---

Hej NG.

Havde en lidt uheldig oplevelse der resulterede i at både jeg og min
bærbare computer blev overhældt sodavand (Pepsi Max).

Årsagen til dette var en fil som jeg havde lagt i et delt bibliotek som
opretter en masse .txt filer med bogstavet 'n' i.
Da personen opdager dette farer han ind i samme lokale som jeg sidder i,
overfalder min sidekammerat med tre voldsomme slag (dog ikke voldsomme
nok til at efterlade mærker eller skader) hvorefter jeg markerer at det
er mig der er skyld i dette. Dette resulterer så i at han straks langer
mig en ligeledes og derefter tager min pepsi og hælder ud over mig og
min bærbare computer.

Hvis min bærbare nu går i stykker af dette (intet tyder dog på det
endnu) hvordan er mine muligheder så for at få dette erstattet? Da jeg
endnu ikke har nået at tegne indbosforsikring (dumt, ja, men ikke desto
mindre ikke emnet her) mener jeg ikke at hans indbosforsikring kan dække
mit tab?

Tak for de svar der kommer.
--
Dan Storm

http://err0r.dk
storm@err0r.dk

PGP Public key på http://err0r.dk/pubring.pkr

>>> husk på; en ekspert er en person der har begået alle fejl mulige
inden for et bestemt område

---

Han er erstatningsansvarlig ud fra de almindelige erstatningsretlige
regler. Hvis omstændighederne er som du beskriver (og det kan bevises,
hvilket umiddelbart ikke synes vanskeligt), skulle du uden problemer
kunne få erstatning uanset om du eller han er forsikret eller ej.
Forsikringen spiller kun ind hvis skaden er sket ved simpel uagtsomhed
(EAL § 19, stk. 2 e.c.), hvilket man i det beskrevne tilfælde ikke just
kan sige den den er.

Med andre ord skal han selv punge ud, uanset om hans eller din
forsikring dækker.

En anden historie er den virus (eller hvad den form for hærværk kan
betegnes som) du selv har lagt ind på en anden computer, men det er som
udgangspunkt ikke af relevans for dit krav mod ham.

Mvh,
BPF

Dan Storm wrote:
> Hej NG.
>
> Havde en lidt uheldig oplevelse der resulterede i at både jeg og min
> bærbare computer blev overhældt sodavand (Pepsi Max).
>
> Årsagen til dette var en fil som jeg havde lagt i et delt bibliotek som
> opretter en masse .txt filer med bogstavet 'n' i.
> Da personen opdager dette farer han ind i samme lokale som jeg sidder i,
> overfalder min sidekammerat med tre voldsomme slag (dog ikke voldsomme
> nok til at efterlade mærker eller skader) hvorefter jeg markerer at det
> er mig der er skyld i dette. Dette resulterer så i at han straks langer
> mig en ligeledes og derefter tager min pepsi og hælder ud over mig og
> min bærbare computer.
>
> Hvis min bærbare nu går i stykker af dette (intet tyder dog på det
> endnu) hvordan er mine muligheder så for at få dette erstattet? Da jeg
> endnu ikke har nået at tegne indbosforsikring (dumt, ja, men ikke desto
> mindre ikke emnet her) mener jeg ikke at hans indbosforsikring kan dække
> mit tab?
>
> Tak for de svar der kommer.

---

"BPF" <spam@anonymous.net> skrev i en meddelelse
news:4224bd2d$0$48643$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Han er erstatningsansvarlig ud fra de almindelige erstatningsretlige
> regler. Hvis omstændighederne er som du beskriver (og det kan bevises,
> hvilket umiddelbart ikke synes vanskeligt), skulle du uden problemer kunne
> få erstatning uanset om du eller han er forsikret eller ej.

Egen indbosforsikring dækker som udgangspunkt ikke en sådan skade. Nogle
mennesker har ved køb tegnet ekstraforsikring i form af en All
Risks-dækning. Denne forsikring ville dække skaden.

Skadevolders eventuelle ansvarsforsikring vil ikke på nogen måde blande sig
i dette krav. Naturligvis kan skadevolder være erstatningsansvarlig, men der
er tale om fortsæt - altså en handling gjort helt med vilje og i ond
hensigt - noget sådan er ikke omfatten af en ansvarsforsikring. En
ansvarsforsikring udbetaler erstatning, hvis skaden er forvoldt ved simpel
eller grov uagtsomhed (grovheden kan gradueres), aldrig ved fortsæt. I så
tilfælde skulle forsikringsselskaberne betale for f.eks. hærværk under
hærværeksmandens ansvarsforsikring. Så er der kun privat søgsmål tilbage.
Meld sagen til politiet.

> Forsikringen spiller kun ind hvis skaden er sket ved simpel uagtsomhed
> (EAL § 19, stk. 2 e.c.), hvilket man i det beskrevne tilfælde ikke just
> kan sige den den er.

EAL § 19, stk 2: Handler om regres og tages kun i brug, hvis skadelidte selv
har en forsikring som betaler for skaden. Har skadelidtes egen forsikring
betale for en sådan skade, så kan hans forsikringsselskab, via EAL § 22,
gøre regres gældende. Dette dog kun såfremt skaden er forvoldt forsætligt
eller ved grov uagtsomhed. Det må man sige er tilfælde her.

Hilsen Dorte

---

Dorte & Ole Jansen wrote:
> "BPF" <spam@anonymous.net> skrev i en meddelelse
> news:4224bd2d$0$48643$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
>>Han er erstatningsansvarlig ud fra de almindelige erstatningsretlige
>>regler. Hvis omstændighederne er som du beskriver (og det kan bevises,
>>hvilket umiddelbart ikke synes vanskeligt), skulle du uden problemer kunne
>>få erstatning uanset om du eller han er forsikret eller ej.
>
> Egen indbosforsikring dækker som udgangspunkt ikke en sådan skade. Nogle
> mennesker har ved køb tegnet ekstraforsikring i form af en All
> Risks-dækning. Denne forsikring ville dække skaden.

Det var netop min pointe at han kan få erstatning, uanset om en
forsikring skulle dække eller ej :)

>>Forsikringen spiller kun ind hvis skaden er sket ved simpel uagtsomhed
>>(EAL § 19, stk. 2 e.c.), hvilket man i det beskrevne tilfælde ikke just
>>kan sige den den er.
>
> EAL § 19, stk 2: Handler om regres og tages kun i brug, hvis skadelidte selv
> har en forsikring som betaler for skaden. Har skadelidtes egen forsikring
> betale for en sådan skade, så kan hans forsikringsselskab, via EAL § 22,
> gøre regres gældende. Dette dog kun såfremt skaden er forvoldt forsætligt
> eller ved grov uagtsomhed. Det må man sige er tilfælde her.

EAL § 19, stk. 2 (jf. EAL § 19, stk. 1) handler _også_ om regres. Min
pointe var at skadevolders erstatningsansvar (og ikke blot
forsikringsselskabets regresret) i dette tilfælde, jf. EAL § 19, stk. 2,
kun bortfalder i medfør af EAL § 19, stk. 1, såfremt 1) skaden af dækket
af forsikring og 2) skaden ikke er forvoldt ved grov uagtsomhed eller
forsætligt (de øvrige betingelser i § 19 undtaget). Altså kort sagt, min
pointe var, som jeg også skrev, at en evt. forsikring ikke har nogen
betydning.

Mvh,
BPF

---

>> EAL § 19, stk 2: Handler om regres og tages kun i brug, hvis skadelidte
>> selv har en forsikring som betaler for skaden. Har skadelidtes egen
>> forsikring betale for en sådan skade, så kan hans forsikringsselskab, via
>> EAL § 22, gøre regres gældende. Dette dog kun såfremt skaden er forvoldt
>> forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Det må man sige er tilfælde her.
>
> EAL § 19, stk. 2 (jf. EAL § 19, stk. 1) handler _også_ om regres. Min
> pointe var at skadevolders erstatningsansvar (og ikke blot
> forsikringsselskabets regresret) i dette tilfælde, jf. EAL § 19, stk. 2,
> kun bortfalder i medfør af EAL § 19, stk. 1, såfremt 1) skaden af dækket
> af forsikring og 2) skaden ikke er forvoldt ved grov uagtsomhed eller
> forsætligt (de øvrige betingelser i § 19 undtaget).
Altså kort sagt, min pointe var, som jeg også skrev, at en evt. forsikring
ikke har nogen betydning.

Kære BPF

EAL Kapitel 2 tager ikke stilling til erstatningsansvaret - i dette tilfælde
bedømmes det efter culpa - men handler kun om hvem der sidder tilbage med
regningen.

EAL Kapitel 2 kan kun benyttes når der er 3 parter i en erstatningssag,
nemlig en forsikringstager, en skadevolder og et tingsforsikringsselskab.

Først skal betingelserne i § 22 være opfyldt (denne § "åbner"
forsikringsselskabets regresret). Paragrafen siger, at hvis et
forsikringsselskab har udbetalt erstatning for en tingskade, og der er en
erstatningsansvarlig skadevolder som er skyld i skaden, så indtræder
forsikringsselskabet i skadelidtes ret mod den erstatningsansvarlige. Her
har vi de 3 parter i sagen.

Når § 22 er opfyldt kan man derefter gå til § 19 (men først når der ER
udbetalt erstatning fra et tingsforsikringsselskab). EAL § 19, stk 1, siger
at tingsforsikringsselskabet ikke kan få sine penge tilbage hos skadevolder.
§ 19, stk 2, siger at det kan de godt alligevel under forudsætning af at
skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

(Ved forsætlige forvoldte skader vil en ansvarsforsikring ikke betale, ved
grov uagtsomhed betaler ansvarsforsikringen næsten altid. Er skaden
forsætlig så må tingsforsikringsselskabet gå rettens vej for at få deres
penge hjem. Ved grov uagtsomhed vil tingsforsikringsselskabet hente pengene
hos skadevolders ansvarsforsikring.)

Når der henvises til EAL § 19, så har en eventuel forsikring hele
betydningen. Er der ingen forsikring involveret i sagen så kan disse
paragrafer slet ikke bruges, idet der i så tilfælde kun vil være 2 parter =
skadelidte + skadevolder.

Hilsen Dorte

---

Dorte & Ole Jansen wrote:
> EAL Kapitel 2 tager ikke stilling til erstatningsansvaret <snip>
> men handler kun om hvem der sidder tilbage med regningen.

Nej, erstatningsansvarsloves kapitel 2 handler om erstatningsansvar for
skade, der er dækket af forsikring.

EAL § 19, stk. 1: "I det omfang en skade er dækket af en tingsforsikring
eller en driftstabsforsikring, er der ikke erstatningsansvar."

EAL § 19 omtaler bortfaldet af skadevolderens _erstatningsansvar_ i de
tilfælde hvor en skade er dækket af bl.a. en tingsforsikring.
Udgangspunktet er, at en skadevolder ikke er erstatningsansvarlig, hvis
skaden er dækket dækket af en tingsforsikring (eller for den sags skyld
en drifttabsforsikring) - hertil kommer bl.a. undtagelserne i stk. 2 om
forsæt).

Fra Karnovs kommentarer til EAL § 19, stk. 1 i øvrigt: "Hovedreglen om,
at der ikke er erstatningsansvar for en forsikringsdækket skade, gælder
uanset ansvarsgrundlagets karakter. Ansvaret bortfalder både i forhold
til forsikringsselskabet og i forhold til skadelidte."

> EAL Kapitel 2 kan kun benyttes når der er 3 parter i en erstatningssag,
> nemlig en forsikringstager, en skadevolder og et tingsforsikringsselskab.

Det har jeg heller ikke bestridt. Bortset fra det, så kan kapitel 2
tillige benyttes når der er mere end 3 parter involveret.

> Når der henvises til EAL § 19, så har en eventuel forsikring hele
> betydningen. Er der ingen forsikring involveret i sagen så kan disse
> paragrafer slet ikke bruges, idet der i så tilfælde kun vil være 2 parter =
> skadelidte + skadevolder.

Hvilket netop var min pointe (citat: "Forsikringen spiller kun ind hvis
skaden er sket ved simpel uagtsomhed (EAL § 19, stk. 2 e.c.), hvilket
man i det beskrevne tilfælde ikke just kan sige den den er.") -
erstatningsansvaret bortfalder _ikke_ i medfør af EAL § 19, når enten
1) skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed/forsæt og/eller 2) skaden ikke
er dækket af en forsikring.

Grunden til at jeg oprindeligt i mit svar nævnte EAL § 19 var netop for
at pointere at en evt. forsikring ikke er relevant mht. bortfald af
erstatningsansvaret selvom skaden skulle være dækket af en forsikring,
fordi skaden ikke var forvoldt ved simpel uagtsomhed.

Mvh,
BPF

---

"BPF" <spam@anonymous.net> skrev i en meddelelse
news:4225df10$0$48640$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

Hej BPF

Jeg kan nu se at vi i bund og grund er enige, blot formulerer vi os lidt
forskelligt.

Tak for debatten.

Hilsen Dorte

---

Jeg glemte i øvrigt at bemærke at du kun kan få erstatning for
beviselige økonomiske tab, dvs. udgifter til rensning, forringet værdi,
faktisk skade etc. Mht. slagene, så er det en strafferetlig ting og en
helt anden historie - under alle omstændigheder bør du melde sagen til
politiet hvis du ikke allerede har gjort det.

- BPF

Dan Storm wrote:
> Hej NG.
>
> Havde en lidt uheldig oplevelse der resulterede i at både jeg og min
> bærbare computer blev overhældt sodavand (Pepsi Max).
>
> Årsagen til dette var en fil som jeg havde lagt i et delt bibliotek som
> opretter en masse .txt filer med bogstavet 'n' i.
> Da personen opdager dette farer han ind i samme lokale som jeg sidder i,
> overfalder min sidekammerat med tre voldsomme slag (dog ikke voldsomme
> nok til at efterlade mærker eller skader) hvorefter jeg markerer at det
> er mig der er skyld i dette. Dette resulterer så i at han straks langer
> mig en ligeledes og derefter tager min pepsi og hælder ud over mig og
> min bærbare computer.
>
> Hvis min bærbare nu går i stykker af dette (intet tyder dog på det
> endnu) hvordan er mine muligheder så for at få dette erstattet? Da jeg
> endnu ikke har nået at tegne indbosforsikring (dumt, ja, men ikke desto
> mindre ikke emnet her) mener jeg ikke at hans indbosforsikring kan dække
> mit tab?
>
> Tak for de svar der kommer.

---

> faktisk skade etc. Mht. slagene, så er det en strafferetlig ting og en
> helt anden historie - under alle omstændigheder bør du melde sagen til
> politiet hvis du ikke allerede har gjort det.

En anden sag er vel så skriveren tilgengæld kan blive
anmeldt for hærværk og forsøg på diverse andre ting.
(hacking mv.). Hvis nogen står og begår hærværk på
bibliotekets/bibliotikarens ejendom/ansvar ville det forekomme at
det ikke var i ond hensigt bibliotikaren(?) slog dem, men derimod i
umiddelbar ophidselse/affektion?? (kender ikke juridisk udtryk.)

mvh
Thomas

---

"dk_sz" <dk_sz@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:42279344$0$90272$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> faktisk skade etc. Mht. slagene, så er det en strafferetlig ting og en
>> helt anden historie - under alle omstændigheder bør du melde sagen til
>> politiet hvis du ikke allerede har gjort det.
>
> En anden sag er vel så skriveren tilgengæld kan blive
> anmeldt for hærværk og forsøg på diverse andre ting.
> (hacking mv.). Hvis nogen står og begår hærværk på
> bibliotekets/bibliotikarens ejendom/ansvar ville det forekomme at
> det ikke var i ond hensigt bibliotikaren(?) slog dem, men derimod i
> umiddelbar ophidselse/affektion?? (kender ikke juridisk udtryk.)

Ophidselsen kan kun tælle som argument, hvis der er tale om en handling der
er foretaget som selvforsvar.
Ond hensigt er ikke et begreb fra Straffeloven. Der tales om forsæt, men det
er på gerningen i sig selv (altså var der forsæt til at slå og ramme).

/Per

---

> Ophidselsen kan kun tælle som argument, hvis der er tale om en handling
> der er foretaget som selvforsvar.

Tak for informationen. Hvad med affektion så? Er der forskel på:
* "planlagt angreb"
* begrundet følelsesmæssigt baseret "spontant angreb"?

Hvilke muligheder har domsmænd egentlig for at
påvirke skyldsspørgsmål mv. i den slags sammenhænge?


mvh
Thomas

---

"Dan Storm" <shadyz@_REMOVETHIS_err0r.dk> skrev i en meddelelse
news:4224ab89$0$722$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Havde en lidt uheldig oplevelse der resulterede i at både jeg og min
> bærbare computer blev overhældt sodavand (Pepsi Max).

OT svar - du var heldig at det ikke var en Cola med sukker i, så kunne det
sikkert gå meget værre.


--
venligst
Ralph