne.
Held og lykke
Gamle Ole
"Margit" <sv@tesenet.dk> skrev i en meddelelse
news:42825ad2$0$63648$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Lyrik" <lyrik@heaven.fjern.dk> skrev i en meddelelse
> news:4281405b$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>>
>> Mit forslag var ikke en joke! Det var barsk alvor!
>>
>> Hilsen
>> Jens
>>
>
> Så undskylder jeg bare, at jeg opfattede det som sådan.
>
> Hilsen Margit
>
| |
Preben Kaas (11-05-2005)
| Kommentar Fra : Preben Kaas |
Dato : 11-05-05 21:35 |
|
On Wed, 11 May 2005 01:14:51 +0200, "Lyrik" <lyrik@heaven.fjern.dk>
wrote:
>Mit forslag var ikke en joke! Det var barsk alvor!
>
>Hilsen
>Jens
>
For at dit svar kan have en vis relevans, så mangler vi vel stadig at
få at vide hvormange "risikofaktorer" Margits mand "lider af" og hvad
han allerede har gjort for at mindske disse, ik?
For hvis der er forhøjet blodtryk, diabetes og/eller overvægt- for
slet ikke at tale om rygning- med i spillet, så er der jo rigeligt at
gå i gang med at forbedre uden evt. også at pådrage sig alkoholens
skadelige virkninger.
mvh
Preben
| |
Margit (11-05-2005)
| Kommentar Fra : Margit |
Dato : 11-05-05 23:16 |
|
"Preben Kaas" <prebenkaas@xxxxhjallesenet.dk> skrev i en meddelelse
news:fjq4815b3i964pv5312hncb3el43ubeais@4ax.com...
> On Wed, 11 May 2005 01:14:51 +0200, "Lyrik" <lyrik@heaven.fjern.dk>
> wrote:
>
> For at dit svar kan have en vis relevans, så mangler vi vel stadig at
> få at vide hvormange "risikofaktorer" Margits mand "lider af" og hvad
> han allerede har gjort for at mindske disse, ik?
> mvh
> Preben
Min mand får kolestorolnedsættende piller, piller for forhøjet blodtryk,
flere forskellige slags hjertepiller, han får de tilrådede 2 glas rødvin om
dagen (ja det er virkelig rigtigt, at en af lægerne anbefalede det), han
ryger ikke og vi spiser nogenlunde sundt og fedtfattigt. Derudover går
han til kontrol hver måned. Så det burde jo være godt - men det hjælper
ham altså ikke nok.
Jeg skal lige sige, at han i mellemtiden er kommet hjem fra sygehuset
igen og har det nogenlunde (efter omstændighederne).
Hilsen Margit
| |
Jytte Knudsen (05-08-2005)
| Kommentar Fra : Jytte Knudsen |
Dato : 05-08-05 12:32 |
|
Prøv at læse om Q10 og Claus Hancke, sendt 2/7 2005 det skulle have god
virkning på bl.a hjerteproblemer.
Hilsen Jytte
| |
Jytte Knudsen (05-08-2005)
| Kommentar Fra : Jytte Knudsen |
Dato : 05-08-05 12:48 |
|
Prøv at læse om Q10 og Claus Hancke, sendt 2/7 2005 det skulle have god
virkning på bl.a hjerteproblemer.
Hilsen Jytte
| |
|
|