/ Forside / Karriere / Erhverv / Andet erhverv / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet erhverv
#NavnPoint
Nordsted1 1260
katekismus 960
ans 933
pifo 679
jakjoe 661
Benjamin... 550
Kortoverv.. 545
refi 518
dova 505
10  HelleBirg.. 475
Udlejning af ejendom
Fra : Ukendt


Dato : 07-03-05 21:38

Hej igen, som jeg har skrevet i tidligere tråd, regner jeg med sammen med
min bror at købe et ApS, med henblik på at købe en villa til udlejning.
Det er min mor der skal bo til leje i huset. Jeg tænker at gøre det som en
opsparing, mens hun kan komme til at bo i et hus hun ellers ikke ville have
råd til (idet hun kan få booligsikring - jeg har tjekket med kommunen, det
er ok)

Meeen, der er jo mange ting der skal tages i betragtning: hvordan skal
huslejen fastsættes? Eftersom det skal være i et aps, er der vel ikke
rentefradrag for et kreditforeningslån? Grunden til at det skal være et aps,
var for at holde økonomierne adskilt. Og vil det så sige at huslejen bliver
dyrere, fordi der ikke er fradrag for renter (hvis der altså ikke er
det??).. pyha, jeg kan se at jeg skal omkring fagfolk, men det ville være
rart at være lidt klædt på inden da, så jeg ikke behøver bruge penge på
"grundlæggende undervisning"...

Mvh Tommy
bruus snabela os.dk



 
 
Flemming Udbjørg (07-03-2005)
Kommentar
Fra : Flemming Udbjørg


Dato : 07-03-05 22:58


"TBJ" <bruus [snabela] os.dk> skrev i en meddelelse
news:422cbb1e$0$281$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej igen, som jeg har skrevet i tidligere tråd, regner jeg med sammen med
> min bror at købe et ApS, med henblik på at købe en villa til udlejning.

Her srkiver du, at du vil købe et Aps, mens du i den anden tråd skriver, at
du vil starte et Aps. Det er to ret forskellige ting - og mht. at købe et
eksisterende selskab, kan jeg kun sige, at du skal være meget forsigtig og
sørge for, at få alle regnskabsoplysninger m.v. udleveret - før du køber. Og
lad en revisor kigge det i gennem for skjulte hæftelser.

Men...det er jo nemt at starte et nyt Aps, så hvorfor købe ??

KLIP
>
> Meeen, der er jo mange ting der skal tages i betragtning: hvordan skal
> huslejen fastsættes?

Da ejeren jo er lejerens børn - gennem et Aps. - skal I fastsætte lejen på
markedsvilkår. Ellers risikerer jeres mor, at få et skattetillæg for for lav
husleje, der kunne ses som skjult indtægt.

KLIP
>Eftersom det skal være i et aps, er der vel ikke
> rentefradrag for et kreditforeningslån?

Øh..jo da. Men ikke, som du måske tror det, i jeres selvangivelse. Jeres Aps
er jo en virksomhed, der skal føre lovformeligt regnskab. Huslejen er
indtægter og realkredit, lys, vand, varme, ejendomsskat m.v. er udgifterne.
Resultatet er enten overskud eller underskud af virksomhedens drift - og
dette overføres til din og broderens selvangivelse som over/underskud af
virksomhed - fordelt efter den indbyrdes ejer-fordeling.

KLIP
>Grunden til at det skal være et aps, var for at holde økonomierne adskilt.

Det er yderst fornuftigt.


Og husk nu, at ved at starte et Aps, så bliver I erhvervsdrivende - med alt
hvad det indebærer. Når I har et Aps. skal I følge Årsregnskabsloven og have
en revisor til at revidere regnskaberne. Og I skal sikre, at selskabets
egenkapital ikke smuldrer. Den skal (mindst) holdes intakt. Egenkapitalen i
jeres Aps vil jo typisk bestå af ejendommens værdi, med fradrag af
ejendommens gæld - tillagt de kontante indskud, som du og din bror har skudt
ind, for at starte butikken.

Held og lykke.

/Flemming U



Ukendt (08-03-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 08-03-05 08:31


"Flemming Udbjørg" <flemming@udbjorg.dk> skrev i en meddelelse
news:422cce51$0$29272$14726298@news.sunsite.dk...

Kanon, tak for det.

Mvh Tommy



Brian R. (08-03-2005)
Kommentar
Fra : Brian R.


Dato : 08-03-05 10:09


"Flemming Udbjørg" <flemming@udbjorg.dk> skrev i en meddelelse
news:422cce51$0$29272$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Resultatet er enten overskud eller underskud af virksomhedens drift - og
> dette overføres til din og broderens selvangivelse som over/underskud af
> virksomhed - fordelt efter den indbyrdes ejer-fordeling.

Dette er noget vås. Et Aps er et selvstændigt skatteobjekt, hvor der
udfærdiges selvstændigt regnskab og selvangivelse. Skatten beregnes som 30%
af den skattepligtige indkomst.

Det er først i det øjeblik, at der tages penge ud af selskabet i form af løn
m/indeholdelse af kildeskat eller udbytte, at privatøkonomien og dermed de
private selvangivelser berøres - og da er det ikke i nogle af tilfældende,
at det skal angives som overskud eller underskud af virksomhed.

Du må have blandet det sammen med reglerne omkring et I/S.

Mvh,
Brian



Anders Christensen (08-03-2005)
Kommentar
Fra : Anders Christensen


Dato : 08-03-05 16:57

Brian R. wrote:

> "Flemming Udbjørg" <flemming@udbjorg.dk> skrev i en meddelelse
> news:422cce51$0$29272$14726298@news.sunsite.dk...
>
>>Resultatet er enten overskud eller underskud af virksomhedens drift - og
>>dette overføres til din og broderens selvangivelse som over/underskud af
>>virksomhed - fordelt efter den indbyrdes ejer-fordeling.
>
>
> Dette er noget vås. Et Aps er et selvstændigt skatteobjekt, hvor der
> udfærdiges selvstændigt regnskab og selvangivelse. Skatten beregnes som 30%
> af den skattepligtige indkomst.

Tillader mig lige at rette dig, skatten er sat ned til 28%

Brian og Charlotte (08-03-2005)
Kommentar
Fra : Brian og Charlotte


Dato : 08-03-05 19:04

> Tillader mig lige at rette dig, skatten er sat ned til 28%

Den er ikke vedtaget endnu - foreligger kun i lovforsalg. Fremsat første
gang før valget, men foreligger nu i revideret udgave

Mvh,
Brian



Anders Christensen (08-03-2005)
Kommentar
Fra : Anders Christensen


Dato : 08-03-05 20:52

Brian og Charlotte wrote:
>>Tillader mig lige at rette dig, skatten er sat ned til 28%
>
>
> Den er ikke vedtaget endnu - foreligger kun i lovforsalg. Fremsat første
> gang før valget, men foreligger nu i revideret udgave

Takker, så er det mig der har fået det galt i halsen.
Havde ellers lige slået det op på toldogskat hvor jeg kom frem til at
det var sat ned pr "engang i december"

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste