---

Dette har måske mere med samliv at gøre, men jeg prøver her:

Sagen om Henriette Kjær fik mig til at tænke på, hvor langt ens grænser går,
når det handler om et alvorligt tillidsbrud, som f.eks. at gå bag ryggen på
hinanden hvad økonomi angår.
Manden i dette tilfælde havde opsnappet regninger og rykkere og fået en dom
i fogedretten, som hun intet anede om. Når anspurgt, løj han om at han havde
betalt osv - dette kostede hende en ministerpost.

Jeg kender et andet par, hvor manden stod for økonomien. En dag, hvor han
var på arbejde, bankede fogeden og låsesmeden på døren og bad hende pakke
sine sager og forlade lejligheden. Hun fandt senere ud af, at manden uden
hendes vidende ikke havde betalt husleje i 6 mdr, og at han vidste præcist
at de ville blive sat ud den dag. Men han sagde ingenting.
De blev separeret, men hun tog ham tilbage efter et halvt års tid og denne
gang havde han ingen rettigheder i forhold til deres økonomi.

Hvor går jeres grænser? Hvis I var Henriette Kjær, ville I så forlade
manden? Er der nogle ting, der er utilgivelige, eller kan man altid "tale om
tingene"?

---

>
> Hvor går jeres grænser? Hvis I var Henriette Kjær, ville I så forlade
> manden? Er der nogle ting, der er utilgivelige, eller kan man altid "tale
> om
> tingene"?
>
>
>

Puh det er svært. Jeg ville blive stik tosset og absolut forlade manden for
en periode. Min søster har faktisk været igennem lidt af det samme. Hun
fandt ud af at at manden havde fået alverdens lån på nettet og pludselig
forstod hun en masse ting om hvorfor banken var efter dem osv.
Hun forlod ham og det har taget en masse med sig, manden er syg i hovedet,
truer hende, sviner hende til og bruger deres fælles datter mod hende, men
det er en helt anden sag.

Hvis min mand/kæreste ikke betalte vores regninger og jeg fandt ud af det
ville jeg blive noget så rasende. Jeg ville skulle have noget tid og måske
jeg en dag ville kunne tilgive.

Mht. Henriette Kjær så kan det jo være at manden bare har påtaget sig
ansvaret så det udadtil ser ud som om hun ikke vidste noget - simpelthen for
at redde hendes stilling. Tja jeg ved det ikke.

Når man ikke betaler sine regninger som aftalt så er det tillidsbrud og det
kan man seriøst ikke tale sig ud af IMO men skal bevises at det er rettet op
på og den slags kan tage lang tid.

Mvh Helle

---

"Helle" <mail@hellenielsen.dk> wrote in message
news:42134785$0$33636$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >
>> Hvor går jeres grænser? Hvis I var Henriette Kjær, ville I så forlade
>> manden? Er der nogle ting, der er utilgivelige, eller kan man altid "tale
>> om
>> tingene"?
>>
>>
>>
>
> Puh det er svært. Jeg ville blive stik tosset og absolut forlade manden
> for en periode.

Ditto her.

Per V.

---

"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:42135a1f$0$285$edfadb0f@dread12.news.tele.dk
> "Helle" <mail@hellenielsen.dk> wrote in message
> news:42134785$0$33636$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>
>>> Hvor går jeres grænser? Hvis I var Henriette Kjær, ville I så
>>> forlade manden? Er der nogle ting, der er utilgivelige, eller kan
>>> man altid "tale om
>>> tingene"?
>>>
>>>
>>>
>>
>> Puh det er svært. Jeg ville blive stik tosset og absolut forlade
>> manden for en periode.
>
> Ditto her.
>
> Per V.

troede ikke du var til mænd.

---

[Mette | Wed, 16 Feb 2005 13:04:02 +0100]

>Manden i dette tilfælde havde opsnappet regninger og rykkere og fået en dom
>i fogedretten, som hun intet anede om. Når anspurgt, løj han om at han havde
>betalt osv - dette kostede hende en ministerpost.

Jeg tror nu nok nærmere at dette var en sag de var lige gode om, men aftalte
at for at forsøge at rede hendes karriere, at han til fulde skulle tage
faldet.

Altså at skjule diverse rykkere, trudsler, opringninger - og gentagne breve
fra fogedretten er praktisk talt umuligt; især når den respektive forhandler
hæver at have talt i telefon med hende.

Et eksempel på hvordan den samme historie kan udlægges på flere måder, da vi
kun har en begrænset tilgang til sandheden.

>Er der nogle ting, der er utilgivelige, eller kan man altid "tale om tingene"?

Hvis man ikke i et parforld kan tale om ABSOLUT ALT, er der allerede dér
noget der halter.

/René

---

In article <d2p61158adfe9j005cekrcr7bunegr0nnv@4ax.com>,
rhjorth@spamcop.net says...
> Altså at skjule diverse rykkere, trudsler, opringninger - og gentagne breve
> fra fogedretten er praktisk talt umuligt;

Hvorfor? Han kommer tidlig hjem, hun kommer sent hjem.

> ...især når den respektive forhandler
> hæver at have talt i telefon med hende.

Hun siger til ham 'nå skylder vi det. Det skal jeg nok få ordnet' siger
så til manden 'du må ordne det' - han siger 'ja skat, naturligvis, jeg
havde bare glemt det' og så tænker hun ikke over resten.

---

I Henriette Kjærs stilling som minister er der en række ting, der gør sager
som denne særlig problematisk:

* De beslutninger, man tager i sit nære forhold, er de vigtigste
beslutninger i ens liv. Hvis ikke man har styr over disse beslutninger, vil
det være yderst vanskeligt at have styr på de - for en selv - mindre vigtige
beslutninger. Desværre er disse - for Henriette Kjær - mindre vigtige
beslutninger nogen, der vedrører en stor gruppe mennesker.

* Henriette Kjær demonstrerer, at hun ikke er i stand til at vælge
ansvarlige folk til væsentlige beslutninger. (Den seneste sag er jo langt
fra den eneste sag, hendes mand har stået for. Han har jo begået omfattende
økonomisk bedrageri, som ikke kan forklares som uheld eller forglemmelser.)

* Hvis ikke Henriette Kjær er opmærksom på sådan noget som to domme hos sin
egen mand, er der nok en række andre forhold i hendes liv og virke, hun
heller ikke er opmærksom på. Det virker dog usandsynligt, at hun ikke viste
det. Hun beskylder jo andre i regeringen for at have talt over sig for at
skade hende, men hvorfor skulle lige netop hendes partifæller vide det bedre
end hende? (Som man siger, så er en delt hemmelighed ikke en hemmelighed.)

* Der er tale om lån af en type, som netop Henriette Kjær har advaret mod.
Når hun eller hendes mand alligevel optager den slags lån, så er det et
udtryk for dårlig integritet, hykleri eller slet og ret dumhed, der bør give
anledning til mistillid - lidt ligesom hvis en læge er på stoffer. (Den
slags viser også noget om forholdet mellem teori og praksis, og evnen til at
omsætte det ene til det andet. Hun mener åbenbart, at vi andre skal gøre,
som hun siger, ikke som hun gør.)

* Som forbrugsminister bør man nok have lidt mere gefühl med forbrug i
forhold til indkomst end Henriette Kjær har udvist. Hun burde have haft
kraftig mistanke om, at noget ikke kunne passe, når hun og hendes mand
anskaffer sager for beløb i den størrelsesorden, det her drejer sig om. Det
virker underligt, hvis ikke hun har været med i beslutningen om f.eks. en ny
sofa, for (og jeg undskylder her en eventuel kønsrollefordeling) kvinder
plejer altså at have et par ord at sige om farver og betræk.

Alt i alt er dette noget, der giver berettiget årsag til at bede Henriette
Kjær forlade sin ministerpost. På det personlige plan må Henriette Kjær
nødvendigvis være opmærksom på, at hendes samlever er vaneforbryder i
bedrageri, og bør således ikke blive overrasket over hans seneste forhold.

Tilbage står, at Henriette Kjær ikke har trukket sig på grund af problemet
selv, men fordi det blev opdaget.

- Corax

---

Ja, jeg ville forlade ham, det er da svigt af tillid så det basker og den
slags kan ende grusomt galt!


"Corax" <amina@blazingangles-nospam.com> skrev i en meddelelse
news:42137c5a$0$283$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>I Henriette Kjærs stilling som minister er der en række ting, der gør sager
>som denne særlig problematisk:
>
> * De beslutninger, man tager i sit nære forhold, er de vigtigste
> beslutninger i ens liv. Hvis ikke man har styr over disse beslutninger,
> vil det være yderst vanskeligt at have styr på de - for en selv - mindre
> vigtige beslutninger. Desværre er disse - for Henriette Kjær - mindre
> vigtige beslutninger nogen, der vedrører en stor gruppe mennesker.
>
> * Henriette Kjær demonstrerer, at hun ikke er i stand til at vælge
> ansvarlige folk til væsentlige beslutninger. (Den seneste sag er jo langt
> fra den eneste sag, hendes mand har stået for. Han har jo begået
> omfattende økonomisk bedrageri, som ikke kan forklares som uheld eller
> forglemmelser.)
>
> * Hvis ikke Henriette Kjær er opmærksom på sådan noget som to domme hos
> sin egen mand, er der nok en række andre forhold i hendes liv og virke,
> hun heller ikke er opmærksom på. Det virker dog usandsynligt, at hun ikke
> viste det. Hun beskylder jo andre i regeringen for at have talt over sig
> for at skade hende, men hvorfor skulle lige netop hendes partifæller vide
> det bedre end hende? (Som man siger, så er en delt hemmelighed ikke en
> hemmelighed.)
>
> * Der er tale om lån af en type, som netop Henriette Kjær har advaret mod.
> Når hun eller hendes mand alligevel optager den slags lån, så er det et
> udtryk for dårlig integritet, hykleri eller slet og ret dumhed, der bør
> give anledning til mistillid - lidt ligesom hvis en læge er på stoffer.
> (Den slags viser også noget om forholdet mellem teori og praksis, og evnen
> til at omsætte det ene til det andet. Hun mener åbenbart, at vi andre skal
> gøre, som hun siger, ikke som hun gør.)
>
> * Som forbrugsminister bør man nok have lidt mere gefühl med forbrug i
> forhold til indkomst end Henriette Kjær har udvist. Hun burde have haft
> kraftig mistanke om, at noget ikke kunne passe, når hun og hendes mand
> anskaffer sager for beløb i den størrelsesorden, det her drejer sig om.
> Det virker underligt, hvis ikke hun har været med i beslutningen om f.eks.
> en ny sofa, for (og jeg undskylder her en eventuel kønsrollefordeling)
> kvinder plejer altså at have et par ord at sige om farver og betræk.
>
> Alt i alt er dette noget, der giver berettiget årsag til at bede Henriette
> Kjær forlade sin ministerpost. På det personlige plan må Henriette Kjær
> nødvendigvis være opmærksom på, at hendes samlever er vaneforbryder i
> bedrageri, og bør således ikke blive overrasket over hans seneste forhold.
>
> Tilbage står, at Henriette Kjær ikke har trukket sig på grund af problemet
> selv, men fordi det blev opdaget.
>
> - Corax
>
>

---

In article <42137c5a$0$283$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
amina@blazingangles-nospam.com says...
> I Henriette Kjærs stilling som minister er der en række ting, der gør sager
> som denne særlig problematisk:
>
> * De beslutninger, man tager i sit nære forhold, er de vigtigste
> beslutninger i ens liv. Hvis ikke man har styr over disse beslutninger, vil
> det være yderst vanskeligt at have styr på de - for en selv - mindre vigtige
> beslutninger. Desværre er disse - for Henriette Kjær - mindre vigtige
> beslutninger nogen, der vedrører en stor gruppe mennesker.

Det tror jeg er lige omvendt - det er sværer at træffer personlige
beslutninger end dem som berører andre man ikke har nogle følelsmæssige
bånd til.

>
> * Henriette Kjær demonstrerer, at hun ikke er i stand til at vælge
> ansvarlige folk til væsentlige beslutninger.

Hun har formentlig "valgt" ham ud fra at hun blev forelsket i ham og nu
elsker ham, ikke fordi han havde gode anbefalinger fra en tidliger chef.


> * Hvis ikke Henriette Kjær er opmærksom på sådan noget som to domme hos sin
> egen mand,

Som aviserne har godtgjort, så kan man sagtens få sådan en dom uden at
vide det fordi de bare sender et brev, som den ene part kan undlade at
vise den anden.

> Hun beskylder jo andre i regeringen for at have talt over sig for at
> skade hende,

Nej. Men hun har offentlig undrer sig over hvordan det lige kom ud nu.

> ... men hvorfor skulle lige netop hendes partifæller vide det bedre
> end hende?

Fordi de har hyret en privat detektiv til at finde snavs?


>
> * Der er tale om lån af en type, som netop Henriette Kjær har advaret mod.
> Når hun eller hendes mand alligevel optager den slags lån, så er det et
> udtryk for dårlig integritet, hykleri eller slet og ret dumhed,

Hos hendes mand som åbenbart ikke hører efter hvad hun siger. På den
anden side er der så åbenbart en stor del af befolknigen som også er
dumme - gad vide om de har stemmret.

> Det
> virker underligt, hvis ikke hun har været med i beslutningen om f.eks. en ny
> sofa, for (og jeg undskylder her en eventuel kønsrollefordeling) kvinder
> plejer altså at have et par ord at sige om farver og betræk.

Det ved vi jo hun har, hun var med ude og vælge dem. Hvorefter manden
siger han nok skal ordne betalingen. Fint siger hun og stoler på den
mand hun elsker i stedet for mistroisk at snage i hvad han går og laver.

> Tilbage står, at Henriette Kjær ikke har trukket sig på grund af problemet
> selv, men fordi det blev opdaget.

Nok nærmere trak hun sig fordi hun ved at smudspressen elsker at
betragte politikere som popstjerner man kan skrive snavs om.

---

Corax wrote:

> * De beslutninger, man tager i sit nære forhold, er de vigtigste
> beslutninger i ens liv. Hvis ikke man har styr over disse beslutninger, vil
> det være yderst vanskeligt at have styr på de - for en selv - mindre vigtige
> beslutninger. Desværre er disse - for Henriette Kjær - mindre vigtige
> beslutninger nogen, der vedrører en stor gruppe mennesker.

De beslutninger, f.eks. Henriette Kjær træffer om sit private liv,
vedrører da strengt taget kun dem, der er involveret i beslutningerne.


> * Der er tale om lån af en type, som netop Henriette Kjær har advaret mod.
> Når hun eller hendes mand alligevel optager den slags lån, så er det et
> udtryk for dårlig integritet, hykleri eller slet og ret dumhed,

Måske - måske ikke... Det kan jo være, hun advarede mod lånene af bitter
erfaring.

> * Som forbrugsminister bør man nok have lidt mere gefühl med forbrug i
> forhold til indkomst end Henriette Kjær har udvist.

Hvorfor? Og hvad fortæller det om medlemmerne af Forbrugerrådet?

Med venlig hilsen
Børge

---

Hej
>
>Sagen om Henriette Kjær fik mig til at tænke på, hvor langt ens grænser går,
>når det handler om et alvorligt tillidsbrud, som f.eks. at gå bag ryggen på
>hinanden hvad økonomi angår.
>Manden i dette tilfælde havde opsnappet regninger og rykkere og fået en dom
>i fogedretten, som hun intet anede om. Når anspurgt, løj han om at han havde
>betalt osv - dette kostede hende en ministerpost.

Det er jo en lidt svær problematik... Men jeg tvivler nu alvorligt på,
at Henriette Kjær kan have været totalt uvidende om, hvad der er
foregået. Man bliver altså ikke indkaldt og dømt i fogedretten i løbet
af en uge eller 2 - det er en lang proces, hvor der først bliver sendt
diverse rykkere osv. Og hvis man kan side sådan en omgang overhørig,
hvilke sager kan hun så misse som minister?
Men selv om hun måske har været uvidende om forløbet, ja så synes jeg
næsten det gør hende endnu mere uegnet til at varetage et job som
minister. For manden/samleveren har jo åbenbart et langt
"synderegister" mht. økonomisk rod/uføre. Og sådan en mand overlader
man altså ikke sin privatøkonomi til, for så er man altså utilgiveligt
naiv og uansvarlig.

>
>Hvor går jeres grænser? Hvis I var Henriette Kjær, ville I så forlade
>manden? Er der nogle ting, der er utilgivelige, eller kan man altid "tale om
>tingene"?

Tja, jeg ville aldrig komme i den situation, hvor jeg ikke havde
føling med min egen økonomi, selv om det er min mand, der står for det
overordnede. Og en mand, der har en årelang historie med rod i
økonomien, diverse konkurser osv. ville aldrig få det mindste ansvar
for min økonomi - ligegyldigt hvor travlt jeg så end havde med min
egen karrierre.
Men HVIS noget lignende skulle ske, tror jeg det var enden på det
forhold...
Men hun har jo tydeligvis valgt ham, på trods af hans uheldige hånd
med økonomiske sager - så mon ikke hun beholder ham?
I øvrigt kan man vel også godt tale om tingene, selv om de er
utilgivelige - og få snakket igennem, hvorfor de ikke kan tilgives...

MVH
Gitte

---

In article <42144362.87593132@news.tele.dk>, gajb@ofir.dk says...
>
> Det er jo en lidt svær problematik... Men jeg tvivler nu alvorligt på,
> at Henriette Kjær kan have været totalt uvidende om, hvad der er
> foregået. Man bliver altså ikke indkaldt og dømt i fogedretten i løbet
> af en uge eller 2 - det er en lang proces, hvor der først bliver sendt
> diverse rykkere osv.

Og hvis man ignorer dem bliver man dømt in absentia.

---

Hej

> Hvor går jeres grænser? Hvis I var Henriette Kjær, ville I så forlade
> manden? Er der nogle ting, der er utilgivelige, eller kan man altid "tale
> om
> tingene"?
>
>
>
Overskriften på dette her er jo rammende. Du taler om tillidsbrud og hvis
nogen går bag om ryggen på mig på den måde, så er det simpelthen bare ud.

Med mindre man høre til den gruppe af mennesker, der gerne vil udnyttes, så
tror jeg, at så vidtrækkende et tillidsbrud som Henriette Kjær har været ude
for meget ofte vil føre til et endeligt brud. Man kan ikke lade være med at
tænke en del over fællesøkonomi og den slags. Men man er jo selv forpligtet
til at holde lidt øje med, hvad der sker omkring en.

Alpha Searcher

---

In article <42133778$0$33695$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
Mette@wamspamnothank.dk says...
> Hvis I var Henriette Kjær, ville I så forlade
> manden?

Hun er for sød til at hænge ud med den taber *G*

---

On Sun, 20 Feb 2005 02:21:41 +0100, PerX ...
<hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote:

>In article <42133778$0$33695$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
>Mette@wamspamnothank.dk says...
>> Hvis I var Henriette Kjær, ville I så forlade
>> manden?
>
>Hun er for sød til at hænge ud med den taber *G*

Han er nok ikke meget værd på ægteskabsmarkedet, hvor kvinder gifter
sig opad sådan en halvfed og nærmest skaldet mand og desuden er han så
falleret at han ikke kan låne nogle steder.

---

Mette wrote:

> Hvor går jeres grænser? Hvis I var Henriette Kjær, ville I så forlade
> manden? Er der nogle ting, der er utilgivelige, eller kan man altid "tale om
> tingene"?

Hvis jeg var Henriette Kjær, ville jeg nok også forlade manden og søge
om skilsmisse.

Det har ikke så meget om, hvorvidt partneren adfærd var utilgivelig. Det
har mere at gøre med, om der er alvorlige konflikter mellem mine ønsker
for livet og partnerens adfærd. En stram kontrol med privatøkonomien kan
næppe forenes med et liv, hvor man sjældent er hjemme, med mindre man er
enlig.

Med venlig hilsen
Børge

---

On Sun, 20 Feb 2005 09:36:51 +0100, Boerge <zxdfawd@asdf> wrote:

>> Hvor går jeres grænser? Hvis I var Henriette Kjær, ville I så forlade
>> manden? Er der nogle ting, der er utilgivelige, eller kan man altid "tale om
>> tingene"?
>
>Hvis jeg var Henriette Kjær, ville jeg nok også forlade manden og søge
>om skilsmisse.

Ikke nok med han kører sig selv i økonomisk sænk. Han trækker også
hende ned. Nu er det hende som må tage lånene da ingen vil låne ham
noget og nu kan hun måske ikke låne så meget da hun er faldet lidt i
graderne :) .

---

> Hvor går jeres grænser? Hvis I var Henriette Kjær, ville I så forlade
> manden? Er der nogle ting, der er utilgivelige, eller kan man altid "tale
om
> tingene"?

Henriette Kjær er på ingen måde blevet ført bag lyset af sin mand. Hun har
hele tiden været vidende om alt. Hun har selv optaget en stor del af de lån
der nu er skyld i
Deres uføre, da hendes mand ikke længere kan optage lån.
Hun er en hykler, der bare prøver at redde hendes politiske karriere !

Mvh
Mikkel

---

In article <4218639f$0$267$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, dur@ikke.dk
says...
> > Hvor går jeres grænser? Hvis I var Henriette Kjær, ville I så forlade
> > manden? Er der nogle ting, der er utilgivelige, eller kan man altid "tale
> om
> > tingene"?
>
> Henriette Kjær er på ingen måde blevet ført bag lyset af sin mand. Hun har
> hele tiden været vidende om alt. Hun har selv optaget en stor del af de lån
> der nu er skyld i
> Deres uføre, da hendes mand ikke længere kan optage lån.
> Hun er en hykler, der bare prøver at redde hendes politiske karriere !

"sin" politiske karriere.

Og dit bevis for det? Nå nej, det har du selvfølgelig ikke.