Bertel Lund Hansen wrote:
> Hvad nu hvis man for 7 måneder siden har indbetalt 10'000 kr.?
> Kan de så bare score gevinsten, eller har de pligt til at
> udbetale pengene?
De skal - så vidt jeg kan se - udbetale restværdien.
> Må de modregne et gebyr for at de har haft nummeret aktiveret i
> de 7 måneder?
Hvis der er aftalt en løbende afgift - f.eks. et minimumsforbrug, vil
det jo være trukket som ethvert andet forbrug.
Det er kun restværdien, der skal udbetales. Der må desuden beregnes
et "rimeligt" gebyr for selve udbetalingen.
Baggrund: Teleselskaberne har fået dispensation fra
betalingsmiddelloven - bortset fra § 9 stk. 2 samt §§ 11 og 12 jvf.
http://www.forbrug.dk/erhverv/love-og-regler/forbrugerlove/betalingsmiddellov/sager/teleselskabernes-dispensation-fra-betalingsmiddelloven-2003/
§ 9 stk. 2 (som de altså _ikke_ har dispensation fra) siger: "For
forudbetalte betalingsmidler kan brugeren opsige aftalen efter
gyldighedsperiodens udløb og, såfremt krav fremsættes inden 1 år efter
udløb, få udbetalt en eventuel restværdi. Udstederen kan kræve et gebyr
for refusionen. Gebyret må ikke overstige, hvad der under hensyn til
udstederens omkostninger ved refusionen og omstændighederne i øvrigt er
rimeligt."
M.v.h.
Jonathan
--
Er din e-mail vigtig? Er du træt af virus og spam i mailen?
Virus-scanning og spam-filtrering på alle mail-konti. På redundant
mail-setup med daglig backup.
http://www.jsp-hotel.dk/