---

Ja, okay, måske ikke ligefrem forfejlet, men i hvert fald stoppet før
målet. Beklager sensationsoverskriften, men den passede så godt til
Tommys.


Jeg har tidligere brugt Atkins med stor succes til at gå fra 103 kilo
til 80 kilo. Opildnet af dette har jeg prøvet at gå ned til 75 kilo.
Det gik noget langsommere i den omgang: Lidt over 0.5 kilo om ugen.

0.5 kilo er nu stadig mærkbart og eftersom jeg nåede ned på 77.5 kilo,
kunne man sige at der bare skulle en måneds tid til.

Så hvorfor stoppede jeg?

Det skyldes en kombination af manglende motivation og irritation over
forløbet. Havde det blot været en af tingene, var jeg fortsat.


- Motivation
Jeg ved godt at 80 kilo på 173 cm ikke ligefrem er Mr. Universe mål.
Men det er voldsomt meget bedre end de 90+ jeg har været i en del år,
for slet ikke at tale om de 100+ jeg nåede op på for et par år siden.

En af mine mål har været at turde vise mig om sommeren uden T-Shirt.
Det tør jeg godt ved de 80 kilo. 75 kilo ville være pænere, men det
ville det også være hvis jeg gik i motionscenter i et års tid, eller
svømmede tre dage om ugen.

Gevinsten ved den ekstra indsats er med andre ord temmelig lav i min
bevidsthed. Det ville nu nok være nok, hvis ikke det var for...


- Irritation
Atkins fyldte i min hverdag. Ikke overvældende, men der er hele tiden
lidt i baghovedet.

Min morgenmad var normalt æg og pølse-baseret. Min families morgenmad
er normalt havregryn, nogen gange yoghurt. Det kan lyde dumt, men jeg
synes det er mere hyggeligt at spise det samme.

Når jeg var ude, skulle jeg huske på Atkins. Var det besøg hos andre,
havde jeg typisk lidt ost eller en peberfrugt med. Var jeg en tur nede
i byen og havde glemt mad, var valgmulighederne for købemad reduceret.

Aftensmaden involverede altid en ret med lav kulhydrat, typisk en
kødret. Det udelukker blandingsretter, som f.eks. en sammenkogt ret med
gulerødder og kødstykker. Min kæreste angav at hun syntes det var lidt
kedeligt og jeg kan godt følge det: Min diæt havde indflydelse på
hendes og ungernes.

Jeg kan rigtig godt lide brød. Både køberugbrød og hjemmebagt. I det
hele taget synes jeg det er hyggeligt at bage. Men det er lidt surt,
når man ikke kan spise det man kreerer.

Jeg kunne selvfølgelig have prøvet melerstatninger eller have
indarbejdet en ugentlig dag, hvor jeg tillod mig mere kulhydrat end
normalt. Men det ville også have noget jeg skulle arbejde med og være
bevidst om.


Summa summarum: For lidt gevinst, for meget arbejde.

Jeg er fra i dag stoppet på Atkins og vender tilbage til en kost, hvor
der spises hvidt brød, ris, pasta og kartofler i mindre mængder.
Grøntsagerne kommer stadig til at være en vigtig del af kosten. Frugt
vil blive spist i større mængder.
--
103 kg => 80 kg med lav kulhydrat: http://ekot.dk/projekter/mindre/
Næste projekt: 82 kg => 75 kg. Opgivet ved 77.5 kg.
Nuværende projekt: Hold vægten under 80 kg. Status: 77.5 kg

---

Toke Eskildsen wrote:

> Jeg har tidligere brugt Atkins med stor succes til at gå fra 103 kilo
> til 80 kilo. Opildnet af dette har jeg prøvet at gå ned til 75 kilo.
> Det gik noget langsommere i den omgang: Lidt over 0.5 kilo om ugen.

Jeg synes faktisk også at kuren har opfyldt det vigtigste af dine mål. Du
fik gjort kål på de første 23 kg. og det forekommer mig at være umådeligt
langt vigtigere end de sidste få 'kosmetiske' kg.
Jeg er i gang med en omgang svarende til din første kur.
Godt nok er det nok ikke en fuldgyldig Atkins, men lad os bare kalde det en
low-carb. Og jeg kan se, at der smutter noget i retningen af et kg. om ugen.
Og for første gang (jeg nuppede vel den første slankekur for 25 år siden)
har jeg oplevet en kur, jeg overhovedet kunne overleve og hvad mere er -
successen med et kg/uge har motiveret mig i en grad, jeg aldrig har prøvet
før.
Og jeg er da helt enig med dig i at den påvirker ens hverdag - også i
uheldig retning.
Folk glor mærkeligt, når man til et møde, hvor der bliver serveret
smørrebrød let og elegant skovler pålægget af brødet - og gerne med
remoulade, mayonaise eller hvad der nu er brugt - for at sætte denne omgang
til livs, efterladende brødet. Men alternativet fra de mange andre gange,
jeg har prøvet er, at mit fokus stort set har været på det mad de andre
spiste, mens jeg forlystede mig med mit æble, min gulerod og evt. et stykke
kækbrød med hytteost. Og hvor jeg vel at mærke var sulten stort set døgnet
rundt.
Minlow-carbkur har indtil videre gjort, at jeg for første gang ser andre
indtage kage og brød uden overhovedet at have et problem. For jeg er ikke i
knæ når jeg kommer til mødet, fordi min frokost har været nærende og
proteinrig.
Kun søndag bevilliger jeg mig selv et par rundstykker - og i hverdagen synes
jeg det er meget enklere at undgå kulhydraterne end det var at undgå fedt
(og med tvivlen om at lidelserne nu også gav udbytte siddende i baghovedet.
Men det er da helt sikkert, at jeg også ser frem til at nå mit mål,
hvorefter jeg regner med at kunne stabilisere ved at spise:

> hvidt brød, ris, pasta og kartofler i mindre mængder.
> Grøntsagerne kommer stadig til at være en vigtig del af kosten. Frugt
> vil blive spist i større mængder.

vh
Jan

--
Jan Bøgh
FZ: "God made three big mistakes. The first mistake was called MAN,
the second mistake was called WO-MAN,
and the third mistake was the invention of THE POODLE."

---

Jan Bøgh wrote:

> Jeg synes faktisk også at kuren har opfyldt det vigtigste af dine
> mål.

Det er jeg skam også helt enig i. Det gik bare så godt med de 23 kilo
at jeg blev lidt overrasket over at jeg ikke lige kunne smide 7 mere.

Det er måske egentlig en god ting. Jeg har måske haft en fornemmelse af
at det var nemt at smide kilo. Jeg har været meget bevidst om at det
ikke er nemt for alle, men det har været noget jeg skulle huske mig
selv på. Ved selv at prøve at gå død i et forløb, er dette skiftet fra
at være viden til at være erkendelse.

[Om Jans forløb]

> Men alternativet fra de mange andre gange, jeg har prøvet er, at mit
> fokus stort set har været på det mad de andre spiste, mens jeg
> forlystede mig med mit æble, min gulerod og evt. et stykke kækbrød
> med hytteost. Og hvor jeg vel at mærke var sulten stort set døgnet
> rundt.

Jeg har ikke reelt været på kur før Atkins, men jeg har da prøvet at
"spise bedre og mindre" nogen gange. Det er ikke sjovt, når man hele
tiden fokuserer på maden og har lyst til at spise mere end man gør.

> Minlow-carbkur har indtil videre gjort, at jeg for første gang ser
> andre indtage kage og brød uden overhovedet at have et problem.

Heh. Ja, kagetrangen forsvandt også hos mig.
--
103 kg => 80 kg med lav kulhydrat: http://ekot.dk/projekter/mindre/
Næste projekt: 82 kg => 75 kg. Opgivet ved 77.5 kg.
Nuværende projekt: Hold vægten under 80 kg. Status: 77.5 kg

---

"Toke Eskildsen" <darkwing@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9614D4EE2C981tokeeskildsen@130.133.1.18...

> Det er jeg skam også helt enig i. Det gik bare så godt med de 23 kilo
> at jeg blev lidt overrasket over at jeg ikke lige kunne smide 7 mere.

Den har jeg også oplevet. Og jeg hører (derfor) til dem, der tror på, at
kroppen har sine såkaldte "set points" - altså niveauer, som er svære at
knække. Både den ene og anden vej. Jeg har i perioder ligget stille MEGET
LÆNGE på sådanne niveauer. Og hvad der indtil da fik kiloerne til at rasle
af, virkede pludselig ikke mere. En effektiv kur blev pludselig
virkningsløs. Eller langsommelig.

For mit vedkommende har det endda været sådan, når det endelige lykkedes at
komme UNDER niveauet, så holdt det sjældent længe, før jeg vippede tilbage
til niveauet. Så kunne jeg vippe sådan to-tre kilo på hver side af et set
point, før det efter lang tid lykkedes at komme under og blive under. Har
lige knækket et sådant niveau og er på vej ned til det næste.

Om det er tilfældigt - og om det kun er sådan for mig - ved jeg ikke, men
jeg har erfaret, at de set points jeg har på vægtens "nedtur" (læs under
vægttab) er præcis de samme grænser, jeg har ligget på vægtmæssigt under en
optur (læs vægtøgning).

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> "Toke Eskildsen" <darkwing@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns9614D4EE2C981tokeeskildsen@130.133.1.18...
>
>> Det er jeg skam også helt enig i. Det gik bare så godt med de 23
>> kilo at jeg blev lidt overrasket over at jeg ikke lige kunne
>> smide 7 mere.
>
> Den har jeg også oplevet. Og jeg hører (derfor) til dem, der tror
> på, at kroppen har sine såkaldte "set points" - altså niveauer,
> som er svære at knække.

Jeg ramte selv en længerevarende stilstand ved de 84-85 kilo. Det tog
en måneds tid, før jeg kom videre derfra. Jeg gik tilbage til induktion
for at komme videre.

Jeg er nu i tvivl om hvorvidt jeg rendte ind i en stilstand denne gang,
eller om jeg bare kom for tæt på min personlige idealvægt, hvis man
eller kan sige man har sådan en? De andre gange jeg gik i stå tabte jeg
mig slet ikke eller minimalt. Denne gang tabte jeg stadig ½ kilo/ugen.

> Om det er tilfældigt - og om det kun er sådan for mig - ved jeg
> ikke, men jeg har erfaret, at de set points jeg har på vægtens
> "nedtur" (læs under vægttab) er præcis de samme grænser, jeg har
> ligget på vægtmæssigt under en optur (læs vægtøgning).

Du siger noget. Når jeg kigger tilbage, kan jeg se at det også gik
langsomt nedad ved 94-95 kilo. Jeg kan huske at jeg befandt mig på 94
kilo i temmelig lang tid, før jeg gik videre opad, dengang jeg tog på.
--
103 kg => 80 kg med lav kulhydrat: http://ekot.dk/projekter/mindre/
Næste projekt: 82 kg => 75 kg. Opgivet ved 77.5 kg.
Nuværende projekt: Hold vægten under 80 kg. Status: 77.5 kg

---

[Toke Eskildsen | 9 Mar 2005 10:31:32 GMT]

>Ja, okay, måske ikke ligefrem forfejlet, men i hvert fald stoppet før
>målet. Beklager sensationsoverskriften, men den passede så godt til
>Tommys.

Ja, meget sensationspræget.

Vi mennesker vælger jo individuelt hvad der passer bedst på os alle, og hvad
vi vitterligt tror hjælper vil også gøre en forskel.

Men indledningsvist må du huske at jo mere overvægtig man er, jo hurtigere
taber man sig (når før man har fundet sin diæt) - og derfor også jo tættere
man er på sin idealvægt, jo langsommere går det.

Jeg er f.eks. glad for Atkins/lowcarb fordi den kan hjælpe mig til at tabe
mig og holde min vægt nede, mens jeg stadig spiser 95% af hvad jeg ellers
spiste (men OK, jeg er også stor anvender af lowcarb produkter).

Hvis du forventer at have mere held med en f.eks. fedt eller
kaloriereduceret diæt, er det da bare fint for dig. Hvis man føler at man
et gået uløseligt fast i sin diæt, giver det da god mening at prøve noget
andet - det anbefaler f.eks. Atkins også.


René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

---

Rene' Hjorth wrote:

> Men indledningsvist må du huske at jo mere overvægtig man er, jo
> hurtigere taber man sig (når før man har fundet sin diæt) - og
> derfor også jo tættere man er på sin idealvægt, jo langsommere går
> det.

Det er det jeg observerede og også hvad jeg havde forventet. Jeg gik jo
heller ikke i stå med Atkins, tempoet gik bare ned i forhold til
tidligere.

Jeg har tænkt lidt over det og jeg vil gerne undskylde for min
overskrift. Det burde nok have været "Jeg gider ikke mere" eller noget
i den stil. Hvis jeg havde fulgt en anden diæt, var jeg sikkert også
gået død i det på dette tidspunkt. Lav-fedt ville også indvirke på
aftensmaden og i det hele taget det hyggelige i at spise det samme.

> Jeg er f.eks. glad for Atkins/lowcarb fordi den kan hjælpe mig til
> at tabe mig og holde min vægt nede, mens jeg stadig spiser 95% af
> hvad jeg ellers spiste (men OK, jeg er også stor anvender af
> lowcarb produkter).

Ja, det er jo netop sagen. Du går meget op i det og er derved nået op
på et højere plan med diæten. Det er der heller ikke noget i vejen for
at jeg gjorde, men det ville kræve en større indsats og så er vi
tilbage ved den manglende motivation.

> Hvis du forventer at have mere held med en f.eks. fedt eller
> kaloriereduceret diæt, er det da bare fint for dig. [...]

Jeg tvivler på at en kaloriereduceret diæt ville være sagen for mig.
En fedtfattig diæt har den fordel frem for Atkins at den er nemmere at
følge ude af huset. Til gengæld ved jeg at Atkins virker for mig og jeg
er meget uerfaren med lav fedt kure.

Som jeg har det nu, vil jeg tage en omgang Atkins næste gang jeg vil af
med nogen kilo.

> Hvis man føler at man et gået uløseligt fast i sin diæt, giver det da
> god mening at prøve noget andet - det anbefaler f.eks. Atkins også.

Jeg venter lidt. Måske et års tid eller lignende? Så kan det være
vægten er kommet lidt for langt op eller jeg bare gerne vil længere
ned. Det store vægttab er stadig lidt for tæt på til at jeg kan se min
nuværende figur som andet end lækker, selvom jeg ved at der stadig
sidder lidt for mange kilo fedt på den.
--
103 kg => 80 kg med lav kulhydrat: http://ekot.dk/projekter/mindre/
Næste projekt: 82 kg => 75 kg. Opgivet ved 77.5 kg.
Nuværende projekt: Hold vægten under 80 kg. Status: 77.5 kg

---

[Toke Eskildsen | 10 Mar 2005 10:34:02 GMT]

>Det er det jeg observerede og også hvad jeg havde forventet. Jeg gik jo
>heller ikke i stå med Atkins, tempoet gik bare ned i forhold til
>tidligere.

Jeps, men jeg kender det - vi kender det alle - når man begynder at nærme
sig sin ønskede vægt, er det vildt frustrerende at vægttabet går i stå. Men
det er desværre problemet med alle metoder for vægttab.

>Jeg har tænkt lidt over det og jeg vil gerne undskylde for min
>overskrift. Det burde nok have været "Jeg gider ikke mere" eller noget
>i den stil. Hvis jeg havde fulgt en anden diæt, var jeg sikkert også
>gået død i det på dette tidspunkt. Lav-fedt ville også indvirke på
>aftensmaden og i det hele taget det hyggelige i at spise det samme.

Alt forladt - jeg husker også frustrationen af at stå og lave bacon/æg til
morgenmad mens andre spiste brød. Det gik fint når jeg ellers tabte mig i
rasende fart, men jeg har da også prøvet perioder hvor det gik langsomt.

Jeg husker ikke tallene - men rigtigt mange af dem der starter en diæt med
henblik på at tabe sig, dropper ud af den igen før de har någet deres mål.
Det er måske depressivt at sige, men jeg mener at huske at det er langt
størstedelen?

>> Jeg er f.eks. glad for Atkins/lowcarb fordi den kan hjælpe mig til
>> at tabe mig og holde min vægt nede, mens jeg stadig spiser 95% af
>> hvad jeg ellers spiste (men OK, jeg er også stor anvender af
>> lowcarb produkter).
>
>Ja, det er jo netop sagen. Du går meget op i det og er derved nået op
>på et højere plan med diæten. Det er der heller ikke noget i vejen for
>at jeg gjorde, men det ville kræve en større indsats og så er vi
>tilbage ved den manglende motivation.

Nej & Ja. Jeg tror ikke at jeg er på et højere plan med diæten , men det er
langt nemmere for mig at få fat på lowcarb produkter (kage, brød, slik etc.)
end de fleste, og derudover er jeg en ret god kok så de vilde middagsretter
og desserter er relativt nemme for mig at lave i lowcarb regi.

Det er da også derfor jeg har så stor respekt for dem der klarer at tabe en
masse med en "ren" lowcarb diæt. Jeg er simpelthen et "dovent luksusdyr"
når det drejer sig om at holde sin diæt :)

>Jeg tvivler på at en kaloriereduceret diæt ville være sagen for mig.
>En fedtfattig diæt har den fordel frem for Atkins at den er nemmere at
>følge ude af huset. Til gengæld ved jeg at Atkins virker for mig og jeg
>er meget uerfaren med lav fedt kure.

Klart, men så kunne du måske også nøjes med at videreudvikle Atkins til din
egen version - altså finde ud af hvad du savner allermest og så gøre det som
en del af din madplan en dag om ugen?

>Jeg venter lidt. Måske et års tid eller lignende? Så kan det være
>vægten er kommet lidt for langt op eller jeg bare gerne vil længere
>ned. Det store vægttab er stadig lidt for tæt på til at jeg kan se min
>nuværende figur som andet end lækker, selvom jeg ved at der stadig
>sidder lidt for mange kilo fedt på den.

Ej, helt ærligt? For det første vil huden altid være lidt "slasket" efter
man har været overvægtig, selvom man har tabt sig meget.

Derudover må jeg da indrømme at diverse "frække væsner" der finder mig
seksuel atraktiv, bestemt er glade for at jeg stadig er lidt bamset

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

---

Rene' Hjorth wrote:

> [Toke Eskildsen | 10 Mar 2005 10:34:02 GMT]

> Jeg husker ikke tallene - men rigtigt mange af dem der starter en
> diæt med henblik på at tabe sig, dropper ud af den igen før de har
> någet deres mål. Det er måske depressivt at sige, men jeg mener at
> huske at det er langt størstedelen?

Ellers ville der vel heller ikke være den industri der er?

>>Ja, det er jo netop sagen. Du går meget op i det og er derved nået
>>op på et højere plan med diæten. [...]
>
> Nej & Ja. Jeg tror ikke at jeg er på et højere plan med diæten ,
> men det er langt nemmere for mig at få fat på lowcarb produkter
> (kage, brød, slik etc.) end de fleste, og derudover er jeg en ret
> god kok så de vilde middagsretter og desserter er relativt nemme
> for mig at lave i lowcarb regi.

Det er et højere plan. I hvert fald voldsomt meget højere end mit.

[Toke: Atkins er nok stadig vejen frem]

> Klart, men så kunne du måske også nøjes med at videreudvikle
> Atkins til din egen version - altså finde ud af hvad du savner
> allermest og så gøre det som en del af din madplan en dag om ugen?

En slags syndedag? Det ville sikkert hjælpe, men det var nok hverdagen
der var min største udfordring. Vel havde jeg lyst til brød, majs og
lignende, men det var ikke værre end jeg kunne undvære.

[Tokes figur]

> Ej, helt ærligt? For det første vil huden altid være lidt
> "slasket" efter man har været overvægtig, selvom man har tabt sig
> meget.

Ja, det har det været snak om et par gange herinde. Jeg kan godt mærke
at nogen af de tilbageværende deller mest er hud. Koncensus lader til
at være at det retter sig hos nogen og ikke hos andre, så jeg håber
bare jeg hører til de heldige.

> Derudover må jeg da indrømme at diverse "frække væsner" der finder
> mig seksuel atraktiv, bestemt er glade for at jeg stadig er lidt
> bamset

Jeg kan så ikke bryste mig af flertalsformen, men mit væsen var også
ret betænkelig, da jeg annoncerede at jeg ville ned på 75 kilo. Men nu
lader det da til at hun får sin vilje - det plejer også at være det der
fungerer bedst.
--
103 kg => 80 kg med lav kulhydrat: http://ekot.dk/projekter/mindre/
Næste projekt: 82 kg => 75 kg. Opgivet ved 77.5 kg.
Nuværende projekt: Hold vægten under 80 kg. Status: 77.5 kg

---

[Toke Eskildsen | 10 Mar 2005 13:39:37 GMT]

>> Jeg husker ikke tallene - men rigtigt mange af dem der starter en
>> diæt med henblik på at tabe sig, dropper ud af den igen før de har
>> någet deres mål. Det er måske depressivt at sige, men jeg mener at
>> huske at det er langt størstedelen?
>Ellers ville der vel heller ikke være den industri der er?

Ja, både udbydere af slankekurer, slankemidler og isærdeleshed madvarer der
er reducereret på den ene eller den anden måde.

>En slags syndedag? Det ville sikkert hjælpe, men det var nok hverdagen
>der var min største udfordring. Vel havde jeg lyst til brød, majs og
>lignende, men det var ikke værre end jeg kunne undvære.

Nej, ikke syndedag, den tror jeg ikke på. Men var det f.eks. kartofler,
kunne du vide med dig selv at om fredagen var resten af dagen rigtig lav på
kulhydrater, men til aften ville du spise et par kartofler m/ smør - i løbet
af ugen ville afsavnet efter kartofler nok være mindre.

>Jeg kan så ikke bryste mig af flertalsformen, men mit væsen var også
>ret betænkelig, da jeg annoncerede at jeg ville ned på 75 kilo. Men nu
>lader det da til at hun får sin vilje - det plejer også at være det der
>fungerer bedst.

Hehe, ja :)

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Den har jeg også oplevet. Og jeg hører (derfor) til dem, der tror
på, at
> kroppen har sine såkaldte "set points" - altså niveauer, som er
svære at
> knække.

Det beskriver Atkins faktisk i sin bog. Han kalder det plateuer og
skriver også at når man rammer et sådant, kan der godt gå flere
uger hvor det ikke sker noget. Det er meget frustrerende; min kone har
ramt et for ca. tre uger siden og der har hun ligget siden. Hun er nu
ved at overveje at skifte til en anden kur end Atkins.

Ebbe