Claus Rittig skrev ...
>
>> >Niels Pein fik omsider sine første DM point med en ...
>> >var det en 13. plads,
YES YES YES. 3 DM POINTS.
Det lykkedes sgu. Jubiiiiiiii.
Å hold da kæft hvor var'ed sjovt,
vi skreg af grin,
og det var skidehyl, og det var pisse-fin.
Å skål å skie, skål å skie........
Men hold da helt ferie hvor var det hårdt også.
>> >Hermed slog han også¨for føste gang Søren Lindholt som blev 15er -
En fornøjelse. Det kan han nok ikke have hængende på sig
Det var min sidste-øjebliks strategiændring der gjorde forskellen.
Jeg havde jo en plan om at komme sidst gennem første sving, og så være
mere udholdende, men da jeg så hvor mange der var til start kombineret med
hvor hurtigt banen blev smal, så besluttede jeg mig i sidste sekund for at
give gas og møve frem fra starten. Der var sgu da trængsel der bagude i
feltet.
Søren og jeg kørte side om side ned mod svinget, han kom før mig igennem,
men lidt efter var der et sted med trængsel hvor jeg møvede forbi nogle
stykker inkl. Søren, og han så mig aldrig igen, heh heh.
Da vi kom til mudderskrænten første gang sad der allerede 3-4 stykker fast
og kæmpede halvvejs oppe, og nogle enkelte ventede pænt nede i bunden, men
jeg var kold, kørte på og fandt også noget bid hist og her mellem
mudderhuller og fastkørte cykler, og med forhjulet i luften halvdelen af
vejen, kom jeg op ad skrænten i en måske lidt utraditionel og spændende
stil, men det gav nogle placeringer på det sted.
Senere i løbet kørte jeg forbavsende ensomt over lange stræk, så det
gjorde nok ikke så stor forskel i sidste ende (efter 3 timer og 49
minutter, pyha).
[Jens U.:]
>> Var det ikke mere held ?
>> 10 km på reserven er vel langt i terræn, for at nå næste tankstation.
>
[Rittig]
>Jo, det var held at han ikke løb tør, men alt det andet var sgi hårdt
>arbejde!
>
Held og held. Det var dumhed og/eller manglende erfaring at jeg ikke
vidste hvor meget benzin den bruger i den slags terræn. Jeg har aldrig
kørt i så løst sand før (og så meget af det) så jeg lærte meget. Dels at
køre i det, men f.eks. også at DT'eren brugte næsten dobbelt så meget
benzin som på en normal offroad tur. Det er sgu da vildt synes jeg. Ca.
7,5 km/l. i Holstebro, og den går ellers 11 km/l på sådan noget som en
Sveriges tur med både crossbane og endurospor i skoven.
Men da jeg skiftede til reserve, var det i al beskedenhed dygtighed, at
jeg vidste præcist hvor langt jeg havde til pitten (10 km.), og at jeg
formåede at køre decideret økonomikørsel og redde situationen alligevel.
Specifikationerne siger at reservetanken er 1,8 liter, men det ved jeg af
bitter erfaring at det ikke passer på min DT'er. Den ligger vel på 1,3
liter, så jeg var lidt nervøs derude.
Kent kan nok bekræfte at den var tør. Han rystede DT'eren og den sagde
vist ikke så meget skvulp at det gjorde noget
Der var lige lidt tilbage i svømmerhuset
>Jeg havde 2 pitstop på de 3 timer, og kunne MÅSKE også have kørt det
>hele på kun 1 pitstop (det mente min pit-chef ihvertfald), men dels turde
>jeg ikke tage chancen, dels manglede jeg vædske ad helvede til lige
>inden sidste omgang.
Jeg kørte de 4 første omgange i træk. Vi snakker her om 64 km. på ca. 2
timer og 25 minutter (inkl. 2 styrt), men så slugte jeg også lige en hel
liter vand inden de 2 sidste omgange blev tilbagelagt.
>Men Niels tænker sig nok også meget grundigt om inden han planlægger
>pit-strategi næste gang... Han kørte de sidste kilometer på dampene.
>
Jeg har da lært meget af det løb. Det var fedt.
Først nu er det gået op for mig, at det nok er bedst at tanke for hver
eneste omgang (ca. 32 km.) til Grand National i Viborg.
Og jeg er helt vildt stolt over mine 3 DM points.
Pein
Træt - meget træt,
og øm - over det hele.