>
>> Det er lige det jeg mener. Har jeg så ikke fået betalingskravet på
>> forkert
>> grundlag?
>>
>> "Stig Johansen" <stig_johansen_it_at_=(@)hotmail.com> wrote in message
>> news:42295501$0$29277$14726298@news.sunsite.dk...
>>> For mange år siden var vi på besøg hos vejdirektoratet i København.
>>> Her fik vi at vide, at det hedder afgift, fordi kun politiet kan udstede
>>> bøder.
>>>
> Nej det er ikke et forkert grundlag. De har udskrevet en kontrolafgift til
> dig og ikke en bøde - der er ikke noget at komme efter for dig.
>
> PN
Jeg har lige kigget en smule omkring og fundet denne særdeles interressante
dom fra Retten i Herning. Den er ikke lige omhandlende det der spørges om
men den er da meget rar at have med hvis man skal klage over sin afgift.
Privat parkeringsafgift
DOM
Afsagt den 30. april 2004 i sag nr. :
BS 2A-2009/2003
Parkeringsselskabet
mod
Bilejer
Denne sag er anlagt den 30. oktober 2003. Sagsøger, der driver en række
private parkeringspladser, har pålagt sagsøgte en parkeringsafgift.
Baggrunden for afgiften var, at sagsøgtes bil holdt på en parkeringsplads i
strid med vilkårene for anvendelsen af parkeringspladsen.
Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af 510 kr. med tillæg af sædvanlig
procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Den 6. marts 2003 var sagsøgtes bil, en VW, med registreringsnummer NN XXX
parkeret på parkeringspladsen ved Xgade i Herning. Ifølge sagsøger var
parkeringsskiven stillet på 3.45. På parkeringspladsen måtte der ifølge
skiltningen kun parkeres 1 time, og parkeringsskiven skulle anvendes.
Sagsøgers parkeringskontrollant holdt angiveligt bilen under observation
mellem kl. 18.32 og kl. 18.37. Dette fremgår af girokortet, hvorved der blev
pålagt bilen en parkeringsafgift på 510 kr.
Sagsøgte nægtede at betale afgiften, da han havde lånt bilen ud. Han mener
ikke, at han er forpligtet til at fortælle, hvem der havde lånt bilen.
Sagsøgte, Bilejer, har forklaret, at han er ejer af den omhandlede bil. Den
var lånt ud den 6. marts 2003 mellem kl. 17.30 og 20.00. Låneren fortalte,
da han afleverede bilen, at han havde fået en parkeringsafgift, men ikke
hvor. Låneren havde været inde i en butik for at handle. Afgiften sad i
vinduet, da han kom ud.
Sagsøgte vil af principielle grunde ikke fortælle, hvem der havde lånt
bilen. Han vil ikke hjælpe sagsøger med at opkræve parkeringsafgiften.
Han har af FDM fået en kopi af dommen fra Viborg. Han har af FDM fået
oplyst, at han ikke har pligt til at fortælle, hvem der har kørt i bilen på
et bestemt tidspunkt. Han meddelte dette til sagsøger.
Sagsøger sendte ham et brev, hvori de fastholdt kravet. Der var vedlagt et
bilag - en kopi af parkeringsafgiften med parkeringskontrollantens
bemærkninger. Det er en forkert farve, der er skrevet her. Bilen er blå og
ikke grøn. Han har også fået kopi af fotos, parkeringskontrollanten har
optaget. Billedet af parkeringsskiven er ikke af hans parkeringsskive. Der
er ikke og har aldrig været nogen reklame på hans parkeringsskive.
Sagsøger ved ikke, om bilen har været parkeret på den omhandlede
parkeringsplads på det pågældende tidspunkt. Han ved heller ikke, om
parkeringsskiven var sat korrekt.
Sagsøgte er alene i husstanden. Der er kun én person, der med jævne
mellemrum låner bilen. Det er ikke et familiemedlem.
Han har supplerende forklaret, at han efterfølgende har fortalt vidnet F om
den forkerte farve på bilaget fra sagsøger. Det var ikke noget, han fortalte
vidnet om, da han en uge eller to efter den 6. marts 2003 spurgte vidnet, om
denne ville vidne i sagen.
Vidnet, F, forklarede, at han kender sagsøgte fra gaden. De hilser og taler
lidt sammen, når de mødes. De har aldrig besøgt hinanden. En eftermiddag i
marts 2003 talte de sammen på bænken i Brugsen. Vidnet husker ikke datoen.
De havde talt fra kl. ca. 17.00 til kl. ca. 17.30. Vidnet er sikker på, at
de ikke talte længere end til kl. ca. 17.30, da han skulle hjem til sin
hustru, inden hun kom hjem fra arbejde omkring dette tidspunkt.
En uge eller to senere mødte han sagsøgte, der spurgte, om han kunne huske,
at de den pågældende eftermiddag havde talt sammen. Dette kunne vidnet.
Sagsøgte fortalte, at hans bil havde fået en parkeringsbøde og spurgte, om
vidnet ville bevidne, at de havde siddet og talt den pågældende dag. Dette
indvilligede vidnet i. Sagsøgte talte også om, at det var et stort problem
for ham, at der var skrevet en forkert farve på bilen. Han følte sig trådt
på. Vidnet har aldrig set sagsøgtes bil.
Vidnet, M, forklarede, at han er ansat på deltid som parkeringskontrollant
hos sagsøger. Parkeringspladsen på Xgade er en del af hans distrikt. Han
bekræftede, at fotoet fremlagt som bilag 6 er optaget på denne
parkeringsplads.
Han tager altid 4 billeder af bilerne, når det drejer sig om sager med
parkeringsskiven. Forevist bilaget fremlagt som bilag 1 oplyste han nu, at
han havde taget 5 fotos, hvilket fremgår af hans bemærkninger. Den øverste
halvdel af bilaget indeholder resten af girokortet på den del, der sættes på
bilen. På en anden del skriver han sine bemærkninger.
Vidnet kunne huske sagsøgtes bil. Den var mørkegrøn. Han har kun set bilen
denne ene gang.
Sagsøger har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det må anses for
bevist, at føreren af sagsøgtes bil har parkeret bilen på den omhandlede
parkeringsplads uden at sætte parkeringsskiven korrekt. Det er sagsøgte, der
har bevisbyrden for, at det ikke er ham selv, der var fører, idet der er
formodningsregel for, at det er ejeren, der kører i sin bil. Når han ikke
vil oplyse, hvem der har kørt, må formodningsreglen føre til, at han dømmes
til at betale afgiften.
Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det ikke var ham,
der parkerede bilen på den private parkeringsplads. Han bestrider, at det
var hans bil, da farven er angivet forkert. Han bestrider også, at
parkeringsskiven var sat forkert.
Hvis det var hans bil, og hvis det lægges til grund, at parkeringsskiven var
sat forkert, gør han gældende, at han ikke hæfter for parkeringsafgiften, da
det kun er føreren, der hæfter. Sagsøgte var ikke fører. Han har ikke pligt
til at fortælle, hvem der havde lånt bilen.
Rettens begrundelse og resultat:
Sagsøger har ved bevisførelsen ført et tilstrækkeligt bevis for, at det var
sagsøgtes bil, der på det pågældende tidspunkt holdt parkeret på den
omhandlende parkeringsplads. Sagsøger har endvidere ført bevis for, at
parkeringsskiven var sat forkert, så vilkårene for benyttelse af
parkeringspladsen var ikke opfyldt.
Føreren af bilen er herefter forpligtet ud fra aftaleretlige principper til
at betale den parkeringsafgift, sagsøgers parkeringskontrollant med rette
udstedte.
Sagsøgte har ikke ført bevis for, at han ikke førte bilen. Forklaringen
afgivet af vidnet F indeholdt ikke noget sikkert bevis for, at det ikke
kunne være sagsøgte, der førte bilen.
Sagsøgte har bestridt, at han var fører, og sagsøger har omvendt heller ikke
ført noget bevis for, at det var sagsøgte, der var fører.
Sagsøger gør gældende, at der i en sådan situation må være en formodning
for, at det er ejeren, der er fører, når denne er en fysisk person.
Retten finder ikke, at der indenfor aftaleretten generelt er en sådan
formodningsregel. Det er tværtimod således, at det er den, der gør gældende,
at der er indgået en aftale - det være sig også en stiltiende aftale, som i
denne sag - også har bevisbyrden for, hvem aftalen er indgået med.
Når sagsøgte har bestridt at have været fører af bilen, har sagsøger ikke
ført et bevis for, at det var sagsøgte, der indgik aftalen om at overholde
vilkårene for anvendelse af den private parkeringsplads.
Sagsøgte vil herefter være at frifinde.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, Bilejer, frifindes.
Sagsøger, Parkeringsselskabet betaler i sagsomkostninger til sagsøgte 2.000
kr. inden 14 dage.
|