/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Prob. m. tilbagebetaling af depositum
Fra : Martin Jensen


Dato : 13-01-05 11:29

Hejsa gruppe,

Jeg står i samme situation som er forekommet en del gange før her i
gruppen. Jeg står med en udlejer som ikke har tilbagebetalt depositum.

Jeg synede i fællesskab med udlejer lejemålet før udflyttelsesdagen den
første december og modtog flytteopgørelse d. 14 december der
indberegnede vand og varme, hvoraf det fremgår at jeg skal have
13.385,02 kroner retur. Der er altså tale om at varmeregnskabet er
afsluttet og at udlejers 14 dages frist til at gøre yderligere krav
gældene mod mig er overskredet. Så vidt jeg kan se er der altså tale om
at jeg skal have det fulde beløb 3.385,02 kroner retur da vores interne
afregning er afsluttet.

Nu er sagen dog således at udlejer ikke er videre hjælpsom i denne
tilbagebetalingssituation: de seneste 3 dage har han ikke svaret på
opkald og ikke har ringet tilbage, på trods af talrige telefonsvarer
beskeder. Før dette var det åbenbart bankens skyld og før det var det en
eller anden persons skyld. Han har i snart 3 uger forhalet det gang på
gang. Det får mig til at konkludere, at han enten ikke har tænkt sig at
udbetale vores penge eller at han bare ikke har taget sig sammen til
det. Jeg har som resultat deraf en smule behov for at presse ham lidt.

1) Når det ikke fremgår af vores kontrakt hvornår pengene skal tilbage
betales, findes der så lovbestemte frister? eller skal jeg læne mig op
af lejelovens § 34, stk. 1, 2. pkt. hvor det fremgår, at "Beløbet
henstår til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved fraflytning.". Hvis
det er lejeloven der er gældene skal jeg have mine penge nu eller?

2) Nu er sagen således at jeg har hørt fra ejerforeningen som han ejer
lejligheden i, at han også skylder dem penge og har gjort det i over eet
år. Jeg har altså ingen grund til at tro at han har intentioner om at
udbetale mig mit depositum uden en smule pres. Så vidt som jeg kan læse
ud af andre poster i arkiverne kan jeg skrive til huslejenævnet og bede
dem om at pålægge udlejeren at tilbagebetale mit depositum?

3) Vil en eventuel afgørelse i huslejenævnet være gældende som en dom
ved en domstol?

4) Hvis huslejenævnet pålægger ham at tilbagebetale mit depositum og han
stadigvæk ikke hoster op med pengene; hvad kan jeg så gøre - kan jeg
eksempelvis sende den store onde fogede efter ham, kan jeg pålægge
renter på beløbet og sende rykkere der koster 100 kroner stykket i gebyr?
   
Det er kommet mig for øre igennem tredjepart, at udlejer halvvejs inde i
vores lejeperiode flyttede ejerskabet og forpligtelser fra det ene ApS
til det andet ApS. Han lod efter sigende det første ApS krakke. Han
undlod på dette tidspunkt at orientere os om skiftet (og han anerkendte
første dette 3 måneder senere i en telefonsamtale adspurgt herom),
efterfølgende har vi modtaget flytteopgørelsen udsendt på det nye firmas
brevpapir.

5) Har udlejer ikke pligt til skrifteligt at oplyse lejere om
overdragelse af kontrakten? både i henhold til lejeloven og i henhold
til anden lovgivning?

6) Vil en eventuel fodfejl på dette område, give mig nogen som helst
mulighed for at gå efter ham som person? - (nej, jeg mener ikke at sende
rockerne efter ham, men sådan mere rent juridisk).


På forhånd tak til enhver der har holdt ud hele vejen igennem denne
post! - hvis I yderligere skulle være i stand til at svare/henvise mig
til relevante paragraffer vil jeg være taknemmelig.

Mvh

/Martin

 
 
Bettina Hansen (13-01-2005)
Kommentar
Fra : Bettina Hansen


Dato : 13-01-05 12:02

Hej Martin

Du står i nogenlunde samme situation som jeg stod i for en måned siden...

I første omgang bør du skrive et brev til din udlejer hvor du giver ham
en frist på 10 dage til at betale og hvor du skriver at hvis han ikke
betaler inden 10 dage går sagen til inkasso med yderligere omkostninger
for ham til følge...

Forhåbentlig betaler han eller også reagerer han ikke - hvis han hverken
betaler eller reagerer lader du bare en advokat køre sagen som en
inkassosag...

Vores udlejer reagerede desværre - han rejste en masse modkrav mod os
(1½ måned efter at han havde godkendt lejligheden uden kommentarer var
der pludselig en masse ting galt og vi blev pålagt "tillægshusleje" og
"strafhusleje" på ca. 60.000 kr *suk* plus "det løse"). Så i stedet for
at han skyldte os ca. 30.000 kr mente han at vi skyldte ham ca. 40.000
kr *suk* Det er heldigvis så langt ude at sagen er åbenlys ;) Han har
godkendt lejligheden uden kommentarer, rejst sine krav en måned for sent
og opfundet begreber som "tillægshusleje" og "strafhusleje" som der ikke
er hjemmel til at pålægge en lejer... Vores advokat grinede faktisk da
hun hørte det ;) Sagen er nu overgået til vores advokat så vi ikke selv
skal spilde mere tid på det... Så vores udlejer modtager snart en
stævning ;)

Jeg håber og tror at din sag kommer til at køre nemmere end vores... De
fleste udlejere kender godt lejeloven og ved godt hvornår "løbet er kørt".

Mvh Bettina

--
http://chin.dk
http://sponsorbarn.info




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408952
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste