---

Et kort spørgsmål:

Hvad er surhedsgraden på jord fra kompostbunken?

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse

---

On Sat, 26 May 2001 12:09:08 +0200, H. Olesen
<helle@fjernhavesiden.dk> wrote:

>Hvad er surhedsgraden på jord fra kompostbunken?

Ukendt.

As in: Det kommer meget an på hvad du smider i den.
Men det kan vel måles med diverse pH-testsæt?

--
Mads Lie Jensen
Mads@gartneriet.dk
ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

---

"H. Olesen" wrote:
>
> Et kort spørgsmål:
>
> Hvad er surhedsgraden på jord fra kompostbunken?
>

Hvis jeg husker ret fra de kompostbøger jeg har læst, så ændres
pH-værdien i en kompostbunke. Det er noget med at pH først falder og
senere stiger. Der blev i øvrigt advaret mod en gammel vane/tradition
med at tilsætte kalk til komposten. (medmindre haven generelt trænger
til et kalktilskud).

Hvis haven i øvrigt er et ca. lukket kredsløb burde pH-værdien i haven
totalt set vel også forblive den samme, eller hvordan?

--Johan

---

"H. Olesen" wrote:

> Et kort spørgsmål:
>
> Hvad er surhedsgraden på jord fra kompostbunken?

Det er ligegyldigt hvis det er til Rhododendron

---

On Sat, 26 May 2001 21:39:31 +0200, Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk>
wrote:

>> Hvad er surhedsgraden på jord fra kompostbunken?
>
>Det er ligegyldigt hvis det er til Rhododendron

Nej det er ej.

--
Mads Lie Jensen
Mads@gartneriet.dk
ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

---

Mads Lie Jensen wrote:

> On Sat, 26 May 2001 21:39:31 +0200, Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk>
> wrote:
>
> >> Hvad er surhedsgraden på jord fra kompostbunken?
> >
> >Det er ligegyldigt hvis det er til Rhododendron
>
> Nej det er ej.

Så, hvorfor så det?

---

On Sun, 27 May 2001 19:27:41 +0200, Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk>
wrote:

>> >Det er ligegyldigt hvis det er til Rhododendron
>>
>> Nej det er ej.
>
>Så, hvorfor så det?

Fordi det nu engang er sådan at vil man have rhododendron med grønne
blade som er pæne at se på, i stedet for små skrællinger som vantrives
med gule blade til følge, så skal de stå i sur jord. Færdig slut!

Og lad venligst være med også at sende en kopi til min mailbox når du
svarer på mine indlæg.

--
Mads Lie Jensen
Mads@gartneriet.dk
ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

---

Mads Lie Jensen wrote:

> On Sun, 27 May 2001 19:27:41 +0200, Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk>
> wrote:
>
> >> >Det er ligegyldigt hvis det er til Rhododendron
> >>
> >> Nej det er ej.
> >
> >Så, hvorfor så det?
>
> Fordi det nu engang er sådan at vil man have rhododendron med grønne
> blade som er pæne at se på, i stedet for små skrællinger som vantrives
> med gule blade til følge, så skal de stå i sur jord. Færdig slut!

Jamen det ved de ikke, de er da ikke gule i min have.
godt nok er de gule i Hedeland, men det er tjørnen og Æren også!

---

H. Olesen <helle@fjernhavesiden.dk> skrev i en
news:v20vgts6ulh7s7g26q5sg8n3okpdit50rq@4ax.com...
> Et kort spørgsmål:
>
> Hvad er surhedsgraden på jord fra kompostbunken?
Det afhænger af mange faktorer, men generelt går
den i den sure retning.
Da bakterier trives bedst i basisk miljø bør komposten
tilsættes lidt kalk ( jordbrugskalk eller hydratkalk) samt
noget rent kvælstofgødning for at fremme omsætningen
- husk luft -.
Men hvad vil du bruget surhedsgraden til?
Den har ikke den store betydning når den blandes op
i jorden.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" wrote:

> Da bakterier trives bedst i basisk miljø bør komposten
> tilsættes lidt kalk ( jordbrugskalk eller hydratkalk) samt
> noget rent kvælstofgødning for at fremme omsætningen

Sådan en gammel myte.

---

Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk> skrev i en
news:3B11395F.FB94E397@danbbs.dk...
> "Per A. Hansen" wrote:
>
> > Da bakterier trives bedst i basisk miljø bør komposten
> > tilsættes lidt kalk ( jordbrugskalk eller hydratkalk) samt
> > noget rent kvælstofgødning for at fremme omsætningen

> Sådan en gammel myte.
Nej - det er fakta.
Alle de nævnte ting fremmer væksten af netop de
mikroorganismer, der nedbryder organisk materiale.
Uden bakterievækst - ingen omsætning i jordbunden.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" wrote:
>
> Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk> skrev i en
> news:3B11395F.FB94E397@danbbs.dk...
> > "Per A. Hansen" wrote:
> >
> > > Da bakterier trives bedst i basisk miljø bør komposten
> > > tilsættes lidt kalk ( jordbrugskalk eller hydratkalk) samt
> > > noget rent kvælstofgødning for at fremme omsætningen
>
> > Sådan en gammel myte.
> Nej - det er fakta.
> Alle de nævnte ting fremmer væksten af netop de
> mikroorganismer, der nedbryder organisk materiale.
> Uden bakterievækst - ingen omsætning i jordbunden.

Hvorfor skriver nyere bøger om kompostering og økologisk dyrkning så at
man ikke skal tilsætte kalk?

Men jeg er enig med dig i, at kvælstofgødning kan hjælpe med at nedbryde
de mere træ-agtige dele i komposten. Alternativt kan man blande det
kulstof-rige affald (f.eks. smågrene og hæk-afklip) med mere
kvælstof-holdigt affald (f.eks. græs og andet grønt afklip).

I stedet for kvælstof som kunstgødning, kan man med fordel bruge benmel,
fordi det også indeholder en masse mineraler mv., som hjælper
bakterierne. Et par hestepærer er også guf for baktusserne :)

--Johan

---

Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
news:3B116339.4020487F@cpk.auc.dk...
> "Per A. Hansen" wrote:
> >
> > Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk> skrev i en
> > news:3B11395F.FB94E397@danbbs.dk...
> > > "Per A. Hansen" wrote:
-klip-
> > Uden bakterievækst - ingen omsætning i jordbunden.
>
> Hvorfor skriver nyere bøger om kompostering og økologisk dyrkning så at
> man ikke skal tilsætte kalk?
Det skal jeg ikke kunne sige - selv om jeg har nogle formodninger.
Økologien bygger på en god del almindelig sund og god landmandsskab
og en god del religion.
Til den sidste del hører f.eks. ingen anvendelse af mineralgødninger
( planter optager kun næring i mineralsk form! ).
Det er tilladt at anvende dolomitkalk ( eller har været ).

Uanset regler og forordninger trives bakterier bedst i
baskisk miljø. Og de kræver mineralsk kvælstof i form af
nitrat for overhovedet at vokse. Tilføres organisk gødning
skal det altså først nedbrydes til uorganiske dele før planter
eller bakterier kan spise det.
Derfor virker det hurtigst ved at anvende ren kvælstofgødning.
>
> Men jeg er enig med dig i, at kvælstofgødning kan hjælpe med at nedbryde
> de mere træ-agtige dele i komposten. Alternativt kan man blande det
> kulstof-rige affald (f.eks. smågrene og hæk-afklip) med mere
> kvælstof-holdigt affald (f.eks. græs og andet grønt afklip).
Det er ganske udmærket - det værste i en kompostbunke er i øvrigt findelt
græs direkte fra plæneklipperen. Det bager hurtigt sammen til en
iledelugtende ensilage,
hvis det ikke blandes med grovere materiale.

> I stedet for kvælstof som kunstgødning, kan man med fordel bruge benmel,
> fordi det også indeholder en masse mineraler mv., som hjælper
> bakterierne. Et par hestepærer er også guf for baktusserne :)
Det er skam ganske udmærket. Men ikke alle har hestehold!
Hvis kompostbunken bliver brandvarm så er den i orden - i modsat
fald bør den stikkes om og tilføres kalk/nitrat.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Ja, hvis kompost-bakterierne foretrækker et basisk miljø, så har du jo
et argument for at tilsætte kalk.
Hvis jeg finder forklaringen bag den nyere literaturs advarsel mod kalk
i komposten, så skal jeg nok give lyd.

--Johan

---

Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
news:3B12BD4A.55AD1118@cpk.auc.dk...
> Ja, hvis kompost-bakterierne foretrækker et basisk miljø, så har du jo
> et argument for at tilsætte kalk.
> Hvis jeg finder forklaringen bag den nyere literaturs advarsel mod kalk
> i komposten, så skal jeg nok give lyd.
Det vil jeg være meget interesseret i.
Det skulle dog undre mig, hvis det ikka har baggrund i de
sære økologiske regler på mineralernes område.

Man kan forresten godt gøre sin kompost mere basisk
på anden vis - nemlig ved at blande aske op i den.
Aske har samme virkning som melkalk - blot ikke
så koncentreret - og der er masser af mineralstoffer.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" wrote:
>
> Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
> news:3B12BD4A.55AD1118@cpk.auc.dk...
> > Ja, hvis kompost-bakterierne foretrækker et basisk miljø, så har du jo
> > et argument for at tilsætte kalk.
> > Hvis jeg finder forklaringen bag den nyere literaturs advarsel mod kalk
> > i komposten, så skal jeg nok give lyd.
> Det vil jeg være meget interesseret i.
> Det skulle dog undre mig, hvis det ikka har baggrund i de
> sære økologiske regler på mineralernes område.

Jeg kiggede efter i "Økologisk Køkkenhave" af Troels V. Østergaard, hvor
der står:
<CITAT:>
Ofte tilsættes kalk til komposten. Kalken skal sørge for et svagt basisk
miljø, der hindrer en uheldig vækst af gær- og andre svampe. Normalt
forløber komposteringen dog fint også uden kalk, og da man med
kalktilsætning risikerer at tabe kvælstof, bør man nok være
tilbageholdende med kalktilsætning.
<CITAT SLUT>

Så advarslen er måske ikke så kraftig, som jeg gav udtryk for. Andre
bøger har også frarådet kalk. Hvordan kalk kan medføre tab af kvælstof
skal jeg ikke kloge mig om. Måske er der andre, der har en forklaring?

Bogen er lavet i samarbejde med Det Danske Haveselskab, så der burde
være mere tale om fakta end sære regler og overtro. Man kan sikkert også
finde mere "religiøse" havebøger a la biodynamik. Men hvem ønsker at
basere sin have på noget overtroisk vås? Der skulle jo gerne være en
fornuftig forklaring på, hvorfor en given dyrkningsmetode virker.

Mange gamle "ammestueråd" bunder i erfaringer med, hvad der virkede (i
hvertfald nogen af dem). Uden at kende alt for meget til området, er det
mit indtryk, at den nye økologiske udvikling (postDDTismen...:) har
støvet de gamle dyrkningsprincipper af, og i mange tilfælde har man søgt
at finde forklaringer på metoderne. Det synes jeg er meget spændende.

--Johan

---

On Wed, 30 May 2001 21:01:47 +0200, Johan Myhre Andersen
<jma@cpk.auc.dk> wrote:

>Man kan sikkert også
>finde mere "religiøse" havebøger a la biodynamik. Men hvem ønsker at
>basere sin have på noget overtroisk vås?

Det vil jeg gerne, hvis det virker og ikke er for besværligt.

>Der skulle jo gerne være en
>fornuftig forklaring på, hvorfor en given dyrkningsmetode virker.

Det kan da være ligemeget, bare det virker, selvom det selvfølgelig
også kunne være sjovt med en forklaring

>Mange gamle "ammestueråd" bunder i erfaringer med, hvad der virkede (i
>hvertfald nogen af dem). Uden at kende alt for meget til området, er det
>mit indtryk, at den nye økologiske udvikling (postDDTismen...:) har
>støvet de gamle dyrkningsprincipper af, og i mange tilfælde har man søgt
>at finde forklaringer på metoderne. Det synes jeg er meget spændende.

Der er en forklaring på alt, det er bare ikke sikkert at vi kender
den. Og jeg vil ikke afholde mig fra at bruge en brugbar metode indtil
nogen (måske) finder en forklaring på den.

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse

---

"H. Olesen" wrote:
>
> On Wed, 30 May 2001 21:01:47 +0200, Johan Myhre Andersen
> <jma@cpk.auc.dk> wrote:
>
> >Man kan sikkert også
> >finde mere "religiøse" havebøger a la biodynamik. Men hvem ønsker at
> >basere sin have på noget overtroisk vås?
>
> Det vil jeg gerne, hvis det virker og ikke er for besværligt.

Undskyld, jeg ville ikke træde nogen over tæerne.
Men hvis det virker, må det jo have hold i virkeligheden.
Det jeg mente med overtroisk vås var, hvis man f.eks. udfra filosofi
eller stjernetydning eller hvad ved jeg, udleder nogle regler for
havebrug og slavisk følger dem ligegyldigt hvad.
Noget andet er så, at nogle af sådanne regler kan vise sig faktisk at
virke. Men så er det ikke pga. den filosofiske udledning, men pga.
biologien i haven.

Grunden til at jeg skrev det, var at jeg mener at økologisk havebrug
ikke er en "religion", men videnskabeligt funderet. (eller er ved at
blive det).

--Johan

---

Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
news:3B15439B.E3401F2D@cpk.auc.dk...
> "Per A. Hansen" wrote:
> >
> > Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
> > news:3B12BD4A.55AD1118@cpk.auc.dk...
>
> Jeg kiggede efter i "Økologisk Køkkenhave" af Troels V. Østergaard, hvor
> der står:
> <CITAT:>
> Ofte tilsættes kalk til komposten. Kalken skal sørge for et svagt basisk
> miljø, der hindrer en uheldig vækst af gær- og andre svampe. Normalt
> forløber komposteringen dog fint også uden kalk, og da man med
> kalktilsætning risikerer at tabe kvælstof, bør man nok være
> tilbageholdende med kalktilsætning.
> <CITAT SLUT>
> Så advarslen er måske ikke så kraftig, som jeg gav udtryk for. Andre
> bøger har også frarådet kalk. Hvordan kalk kan medføre tab af kvælstof
> skal jeg ikke kloge mig om. Måske er der andre, der har en forklaring?
Tak for henvisningen, så ved jeg hvor vi er henne - jeg har læst en del
af hans artikler - jeg har også læst bogen engang.
Troels Østergaard ikke er den store ekspert i landbrug.
Nogle af hans teorier holder ikke vand efter min mening - men
han giver stot set en ganske fortrinlig fremstilling.
Der sker tab af kvælstof når proteinerne omsættes - og der sker en
dannelse af ammonium, der kan fordampe inden komposten graves
ned. Tabet bliver lidt større p.g.a. hurtigere omsætning.
Tab af kvælstof er af mindre betydning, kompostens største
effekt er den, at den gør jorden porøs. Kvælstof kan let
tildeles ad anden vej.

> Mange gamle "ammestueråd" bunder i erfaringer med, hvad der virkede (i
> hvertfald nogen af dem). Uden at kende alt for meget til området, er det
> mit indtryk, at den nye økologiske udvikling (postDDTismen...:) har
> støvet de gamle dyrkningsprincipper af, og i mange tilfælde har man søgt
> at finde forklaringer på metoderne. Det synes jeg er meget spændende.
Det lyder mere som om det kunne være biodynamikerne
( Demeterforbundet).
Med de religoøse elementer tænker jeg specielt bandlysningen
af mineralske gødninger. Planter kan kun optage næring i mineralsk
form. Organisk næring skal først tygges af mikrorganismer.
Alle økologiske afgrøder bliver fejlernæret, da de kun får
tildelt husdyrgødning, hvor indholdet ikke svarer til
planternes behov. Det er de nøgne facts. Traditionelt landbrug
anvender mineralgødninger til at afstemme afgrødernes behov -
det må være det sundeste for planterne - hvilket også omfattende
gødningsforsøg viser.
Men der er som nævnt en del godt landmandsskab i en del af
de økologiske principper - som også landbruget har lært af.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen






>
> --Johan

---

"Per A. Hansen" wrote:
>
> Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
> news:3B15439B.E3401F2D@cpk.auc.dk...
> >
> Troels Østergaard ikke er den store ekspert i landbrug.
> Nogle af hans teorier holder ikke vand efter min mening - men
> han giver stot set en ganske fortrinlig fremstilling.

Ja, bogen er letlæst, og forklaringerne lyder nu også ganske fornuftige.


> Der sker tab af kvælstof når proteinerne omsættes - og der sker en
> dannelse af ammonium, der kan fordampe inden komposten graves
> ned. Tabet bliver lidt større p.g.a. hurtigere omsætning.
> Tab af kvælstof er af mindre betydning, kompostens største
> effekt er den, at den gør jorden porøs. Kvælstof kan let
> tildeles ad anden vej.

Man kan alternativt benytte overfladekompostering, hvor kvælstoffet så
frigives langsomt der, hvor de voksende planterne skal bruge den.


> Med de religoøse elementer tænker jeg specielt bandlysningen
> af mineralske gødninger. Planter kan kun optage næring i mineralsk
> form. Organisk næring skal først tygges af mikrorganismer.
> Alle økologiske afgrøder bliver fejlernæret, da de kun får
> tildelt husdyrgødning, hvor indholdet ikke svarer til
> planternes behov. Det er de nøgne facts. Traditionelt landbrug
> anvender mineralgødninger til at afstemme afgrødernes behov -
> det må være det sundeste for planterne - hvilket også omfattende
> gødningsforsøg viser.
> Men der er som nævnt en del godt landmandsskab i en del af
> de økologiske principper - som også landbruget har lært af.


Jeg synes nu ikke det er så religiøst endda. Hvis man giver et ordenligt
skud kunstgødning, risikerer man at en del udvaskes eller at planterne
tvinges til at optage mere næring end de har brug for. (hvis de vil have
vandet i jorden bliver de nødt til at tage den opløste kvælstof med) Det
skulle give planter, som er mere modtagelige for skadedyr. (Plantesaften
bliver mere tiltrækkende/nærende for insekterne og den hurtige vækst
giver mindre stærke celler)
Hvis man giver for meget dyregødning, kan det samme problem opstå.

Men med moderat anvendelse af dyregødning og specielt ved
overfladekompostering, frigives næringen langsomt efterhånden som
planterne har brug for den. Og samtidig får regnormene lidt som tak for
hjælp for deres "have-gravning".
Men hvis man slet ingen næring giver planterne vil de naturligvis
mistrives.
Og hvis man så laver sædskifte og plantesammensætning så der ikke kommer
til at stå f.eks. meget kvælstofkrævende planter samme sted to år i
træk, så kan man også hjælpe med til at skabe balance.

Selvom landmænd tilpasser gødningen til deres afgrøder og jordbund, så
kommer næringen stadig i koncentrerede doser. Men det er nu også mere
privat havebrug der interesserer mig. Og i øvrigt skal jeg heller ikke
love at jeg aldrig vil bruge kunstgødning :) Men jeg tror man kan dyrke
en ligeså sund og livskraftig have uden.

--Johan

---

Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
news:3B1A9B12.56F0456B@cpk.auc.dk...
> "Per A. Hansen" wrote:
> >
> > Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
> > news:3B15439B.E3401F2D@cpk.auc.dk...

> > Der sker tab af kvælstof når proteinerne omsættes - og der sker en
> > dannelse af ammonium, der kan fordampe inden komposten graves
> > ned. Tabet bliver lidt større p.g.a. hurtigere omsætning.
> > Tab af kvælstof er af mindre betydning, kompostens største
> > effekt er den, at den gør jorden porøs. Kvælstof kan let
> > tildeles ad anden vej.
>
> Man kan alternativt benytte overfladekompostering, hvor kvælstoffet så
> frigives langsomt der, hvor de voksende planterne skal bruge den.
Så forsvinder der blot mere som ammoniak - det har man
målt på ved husdyrgødning.

-klip-
> Jeg synes nu ikke det er så religiøst endda. Hvis man giver et ordenligt
> skud kunstgødning, risikerer man at en del udvaskes eller at planterne
> tvinges til at optage mere næring end de har brug for. (hvis de vil have
> vandet i jorden bliver de nødt til at tage den opløste kvælstof med) Det
Man giver altid efter behov - det er udgangspunktet for
enhver gødningsplan i landbruget.
Vand og mineralstoffer optages uafhængig af hinanden - vandet
optages ved en proces som kaldes osmose - mineralstoffer
sker ved en simpel bytningsproces.
Det er rigtigt, at der kan optages mere, end planten har brug
for.


> Men med moderat anvendelse af dyregødning og specielt ved
> overfladekompostering, frigives næringen langsomt efterhånden som
> planterne har brug for den. Og samtidig får regnormene lidt som tak for
> hjælp for deres "have-gravning".
Den teori er ikke rigtig.
Al den kvælstof en bygmark skal bruges optages i løber af 3 - 4 uger.
Senere udbragt gødning virker ikke - det udvaskes.
>
> Selvom landmænd tilpasser gødningen til deres afgrøder og jordbund, så
> kommer næringen stadig i koncentrerede doser. Men det er nu også mere
Og det synes planten bedst om.
Man giver heller ikke spædbørn kød og kartofler - og venter med
mælken til konfirmationsaldern.
Det er vigtig for en plantes vækst, at der i starten er rigelig med
letopløselig næring - derfir virker mineralgødninger
så godt som de gør.
Al det jeg har nævnt er belyst gennem oceaner af forsøg.
Jeg er helt enig i, at man skal passe på jordens indhold af regnorme -
de er meget gavnlige.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


















> --Johan

---

On Wed, 6 Jun 2001 20:39:53 +0200, "Per A. Hansen"
<per.hansen@get2net.dk> wrote:

>Al den kvælstof en bygmark skal bruges optages i løber af 3 - 4 uger.
>Senere udbragt gødning virker ikke - det udvaskes.

Er det de første 3-4 uger efter at planten er spiret? (Dumt spørgsmål
måske?) Og kan noget tilsvarende siges om andre afgrøder/planter eller
er det kun/især byg som har det sådan?

--
Mads Lie Jensen
Mads@gartneriet.dk
ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

---

Mads Lie Jensen <mads@gartneriet.dk> skrev i en
news:3j3thtoh34h5apgej2tso9tncgvs0ndf20@4ax.com...
> On Wed, 6 Jun 2001 20:39:53 +0200, "Per A. Hansen"
> <per.hansen@get2net.dk> wrote:
>
> >Al den kvælstof en bygmark skal bruges optages i løber af 3 - 4 uger.
> >Senere udbragt gødning virker ikke - det udvaskes.
>
> Er det de første 3-4 uger efter at planten er spiret? (Dumt spørgsmål
> måske?) Og kan noget tilsvarende siges om andre afgrøder/planter eller
> er det kun/især byg som har det sådan?

Ja til det første - der er dog tale om kvælstof -
Nej til det næste ( - ingen spørgsmål er dumme. )
Når kvælstoffet skal bruges så hurtigt af planten skyldes
det, at det anvendes til at danne protein til væksten.
Når korn er ved at skride - danne aks og udvikle kerne -
omdanner den sin oplagsnæring til stivelse, cellulose m.v.
Det gælder for de fleste planter, der blomstrer og
danner kerner med oplagsnæring.
I forsøg med bladgødskning af byg ( ureaopløsning ) et stykke
ind i juni måned gav ikke noget sikkert resultat til afgrøder, hvor
der var udvasket en del kvælstof - skaden var sket og kunne ikke
repareres.
Andre planter som f.eks. rodfrugter har en meget længere
vegetativ fase, hvor den optager næringsstoffer - herunder
kvælstof.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" wrote:
>
> Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
> news:3B1A9B12.56F0456B@cpk.auc.dk...

> > Man kan alternativt benytte overfladekompostering, hvor kvælstoffet så
> > frigives langsomt der, hvor de voksende planterne skal bruge den.
> Så forsvinder der blot mere som ammoniak - det har man
> målt på ved husdyrgødning.

Og med overfladekompostering?


> Vand og mineralstoffer optages uafhængig af hinanden - vandet
> optages ved en proces som kaldes osmose - mineralstoffer
> sker ved en simpel bytningsproces.

OK.

> Den teori er ikke rigtig.
> Al den kvælstof en bygmark skal bruges optages i løber af 3 - 4 uger.
> Senere udbragt gødning virker ikke - det udvaskes.

Fordi den egentlige vækst kun tager 3-4 uger efterfulgt af en langsom
modningsprocess, eller hvordan?
Jeg troede ikke en plante kunne gro uden kvælstof. OK, der er hyacinter,
men de bruger vel næring opmagasineret i knolden(?)
Men nu dyrker jeg heller ikke byg i min have, og med en mere varieret
beplantning må næringsbehovet vel også være mere spredt hen over året?


> > Selvom landmænd tilpasser gødningen til deres afgrøder og jordbund, så
> > kommer næringen stadig i koncentrerede doser. Men det er nu også mere
> Og det synes planten bedst om.

OK, det må så betyde at økologisk dyrkning typisk ikke kan blive ligeså
effektiv som med kunstgødning, fordi man ikke kan tilpasse sig ligeså
optimalt til planternes næringsbehov? (I hvertfald så længe man snakker
monokulturer)

Du er ikke just nogen økoflipper :) men du må vel også have noget
positivt at sige om økologisk dyrkning?
Naturer klarer sig dog trods alt fint med økologisk vækst, når den får
lov at passe sig selv.

--Johan

---

Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
news:3B1F9E07.E94B580C@cpk.auc.dk...
> "Per A. Hansen" wrote:
> >
> > Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
> > news:3B1A9B12.56F0456B@cpk.auc.dk...
>
> > Vand og mineralstoffer optages uafhængig af hinanden - vandet
> > optages ved en proces som kaldes osmose - mineralstoffer
> > sker ved en simpel bytningsproces.
>
> OK.

Jeg skulle måske lige nævne, at det er plantens næringsoptagelse,
der styrer vandoptagelsen - da vandbevægelsen mellem cellerne
altid har retning fra en lavere mod en højere næringskoncentration.
Når vand fordamper fra bladene stiger koncentrationen og de
suger vand til sig. Det forplanter sig ned til rødderne.

> > Den teori er ikke rigtig.
> > Al den kvælstof en bygmark skal bruges optages i løber af 3 - 4 uger.
> > Senere udbragt gødning virker ikke - det udvaskes.
>
> Fordi den egentlige vækst kun tager 3-4 uger efterfulgt af en langsom
> modningsprocess, eller hvordan?
> Jeg troede ikke en plante kunne gro uden kvælstof. OK, der er hyacinter,
> men de bruger vel næring opmagasineret i knolden(?)

Det kan den heller ikke - den skal bruge kvælstof til vækst.
Hvis planten gror hele året - som f.eks. græs, optager den
gødning hele året - eller til at græsset blomstrer.

> Men nu dyrker jeg heller ikke byg i min have, og med en mere varieret
> beplantning må næringsbehovet vel også være mere spredt hen over året?

Ja det er korrekt, i hvert fald indtil de begynder at skulle danne
frø.

> > > Selvom landmænd tilpasser gødningen til deres afgrøder og jordbund, så
> > > kommer næringen stadig i koncentrerede doser. Men det er nu også mere
> > Og det synes planten bedst om.
>
> OK, det må så betyde at økologisk dyrkning typisk ikke kan blive ligeså
> effektiv som med kunstgødning, fordi man ikke kan tilpasse sig ligeså
> optimalt til planternes næringsbehov? (I hvertfald så længe man snakker
> monokulturer)

Korrekt. Der sker en fejlernæring af afgrøderne, fordi man ikke
afstemmer gødningsbehovet med mineralske gødninger. De
får for lidt kvælstofgødning og som regel alt for meget fosfor
og kalium, hvis der er et stort husdyrhold. Det gælder for de
traditionelle afgrøder i landbruget - der er undtagelser.

Man har siden 1892 på Askov forsøgsstation haft udbytteforsøg med
husdyrgødning, kunstgødning og ugødet i samme parceller, der
har været dyrket med forskellige afgrøder. Resultaterne fra disse
er et af grundlagene for landmænds gødningstildeling.

>
> Du er ikke just nogen økoflipper :) men du må vel også have noget
> positivt at sige om økologisk dyrkning?

På min hjemmeside er der lidt om økologisk landbrug.
Der står bl.a. det er en blanding af godt landmandsskab og
noget religion. Til det sidste hører modstanden mod mineralske
gødninger - den form som udxelukkende kan optages.

> Naturer klarer sig dog trods alt fint med økologisk vækst, når den får
> lov at passe sig selv.

Naturen har sin egen balance med genbrug af stoffer.
Til forskel fra landbruget, hvor en stor del af afgrøderne
fjernes ved salg. Her må man erstatte de fjernede
næringsstoffer for ikke at udpine jorden.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" wrote:
>
> Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
> news:3B1F9E07.E94B580C@cpk.auc.dk...

> >
> > Du er ikke just nogen økoflipper :) men du må vel også have noget
> > positivt at sige om økologisk dyrkning?
>
> På min hjemmeside er der lidt om økologisk landbrug.

Hvor gemmer den sig?


> Naturen har sin egen balance med genbrug af stoffer.
> Til forskel fra landbruget, hvor en stor del af afgrøderne
> fjernes ved salg. Her må man erstatte de fjernede
> næringsstoffer for ikke at udpine jorden.

Ja, det lyder fornuftigt. I en almindelig have må det dog være en
begrænset mængde stoffer, der fjernes. Men når man ser, hvor meget korn
en mark producerer, så kan man godt forestille sig, at der bør tilføres
noget til kompensation.

--Johan

---

Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
news:3B1FDCC2.51B2F48@cpk.auc.dk...
> "Per A. Hansen" wrote:
> >
> > Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
> > news:3B1F9E07.E94B580C@cpk.auc.dk...
>
> Ja, det lyder fornuftigt. I en almindelig have må det dog være en
> begrænset mængde stoffer, der fjernes. Men når man ser, hvor meget korn
> en mark producerer, så kan man godt forestille sig, at der bør tilføres
> noget til kompensation.
Det er ganske rigtigt - især hvis man beholder sit plantemateriel
hjemme i haven og ikke kører det på lossepladsen.
For ikke at fokusere for meget på kalken i kompostbunken
skal det slås fast, at det vigtigste for komposten er letopløseligt
kvælstof og luft - kalk kommer et godt stykke nede på listen.

--
Med venlig hilsen.
Per A. Hansen

http://hjem.get2net.dk/per.hansen

---

"Per A. Hansen" wrote:
>
> Korrekt. Der sker en fejlernæring af afgrøderne, fordi man ikke
> afstemmer gødningsbehovet med mineralske gødninger. De
> får for lidt kvælstofgødning og som regel alt for meget fosfor
> og kalium, hvis der er et stort husdyrhold. Det gælder for de
> traditionelle afgrøder i landbruget - der er undtagelser.

Jeg kommer lige i tanke om, at bælgplanter og andre planter hvis rødder
huser bakterier, som kan fiksere luftens kvælstof burde kunne rette op
på denne skævhed. Hvis jorden har en god struktur (er der andre
betingelser?) skulle disse bakterier også kunne trives i jorden uden for
rodknoldene.

--Johan

---

Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
news:3B1FE5D3.81B962C4@cpk.auc.dk...
> "Per A. Hansen" wrote:
> >
> > Korrekt. Der sker en fejlernæring af afgrøderne, fordi man ikke
> > afstemmer gødningsbehovet med mineralske gødninger. De
> > får for lidt kvælstofgødning og som regel alt for meget fosfor
> > og kalium, hvis der er et stort husdyrhold. Det gælder for de
> > traditionelle afgrøder i landbruget - der er undtagelser.
>
> Jeg kommer lige i tanke om, at bælgplanter og andre planter hvis rødder
> huser bakterier, som kan fiksere luftens kvælstof burde kunne rette op
> på denne skævhed. Hvis jorden har en god struktur (er der andre
> betingelser?) skulle disse bakterier også kunne trives i jorden uden for
> rodknoldene.

Det kan de sagtens. Kløver anvendes til iblanding i græsmarker,
hvilket nedsætter behovet for kvælstofgødning.
Der er i øvrigt langt større udvaskning af kvælstof fra en
bælgplanteafgrøde end fra en, der er gøder med handelsgødning.
Bælgplanter har et stort behov for P og K.
I jorden firndes fritlevende bakterier, der samler lidt ind til
alle afgrøder.
Problemet med bælgplanter er den, at førene ofte koster mere
end kvælstofgødningen - og at de jo kun kan anvendes på
en begrænset areal.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
news:3B12BD4A.55AD1118@cpk.auc.dk...
> Ja, hvis kompost-bakterierne foretrækker et basisk miljø, så har du jo
> et argument for at tilsætte kalk.
> Hvis jeg finder forklaringen bag den nyere literaturs advarsel mod kalk
> i komposten, så skal jeg nok give lyd.
Det vil jeg være meget interesseret i.
Det skulle dog undre mig, hvis det ikka har baggrund i de
sære økologiske regler på mineralernes område.

Man kan forresten godt gøre sin kompost mere basisk
på anden vis - nemlig ved at blande aske op i den.
Aske har samme virkning som melkalk - blot ikke
så koncentreret - og der er masser af mineralstoffer.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" wrote:

> Man kan forresten godt gøre sin kompost mere basisk
> på anden vis - nemlig ved at blande aske op i den.
> Aske har samme virkning som melkalk - blot ikke
> så koncentreret - og der er masser af mineralstoffer.

Enig, men pas på med, at det kun er fra afbrænding af rent træ. Altså
ikke noget med aske fra malet eller imprægneret træ, stenkul, reklamer,
etc. Aske fra et vejtræ ved et større lyskryds ville jeg nok også smide
i skrældespanden.

Hvordan kan man i øvrigt fordele aske i haven på en fornuftig måde, uden
at det sviner for meget eller kommer i klumper? (Det må være lidt svært
at få jævnt fordelt) Kan man evt. blande det med lidt jord, og strø det?
Ellers kan det jo også gå via komposten, men det kommer sjældent hele
haven tilgode. Man kan vel også hurtigt få for meget i sin kompost?

--Johan

---

Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
news:3B15458B.AA6FDA60@cpk.auc.dk...
> "Per A. Hansen" wrote:
>
> > Aske har samme virkning som melkalk - blot ikke
> > så koncentreret - og der er masser af mineralstoffer.
>
> Enig, men pas på med, at det kun er fra afbrænding af rent træ. Altså
> ikke noget med aske fra malet eller imprægneret træ, stenkul, reklamer,
> etc. Aske fra et vejtræ ved et større lyskryds ville jeg nok også smide
> i skrældespanden.
Det har jeg også hørt og læst meget om.
Der er en lille gran af sandhed i udsagnet - nemlig at der kan
forekomme en del flere tungmetaller i asken end normalt.
De organiske dele forsvinder - tilbage i asken bliver en rest af
metalilter. De vandopløselige nævnes nedenfor.
Ilterne af tungmetaller er stort set uopløselige af både mennesker
og planter. Under 10 pr million optagesmio optages.
( Enkelte planter med stor appetit på tungmetaller - eks. tobak, tomater og
visse korsblomstrede - optager måske 5-10 gange mere
I Minalkapiller er der tilsat langt flere tungmetaller end vi kan
risikere at få gennem vore fødevarer. Bertelsen puttede flyveaske
i sine Minalkapiller fordi han mente det var godt for med nogle
"sporstoffer". Fakta er, at de stort set ikke optages i kroppen.
Tungmetaller af denne art er ikke normal pensum i
planteernæringen. Min viden herom stammer fra forhold der ikke
har med haven at gøre.
Er er man betænkelig ved anvendelsen af aske fra ovenstående
kilder, er det en let sag at holde det væk fra haven, personligt ville
jeg ikke have nogen betænkeligheder at bruge asken fra
imprægneret træ.

>
> Hvordan kan man i øvrigt fordele aske i haven på en fornuftig måde, uden
> at det sviner for meget eller kommer i klumper? (Det må være lidt svært
> at få jævnt fordelt) Kan man evt. blande det med lidt jord, og strø det?
> Ellers kan det jo også gå via komposten, men det kommer sjældent hele
> haven tilgode. Man kan vel også hurtigt få for meget i sin kompost?
Bland det op i vand og vand det ud i køkkenhave / kompostbunke - det er den
vandopløselige del, der virker som kalk.
Den ikke-vandopløselige del er uden interesse, da den stort set
ikke kan optages af planterne. Den kan så komme på losseren.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" wrote:
>
> Ilterne af tungmetaller er stort set uopløselige af både mennesker
> og planter. Under 10 pr million optagesmio optages.

OK, det er da en trøst, eftersom den tidligere ejer brændte en del
ubestemmelige ting af på min grund. :(


> ( Enkelte planter med stor appetit på tungmetaller - eks. tobak, tomater og
> visse korsblomstrede - optager måske 5-10 gange mere

Rodfrugter skulle optage en del jvf. en kemiker(?) fra hedeselskabet.


> I Minalkapiller er der tilsat langt flere tungmetaller end vi kan

Minalkapiller, hvad er det? Det lyder ikke som noget jeg ville strø i
min have.


> Er er man betænkelig ved anvendelsen af aske fra ovenstående
> kilder, er det en let sag at holde det væk fra haven, personligt ville
> jeg ikke have nogen betænkeligheder at bruge asken fra
> imprægneret træ.

OK, jeg vil nok vælge den forsigtige vej :)


> Bland det op i vand og vand det ud i køkkenhave / kompostbunke - det er den
> vandopløselige del, der virker som kalk.

Tak for ideen.
Det var nu mere for sporstofferne jeg ville bruge asken.

--Johan

---

Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
news:3B1A90DD.6695F37B@cpk.auc.dk...
> "Per A. Hansen" wrote:
> >
> > I Minalkapiller er der tilsat langt flere tungmetaller end vi kan
> Minalkapiller, hvad er det? Det lyder ikke som noget jeg ville strø i
> min have.
Det vil også være for dyrt.
Minalkapiller står på hylderne i næsten enhver større butik,
der handler med kosttilskud. De består af en masse forskellige
mineraler, kalf, fosfor, selen etc.

> Tak for ideen.
> Det var nu mere for sporstofferne jeg ville bruge asken.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" wrote:
>
> Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
> news:3B1A90DD.6695F37B@cpk.auc.dk...
> > "Per A. Hansen" wrote:
> > >
> > > I Minalkapiller er der tilsat langt flere tungmetaller end vi kan
> > Minalkapiller, hvad er det? Det lyder ikke som noget jeg ville strø i
> > min have.
> Det vil også være for dyrt.
> Minalkapiller står på hylderne i næsten enhver større butik,
> der handler med kosttilskud. De består af en masse forskellige
> mineraler, kalf, fosfor, selen etc.

Aah, vitamin-mineral-piller! De står også i mit skab, dog uden bly og
cadmium :)

--Johan

PS: hvis du laver et mellemrum mellem det du citerer og dine
kommentarer, bliver det lettere at læse og skelne det citerede fra det
du tilføjer.

---

"Per A. Hansen" wrote:

> Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk> skrev i en
> news:3B11395F.FB94E397@danbbs.dk...
> > "Per A. Hansen" wrote:
> >
> > > Da bakterier trives bedst i basisk miljø bør komposten
> > > tilsættes lidt kalk ( jordbrugskalk eller hydratkalk) samt
> > > noget rent kvælstofgødning for at fremme omsætningen
>
> > Sådan en gammel myte.
> Nej - det er fakta.
> Alle de nævnte ting fremmer væksten af netop de
> mikroorganismer, der nedbryder organisk materiale.
> Uden bakterievækst - ingen omsætning i jordbunden.

Tågetrakthat er da en langt mere effektiv ned bryder end
bakterier.
Den tager kompost kassen med, hvis den er af rå brædder!

---

Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk> skrev i en
news:3B116E41.35DD69BF@danbbs.dk...
> "Per A. Hansen" wrote:
>
> > Uden bakterievækst - ingen omsætning i jordbunden.

> Tågetrakthat er da en langt mere effektiv ned bryder end
> bakterier.
> Den tager kompost kassen med, hvis den er af rå brædder!
Kender det ikke. Det lyder giftigt!
Jeg foretrækker den biologiske metode som den jeg nævnte.
Det er den metode naturen anvender når landmanden udbringer og nedpløjer
husdyrgødning og planterester.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" wrote:

> Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk> skrev i en
> news:3B116E41.35DD69BF@danbbs.dk...
> > "Per A. Hansen" wrote:
> >
> > > Uden bakterievækst - ingen omsætning i jordbunden.
>
> > Tågetrakthat er da en langt mere effektiv ned bryder end
> > bakterier.
> > Den tager kompost kassen med, hvis den er af rå brædder!
> Kender det ikke. Det lyder giftigt!

Nej den er helt ugiftig.

> Jeg foretrækker den biologiske metode

Jamen er en svamp ikke biologisk?

---

Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk> skrev i en
news:3B12B04E.DA451E1E@danbbs.dk...
>
>
> "Per A. Hansen" wrote:
>
> > Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk> skrev i en
> > news:3B116E41.35DD69BF@danbbs.dk...
> > > "Per A. Hansen" wrote:
> > >
> > > > Uden bakterievækst - ingen omsætning i jordbunden.
> >
> > > Tågetrakthat er da en langt mere effektiv ned bryder end
> > > bakterier.
> > > Den tager kompost kassen med, hvis den er af rå brædder!
> > Kender det ikke. Det lyder giftigt!
>
> Nej den er helt ugiftig.
>
> > Jeg foretrækker den biologiske metode
>
> Jamen er en svamp ikke biologisk?
Jo, men du har ikke nævnt det var svampe, det drejede
sig om.
Visse svampe omsætter ganske rigtigt organisk materiale -
det sker bedst i sur miljø. Under normale jordbundsforhold
sker det dog i langt mindre målestok end bakterier, der netop
er gearede til hurtig vækst når forholdene er optimale.

Man får altid en hurtigere omsætning ved at fodre komposten
med nitrater som mikroorganismerne skal anvende til at danne
protein. Tilsætning af andre mineraler er også godt - de
genanvendes jo senere.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

On Sun, 27 May 2001 11:59:37 +0200, "Per A. Hansen"
<per.hansen@get2net.dk> wrote:

>Det afhænger af mange faktorer, men generelt går
>den i den sure retning.

Det er en kompostbunke som jeg fylder på i perioden maj-oktober,
hovedsagligt bladgrønt fra haven.

>Da bakterier trives bedst i basisk miljø bør komposten
>tilsættes lidt kalk ( jordbrugskalk eller hydratkalk) samt
>noget rent kvælstofgødning for at fremme omsætningen
>- husk luft -.

De tidligere år har jeg ikke tilsat noget somhelst, kun vandet
kompostbunken engang imellem, når jeg alligevel vandede i nærheden af
den. Når jeg forlod den i oktober og kom tilbage næste år i maj, var
den egentlig ganske pænt formuldet.

Det har den dog ikke været i år, men det er nok fordi jeg har fået alt
for høj top på den, det ser ud som den er fint formuldet lidt længere
nede.

I stedet for at give den kalk (som jeg i så fald skulle ud og købe
bare til den) kan så så ikke give den en slat alm NPK-gødning?


>Men hvad vil du bruget surhedsgraden til?

Der er så mange der taler om surhedsgrad (ikke et ord om rhododendron
og så synes jeg det kunne være interessant at finde ud af noget
mere om det. Og som udgangspunkt startede jeg med kompostbunken, da
jeg troede at surhedsgraden altid ville blive stort set den samme ved
formuldet grønt, der ikke var gjort yderligere ved. Så ren og skær
interesse.

>Den har ikke den store betydning når den blandes op
>i jorden.

Jeg bruger jorden som opfyldning forskellige steder, f.eks der hvor
jeg er ved at lave ny græsplæne og sunkne bede, der trænger til mere
jord - også rhododendronbedet

Der hvor surhedsgraden måske kunne blive interessant er i mit højbed,
som jeg bruger til køkkenhave, hvor der også skal påfyldes jord.

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse

---

H. Olesen <helle@fjernhavesiden.dk> skrev i en
news:po34htkbonss3kmbhnuio3d783jl3hf5de@4ax.com...
> On Sun, 27 May 2001 11:59:37 +0200, "Per A. Hansen"
> <per.hansen@get2net.dk> wrote:
>
> Det har den dog ikke været i år, men det er nok fordi jeg har fået alt
> for høj top på den, det ser ud som den er fint formuldet lidt længere
> nede.
>
> I stedet for at give den kalk (som jeg i så fald skulle ud og købe
> bare til den) kan så så ikke give den en slat alm NPK-gødning?
Jo - det er udmærket. Men vær sikker på at der er ilt nok tilstede -
ellers går omsætningen i stå - uanset gødning og kalk ( melkalk der
vandes ud er bedst - aske virker på samme måde.)


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen