---

Jeg er pt. studerende på Ingegeniørhøjskolen i Århus´s adgangskursus hvor
jeg læser Matematik B+A, Kemi C og Fysik B.
Nu er vi kommet i den situation at vi og vores lærer ikke mener at de af
skolen udarbejdede undervisningsmaterialer er gode nok. Men skolen
insisterer på at bruge dem da de indeholder stof der går ud over gymnasiets
niveauer og dermed bedre forbereder til Ingeniørstudiet. Er dette lovligt ?
Når nu man på skolen siger at undervisningen svarer til Gymnasiets og er
meritgivende i anden sammenhæng også ?

---

Jan Pedersen <msnmaniac@gmail.com> wrote:

> Jeg er pt. studerende på Ingegeniørhøjskolen i Århus´s adgangskursus hvor
> jeg læser Matematik B+A, Kemi C og Fysik B.
> Nu er vi kommet i den situation at vi og vores lærer ikke mener at de af
> skolen udarbejdede undervisningsmaterialer er gode nok. Men skolen
> insisterer på at bruge dem da de indeholder stof der går ud over gymnasiets
> niveauer og dermed bedre forbereder til Ingeniørstudiet. Er dette lovligt ?
> Når nu man på skolen siger at undervisningen svarer til Gymnasiets og er
> meritgivende i anden sammenhæng også ?

Så længe de går /ud over/ hvad der kræves til
studentereksamensniveauerne, kan jeg ikke rigtigt se problemerne.

Hvad består de i øvrigt i? Ligger de på gammelt mat-fys niveau? Eller er
pædagogikken ikke hensigtsmæssig?
--
Per Erik Rønne

---

"Jan Pedersen" wrote ...

> Jeg er pt. studerende på Ingegeniørhøjskolen i Århus´s adgangskursus hvor
> jeg læser Matematik B+A, Kemi C og Fysik B.
> Nu er vi kommet i den situation at vi og vores lærer ikke mener at de af
> skolen udarbejdede undervisningsmaterialer er gode nok. Men skolen
> insisterer på at bruge dem da de indeholder stof der går ud over gymnasiets
> niveauer og dermed bedre forbereder til Ingeniørstudiet. Er dette lovligt ?
> Når nu man på skolen siger at undervisningen svarer til Gymnasiets og er
> meritgivende i anden sammenhæng også ?

Jeg formoder, at når du taler om undervisningsmaterialer, så mener du
bøger og skriftligt materiale. "De af skolen udarbejdede
undevisningsmaterialer" er vel udarbejdet af personer med navne. Det
er lærebøger normalt. Det er ikke så godt, at Ingeniørhøjskolen ikke
betjener sig af alment tilgængelige, velkendte bøger skrevet af
velkendte forfattere. Lærerne på Ingeniørhøjskolen kan godt skrive
dere egne vejledninger, men det bør være som supplement til et alment
anerkendte og anvendte lærebogssæt. Ellers ved man ikke rigtigt, hvor
undervisningen er henne rent fagligt.

Jeg kommer her til at tænke på en af mine kollegaer, en meget dygtig
smede- og maskinarbejder, som for mange år siden blev optaget på
adgangskursus til Københavns Teknikum efter med flying colours at have
bestået optalesesprøven som privatist. Det gik ham også meget godt på
adgangskursus, indtil han i fysik skulle udføre det eksperiment til
illustration af tyngdeaccelerationen, hvor man skyder kugler med
forskellig hastighed vandret ud og så undersøger, hvor langt ude de
lander på et et papirsark med kalkerpapir over.

Den laboratorieopstilling, han havde fået overgivet til at lave
forsøget på, var lavet af en laborantdame sammen med en lærer og var
så dilettantisk opbygget og udformet, at han nægtede at have noget at
gøre med den. Han sagde, at han på et smedeværksted selv kunne lave en
opstilling, der var langt bedre, at det var under hans værdighed som
faglært fra jernindustrien bare at røre ved sådan noget dilettanteri,
at det var et tilbageskridt i hans uddannelse, at han ikke ville
spilde tid på det, men at han i protest ville forlade adgangskurset.
Det gjorde han så - og blev optaget på et statsligt kursus til
studentereksamen lige i nærheden, hvorfra han tog mat-fys
studentereksamen to år senere.

Bent

Bent

---

"Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:9a3bbfb0.0503050735.378afe73@posting.google.com...
> "Jan Pedersen" wrote ...
>
>> Jeg er pt. studerende på Ingegeniørhøjskolen i Århus´s adgangskursus hvor
>> jeg læser Matematik B+A, Kemi C og Fysik B.
>> Nu er vi kommet i den situation at vi og vores lærer ikke mener at de af
>> skolen udarbejdede undervisningsmaterialer er gode nok. Men skolen
>> insisterer på at bruge dem da de indeholder stof der går ud over
>> gymnasiets
>> niveauer og dermed bedre forbereder til Ingeniørstudiet. Er dette lovligt
>> ?
>> Når nu man på skolen siger at undervisningen svarer til Gymnasiets og er
>> meritgivende i anden sammenhæng også ?
>
> Jeg formoder, at når du taler om undervisningsmaterialer, så mener du
> bøger og skriftligt materiale. "De af skolen udarbejdede
> undevisningsmaterialer" er vel udarbejdet af personer med navne. Det
> er lærebøger normalt. Det er ikke så godt, at Ingeniørhøjskolen ikke
> betjener sig af alment tilgængelige, velkendte bøger skrevet af
> velkendte forfattere. Lærerne på Ingeniørhøjskolen kan godt skrive
> dere egne vejledninger, men det bør være som supplement til et alment
> anerkendte og anvendte lærebogssæt. Ellers ved man ikke rigtigt, hvor
> undervisningen er henne rent fagligt.
>
> Jeg kommer her til at tænke på en af mine kollegaer, en meget dygtig
> smede- og maskinarbejder, som for mange år siden blev optaget på
> adgangskursus til Københavns Teknikum efter med flying colours at have
> bestået optalesesprøven som privatist. Det gik ham også meget godt på
> adgangskursus, indtil han i fysik skulle udføre det eksperiment til
> illustration af tyngdeaccelerationen, hvor man skyder kugler med
> forskellig hastighed vandret ud og så undersøger, hvor langt ude de
> lander på et et papirsark med kalkerpapir over.
>
> Den laboratorieopstilling, han havde fået overgivet til at lave
> forsøget på, var lavet af en laborantdame sammen med en lærer og var
> så dilettantisk opbygget og udformet, at han nægtede at have noget at
> gøre med den. Han sagde, at han på et smedeværksted selv kunne lave en
> opstilling, der var langt bedre, at det var under hans værdighed som
> faglært fra jernindustrien bare at røre ved sådan noget dilettanteri,
> at det var et tilbageskridt i hans uddannelse, at han ikke ville
> spilde tid på det, men at han i protest ville forlade adgangskurset.
> Det gjorde han så - og blev optaget på et statsligt kursus til
> studentereksamen lige i nærheden, hvorfra han tog mat-fys
> studentereksamen to år senere.
>
> Bent
Forsøgsopstillingerne er hanske rigtigt meget primitive og flere er lavet af
ingeniørhøjskolens eget smedeværksted.
Idag betjener de fleste gymnasier sig af computer teknologi til målinger på
fysikopstillinger men ikke på ingeniørhøjskolen.

Med hensyn til niveauerne er det jo et problem da man "reklamerer" med at
det er almindeligt gymnasieniveau inden folk starter. Det svarer så til en
given arbejdsmængde. Når man så starter opdager man at niveauet er langt
højere og dermed arbejdsmængden. Arbejdsmængden forøges endvidere kraftigt
af de ubehjælpsomme lærebøger som gør at man må søge sine oplysninger på
nettet istedet og teknisk bibliotek.

Eneste eksistensberetigelse for disse kurser er at de muliggør optagelse
hurtigt for faglærte da man kan bestå de nødvendige fag på kun 12 mdr. Det
ville tage min. 2 år at få en adgangsgivende eksamen på et studenterkursus.

Mht. niveauerne er det kun fagene kemi, fysik og matematik der ligger højere
end de tilsvarende i gymnasiet. Fag som Dansk og engelsk ligger på langt
lavere niveau end C og B som skolen påstår. Og det er et problem hvis folk
får den idé at bruge eksaminerne i anden sammenhæng.

---

"Jan Pedersen" wrote ...

> Forsøgsopstillingerne er hanske rigtigt meget primitive og flere er lavet af
> ingeniørhøjskolens eget smedeværksted.
> Idag betjener de fleste gymnasier sig af computer teknologi til målinger på
> fysikopstillinger men ikke på ingeniørhøjskolen.

Jeg er ikke helt med. Problemet, min smedekollega havde, var, at den
anviste forsøgsopstilling simpelthen var for ringe i mekanisk
henseende og upraktisk og omstændelig at betjene. Han fik usikre
måleresultater. Det hensatte ham næsten i en tilstand af raseri, at
han skulle bruge tid på at sidde og granske resultaterne for at
kassere de fleste af dem. Han var ikke vant til at blive tvunget ud i
dilettanteri og tidsspilde i jernindustrien. Kæøbenhavns Teknikum er
en uddannelsesinstitution for håndværkere, men ved
forsøgsopstillingens opbygning havde der ikke medvirket nogen
metalfaglig medarbejder, kun en laborant og en universitetsstuderende
fysiklærer.

Det virker lidt grinagtigt, at problemer i forbindelse med noget så
banalt som en undersgelse af det frie fald kan medføre studieskift.
Men min smedekollega havde sine principper. Han ville ikke tvinges ud
i dilettanteri.

Jeg er overrasket over at høre, at ingeniørskolen har sit eget
smedeværksted, da ingeniørskolen vel ikke driver forskning og derfor
ikke har brug for specialfremstillet laboratorieudstyr.

Det har man derimod et sted som Danmarks Tekniske Universitet. Men jeg
har ved selvsyn konstateret, at arbejdet med fremstilling af
specialiseret labororatorieudstyr til forskningsarbejde nogle steder
på DTU foregår meget dilettantisk. Civilingeniørerne kan ikke rigtigt
forstå, at man først må gøre sig nogle tanker om udformningen og
virkemåden af de ting, man ønsker at fremstille. At man også må lade
de konstruktive tanker komme til udtryk på sædvanlig metalfaglig måde
ved hjælp af arkiverbare og overdragelige maskintegninger, før man går
i gang med det udførende værkstedsarbejde, fatter de slet ikke, med
mindre de lige er maskiningeniører. Resultatet er, at det arbejde, der
udføres af de metalfaglige medarbejdere rundt omkring på DTU's mange
småværksteder, meget har karakter af kunstnerisk-improvisatorisk
arbejde af uforudsigelig varighed.

Det er vist ikke nødvendigt med computer til at udføre beregningerne,
når det drejer sig om elementær fysik. Man kan fint klare sig med en
lidt avanceret lommeregner.

> Med hensyn til niveauerne er det jo et problem da man "reklamerer" med at
> det er almindeligt gymnasieniveau inden folk starter. Det svarer så til en
> given arbejdsmængde. Når man så starter opdager man at niveauet er langt
> højere og dermed arbejdsmængden. Arbejdsmængden forøges endvidere kraftigt
> af de ubehjælpsomme lærebøger som gør at man må søge sine oplysninger på
> nettet istedet og teknisk bibliotek.

Jeg er tilbøjelig til at tvivle på, at niveauet i matematik på
ingeniørskolens adgangskursus ligger over niveauet i gymnasiets
matematiske afdeling. Jeg ved, at det var lavere, dengang for mange år
siden, da min smedekollega gik på adgangskursus. I gymnassiet brugte
de Kristensen og Rindungs meget anerkendte lærebogssæt. På
adgangskursus brugte de en anden gymnasiematematikbog, som var lidt
mindre teoretisk. Men det var dengang kun ca. 13% af en årgang kom i
gymnasiet. Nu kommer ca. 33% procent i gymnasiet, så det kan godt
være, at niveauet i gymnasiets matematikundervisning er faldet siden
da, således at teknikums adgangskursus er på højde med gymnasiet eller
måske endda højere.


> Eneste eksistensberetigelse for disse kurser er at de muliggør optagelse
> hurtigt for faglærte da man kan bestå de nødvendige fag på kun 12 mdr. Det
> ville tage min. 2 år at få en adgangsgivende eksamen på et studenterkursus.

Adgangskursets eksistensberettigelse kunne forøges ved at lade det
være adgangsgivende til nogle andre højere uddannelser også.


> Mht. niveauerne er det kun fagene kemi, fysik og matematik der ligger højere
> end de tilsvarende i gymnasiet.

Jeg er ikke sikker på det, jfr. ovenfor.


> Fag som Dansk og engelsk ligger på langt
> lavere niveau end C og B som skolen påstår. Og det er et problem hvis folk
> får den idé at bruge eksaminerne i anden sammenhæng.

Da jeg tog mat-fys studentereksamen, bestod danskundervisningen stort
set kun i, at vi læste en hel masse littertur. Desuden skrev vi nogle
stile. Der var ikke nogen nævneværdig undervisning i dansk
retskrivning. I engelsk læste vi nogle engelske short stories. Desuden
skrev vi alt i alt én A4-side på engelsk, hvor vi besvarede et
spørgsmål vedrørende en af historierne.

Jeg synes, I må forlange, at adgangskursus bruger gængse,
standardiserede gymnasielærebøger og -opgavesamlinger i matematik,
fysik og kemi og ikke forsøger at køre sit eget uafhængige løb. Hvis
lærerne har lyst til det, kan de lave nogle supplerende, forklarende
og eksemplificerende kompendier el.lign.

I bør interessere jer for, at adgangskursus er kompatibelt med
gymnasiet.

