/ Forside / Karriere / Penge / Investering / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Investering
#NavnPoint
DAF_direk.. 3512
refi 2931
Nordsted1 2585
vagnr 1890
jakjoe 1499
o.v.n. 1010
transor 980
granner01 904
e.c 860
10  miritdk 860
1000kr invest?
Fra : Ben anderson


Dato : 27-03-05 11:23

I starten vil jeg bare gerne 'prøve' det at invenstere før jeg kaster
mig ud i noget mere rigtigt.
Er det så muligt at investere 1000kr over en kort periode og rent
faktis få noget ud af det?.. risko'en bliver vel selvfølig høj ved
dette.

 
 
Kim Ludvigsen (27-03-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 27-03-05 12:43

Den 27-03-05 11.23 skrev Ben anderson følgende:

> Er det så muligt at investere 1000kr over en kort periode og rent
> faktis få noget ud af det?..

Selvfølgelig er det muligt. Men du må nok hellere specificere, hvor
meget du vil have ud af det, over hvor lang en periode, og hvor stor
risiko, du har lyst til at løbe. Evt. kan du afgrænse ved at fortælle,
om du er mere interesseret i nogle investeringsformer end andre. Om du
for eksempel foretrækker aktier, gamle mønter, pyramidespil eller guld.

Men som du selv er inde på, størrelsen på udbyttet og risikoen hænger
normalt ganske nøje sammen. Du kan risikofrit få 2,25% i rente om året i
Sparekassen Vestsalling, men det er selvfølgelig ikke særlig sexet blot
at sætte 1.000 kroner i banken og så vente på den årlige rentetilskrivning.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Lær ti-fingersystemet med det gratis program SES Type.
http://kimludvigsen.dk

Michael (27-03-2005)
Kommentar
Fra : Michael


Dato : 27-03-05 12:54


"Ben anderson" <dalgaard@gmail.com> wrote in message
news:ee81ce7b.0503270223.248a5dc4@posting.google.com...
>I starten vil jeg bare gerne 'prøve' det at invenstere før jeg kaster
> mig ud i noget mere rigtigt.
> Er det så muligt at investere 1000kr over en kort periode og rent
> faktis få noget ud af det?.. risko'en bliver vel selvfølig høj ved
> dette.

Glem det...

Hvis du f.eks. investerer i aktier, skal du betale 75 kr. i kurtage (det
tager de fleste internetbanker). For blot at hente dette hjem, skal aktien
altså stige 7,5% over en kort periode. Det kan selvfølgelig lade sig gøre,
men du kan ligeså godt smide 1000 kr. nede i den lokale kiosk efter nogle
lottokuponer.

Hvis du gerne vil prøve det først, så se dig om efter et aktiespil - dem
findes der vist nogle stykker af efterhånden på nettet og det er helt
risikofrit.



Ben anderson (27-03-2005)
Kommentar
Fra : Ben anderson


Dato : 27-03-05 17:22

Jeg er egentlig lidt ligeglad hvad jeg invenstere i. og perioden skal
helst være 1 år eller under.

hvis man skal betale 75kr for at hente pengede hjem så kan jeg godt se
at med dette lille beløb er aktie nok ikke løsningen.

jo (27-03-2005)
Kommentar
Fra : jo


Dato : 27-03-05 22:21

etablerede kunder.
NORDNET tager 20 kr pr handel for nye kunder og månedens aktie er gratis at
handle, dvs du kan handle helt gratis.

Inv.foreninger er stort set gratis i udbydernes egne banker, dvs jyske
invest handlet gennem JyskeBank er mere eller mindre gratis eller højst 0,5%
uden mimimum. For 500 kr beviser skal du altså betale 2,5 kr i omkostninger.

Men nu taler du om handelsomkostninger, hvilket er mere eller mindre gratis
ved de rigtige valg, ligeså vel som udenlandske udbydere kan du handle ned
til 1cent pr aktie.

Hvis du handler danske aktier er en større omkostning VPgebyrer for danske
banker, undtagen ETRADE.
Jeg tror dog ikke du kan handle billigere end NORDNETs intro-tilbud på 20kr
pr handel uden VPgebyrer.Måske ETRADE eller andre udbydere uden VPgebyrer.

Du kan dog sagtens få 10% i afkast pr år uden nogen særlig risiko ved at at
vælge de inv.foreninger, der er uden langsigtet risiko, fx
Nielsen Global Value (stiger 0-30% pa), Sparinvest Value aktier (10-15% pa),
Højrentelande obligationer(10-25% pa), Carnegie Global 20% pa set over 20
år. Skal du have aktier i eet år, så tag dem, med de laveste risici som
Jeudan, Sjælsø, Nordicom, eller aller helst inv.foreninger når nu dit beløb
er meget lavt,

PH



Jonathan Stein (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 28-03-05 13:46

jo wrote:

> Du kan dog sagtens få 10% i afkast pr år uden nogen særlig risiko [...]

Når man kigger på investeringer, kan det være en meget god idé at
sammenligne lidt med lånemarkedet (som man jo kan opfatte som
investeringer set fra den anden side af bordet).

Store investorer låner deres penge ud til langt under 10% - det gør de
ikke for nogen blå øjnes skyld, men fordi de vurderer risikoen ved
højere forrentede investeringer som væsentligt større.

M.v.h.

Jonathan

--
Nye produktpakker med mere diskplads, flere postkasser
mere trafik og flere domæner på samme hotel.
http://www.jsp-hotel.dk/

jo (28-03-2005)
Kommentar
Fra : jo


Dato : 28-03-05 20:44

torer låner deres penge ud til langt under 10% - det gør de
> ikke for nogen blå øjnes skyld, men fordi de vurderer risikoen ved højere
> forrentede investeringer som væsentligt større.
>

Ja de er rigtigt, men det er fordi de har andre mål

Du kan jo sagtens låne i din bolig il 2,4% og sætte dem i lange
obligationer, der giver det dobbelte.

Og du kan sagtens låne til 1-2-3 % i banken (Yen, Schweizerfranc) og købe
udenlandske obligationer til 15% pa.
Man kan naturligivis være uheldig at det ikke giver overskud det første år.

Du kan endda låne penge til 0% og sætte dem i en anden valuta, der giver 5%,
fx britiske pund.
Set over en længere årrække skulle det være mærkeligt, det ikke skulle giver
overskud.

Jo store investorer låner ud til langt under 10%, fordi deres indlån får de
fra 0-2%, fx danske bank får penge(indlån) til 0-2% og låner de samme penge
ud til 6-10% i rente. Det er en god forretning. At de ikke køber
konkurrenteres produkter fx Carnegie Global eller Sparinvst value, er
oplagt, da det er konkurrenter.

PH



Jonathan Stein (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 28-03-05 21:55

jo wrote:

>>investorer låner deres penge ud til langt under 10% - det gør de
>>ikke for nogen blå øjnes skyld, men fordi de vurderer risikoen ved højere
>>forrentede investeringer som væsentligt større.
>
> Ja de er rigtigt, men det er fordi de har andre mål
>
> Du kan jo sagtens låne i din bolig il 2,4% og sætte dem i lange
> obligationer, der giver det dobbelte.

Men hvad så når renten og/eller kursen ændrer sig?

> Du kan endda låne penge til 0% og sætte dem i en anden valuta, der giver 5%,
> fx britiske pund.
> Set over en længere årrække skulle det være mærkeligt, det ikke skulle giver
> overskud.

Hvorfor? Fordi dem, der låner ud til 0% er dumme og låner til dig i
stedet for selv at investere i pund til 5%?

Mon ikke der ligger en tilsvarende valuta-risiko?

> Jo store investorer låner ud til langt under 10%, fordi deres indlån får de
> fra 0-2%, fx danske bank får penge(indlån) til 0-2% og låner de samme penge
> ud til 6-10% i rente.

Jeg tror ikke Danske Bank "nøjes" med 6-10% forrentning, fordi de synes
"det er nok", når de nu kan låne til 0-2%. Jeg er ganske overbevist om,
at Danske Banks aktionærer ønsker, at banken opnår det bedste afkast
uanset hvor lavt indlånene bliver forrentet.

> Det er en god forretning. At de ikke køber
> konkurrenteres produkter fx Carnegie Global eller Sparinvst value, er
> oplagt, da det er konkurrenter.

Mon ikke de er store nok til selv at investere direkte i stedet for at
gå gennem foreninger?

M.v.h.

Jonathan

--
Nye produktpakker med mere diskplads, flere postkasser
mere trafik og flere domæner på samme hotel.
http://www.jsp-hotel.dk/

jo (29-03-2005)
Kommentar
Fra : jo


Dato : 29-03-05 11:06

lgelig ingen forrenting der er sikker, ligeså vel som kiosken
der køber Billedbladet for 15 håber satser på at sælger dem for 19,95.
Men det er jo ikke sikkert på grund af risiko for at kunderne bliver væk og
de nævnte forslag er heller ikke helgarderede som I begge er inde på.

>> Du kan jo sagtens låne i din bolig il 2,4% og sætte dem i lange
>> obligationer, der giver det dobbelte.
>
> Men hvad så når renten og/eller kursen ændrer sig?

Hvis du påeger at der er tale om en risiko op et elelr andet sigt så er jeg
enig
Den lannge rente er ikke rekordlav, den er blot lavere end sidste år,
forrige år og forrige ås osv, men på linie med den gennemsnitoige lange
rente set over 2-300 år.

Stensikre forretninger findes ikke, ikke engang penge i banken, for selv
banken og garantifonden/staten kan gå konkurs.
Jeg påpeger på ingen måde sikre forretninger, men sandsynligheder.
>
>> Du kan endda låne penge til 0% og sætte dem i en anden valuta, der giver
>> 5%, fx britiske pund.
>> Set over en længere årrække skulle det være mærkeligt, det ikke skulle
>> giver overskud.
>
> Hvorfor? Fordi dem, der låner ud til 0% er dumme og låner til dig i stedet
> for selv at investere i pund til 5%?

Nej men Japan er vild med at låne penge ud at de gør det gratis.
Naturligvis er de ikke dumme.

> fra 0-2%, fx danske bank får penge(indlån) til 0-2% og låner de samme
> penge
>> ud til 6-10% i rente.
>
> Jeg tror ikke Danske Bank "nøjes" med 6-10% forrentning, fordi de synes
> "det er nok", når de nu kan låne til 0-2%. Jeg er ganske overbevist om, at
> Danske Banks aktionærer ønsker, at banken opnår det bedste afkast uanset
> hvor lavt indlånene bliver forrentet.

Enigm men det modstiger ikke at man kan opnå forrentning på 10-20 % pa, men
det er ikke danske banks formål, fordi de kan ikke/er ikke dygtige nok. Det
de er dygtige til at indlån/udlån og gebyropkrævninger og det klarer danske
bank ganske udemærket.
Men der findes andre selskaber der ikke har interesse i indlån/udlån men
derimod investering som carnegie, fidelity, sparinvest, Dexia, osv

Uden at kende den danske bank særlig godt vil jeg skyde på at deres
grundforretning består i at tage imod indlån og udlåne for mere. Denne
renteforskel lever de af og jo større jo bedre og jo mere de kan låne ud til
jo bedre. Jeg anvender dem ikke selv, da jeg låner fra 0-2,4%. = i Yen og
2,4% i danske kroner via lån i friværdi.

> Mon ikke de er store nok til selv at investere direkte i stedet for at gå
> gennem foreninger?


Enig og derfor har de oprettet danskeinvest og andre invest, der ikke er nær
så gode som BRKB, BRKA, /warren buffet, sparinvest osv
De får provision og volumen osv af at sælge deres egen foreninger, men de er
ikke det bedste. De svarer til markedet og endda mindre på grund af
adm.omkostninger. Men mange foreninger er bedre og giver 20% som Carnegie
Global, der ikke er knyttet til en bank, BRKA (Warren Buffet) 21% pa ,
Sparinvst value, der gier 12% pa. ja de ER bedre end danske/jyske/nordea
osv.



Jonathan Stein (02-04-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 02-04-05 12:48

jo wrote:

> lgelig ingen forrenting der er sikker, ligeså vel som kiosken
> der køber Billedbladet for 15 håber satser på at sælger dem for 19,95.
> Men det er jo ikke sikkert på grund af risiko for at kunderne bliver væk og
> de nævnte forslag er heller ikke helgarderede som I begge er inde på.

Det var oprindeligt din kommentar "Du kan dog sagtens få 10% i afkast pr
år uden nogen særlig risiko", jeg reagerede på.

Hvis det forventede afkast er 4 gange større end afkastet på en
bankkonto, må man også regne med, at risikoen er noget større.

Om man ønsker at tage den risiko, er selvfølgelig op til den enkelte.
Jeg vil ikke argumentere for, om den ene investering er bedre end den
anden, - men en mirakel-investering med et "sikkert" afkast der er
væsentligt højere end det øvrige marked, bør altid få alarmklokkerne til
at ringe.

M.v.h.

Jonathan

--
Nye produktpakker med mere diskplads, flere postkasser
mere trafik og flere domæner på samme hotel.
http://www.jsp-hotel.dk/

jo (03-04-2005)
Kommentar
Fra : jo


Dato : 03-04-05 01:51

----- Original Message -----
From: "Jonathan Stein" <jstein@image.dk>
Newsgroups: dk.penge.investering
Sent: Saturday, April 02, 2005 1:48 PM
Subject: Re: 1000kr invest?


>> Det var oprindeligt din kommentar "Du kan dog sagtens få 10% i afkast pr
> år uden nogen særlig risiko", jeg reagerede på.
>
> Hvis det forventede afkast er 4 gange større end afkastet på en bankkonto,
> må man også regne med, at risikoen er noget større.
>

Afkast og risiko behøver ikke at følges af, selvom de gør det hvis ikke man
ved bedre.
Det er intet i vejen for at låne til 2.4% og få 10% i afkast på aktier.

Hvorfor gør alle det ikke? Fordi de ikke ved bedre eller fordi de ikke
ønsker fordi det er for godt til at være sandt.
WARREN BUFFETs inv.forening BRKA stiger emd 21% om året og har gjort det i
35 år.

Hvis det er så let at låne til 2,4% og indsætte og få 21% pa, hvorfor gør
alle det ikke?
Ja det ved jeg ikke, men jeg gør og tjener gode penge på lign forretninger.

Du kan også låne til 2,4% og få 15% i obligationer i østeuropa. På lang sigt
kan jeg ikke se andet at det giver meget højt afkast.
Du kan være uheldig at valutaer i ungarn, ukraine osv alle falder med 15%
det første år således at overskudet spises væk af valutafald. Men valutaerne
kan ikke falde med 15% hvert år, i så fald går hele østeuropa konkurs.

Hvorfor gør alle det så ikke? Spørg de andre, men inv.foreninger i
østeuropæsiek/emerging obligationer har milliardomsætning i danmark så mange
tusinder gør det. Investere betyder netop (i min verden) at finde en område
hvor afkastet er højere end risikoen, ellers er det jo lige meget.
> Det var oprindeligt din kommentar "Du kan dog sagtens få 10% i afkast pr
> år uden nogen særlig risiko", jeg reagerede på.
>
> Hvis det forventede afkast er 4 gange større end afkastet på en bankkonto,
> må man også regne med, at risikoen er noget større.
>
> Om man ønsker at tage den risiko, er selvfølgelig op til den enkelte. Jeg
> vil ikke argumentere for, om den ene investering er bedre end den anden, -
> men en mirakel-investering med et "sikkert" afkast der er væsentligt
> højere end det øvrige marked, bør altid få alarmklokkerne til at ringe.
>
enig, vi snakker også om 2 ting, nemlig dit der er 'stensikkert' og mit
'uden nogen særlig risiko'
Warren buffet, sparinvest, ole nielsen, peter bundgaard, carnegie har år
efter år vist at de skaber afkast, der er 10-20% pa.
og af denne grund sandsynligivs vil forsætte. Endda i nedgangstider
performer de.

Hvis dette får dine alarmklokker til at ringe, så ved jeg ikke hvad du laver
i dette forum.
Argumenter venligst for at sparinvest ikke kan fortsætte med deres afkast,
at warren buffet (han er verdens 2 rigeste mand) ikke kan fortsætte, at ole
nielsen ikke længere kan outperforme markedet. Nogle porteføljemanagers ER
bedre end gennemsnittet ligesom med andre jobs. Er det så mærkeligt?

Jeg mener ikke der er nogen her der snakker om stensikre afkast, for det
stensikre bliver hurtigt snuppet af de professionelle, men der er områder,
masser af områder hvor risiko og afkast ikke passer sammen, men det er i
sidste ende ud fra en vurdering, fx

som bekendt stiger warren buffets inv.forening med 21% om året set over 35
år. Det er derfor min vurdering at dette sandsynligvis forsætter.
Men jeg kan tage fejl men hvis man spreder sine investeringer over de
aktier/inv,foreninger med de bedste odds så skal der meget til for at det
samlede billede lider skibbrud. Jeg kan stadig tage fejl, men mit skøn at
jeg tager fejl er meget lille.
Hvis det er så enkelt hvorfor gør alle det ikke? Fordi de ved det ikke!
Vidste du at warren buffet 35 år i træk har slået markedet markant? At peter
bundgaard fra SEBInvest slår KFX meget markant, at sparinvest value global
slår markedet med 50% hvert år (dvs at når markedet stiget 7%, så stiger
deres inv.forening 10,5), at carnegie stiger med 20% pa og det dobbelte end
markedet år efter år, set over en lang lang årrække?

Sikre investeringer findes næppe for så er det ikke investeringer
overhovedet. At sætte penge i banken til 3% kaldes næppe investering, mens
køb af obligationer til 15% kaldes investering, fordi kursen og valutaen kan
stige og falder.

> M.v.h.
>
> Jonathan
>
> --
> Nye produktpakker med mere diskplads, flere postkasser
> mere trafik og flere domæner på samme hotel.
> http://www.jsp-hotel.dk/



Torben Frandsen (04-04-2005)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 04-04-05 13:25

jo wrote:

> WARREN BUFFETs inv.forening BRKA

Er BRKA fondskoden? Jeg vil kigge nærmere på den, men jeg kan ikke finde den
i Danske Banks handelssystem.

Torben



jo (04-04-2005)
Kommentar
Fra : jo


Dato : 04-04-05 15:06

http://finance.yahoo.com/q/bc?s=BRK-A&t=my

Søsterfondskoden hedder BRKB og den er oprettet fordi BRKA - kursen er
blevet for høj

http://finance.yahoo.com/q/bc?s=BRK-B&t=my

Men de er identiske i indhold.

BRKA hedder også BRK.A og BRK-A, det afhænger af hvor man søger

Men jeg vil da opfordre enhver læser til at gå charts igennem for de
nævnte
inv.foreninger der år efter år ourperformer markedet.
BRKA Berkshire Hathaway er styret at Warren Buffet og strategien er
ikke-vækst aktier men undervurderede aktier, med lave K/I, P/E, P/S med
høj
forrentning af egenkapital, ROA (Return of asset) og andre fremmedord jeg
nødig vil fortolke.

Ideen i valueinvestering (ja selv det er en fortolkning), er at købe sunde
virksomheder, der er overset af markedet, hvilket kendertegner
virksomheder
der år efter år expanderer, kommer med høje udbytter, sælges for en slik
målt i KI; PE etc. hvor risikoen/downside er meget begrænset.

Af danske virksomheder der kan betegnes som valueinvesteringer ligger
bl.a.
DFDS, JEUDAN, SJÆLSØgruppen, Men det er ikke noget jeg selv har undersøgt,
men hvis man vil vide mere om valueinvestering kan man da undersøge
porteføljen i valueinvest, Sparinvest value, Nielsen Global Value og evt
SEBinvest Danmark, Alfred Berg Invest Danmark.

Sidstnævnte 2 inv.foreninger har outperform KFX og andre danske index
ganske
betydeligt grundet meget dygtig porteføljestyring.
Siden SEBinvest Danmark kom frem i år 2000, er den steget med 70%, mens
KFX
ligger på niveau med år 2000, måske endda lavere.
Det kalder jeg professionel styring. Det har altså afgørende betydning
hvilke afdelinger/porteføljemanagers man vælger.



--
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 2919 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent den gratis her: www.spamfighter.dk



Torben Frandsen (05-04-2005)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 05-04-05 00:07

jo wrote:
> http://finance.yahoo.com/q/bc?s=BRK-A&t=my
>
> Søsterfondskoden hedder BRKB og den er oprettet fordi BRKA - kursen er
> blevet for høj

Tak, jeg leder videre.

Hvordan kan det i grunden være at man opretter en ny afdeling i stedet for
at splitte?

Torben



jo (05-04-2005)
Kommentar
Fra : jo


Dato : 05-04-05 09:12




Det ved jeg ikke, måske for at gøre den utilgængelig for spekulanter men
derimod attraktiv for langtidsinvestorer, hvad der kendetegner Warren
Buffets aktier, som han har i få til 20-30 år ad gangen.

Hjemmesiden er også rimelig utilgængelig og renset for alle smarte setups,
ligesom med Nielsen Global values hjemmeside der ikke er ofret mange
kræfter
på - det kaldes også omkostningsbevidshed.

http://www.berkshirehathaway.com/

Engang blev Warren Buffet spurgt hvor mange der var ansat i hans firma
Berkshire Hathaway, der er navnet for BRKA/B. Dertil svarede han, at han
havde 18,8 ansat.

Forundret spurgte jounalisterne ham, hvad 0,8 betød. JO, En af dem øget
frihed pga barsel.



--
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 2923 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent den gratis her: www.spamfighter.dk



jo (04-04-2005)
Kommentar
Fra : jo


Dato : 04-04-05 20:02

cnn.com/news/companies/research/research.html?pg=ch&osymb=BRKA&time=all&compidx=aaaaa%7E0&comp=&ma=0&maval=60&freq=1dy&type=2&uf=0&lf=1&ind_compind=&x=29&y=11

http://money.cnn.com/news/companies/research/research.html?pg=ch&osymb=BRKB&time=all&compidx=aaaaa%7E0&comp=&ma=0&maval=60&freq=1dy&type=2&uf=0&lf=1&ind_compind=&x=13&y=13

Links til grafer der går længere tilbage. Jeg har læst flere steder at de
performer 21,5% pa set over mange år og det er vel at mærke et inv.selskab i
valueaktier, der på dansk betyder at man tager meget lav risiko, da
valueaktier er baseret for fortiden og ikke fremtidens forventninger, man
kan altså ikke finde biotech, .
internet, IT, vindmøller og nanoteknologi, da deres værdifastsættelse er
baseret på fremtidens gennembrud, hvis der kommer nogle.

Valueaktier er baseret på at disse selskaber HAR bevist de kan skabe afkast
til aktionærerne, men hvor de enkeltes virksomheders kurs ikke har fulgt med
op.
Når aktierne er faldet tilstrækkelig meget og pe, ki er meget lave og
falder, så købes disse virksomheder.

Den danske pendent er NIELSEN GLOBAL VALUE, der er steget med ikke
mindre end 70% incl udbytte i de 3 år den har eksisteret i lavrisiko aktier.
Den styres af Ole Nielsen, tidl ansat i Sparinvest, der i gennemsnit har de
bedste ratings af Morning Star for stabilitet og lav-risko i forhold til
potentialet.

AFKAST PR. KALENDERÅR

%

Nielsen Global Value
MSCI World Cap. ¹
Gns. af IFR globale fonde ²

28-02-2005 8,05%
3,33%
3,50%

31-12-2003 41,62%
10,95%
11,94%

31-12-2002 (31/07/02) -11,26% -11,84% -13,55%


http://www.nielsenglobalvalue.dk/performance.htm

Som det klart ses, som min fysiklærer ofte sagde i gymnaiset, har NIELSEN
GLOBAL VALUE slået index med mere end det dobbelte i år og det 4-dobbelte i
2003 (hvor er 2004 henne?) og været på linie med verdensindexet i 2002 hvor
den blev lanceret.

En anden pendent er sparinvest value fondene, der ikke er lige så gode men
måske er risikoen endnu lavere.

Nu behøver fortiden ikke at gentage sig, men en aktiv portefølje pleje af
valueaktier har næppe en lavere risiko i gruppen aktier og det går bestemt
ikke ud over performance.

Det er det jeg mener med at låne billigt og sætte kapitalen i
inv.foreninger, der har bevist de duer. Sparinvest value steg endda under de
svære år i år 2000 og årene frem. Den er steget med små 600% i de 20 år
grafen viser eller 25% pa.
http://www.sparinvest.dk/3533.si?isin=DK0010079631

Index (start på sparinvest value) 100 * 11% over 20 år = index 589, hvilket
svarer til grafen.

Med renters rente er det ikke 25% pa med det skulle give 11, men det er
stadigvæk markant over benchmark, der er 7-8% pr år. og jeg skulle hilse og
sige at det anses for at være meget svært at slå benchmarks, faktisk
performer de toneangivende inv.foreninger under benchmark, danske invest
europa, Nordea europa, baninvest verden etc.

Det er meget markant at det er netop de inv.foreninger, der ikke er knyttet
til en bank, der performer bedst, Nielsen Global value, Dexia Small Cap,
Sebinvest danmark (jo det er en netbank), Alfred Berg invest, Carnegie
Global. Endda Sparinvest's obligationsafdeling er den bedste.

http://www.morningstar.dk/?r=news/commentary.asp?articleid=38888%26validfrom=2005-04-02%2013:44:00Derefter følger DEXIA, også en inv.forening uden bank i danmark


jo (04-04-2005)
Kommentar
Fra : jo


Dato : 04-04-05 20:04

NIELSEN GLOBAL VALUE statistikken vises ikke korrekt, så man må anvende
linket http://www.nielsenglobalvalue.dk/performance.htm



Frithiof Andreas Jen~ (05-04-2005)
Kommentar
Fra : Frithiof Andreas Jen~


Dato : 05-04-05 10:11


"jo" <dsl171956@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:424f3dfe$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk...


> Du kan også låne til 2,4% og få 15% i obligationer i østeuropa. På lang
sigt
> kan jeg ikke se andet at det giver meget højt afkast.

På *langt sigt* kan jeg ikke se andet end at man går Fallit; med
sandsynlighed 1, hvis man ikke dækker sig ind.

Det spil er prøvet mange gange før i Malaysia, Mexico, Tyrkiet, Rusland,
Argentina, Brazilien, Chile - kort sagt, alle situationer hvor der er en
betydelig renteforskel. Claus Helmersen ved en del om det


> Du kan være uheldig at valutaer i ungarn, ukraine osv alle falder med 15%
> det første år således at overskudet spises væk af valutafald. Men
valutaerne
> kan ikke falde med 15% hvert år, i så fald går hele østeuropa konkurs.

Og? Der er vel ikke nogen naturlov, der forbyder valutafald eller at
Statsobligationer bliver til dårligt WC-papir??

Du låner een million i DKK til 2.4% og køber for een Million Russiske
Statsobligationer (f.ex.), der giver 15% som du naturligvis også deponerer
som Sikkerhed. Du skal sikkert også stille med 15% garanti i Kontanter. Hvis
lortet holder i 2 år - fint nok, så er Garantien da hjemme.

Hvis nu det kommer frem at Russerne ikke kan betale løn til hæren, Putin
beslutter at opløse regeringen, Russerne gider ikke betale afdrag på lånene
(dvs ingen udbytte til dig), tusinde andre ting kan de Russiske obligationer
Falde.

Når de er faldet nok ringer Banken og vil have mere i Garanti. Hvis du ikke
hoster op tvangssælger de. Hvis det går bare lidt dårligt, skylder du nu
Banken penge, rigtigt dårligt som hvis du havde valgt f.ex. Tyrkiet eller
Argentina ville du skylde banken tæt på DKK 500,000 og udbetalingerne på
dine Obligationer ville være stoppet (hvis du havde hostet op med
sikkerheden).

>
> Investere betyder netop (i min verden) at finde en område
> hvor afkastet er højere end risikoen, ellers er det jo lige meget.

Pointen er at sådan noget findes ikke; ved den type forretning du foreslår
som "sikker" kommer risikoen på een gang: Mange rigtigt gode år, afsluttet
af eet gigantisk Krak. Check det selv.

Hvis du har styr på det bliver du selvfølgeligt ikke trukket ned fordi du
sørger for at afdække risikoen med Optioner eller at komme ud i tide gennem
stor overvågenhed.

> enig, vi snakker også om 2 ting, nemlig dit der er 'stensikkert' og mit
> 'uden nogen særlig risiko'
> Warren buffet, sparinvest, ole nielsen, peter bundgaard, carnegie har år
> efter år vist at de skaber afkast, der er 10-20% pa.
> og af denne grund sandsynligivs vil forsætte. Endda i nedgangstider
> performer de.

Men netop de her sætninger vækker en mistanke om at du totalt fornægter
risikoen ... refererer til sammensværgelsesteorier om at "pøbelen" ikke ved
man kan de ting; det ved "pøbelen" såmænd godt hvis de havde læst een bog
eller er kunder i Sydbank og Soros e.t.c. lever skam af det men Soros kan
tåle at tabe, det kan "pøbelen" som regel ikke.

>
> Hvis dette får dine alarmklokker til at ringe, så ved jeg ikke hvad du
laver
> i dette forum.
> Argumenter venligst for at sparinvest ikke kan fortsætte med deres afkast,
> at warren buffet (han er verdens 2 rigeste mand) ikke kan fortsætte, at
ole
> nielsen ikke længere kan outperforme markedet. Nogle porteføljemanagers ER
> bedre end gennemsnittet ligesom med andre jobs. Er det så mærkeligt?

Ja, det er en mærkelig ide - for du konkluderer ud fra et sample af vindere
udvalgt fra en ukendt population.

Ud fra "beviserne" som primært er Overlevelse i Markedet og Artikler i
Business Week - kunne det lige så godt være HELD:

Hvis du tager en Million Portefølgemanagere, starter dem med 100,000 i
Kapital, hver Managers eneste egenskab er at de gætter rigtigt 40% af tiden
hvert år (d.v.s. at de alle sammen er rimeligt Dårlige) vil du over både 10,
20, 40 og 80 år ende op med nogle stykker, der ender som "Fantasillionærer".

At betegne overleverne i markedet som "dygtige" er det samme som at mene at
Lotto-vindere er gode investorer efter de har vundet.

PS:

Buffett er lige nu ved at få en røvfuld på at shorte USD overfor EUR - men
han kan også tåle at tabe.



jo (06-04-2005)
Kommentar
Fra : jo


Dato : 06-04-05 12:19

ndreas Jensen" <frithiof.jensen@die_spammer_die.ericsson.com>
skrev i en meddelelse news:d2tkd7$96a$1@newstree.wise.edt.ericsson.se...
>
> "jo" <dsl171956@vip.cybercity.dk> wrote in message
> news:424f3dfe$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
>
>> Du kan også låne til 2,4% og få 15% i obligationer i østeuropa. På lang
> sigt
>> kan jeg ikke se andet at det giver meget højt afkast.
>
> På *langt sigt* kan jeg ikke se andet end at man går Fallit; med
> sandsynlighed 1, hvis man ikke dækker sig ind.
>
> Det spil er prøvet mange gange før i Malaysia, Mexico, Tyrkiet, Rusland,
> Argentina, Brazilien, Chile - kort sagt, alle situationer hvor der er en
> betydelig renteforskel. Claus Helmersen ved en del om det
>
>
>> Du kan være uheldig at valutaer i ungarn, ukraine osv alle falder med 15%
>> det første år således at overskudet spises væk af valutafald. Men
> valutaerne
>> kan ikke falde med 15% hvert år, i så fald går hele østeuropa konkurs.
>
> Og? Der er vel ikke nogen naturlov, der forbyder valutafald eller at
> Statsobligationer bliver til dårligt WC-papir??
>
> Du låner een million i DKK til 2.4% og køber for een Million Russiske
> Statsobligationer (f.ex.), der giver 15% som du naturligvis også deponerer
> som Sikkerhed. Du skal sikkert også stille med 15% garanti i Kontanter.
> Hvis
> lortet holder i 2 år - fint nok, så er Garantien da hjemme.
>
> Hvis nu det kommer frem at Russerne ikke kan betale løn til hæren, Putin
> beslutter at opløse regeringen, Russerne gider ikke betale afdrag på
> lånene
> (dvs ingen udbytte til dig), tusinde andre ting kan de Russiske
> obligationer
> Falde.
>
> Når de er faldet nok ringer Banken og vil have mere i Garanti. Hvis du
> ikke
> hoster op tvangssælger de. Hvis det går bare lidt dårligt, skylder du nu
> Banken penge, rigtigt dårligt som hvis du havde valgt f.ex. Tyrkiet eller
> Argentina ville du skylde banken tæt på DKK 500,000 og udbetalingerne på
> dine Obligationer ville være stoppet (hvis du havde hostet op med
> sikkerheden).
>
>>
>> Investere betyder netop (i min verden) at finde en område
>> hvor afkastet er højere end risikoen, ellers er det jo lige meget.



>
> Pointen er at sådan noget findes ikke; ved den type forretning du foreslår
> som "sikker" kommer risikoen på een gang: Mange rigtigt gode år, afsluttet
> af eet gigantisk Krak. Check det selv.

Undskyld, men forretninger, der findes millioner af i verden består af
strategier, hvor det skønnes at afkast er større end risiko.
Det gælder købmanden, banken, investoreen, boligejeren, Microsoft, APMøller
osv, hvor det antages at den investerede kapital kommer mere tilbage i
forrentet form. Det er vel ganske normalt og mere normalt end unormalt at
forretninger bliver til mere end det indskudte kapital.
MIcrosoft har haft mange gode år, såvel som APMøller, Den danske bank,
boliger, men det er ikke det samme som at et krak lurer i horisontet.
Boliger steg ganeks markant fra 1993-96, der komme ikke et krak, de steg
igen 96-99. der kom ikke et krak, 99-02, der komme ikke et krak, 02-05, der
kom ikke et krak, 05-08 ??. Hvem ved?
> Men netop de her sætninger vækker en mistanke om at du totalt fornægter
> risikoen ... refererer til sammensværgelsesteorier om at "pøbelen" ikke
> ved
> man kan de ting; det ved "pøbelen" såmænd godt hvis de havde læst een bog
> eller er kunder i Sydbank og Soros e.t.c. lever skam af det men Soros kan
> tåle at tabe, det kan "pøbelen" som regel ikke.
>
>>
>> Hvis dette får dine alarmklokker til at ringe, så ved jeg ikke hvad du
> laver
>> i dette forum.
>> Argumenter venligst for at sparinvest ikke kan fortsætte med deres
>> afkast,
>> at warren buffet (han er verdens 2 rigeste mand) ikke kan fortsætte, at
> ole
>> nielsen ikke længere kan outperforme markedet. Nogle porteføljemanagers
>> ER
>> bedre end gennemsnittet ligesom med andre jobs. Er det så mærkeligt?
>
> Ja, det er en mærkelig ide - for du konkluderer ud fra et sample af
> vindere
> udvalgt fra en ukendt population.
>
> Ud fra "beviserne" som primært er Overlevelse i Markedet og Artikler i
> Business Week - kunne det lige så godt være HELD:

Jeg forstår godt din tankegang, og jeg har da også tænkt at hvis der er
mange investorer vil det vise sig på et tidspunkt at nogen er bedre end
andre og så kalder vi dem guruer, men det ER held. Noget andet er, at visse
folk blive ved med at performe år efter år efter år.

>
> Hvis du tager en Million Portefølgemanagere, starter dem med 100,000 i
> Kapital, hver Managers eneste egenskab er at de gætter rigtigt 40% af
> tiden
> hvert år (d.v.s. at de alle sammen er rimeligt Dårlige) vil du over både
> 10,
> 20, 40 og 80 år ende op med nogle stykker, der ender som
> "Fantasillionærer".
>
Jamen vi er helt enige, stort set alle managers performer lige ens, endda
dårligere end benchmarks, jeg påpeger at der er enkelte der bliver ved og
ved med at performe bedre, og visse aktier, der bliver ved med at
outperforme, , også vores egen APMøller, der stiger med 17% pa 30 år træk.
Det er ikke det samme som det er held og efter store stigninger på 1000vis
af % over årene lurer et krak. Det er på ingen måde en naturlov. Men tiden
vil vise hvem af os der har fat i den lagne ende. jeg ønsker dig ikke held,
men arbejde og dygtighed for at skabe afkast.

>
> Buffett er lige nu ved at få en røvfuld på at shorte USD overfor EUR - men
> han kan også tåle at tabe.

Det gør heller ikke noget, Man kan ikke lave 50 forretninger og alle går
godt. Det er muligt han taber på denne som du angiver, men så er der sikkert
også flere hvor han vinder.

Grundlæggende set mener du vist at de der performer bedre er held baseret på
at nogle af mange altid vil være bedre set i baglyset, hvor jeg mener at det
er muligt at nogle managers har et bedre hovede/anden uddannelseog er bedre
til at lave forretninger. Men jeg udelukker ikke dit synspunkt.

Men det er muligt at skabe afkast ved at være bedrevidende og satse korrekt,
fx APmøllers enorme forretning, der er risikospredning der vil noget. Er
det held at flertallet om ikke alle deres underforretninger går godt? Jeg
ville sige nej, idet jeg så antager at de er bedre til at vurdere
afkast/risiko end gennemsnittet. Det er det samme jeg mener med korrekt
uddannede managers, der i mine øjne betyder at de er valueinvesterer, Men
det er da muligt at det kun er i de sidste 30-40 år valueinvestering har
været godt og bedre end så meget andet, men det ikke gælder de følgende år,
således at det har været held at netop denne gruppe har klaret sig bedre end
vækstaktier.



Kim Ludvigsen (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 28-03-05 22:52

Den 28-03-05 20.44 skrev jo følgende:

>>ikke for nogen blå øjnes skyld, men fordi de vurderer risikoen ved højere
>>forrentede investeringer som væsentligt større.
>
> Ja de er rigtigt, men det er fordi de har andre mål

De vil ikke tjene penge?

> Du kan jo sagtens låne i din bolig il 2,4% og sætte dem i lange
> obligationer, der giver det dobbelte.

Du sammenligner æbler og pærer, når du sammenligner den korte rente og
den lange rente. Vi har en rekordlav rente i øjeblikket, bankerne ved,
at renten vil stige igen. Derfor er det dumt af dem at binde en
investering i 20 eller 30 år til en rente på 5%. Det kan godt være, at
de 5% er mere end de 2,4%, men hvad så om 5 år, når den korte rente er
steget til 6% - så står banken lige pludselig med en meget dårlig
forretning i de næste 15 eller 25 år.

> Og du kan sagtens låne til 1-2-3 % i banken (Yen, Schweizerfranc) og købe
> udenlandske obligationer til 15% pa.

Og her får du endnu en ubekendt med ind i regnestykket, valutaudsving.
Det er før set, at bunden går ud af en valuta med store tab til følge
for investorerne.

> Du kan endda låne penge til 0% og sætte dem i en anden valuta, der giver 5%,
> fx britiske pund.

Hvor låner man penge til 0%?

> Set over en længere årrække skulle det være mærkeligt, det ikke skulle giver
> overskud.

Nej, der er en risiko. Når banker og andre udlånere låner penge ud,
vurderer de, hvor de har størst chance for at tjene så meget som muligt.
Hvis de er villige til at udlåne til for eksempel 4%, så er det fordi,
de vurderer det giver den bedste indtjening.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Økonom Steffen Møller giver et bud på, hvordan internettet vil påvirke
forbrugernes valgmuligheder.
http://kimludvigsen.dk

jo (29-03-2005)
Kommentar
Fra : jo


Dato : 29-03-05 11:25


"Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> skrev i en meddelelse
news:42486e9d$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Den 28-03-05 20.44 skrev jo følgende:
>
>>>ikke for nogen blå øjnes skyld, men fordi de vurderer risikoen ved højere
>>>forrentede investeringer som væsentligt større.
>>
>> Ja det er rigtigt, men det er fordi de har andre mål
>
> De vil ikke tjene penge?

Den danske bank vil gene tjene penge, men kun inden for deres formål og det
er primært indlån/udlån vil jeg antage.
De har ingen særlig interesse i at forrente kunders indskud, men derimod
interesse i få gebyrindtægter.

>
>> Du kan jo sagtens låne i din bolig il 2,4% og sætte dem i lange
>> obligationer, der giver det dobbelte.
>

Enig, det er æbler og pærer, men sikre forretninger findes ikke, det er kun
muligt at denne forretning vil virke set over 10 år.
At renterne er rekordlave lige nu ved vi ikke. Du repeterer aviserne og
bankerne, der alle undtagen Alm Brand bank tog fejl af renterne i årevis.
Så hvad bankerne mener om renterne, det er deres sag. Man kan først sige om
mange år om renterne var rekortlave lige nu, det ved man ikke endnu, andet
end de er lavere end sidste år og sidste år og de sidste mange år.



>> Og du kan sagtens låne til 1-2-3 % i banken (Yen, Schweizerfranc) og købe
>> udenlandske obligationer til 15% pa.
>
> Og her får du endnu en ubekendt med ind i regnestykket, valutaudsving. Det
> er før set, at bunden går ud af en valuta med store tab til følge for
> investorerne.

igen jeg snakker ikke om det sikre for det findes vel ikke, ikke engang fast
arbejde er sikkert. jeg siger blot det er muligt at få en rente ved at låne
billigt og sætte ind på en konto der giver mere, fx via valuta. En valuta
kan skride, ja, men tro ikke jeg kan komme med sikre forretninger, men
rimelige sikre er lån i billige valutaer og indsat til høje renter til
6-7-8% og over 10 år skulle det være meget mærkeligt at de valutaer man har
investeret i skulle være faldet med 50%, når nu man kan lån til 0-1-2-3 %,
men bevares det er en forretning, ikke en sikker ide.
>
>> Du kan endda låne penge til 0% og sætte dem i en anden valuta, der giver
>> 5%, fx britiske pund.
>
> Hvor låner man penge til 0%?

Du kan låne til 0% i saxobank. via yen. og også via Etrade og iøvrigt gennem
masser af udbydere i valuta. Euro koster 2,5 % at låne i, Yen 0%, Svenske
kroner ca 2.5% osv, så kan man indsætte disse penge i andre valutaer,, der
giver mere, fx Pund 5%, islanske kroner 8,5%, NewZealand dollar 6,5 osv.

Men det er ikke en sikkert forretning, men en forretning, der måske går godt
og derfor findes der et væld af kæmpe finanshuse, der lever af dette og
udnytter denne forskel. Men hvis du spreder dig og låner i 5-10 valutaer og
indsætter i 5-10 valutaer over en årrække har du en velbegrundet forretning,
men selvfølgelig kan det gå galt. det kan alle investeringer. En sikker
investering findes ikke for så er det slet ikke invstering.
>
>> Set over en længere årrække skulle det være mærkeligt, det ikke skulle
>> give overskud.



Kim Ludvigsen (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 29-03-05 16:13

Den 29-03-05 11.25 skrev jo følgende:
> "Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> skrev i en meddelelse
>>>
>>>Ja det er rigtigt, men det er fordi de har andre mål
>>
>>De vil ikke tjene penge?
>
> Den danske bank vil gene tjene penge, men kun inden for deres formål og det
> er primært indlån/udlån vil jeg antage.

Og investering af indskudskapitalen - bankerne køber for eksempel masser
af aktier og obligationer. De investeringer, du har nævnt, falder fint
ind under bankernes investeringsområde. Når de ikke benytter de
pågældende investeringer, må det altså være fordi, de vurderer dem som
værende en dårligere forretning end andre investeringer.

> At renterne er rekordlave lige nu ved vi ikke.

Jo, det ved vi. Vi kan ikke med sikkerhed vide, om de bliver endnu
lavere, eller om de stiger igen. Eksperterne er stort set enige, og der
advares faktisk over en bred kam om bobler, der risikerer at sprænge.
Selvfølgelig kan eksperterne tage fejl, og dem der står og råber "Det er
heeelt vildt!" kan vise sig at have ret. Personligt lægger jeg mit lod
hos eksperterne.

> igen jeg snakker ikke om det sikre for det findes vel ikke, ikke engang fast
> arbejde er sikkert. jeg siger blot det er muligt at få en rente ved at låne
> billigt og sætte ind på en konto der giver mere, fx via valuta.

Selvfølgelig kan man tjene penge på den måde du foreslår, men risikoen,
for at man i stedet taber penge, er stor. Bankerne vurderer så
sikkerheden i de forskellige investeringsobjekter anderledes end dig.
Jeg ved ikke, hvor stor succes du har haft med dine investeringer gennem
en længere årrække, bankerne tjener styrtende (og ikke kun på gebyrer).

> En valuta
> kan skride, ja, men tro ikke jeg kan komme med sikre forretninger, men
> rimelige sikre er lån i billige valutaer og indsat til høje renter til
> 6-7-8% og over 10 år skulle det være meget mærkeligt at de valutaer man har
> investeret i skulle være faldet med 50%, når nu man kan lån til 0-1-2-3 %,
> men bevares det er en forretning, ikke en sikker ide.

Prøv at spørge dem der investerede i finmark i starten af 90'erne (var
det vist, kan have været sidst i 80'erne). Og det var ikke kun private,
der fik problemer. Så vidt jeg husker, løb Sydbank ind i store problemer
på grund af finmarkens fald. Jeg husker dog ikke, om det var, fordi de
selv havde investeret, eller om det skyldtes tab på kunder som havde
investeret.

Det er knap så længe siden, bunden røg ud af en række asiatiske valutaer.

>>Hvor låner man penge til 0%?
>
> Du kan låne til 0% i saxobank. via yen. og også via Etrade og iøvrigt gennem
> masser af udbydere i valuta.

Ok, men jf. ovenstående var det ikke just noget, jeg ville turde satse på.

> Men det er ikke en sikkert forretning, men en forretning, der måske går godt
> og derfor findes der et væld af kæmpe finanshuse, der lever af dette og
> udnytter denne forskel.

Finanshuse der tilbyder lånene, eller som selv låner på den måde? Jeg
håber, du forstår forskellen. Hvis de blot formidler lånene, har de
intet i klemme, så er det en fed fidus for dem, for de tjener
formidlingsgebyrer, uanset hvordan valutaerne eller renten udvikler sig.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Lær at vælge sikre adgangskoder som er nemme at huske.
http://kimludvigsen.dk

jo (29-03-2005)
Kommentar
Fra : jo


Dato : 29-03-05 16:36

Og investering af indskudskapitalen - bankerne køber for eksempel masser
> af aktier og obligationer. De investeringer, du har nævnt, falder fint ind
> under bankernes investeringsområde. Når de ikke benytter de pågældende
> investeringer, må det altså være fordi, de vurderer dem som værende en
> dårligere forretning end andre investeringer.
>
Ja det er muligt, men vi andre kan godt være klogere end dem. Det er fx
åbenlyst via statistik at carnegie er bedre end danske invest og sparinvest
er markant bedre end danske invest men de kan ikke af moralske grunde
investere i konkurrenters produkter da det er ris til egen r.v.
Men det falder mig noget for brystet at du er meget autoritetstro, at fx en
bank skulle være bedre til at inveterer end mig eller din nabo
Bankers evne til at investerer kan du aflæse i deres resp. inv.foreningers
performance og det er bedrøvelig læsning. Jeg stod af ITboblen i marts&april
2000, mens bankerne netop havde oprettet op til mange IT.inv.foreninger. Et
typisk godt tidspunkt at stå af på, er når der er flere af de store, der
viser interesse for et asset. For så er stemningen og optimismen i top, og
så er det et godt tidspunkt at forlade et marked. Ligesåvel at det er et
godt tidspunkt at gå ind i et marked eller aktie når stemningen er dårlig.
FX er stemningen ret god på KFX og det betyder at det skal man holde sig
fra. Dermed ikke sagt at netop nu er den lokale top nået, men det er sværere
for optimisme at bliver større end for at negativitet opstår.

Banker er generelt meget ringe til investering og de er lette at slå. Det
gør jeg selv med afkast på 2-5% mdr efter måned i årevis, men til forskel
for de fleste holder jeg ikke øje med positive ting i samfundet, men med
pessimisme, negativitet og frygt. Det er her jeg henter mine penge.

Børsen har flere gange haft artikler omkring at man var MEGET bedre stillet
ved at købe de aktier de mente man skulle sælge i deres anbefalinger af køb
og salg.
Jeg har ingen respekt for banker, de hytter deres eget skind, som de iøvrigt
burde, for at give aktionærerne(ejerne) mere tilbage.


>> At renterne er rekordlave lige nu ved vi ikke.
>
> Jo, det ved vi. Vi kan ikke med sikkerhed vide, om de bliver endnu lavere,
> eller om de stiger igen. Eksperterne er stort set enige, og der advares
> faktisk over en bred kam om bobler, der risikerer at sprænge. Selvfølgelig
> kan eksperterne tage fejl, og dem der står og råber "Det er heeelt vildt!"
> kan vise sig at have ret. Personligt lægger jeg mit lod hos eksperterne.

Nej du skal endelig ikke tro på mig, men så skal du heller ikke tro på
hverken gud eller eksperter, de er bare mennesker, ikke guder eller guruer.
Du viser igen autoritetstro der vil noget. Hvornår har en bank fortalt dig
om en god investering, du kom ind og ud af i tide?
Men se det kan jeg, og mange andre også, nemlig at låne til ingen rente og
indkøbe konkurrenten Nielsen Global Value & Sparinvest Value & Sydinvest
Højrentelande & carnegie Global ligeligt. Dette setup vil give 10-20% pa og
du kan ikke få det at vide i danske bank/nordea/sydbank osv, fordi det
inddrager konkurrenter. I danske bank kan du låne i YEN til 0%+ deres
rentebegyr på ca 2%. Det koster 2% at låne YEN i danske bank. Jeg fortæller
dig at du kan låne Yen til 0% uden gebyrer hos SAXOBANK. Dette kan du ikke
få at vide i ddb, nordea, jyske bank. Vi private er foran fordi vi ikke har
en arbjedsgiver at beskytte. Derfor er dette forum også fint fordi vi kommer
mere rundt end hos en bank, der tager udgangspunkt i egne interesser.
>> En valuta kan skride, ja, men tro ikke jeg kan komme med sikre
>> forretninger, men rimelige sikre er lån i billige valutaer og indsat til
>> høje renter til 6-7-8% og over 10 år skulle det være meget mærkeligt at
>> de valutaer man har investeret i skulle være faldet med 50%, når nu man
>> kan lån til 0-1-2-3 %, men bevares det er en forretning, ikke en sikker
>> ide.
>
> Prøv at spørge dem der investerede i finmark i starten af 90'erne (var det
> vist, kan have været sidst i 80'erne). Og det var ikke kun private, der
> fik problemer. Så vidt jeg husker, løb Sydbank ind i store problemer på
> grund af finmarkens fald. Jeg husker dog ikke, om det var, fordi de selv
> havde investeret, eller om det skyldtes tab på kunder som havde
> investeret.
>
> Det er knap så længe siden, bunden røg ud af en række asiatiske valutaer.
>
Enig. Det er også derfor jeg foreslår en meget bred portefølje af
lånevalutaer og en bred portefølje af valuter man får rente af, så man er
meget godt garderet mod devaluering og skred, men bevares det kan jo ske at
netop de valutaer man har lånt i stiger i kurs og netop de man har sat ind i
falder, ja ja da.


> Finanshuse der tilbyder lånene, eller som selv låner på den måde? Jeg
> håber, du forstår forskellen. Hvis de blot formidler lånene, har de intet
> i klemme, så er det en fed fidus for dem, for de tjener
> formidlingsgebyrer, uanset hvordan valutaerne eller renten udvikler sig.
>
En af de sikreste måder at tjene penge på er at fortælle andre hvordan de
skal gøre, og det gøre finanshuse og derved tjener de provision.
Men PI (pengeinstitutter) har også en arbitrageafdeling hvor de spekulerer i
valuta som sideforretning. Den laveste risiko er uden tvivl at formidle
finansiering af valutaer, men de store huse gør begge dele, altså formidler
og spekulerer selv.>

Helt ærligt hvornår har de store banker haft ret i deres prognoser af
renter, aktier og obligationer? Mig bekendt har de år efter år ment der
kommer højere renter, fald i obligationerne, og neutralt til positivt
aktiemarked for året med ca 10% stigninger. Den kommer HVERT år. Det er ikke
en ekspertudtalelse, men en dummy. Man kan jo ikke sige at februar bliver en
god måned for hvor skulle de vide det fra. De kan heller ikke sige at dette
år bliver dårligt, for hvor skulle de vide det fra? Så de udtaler sig
neutralt, med forventninger til stigende renter på sigt og en pænt år for
aktier med stigninger mellem 5-10% inden året er omme. Kan du genkende det?
Eller i andre læsere?

Hvem af jer læsere har anvendt bankernes anbefalinger gennem længere tid og
fået gevinst og tab ud af det? Lad os endelig høre, især hvis jeg bliver
modsagt, for jeg vil hellere have uret og lære videre end blot have ret.
Derfor hatten af for ludvigsen.





Kim Ludvigsen (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 29-03-05 18:31

Den 29-03-05 16.35 skrev jo følgende:

Vi kommer ikke så meget længere, blot en enkelt bemærkning.

> Nej du skal endelig ikke tro på mig, men så skal du heller ikke tro på
> hverken gud eller eksperter, de er bare mennesker, ikke guder eller guruer.
> Du viser igen autoritetstro der vil noget. Hvornår har en bank fortalt dig
> om en god investering, du kom ind og ud af i tide?

Når jeg skriver eksperter, er det ikke bankerne, jeg tænker på. De har,
som du skriver, deres egne kartofler at hyppe. Alene i den seneste uges
tid er der kommet advarsler fra to forskellige og meget uafhængige
eksperter. Jens Lunde, der er associeret professor på Handelshøjskolen,
og som har undersøgt boligejernes økonomi. Det er måske ikke helt det,
vi snakker om her, men det er et nært beslægtet område. Du kan finde
hans undersøgelse her: http://staff.cbs.dk/JensLunde/

Jacob Brøchner Madsen, der professor i økonomi på Købehavns Universitet,
udtalte sig i en artikel i Politiken i januar -
http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=356675 og endnu mere
detaljeret i en artikel han selv har skrevet i lørdags i Politiken. Den
artikel findes desværre ikke på nettet. Hvis du har mulighed for det, så
prøv at få fat i avisen. Om ikke andet kan den findes på biblioteket.
Det er en meget interessant artikel, hvor han kommer hele vejen rundt,
dollarfaldet, gældsstigning, aktie- og obligationskurser og huspriserne.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Læs hvorfor bliver spammerne ved med at spamme dig, og hvordan minimerer
du spammængden.
http://kimludvigsen.dk

Frithiof Andreas Jen~ (30-03-2005)
Kommentar
Fra : Frithiof Andreas Jen~


Dato : 30-03-05 13:17


"Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> wrote in message
news:424982ff$0$175$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> som du skriver, deres egne kartofler at hyppe. Alene i den seneste uges
> tid er der kommet advarsler fra to forskellige og meget uafhængige
> eksperter.

Og De har jo sikkert Ret - "vores" problem er at det kan tage temmeligt lang
tid før de *får* ret og i mellemtiden er kæmpe profitter gået vores næse
forbi hvis vi lyttede til dem. Som et pendul: Experterne ser når vi krydser
midten af banen - men der er endnu et ukendt stykke ud til toppen ad banen.

De første experters velfunderede advarsler om IT boblen var i 1995 - og den
holdt hele vejen til 2000!

Min "indikator" for hvornår man virkeligt skal til at passe på er når masser
af udbydere tilbyder investeringer inden for "boblen", p.t. ejendomme og
Experterne begynder med forklaringer på hvorfor deres sikkert vefunderede
teorier lige netop ikke holder Denne Gang. Som "Den Nye Økonomi", Som "Dream
Society" og alt det andet pladder, der bliver hæftet på noget
"uforklarligt".



Ben anderson (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Ben anderson


Dato : 29-03-05 19:47

Jeg siger nu tak for alle de gode svar men det er ligesom at
diskusionen er løbet over og noget andet og ser ikke ud til at give
mig yderligere svar.

Frithiof Andreas Jen~ (30-03-2005)
Kommentar
Fra : Frithiof Andreas Jen~


Dato : 30-03-05 13:20


"Ben anderson" <dalgaard@gmail.com> wrote in message
news:ee81ce7b.0503291046.6e3a9356@posting.google.com...
> Jeg siger nu tak for alle de gode svar men det er ligesom at
> diskusionen er løbet over og noget andet og ser ikke ud til at give
> mig yderligere svar.

Svenske Præmieobligationer - indkøbt via Nordnet. Ganske Vist er der Gebyr,
men det svarer jo til en uges Lotto, du kunne gå hen og vinde en Million
Svenske Pesetas *og* du taber ikke penge.

Sådan - Det er vist det bedste du kan med en tusse.



Henrik k (07-04-2005)
Kommentar
Fra : Henrik k


Dato : 07-04-05 21:15


> I starten vil jeg bare gerne 'prøve' det at invenstere før jeg kaster
> mig ud i noget mere rigtigt.
> Er det så muligt at investere 1000kr over en kort periode og rent
> faktis få noget ud af det?.. risko'en bliver vel selvfølig høj ved
> dette.

Vælg en bank aktie, som danske bank, nordea, sydbank, m.fl.
de giver som minimum et afkast på 15-25% om året + udbytte.
Feks. nordea har givet et afkast på 37% det seneste år.

Halvdelen af min portfølje ligger i disse 3 bank aktier og har gjort det de
sidste par år og det er bedre end obligationer :)

mvh
henrik



Michelangelo (08-04-2005)
Kommentar
Fra : Michelangelo


Dato : 08-04-05 16:56

Eller leg købmand.

F.eks. mobiler uden abonnement.
Check hvad mobilen går for på qxl.
Spring på bedste tilbud fra f.eks. Elgiganten.
Få låst mobilen op, hvis den ikke er det og sælg telefonen.
Husk at sige abonnementet op rettídigt, da du er bundet 6 mdr.
Markedet har været bedre, men man kan stadig lave lidt penge.
Her for et par uger siden købte jeg en Sony Ericsson S700i til min
kone for 999,-. Så kom der 6 mdr abo. og oprettelse for 1479 kr. Den
går for 25-2600
nu på qxl og var højere oppe i sidste uge....og oveni hatten har du så
taletid for 1200 kr hos TDC.
Har flere gange tjent en plov på en investering under 1000 kr.
Men cjeck altid først hvad d u kan sælge for, og hvad den kommer til
at koste.

Alternativt kan man købe mange spændende ting på Ebay.de eller
Ebay.com
På usa siden er memorycards min favorit, da de kan komme hjem i en
kuvert og
dermed ikke vækker så meget opsigt. Sælg dem på qxl til det dobbelte.

Ebay.de er lidt nemmere da de ligger i EU, men osse dyrere end USA.
Man skal være først, da priserne i dk ofte følger hurtigt efter.Har
tjent lidt lommepenge på eksterne harddiske, kortlæsere mv.

Men held og lyke.

Med venlig hilsen
Lasse


"Henrik k" <hkragelundFJERN@c.dk> wrote in message news:<425594d1$0$308$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>...
> > I starten vil jeg bare gerne 'prøve' det at invenstere før jeg kaster
> > mig ud i noget mere rigtigt.
> > Er det så muligt at investere 1000kr over en kort periode og rent
> > faktis få noget ud af det?.. risko'en bliver vel selvfølig høj ved
> > dette.
>
> Vælg en bank aktie, som danske bank, nordea, sydbank, m.fl.
> de giver som minimum et afkast på 15-25% om året + udbytte.
> Feks. nordea har givet et afkast på 37% det seneste år.
>
> Halvdelen af min portfølje ligger i disse 3 bank aktier og har gjort det de
> sidste par år og det er bedre end obligationer :)
>
> mvh
> henrik

KNT (12-05-2005)
Kommentar
Fra : KNT


Dato : 12-05-05 16:48

Det projekt lyder lidt håbløst. De fleste investeringer har nogle
omkostninger - typisk med et minimumsbeløb - som gør at det vil blive meget
svært at tjene på et så lille beløb.
Prøv med Lotto eller tips - her er omkostningerne nok minimeret og risikoen
stor.

Knud


"Ben anderson" <dalgaard@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:ee81ce7b.0503270223.248a5dc4@posting.google.com...
>I starten vil jeg bare gerne 'prøve' det at invenstere før jeg kaster
> mig ud i noget mere rigtigt.
> Er det så muligt at investere 1000kr over en kort periode og rent
> faktis få noget ud af det?.. risko'en bliver vel selvfølig høj ved
> dette.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177453
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408143
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste