---

Hej

Jeg vil herunder fortælle om et forhold jeg har/har haft, til en kvinde på
mit job. Læs historien og forhåbentlig har i nogle råd til mig. Nederst er
der nogle spørgsmål. Håber at gruppen her er det rigtige sted.

Efter en julefrokost sidste år tog en kvindelig kollega min hånd, mens vi
var på vej ned i byen. Jeg lod som ingenting mens vi gik der hånd i hånd,
for et eller andet sted var det rart. Da jeg sendte hende hjem med en taxa,
fik hun et kram og et kys på kinden. Det var alt hvad der skete den aften.
Jeg tog hjem til min kæreste og hun tog hjem til sin mand og børn.

Efterfølgende kunne jeg ikke helt slippe hende af mine tanker. Men jeg havde
jo en kæreste og hun havde mand/børn hvilket fik mig til at tænke "Glem det
nu, det er ikke noget for mig".
Hun begyndte at flirte med mig på arbejdspladsen og jeg fik mere og mere
interesse for hende.
Det hele endte en dag med at vi var vores partnere utro og noget tid efter
gik jeg fra min kæreste.
Vi mødtes ofte og blev meget meget forelskede. Hun løj sig hjemmefra mange
gange for at besøge mig et par timer. På arbejdspladsen kunne vi også kysse
og kramme samt elske med hinanden.
Vi mødtes også "tilfældigt" på strøget, i Bilka og andre steder hvor hun
havde sine børn med, som jeg begyndte at holde meget af. Børnene er gamle
nok til fortælle om mig der hjemme hos deres far og alle undres over at de
møder mig så tit.
Hun har også talt med sin mand om at deres ægteskab ikke er godt længere.
"Jeg elsker dig fordi du er far til mine børn, men ellers elsker jeg dig
ikke" har hun sagt til ham. "Skal huset sælges?...hvad med børnene?" det er
den slags de har talt om.

Problemerne begyndte at opstå da hun fandt ud af at manden vil ha' børnene
hver anden uge. Hvilket hun er ulykkelig over, da hun bare IKKE kan undvære
dem.
For ca. 14 dage siden sagde hun "Jeg blir' hvor jeg er" og gjorde det dermed
forbi mellem os, hvilket jeg er utrolig meget ked af, for hun er virkelig
den største kærlighed jeg har oplevet i mit liv. Den eneste ene. Den bedste
af dem alle.
Hun er også ked af det, men står fast på sin beslutning.

Men nu er min ulykkelige situation blevet blandet med.... ja nu er jeg
totalt forvirret og bange.
For to dage siden skulle vi til et arrengement hos en kollega. Jeg fik
heldigvis overtalt hende til at kører med mig (jeg elsker hende jo). Jeg
kunne godt få lov til at hente hende for manden skulle noget andet. Hun
ringede mens manden hørte det og fortalte hvor lang tid turen ville ta' og
hvornår vi skulle køre. Efterfølgende sendte hun en SMS "Du kommer bare når
du er klar, vi er hjemme" Underforstået at det var hende og børnene som var
der. Jeg svarrede tilbage at jeg kom kl. 19, hvilket var 1,5 time før vi
skulle køre. Jeg tog derud, hyggede mig med børnene og hende i over en time
inden vi kørte. Jeg undres over hvorfor hun ikke kørte selv da manden havde
lånt en anden bil og deres derfor stod i indkørslen.
Vi havde en hyggelig aften uden alkohol, og var "lidt tætte". Hun ville ha'
en bid af min sandwitch og puttede noget af sin i munden på mig. Sødt. Da en
ville ta' et billede af os siddende i sofaen gemte hun sig bag en pude og
krøb ind til mig.
Da vi kom ud i bilen kyssede jeg hende på kinden men fik ikke nogen
reaktion...næste dags morgen på jobbet gav jeg hende et knus og et kindkys
med det samme vi mødtes (ingen reaktion). 5 min. senere gik jeg hende i
møde, tog hendes ansigt og ville kysse hendes mund. Hun drejede hovedet så
jeg ramte kinden. Jeg blev ked af det og gik. Hun fandt mig og gav et knus.
Der er altså ingen sure miner når jeg kommer tæt på. Og det er ikke fordi
hun er en stille genert pige som ikke tør sige fra.

Et andet delvis positivt møde var i dag, da jeg mødtes med hende på strøget
med børnene, aftalt via SMS. Desværre virkede det ikke som om jeg var særlig
interessandt, der var stort set ingen øjenkontakt og ikke megen samtale. Hun
gav en is, og jeg købte noget kinamad til os alle. Ellers var det hyggeligt.

Jeg elsker hende, og vil ha' hende men har ikke stillet krav om en
skilsmisse. Hun ved jeg vil vente på at hun bliver klar til det. Jeg forstår
bare ikke hvorfor hun stadig vil se mig. Jeg ved at hun frygter at jeg vil
sige det til hendes mand. Kan det være derfor hun ikke giver mig en kold
skulder? Eller vil hun dybest set gerne have mig, men kan ikke ødelægge sin
familie?
Hvad kan jeg selv gøre for at få hende? Denne her situation er ikke til at
holde ud.


mvh
Mot

---

I news:f1606$42616ab4$3e3d85f1$11597@nf4.news-service.com <Mot> <x@x>
skrev:

>
> Jeg elsker hende, og vil ha' hende men har ikke stillet krav om en
> skilsmisse. Hun ved jeg vil vente på at hun bliver klar til det. Jeg
> forstår bare ikke hvorfor hun stadig vil se mig. Jeg ved at hun
> frygter at jeg vil sige det til hendes mand. Kan det være derfor hun
> ikke giver mig en kold skulder? Eller vil hun dybest set gerne have
> mig, men kan ikke ødelægge sin familie?
> Hvad kan jeg selv gøre for at få hende? Denne her situation er ikke
> til at holde ud.
>

Det kan siges meget kort og meget præcist: Hold fingrene fra andres
koner....

Hun er helt klart ikke parat til at ofre mand og børn for et eventyr med
dig. Al anstændighed siger at du skal droppe det. Du kan meget nemt ende
med at ødelægge fremtiden for dig selv, hende og hendes familie.

Find dig et andet job så du ikke ser hende så tit. Kom videre med dit
eget liv, og lad hende få styr på sit uden din indblanding.


--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....

---

>
> Hun er helt klart ikke parat til at ofre mand og børn for et eventyr med
> dig.

På en måde har du ret. Men nu ser jeg det ikke som et eventyr hun skal ha'
med mig. Men noget sundt og varigt. Der var jo ikke tale om en enkelt
"smutter" i en brandert. Hun tog min hånd til julefrokosten og brugte
efterfølgende 2-3 uger på flirt og scoretriks inden jeg var grydeklar og
kyssede hende første gang. Derefter har vi været meget tætte.Vi kyssede og
krammede på mit kontor hver dag. Hun fik pludselig en masse "overarbejde" i
weekenderne for at kunne se mig.

Hun er parat til af ofre sin mand det ved jeg, for havde de ikke haft
børnene var hun smuttet for længst.
Vi har haft flere samtaler om hvordan det rent praktisk skulle foregå. Og
sammen set på lejligheder som hun og børnene kunne flytte ind i. Hvorefter
jeg så langsomt skulle integreres i deres liv.

Men selvfølgelig er det svært. For hun kan jo risikere at miste alt hvis jeg
smutter efter noget tid. Jeg har her til morgen sendt en godmorgen SMS og
fik flg. retur: "Godmorgen. Også en god dag til dig"

Jeg forstår ikke helt hvad der sker. Tester hun mig, for at se om jeg
virkelig vil ha' hende? Eller venter hun på at jeg glemmer hende? Hun siger
at hun ikke har fortrudt det vi har haft sammen og taler ikke grimt til mig.
Hun siger blot "Jeg kan ikke"


mvh
Mot

---

I news:d52e8$42621d5c$3e3d85f1$19050@nf4.news-service.com <Mot> <x@x>
skrev:

>> Hun er helt klart ikke parat til at ofre mand og børn for et eventyr
>> med dig.
>
> På en måde har du ret. Men nu ser jeg det ikke som et eventyr hun
> skal ha' med mig. Men noget sundt og varigt. Der var jo ikke tale om
> en enkelt "smutter" i en brandert. Hun tog min hånd til julefrokosten
> og brugte efterfølgende 2-3 uger på flirt og scoretriks inden jeg var
> grydeklar og kyssede hende første gang. Derefter har vi været meget
> tætte.Vi kyssede og krammede på mit kontor hver dag. Hun fik
> pludselig en masse "overarbejde" i weekenderne for at kunne se mig.
>

Nu skriver du ikke noget om, hvor længe hun har været gift. Alle
ægteskaber løber ind i nogle 'kriser' efter nogen tid. der er faktisk
noget man kalder "7 års krisen". Det sker når samlivet mister sin
'nyhedsinteresse', hverdagen bliver lidt af en trummerum,
kærlighedslivet bliver til 'vane' og ungerne er blevet så store at man
har tid til at kede sig lidt. Så kommer tankerne om lidt fornyelse, lidt
spænding og lidt 'krydderi'.

Jeg tror at det er sådan noget hun har haft gang i med dig. Jeg tror at
du 'overfortolker' situationen. Det er sikkert startet som lidt
spændende krydderi, og har så udviklet sig til mere end hun havde
planlagt. Det lyder bestemt som hun har været forelsket i dig, og er det
måske stadig. Du skal passe på, at du ikke forveksler forelskelse med
kærlighed.
Forelskelse bygger på gensidig tiltrækning, lyst, begær, oplevelse af
'suset' o.s.v. Det er en berusende følelse, der ikke levner megen plads
til 'sund fornuft' og omtanke.

Kærlighed derimod bygger på helt andre værdier. Den bygger på
samhørighed, tillid, fælles værdisæt, ansvarsfølelse for hinanden,
ønsket om at 'blive gamle sammen'. Ikke så berusende som forelskeæsen,
men en meget dybere, stærkere og varig følelse. Jeg tror at det er det
du er oppe imod.

> Hun er parat til af ofre sin mand det ved jeg, for havde de ikke haft
> børnene var hun smuttet for længst.

Det er jeg så ikke så sikker på.

> Vi har haft flere samtaler om hvordan det rent praktisk skulle
> foregå. Og sammen set på lejligheder som hun og børnene kunne flytte
> ind i. Hvorefter jeg så langsomt skulle integreres i deres liv.
>

Det er ligesom en del af spillet/eventyret. At lege med tanken. Jeg er
ikke sikker på at det er 'ægte' og dybfølt.

> Men selvfølgelig er det svært. For hun kan jo risikere at miste alt
> hvis jeg smutter efter noget tid.

Hvis du virkelig holder af hende, bør du give hende tid til at få styr
på sit liv og sine følelser. Lad hende få fred og ro til at bearbejde
problemerne i hendes ægteskab. Hvis hendes følelser for dig er så dybe
som du tror, vil hun vende tilbage til dig når hun er klar.
At tro på at i kan leve et 'dobbeltliv' uden at det går galt er en
illussion.

>Jeg har her til morgen sendt en
> godmorgen SMS og fik flg. retur: "Godmorgen. Også en god dag til dig"
>

Det kan du ikke være bekendt. Hun har helt klart givet udtryk for, at
hun har behov for fred og ro til at tænke tingene igennem. Du kan ikke
blive ved med at bryde ind i hendes privatliv og sende 'hemmelige
beskeder'. Det er simpelthen for tarveligt.

> Jeg forstår ikke helt hvad der sker. Tester hun mig, for at se om jeg
> virkelig vil ha' hende? Eller venter hun på at jeg glemmer hende? Hun
> siger at hun ikke har fortrudt det vi har haft sammen og taler ikke
> grimt til mig. Hun siger blot "Jeg kan ikke"
>

Muligheden for at du er blevet 'brugt' til at 'forny' hendes ægteskab
er tilstede. Det er jo risikoen, når man involverer sig med gifte koner
:(

Glæd dig over den tid i har haft sammen og træd et par skridt tilbage
før du uforvarende kommer til at ødelægge hendes ægteskab uden at hun
ønsker det.

Ingen, ingen, har glæde af et ødelagt ægteskab. Et ægteskab kan opløses
hvis man vokser fra hinanden, men tro mig: Utroskab og en hemmelig
elsker er ikke vejen.

--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....