Bettina Hansen wrote:
> Problemet er at selve bilen bagefter viser sig at have en del problemer
> så forhandleren vil gerne erstatte bilen med en ny :(
> Den idé er ejeren ikke begejstret for da hun har betalt en ikke uanselig
> sum for at få specialindrettet bilen efter hendes behov (der er bl.a.
> indsat lift til el-kørestol og andre specialtilpasninger).
Hvis hun har købt som alm. forbruger, er det købelovens § 80, der er
interessant:
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
§ 80. Lider køberen tab som følge af en mangel, kan han kræve
skadeserstatning, hvis:
1) sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed,
2) sælgeren har givet køberen vildledende oplysninger, som han ikke
havde føje til at anse for korrekte,
3) sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om en mangel, som
han kendte eller burde kende,
4) genstanden savner egenskaber, som må anses tilsikrede, eller
5) mangelen efter købets indgåelse er forårsaget ved sælgerens
forsømmelse.
Stk. 2. Ved køb af genstande bestemt efter art kan køberen endvidere
kræve skadeserstatning efter § 43, stk. 3.
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Måske kan nr. 3 (bemærk "BURDE kende") eller 4 komme på tale.
Hvis det er en ny bil, som er bestilt gennem forhandleren (men ikke en
udstillings- eller demo-model, som han havde stående), træder stk. 2 i
kraft (med henvisning til § 43 stk. 3), som er endnu bedre. Den siger
nemlig: "Sælgeren er, selv om han er uden skyld, pligtig at betale
skadeserstatning dog således, at bestemmelserne i § 24 finder
tilsvarende anvendelse."
§ 80 stk. 2 kan dog godt fraviges ved aftale, så hun skal starte med at
gennemlæse købsaftalen.
M.v.h.
Jonathan
--
Nye produktpakker med mere diskplads, flere postkasser
mere trafik og flere domæner på samme hotel.
http://www.jsp-hotel.dk/