> Hej,
>
> Jeg skal have en teenager med til Paris til sommer - en pige på 15. Vi
> skal naturligvis se de mest almindelige seværdigheder som f.eks.
> Eifeltårnet, Notre Dame, Mona Lisa, sejltur på Seinen, Katakomberne,
> byen i almindelighed osv. og slutter af med en tur i Eurodisney. Jeg
> kender selv byen rimelig godt, men savner viden om seværdigheder og
> steder, der kan have en 15-årigs interesse. Er der nogen der prøvet at
> have store børn med derned, og som lige kan remse en stribe succeser op?
>
> M.v.h.
>
> Jens L. Pedersen
Hej Jens,
Tror ikke du får de store problemer med at holde vedkommende interesseret.
Som du sikkert vil give mig ret i, er Paris en fantastisk by og der behøves
normalt ikke de helt store tiltag for at gøre det interessant. De gæster med
teenagere jeg havde, da jeg boede i Paris, havde ikke noget særligt planlagt
for børnene (bortset fra Eurodisney, men det var vist nok lige så meget for
forældrene når alt kommer til alt!!!). Paris er så anderledes i forhold til
det vi er vandt til i Danmark, at der hele tiden er noget at suge ind. Min
vigtigste anbefaling er, at i skal sørge for at komme rundt i byen og ikke
kun bevæge jer i de mest turistede områder.
Et par forslag:
Modehusene i "den gylde trekant" - mellem Avenue des Champs Elysées, Avenue
Montaigne og Avenue George V. Jeg synes selv det er sjovt at kigge lidt her,
selvom jeg føler mig ufattelig fattig bagefter med de priser de holder sig.
Hvad med Cimetière du Père Lachaise? Det er kirkegården hvor en langt række
kendte mennesker ligger begravet, herunder Jim Morrison, Chopin og Balzac.
Nu vi er ved de døde, hvad med et besøg i hotel Invalides for at se
Napoleons grav?
Når i tager i Eurodisney så skal du være opmærksom på, at der er et stort
Outlet mall i bedste amerikanske stil lige derfør. Hvis i rejser med RER er
det stationen Val d'Europe. Her kan man købe mange kendte mærkevarer til
mere eller mindre gode priser. Mere info på
www.lavalleevillage.com.
Paris bedste is finder du hos Berthillon (31 rue Saint-Louis-en-l'île på Ile
St Louis). Og den er GOD!! (og dyr).
Du nævner ikke Versailles og Triumbuen i din korte opremsning. Jeg går ud
fra det er forglemmelser, da det er to af de bedste seværdigheder i Paris.
Henrik