Bent

---

"Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:9a3bbfb0.0503111403.452eced3@posting.google.com...
> "Jan Pedersen" wrote ...
>
>> Forsøgsopstillingerne er hanske rigtigt meget primitive og flere er lavet
>> af
>> ingeniørhøjskolens eget smedeværksted.
>> Idag betjener de fleste gymnasier sig af computer teknologi til målinger
>> på
>> fysikopstillinger men ikke på ingeniørhøjskolen.
>
> Jeg er ikke helt med. Problemet, min smedekollega havde, var, at den
> anviste forsøgsopstilling simpelthen var for ringe i mekanisk
> henseende og upraktisk og omstændelig at betjene. Han fik usikre
> måleresultater. Det hensatte ham næsten i en tilstand af raseri, at
> han skulle bruge tid på at sidde og granske resultaterne for at
> kassere de fleste af dem. Han var ikke vant til at blive tvunget ud i
> dilettanteri og tidsspilde i jernindustrien. Kæøbenhavns Teknikum er
> en uddannelsesinstitution for håndværkere, men ved
> forsøgsopstillingens opbygning havde der ikke medvirket nogen
> metalfaglig medarbejder, kun en laborant og en universitetsstuderende
> fysiklærer.
>
> Det virker lidt grinagtigt, at problemer i forbindelse med noget så
> banalt som en undersgelse af det frie fald kan medføre studieskift.
> Men min smedekollega havde sine principper. Han ville ikke tvinges ud
> i dilettanteri.
>
> Jeg er overrasket over at høre, at ingeniørskolen har sit eget
> smedeværksted, da ingeniørskolen vel ikke driver forskning og derfor
> ikke har brug for specialfremstillet laboratorieudstyr.
>
> Det har man derimod et sted som Danmarks Tekniske Universitet. Men jeg
> har ved selvsyn konstateret, at arbejdet med fremstilling af
> specialiseret labororatorieudstyr til forskningsarbejde nogle steder
> på DTU foregår meget dilettantisk. Civilingeniørerne kan ikke rigtigt
> forstå, at man først må gøre sig nogle tanker om udformningen og
> virkemåden af de ting, man ønsker at fremstille. At man også må lade
> de konstruktive tanker komme til udtryk på sædvanlig metalfaglig måde
> ved hjælp af arkiverbare og overdragelige maskintegninger, før man går
> i gang med det udførende værkstedsarbejde, fatter de slet ikke, med
> mindre de lige er maskiningeniører. Resultatet er, at det arbejde, der
> udføres af de metalfaglige medarbejdere rundt omkring på DTU's mange
> småværksteder, meget har karakter af kunstnerisk-improvisatorisk
> arbejde af uforudsigelig varighed.
>
> Det er vist ikke nødvendigt med computer til at udføre beregningerne,
> når det drejer sig om elementær fysik. Man kan fint klare sig med en
> lidt avanceret lommeregner.
>
>> Med hensyn til niveauerne er det jo et problem da man "reklamerer" med at
>> det er almindeligt gymnasieniveau inden folk starter. Det svarer så til
>> en
>> given arbejdsmængde. Når man så starter opdager man at niveauet er langt
>> højere og dermed arbejdsmængden. Arbejdsmængden forøges endvidere
>> kraftigt
>> af de ubehjælpsomme lærebøger som gør at man må søge sine oplysninger på
>> nettet istedet og teknisk bibliotek.
>
> Jeg er tilbøjelig til at tvivle på, at niveauet i matematik på
> ingeniørskolens adgangskursus ligger over niveauet i gymnasiets
> matematiske afdeling. Jeg ved, at det var lavere, dengang for mange år
> siden, da min smedekollega gik på adgangskursus. I gymnassiet brugte
> de Kristensen og Rindungs meget anerkendte lærebogssæt. På
> adgangskursus brugte de en anden gymnasiematematikbog, som var lidt
> mindre teoretisk. Men det var dengang kun ca. 13% af en årgang kom i
> gymnasiet. Nu kommer ca. 33% procent i gymnasiet, så det kan godt
> være, at niveauet i gymnasiets matematikundervisning er faldet siden
> da, således at teknikums adgangskursus er på højde med gymnasiet eller
> måske endda højere.
>
>
>> Eneste eksistensberetigelse for disse kurser er at de muliggør optagelse
>> hurtigt for faglærte da man kan bestå de nødvendige fag på kun 12 mdr.
>> Det
>> ville tage min. 2 år at få en adgangsgivende eksamen på et
>> studenterkursus.
>
> Adgangskursets eksistensberettigelse kunne forøges ved at lade det
> være adgangsgivende til nogle andre højere uddannelser også.
>
>
>> Mht. niveauerne er det kun fagene kemi, fysik og matematik der ligger
>> højere
>> end de tilsvarende i gymnasiet.
>
> Jeg er ikke sikker på det, jfr. ovenfor.
>
>
>> Fag som Dansk og engelsk ligger på langt
>> lavere niveau end C og B som skolen påstår. Og det er et problem hvis
>> folk
>> får den idé at bruge eksaminerne i anden sammenhæng.
>
> Da jeg tog mat-fys studentereksamen, bestod danskundervisningen stort
> set kun i, at vi læste en hel masse littertur. Desuden skrev vi nogle
> stile. Der var ikke nogen nævneværdig undervisning i dansk
> retskrivning. I engelsk læste vi nogle engelske short stories. Desuden
> skrev vi alt i alt én A4-side på engelsk, hvor vi besvarede et
> spørgsmål vedrørende en af historierne.
>
> Jeg synes, I må forlange, at adgangskursus bruger gængse,
> standardiserede gymnasielærebøger og -opgavesamlinger i matematik,
> fysik og kemi og ikke forsøger at køre sit eget uafhængige løb. Hvis
> lærerne har lyst til det, kan de lave nogle supplerende, forklarende
> og eksemplificerende kompendier el.lign.
>
> I bør interessere jer for, at adgangskursus er kompatibelt med
> gymnasiet.

Jo Ingeniørhøjskolen har skam eget smedeværksted (med en smed :) ) og jo der
drives forskning - der uddannes jo phD studerende og cand.scientér /
cand.polytér.

Og jo niveauet er højere , man har derfor lavet sine egne bøger på
Ingeniørhøjskolen i Århus undtagen i Kemi da dette pt. ikke prioriteres
særligt højt.
Og jeg giver dig ret i at materialerne bør være de standardiserede fra
gymnasiet. Specielt i fysik har vi kæmpe problemer da en af skolens
fysiklærere har eneret på
at levere materialer. Han har en høj status pga, ancinitet og ingen tør
derfor ændre i boglisterne. Jeg har valgt at tage konsekvensen og forlade
adgangskursus
lige så snart jeg har bestået Matematik B og Kemi C (Juni 2005). Herefter
tager jeg matematik A og Fysik B på VUC Århus.