Da det åbentbart er svært for flere, at finde og læse loven om
betalingsmidler, bringes den her. Og ja: Det er måske ligeså meget "støj"
som alle de OT-indlæg der efterhånden har været omkring denne lov, men
alternativet er måske at søge oprettet dk.snik-snak.dankortgebyr eller
lignende.
Eller sagt mere direkte: Kvalificerede juridiske svar om emnet søges.
PH
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Loven gælder for de i stk. 2 nævnte betalingsmidler, der udbydes eller
kan benyttes her i landet.
Stk. 2. Ved betalingsmidler forstås i denne lov følgende midler, i det
omfang de kan benyttes til at erhverve varer eller tjenesteydelser,
foranledige overførsel af beløb, hæve penge eller foretage andre
betalingstransaktioner:
1) Hævekort og betalingskort, som er knyttet til bestemte brugere.
2) Andre fysiske legitimationsmidler, som er knyttet til bestemte brugere,
og som er beregnet til elektronisk aflæsning.
3) Koder og biometriske værdier, som er beregnet til at legitimere brugeren.
4) Elektronisk registrerede fordringer, som udsteder er forpligtet til at
indfri på brugers anmodning.
Stk. 3. Ved forudbetalte betalingsmidler forstås i denne lov betalingsmidler
som nævnt i stk. 2, der tillige er
1) elektroniske penge, jf. § 308, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
eller
2) betalingsmidler, som brugeren kun kan anvende, i det omfang der forud for
anvendelsen af betalingsmidlet er sket indbetaling af midler, som ikke er
registreret på en konto, der tilhører brugeren, eller hvor brugeren
vederlagsfrit har modtaget en sådan værdi eller har fået forhøjet
betalingsmidlets værdi.
Stk. 4. Loven gælder ikke for betalingsmidler, der udelukkende udbydes til
erhvervsdrivende, hvis udsteder godtgør, at brugeren i tilslutningsaftalen
har forpligtet sig til udelukkende at anvende betalingsmidlet
erhvervsmæssigt, og udstederen ikke efterfølgende accepterer, at
betalingsmidlet anvendes på anden måde.
Stk. 5. Betalingsmidler, som udbydes med henblik på såvel erhvervsmæssig som
ikke-erhvervsmæssig anvendelse, er omfattet af loven. Bestemmelserne i §§ 7
og 9-13 gælder dog ikke i forholdet mellem udstederen og den enkelte bruger,
hvis udsteder godtgør, at brugeren i tilslutningsaftalen har forpligtet sig
til udelukkende at anvende betalingsmidlet erhvervsmæssigt. Hvis brugeren i
strid med en sådan aftale anvender betalingsmidlet ikke-erhvervsmæssigt,
gælder de nævnte bestemmelser dog alligevel, hvis udsteder vidste eller
burde vide, at betalingsmidlet anvendes på en uberettiget måde.
Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at et betalingsmiddel
helt eller delvis undtages fra lovens bestemmelser.
Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at §§ 13 og 14 ikke
finder anvendelse på internationale betalingsmidler.
Stk. 8. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
visse typer betalingsmidler helt eller delvis undtages fra lovens
bestemmelser. Økonomi- og erhvervsministeren kan samtidig fastsætte
supplerende regler for sådanne betalingsmidler.
§ 2. Lovens § 11 og § 14, stk. 1-3, gælder ikke for forudbetalte
betalingsmidler, jf. § 1, stk. 3. Bestemmelserne i § 11 gælder dog for
forudbetalte betalingsmidler, hvis betalingsmidlets værdi kan overstige
3.000 kr., eller hvis der er mulighed for en automatisk genopladning af
betalingsmidlet for brugers regning.
Stk. 2. For betalingsmidler, der kun kan anvendes til kontanthævninger hos
udstederen, gælder kun §§ 11-13.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan, i det omfang det betinges af
prisudviklingen, ændre beløbsangivelsen i stk. 1.
Kapitel 2
Definitioner
§ 3. Ved bruger forstås den, der indgår aftale med udsteder om brug af et
betalingsmiddel, eller den, der i forhold til udsteder er retmæssig bruger
af et forudbetalt betalingsmiddel.
Stk. 2. Ved udsteder forstås den, som brugeren indgår aftale med om
udstedelse eller anvendelse af et betalingsmiddel.
Stk. 3. Ved indløser forstås den, som indgår aftale med betalingsmodtageren
om tilslutning til betalingssystemet.
Stk. 4. Ved betalingsmodtager forstås den, hos hvem brugeren kan anvende
betalingsmidlet til at erhverve varer eller tjenesteydelser, foranledige
overførsel af beløb eller foretage andre betalingstransaktioner.
Stk. 5. Ved fysisk handel forstås afvikling af en betalingstransaktion, der
forudsætter fysisk tilstedeværelse af bruger og betalingsmodtager.
Kapitel 3
Generalklausul
§ 4. Lovens formål er at sikre, at betalingsmidler, der er omfattet af denne
lov, er sikre og velfungerende.
Stk. 2. Et betalingssystem skal indrettes og virke således, at der sikres
brugerne gennemsigtighed, frivillighed, beskyttelse mod misbrug samt
fortrolighed om brugerens anvendelse af betalingsmidlet. Der skal løbende
træffes de juridiske, organisatoriske, driftsmæssige, tekniske og
sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som er nødvendige for, at der er tale om
et sikkert og velfungerende betalingssystem.
Stk. 3. Forbrugerombudsmanden skal ved forhandling søge forholdene ændret,
hvis betalingssystemet ikke lever op til de krav, der er stillet i stk. 1 og
2, herunder
1) at fornødne kontrol-, sikkerheds- og korrektionsprocedurer ikke er
etableret
2) at en udsteders, indløsers eller betalingsmodtagers
forretningsbetingelser eller praksis over for brugeren eller en anden part
ensidigt tilgodeser egne interesser eller i øvrigt er urimelige, eller
3) at der sker overtrædelse af denne lov eller bestemmelser, som er fastsat
i medfør heraf.
Kapitel 4
Forretningssted, anmeldelse og oplysningspligt
§ 5. Udstedere skal have forretningssted her i landet, medmindre andet er
hjemlet i EU-aftale, anden international aftale eller følger af regler
fastsat af økonomi- og erhvervsministeren.
§ 6. Udstedere skal anmeldes til Forbrugerombudsmanden. Et betalingsmiddel
må ikke udstedes, før anmeldelse er sket.
Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om udsteders navn,
forretningssted og selskabsform samt det i § 7 nævnte informationsmateriale.
Stk. 3. Ændringer i anmeldte forhold skal anmeldes inden 8 dage efter, at
ændringen er sket.
Stk. 4. Udbyder flere udstedere samme betalingsmiddel, og anvender de i
væsentligt omfang samme forretningsbetingelser, kan Forbrugerombudsmanden
tillade eller påbyde fælles anmeldelse.
§ 7. Udsteder skal i forbindelse med indgåelse af aftalen om adgang til at
anvende et betalingsmiddel med brugeren stille informationsmateriale til
rådighed for denne. Materialet skal i et let og forståeligt sprog sætte
brugeren i stand til at anvende betalingsmidlet på en sikker og
hensigtsmæssig måde og oplyse om typiske omkostninger ved anvendelse af
betalingsmidlet. Materialet skal særligt gøre opmærksom på de
sikkerhedsmæssige krav, som brugeren skal efterleve, samt hvilket ansvar
brugeren kan ifalde ved tredjemands misbrug af betalingsmidlet.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke oplysninger informationsmaterialet skal indeholde.
Kapitel 5
Oplysninger efter en transaktion
§ 8. Brugeren har krav på kvittering ved enhver transaktion, som iværksættes
med betalingsmidlet, medmindre brugeren på anden måde har let adgang til
oplysninger om, hvorvidt og hvornår den pågældende transaktion er
gennemført.
Kapitel 6
Opsigelses- og refusionsret
§ 9. Bruger kan uden varsel opsige aftalen med udsteder om tilslutning til
betalingssystemet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For forudbetalte betalingsmidler kan brugeren opsige aftalen efter
gyldighedsperiodens udløb og, såfremt krav fremsættes inden 1 år efter
udløb, få udbetalt en eventuel restværdi. Udstederen kan kræve et gebyr for
refusionen. Gebyret må ikke overstige, hvad der under hensyn til udstederens
omkostninger ved refusionen og omstændighederne i øvrigt er rimeligt.
Stk. 3. Betalingsmodtager kan uden varsel opsige aftalen med indløser om
tilslutning til betalingssystemet. Bestemmelsen i 1. pkt. kan dog fraviges
ved aftale, hvis indløseren som følge af særlige ønsker fra en
betalingsmodtager leverer individuelt tilpasset udstyr eller ydelser.
Kapitel 7
Betalingsmodtagers pligt til at modtage kontant betaling
§ 10. Betalingsmodtager er forpligtet til at modtage kontant betaling, hvis
betalingsmodtageren modtager betalingsmidler, der er omfattet af denne lov.
Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke ved fjernsalg eller ved
betalingstransaktioner i ubemandede selvbetjeningsmiljøer.
Kapitel 8
Hæftelses- og ansvarsregler
§ 11. Udsteder hæfter i forhold til brugeren for tab som følge af andres
uberettigede anvendelse af et betalingsmiddel, medmindre andet følger af
stk. 2-6. Brugeren hæfter kun efter stk. 2-6, hvis transaktionen er korrekt
registreret og bogført.
Stk. 2. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 3 eller 6, hæfter
brugeren med op til 1.200 kr. for tab som følge af andres uberettigede
anvendelse af betalingsmidlet, hvis den til betalingsmidlet hørende
personlige, hemmelige kode er anvendt.
Stk. 3. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 6, hæfter brugeren
med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af
betalingsmidlet, hvis udsteder godtgør, at den til betalingsmidlet hørende
personlige, hemmelige kode har været anvendt, og
1) at brugeren har undladt at underrette udsteder snarest muligt efter at
have fået kendskab til, at koden er kommet til den uberettigedes kendskab,
2) at brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den uberettigede
anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 6, eller
3) at brugeren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede
anvendelse.
Stk. 4. Brugeren hæfter med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres
uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, når betalingsmidlet har været
aflæst fysisk eller elektronisk og den uberettigede i tilknytning hertil har
anvendt en falsk underskrift og udsteder godtgør,
1) at brugeren eller nogen, som brugeren har overladt betalingsmidlet til,
har undladt at underrette udsteder snarest muligt efter at have fået
kendskab til, at betalingsmidlet er bortkommet, eller
2) at brugeren eller nogen, som brugeren har overladt betalingsmidlet til,
ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.
Stk. 5. Hæfter brugeren efter såvel stk. 3 som 4, kan brugerens samlede
hæftelse ikke overstige 8.000 kr.
Stk. 6. Brugeren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge
af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, når den til
betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt og udsteder
godtgør, at brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den
uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor
brugeren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.
Stk. 7. Uanset stk. 2-6 hæfter udsteder for uberettiget anvendelse, der
finder sted, efter at udsteder har fået underretning om, at betalingsmidlet
er bortkommet, at en uberettiget person har fået kendskab til koden, eller
at brugeren af andre grunde ønsker betalingsmidlet spærret. Udsteder skal
give brugeren mulighed for når som helst at meddele, at betalingsmidlet skal
spærres, og skal snarest over for brugeren skriftligt eller på anden
bevissikker måde bekræfte, at udstederen har modtaget en sådan underretning.
Bekræftelsen skal angive tidspunktet for underretningen.
Stk. 8. Uanset stk. 2-6 hæfter udsteder tillige, hvis betalingsmodtager
vidste eller burde vide, at der forelå en uberettiget anvendelse af
betalingsmidlet. Uanset stk. 2 er udsteder endvidere ansvarlig, hvis et
betalingskort er blevet anvendt svigagtigt i forbindelse med en aftale om
fjernsalg.
Stk. 9. Økonomi- og erhvervsministeren kan, i det omfang det betinges af
prisudviklingen, ændre beløbsangivelserne i stk. 2-5.
§ 12. En udsteder er ansvarlig for tab hos brugeren, som skyldes
fejlregistrering eller konteringsfejl, selv om fejlen er hændelig. Har
brugeren fået meddelelse om, at betalingstransaktionen er anerkendt, er
udsteder endvidere ansvarlig for tab hos brugeren, som skyldes, at den
pågældende betalingstransaktion ikke gennemføres eller gennemføres
mangelfuldt. Bestemmelsen i 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis
udstederen godtgør, at udsteder ikke har haft mulighed for at gennemføre
betalingstransaktionen og dette skyldes ekstraordinært indgribende
omstændigheder, som udstederen ikke har nogen indflydelse på, og som
udstederen ikke burde have taget i betragtning, da brugeren modtog den i 2.
pkt. nævnte meddelelse. Har brugeren forsætligt eller groft uagtsomt
medvirket til fejlen, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.
Stk. 2. Er betaling udeblevet eller forsinket under omstændigheder som nævnt
i stk. 1, 1. og 2. pkt., kan misligholdelsesbeføjelser ikke af den grund
gøres gældende over for brugeren, bortset fra krav på rente. Er der sket
træk på brugerens konto eller på et forudbetalt betalingsmiddel, anses
betaling for sket med frigørende virkning for brugeren.
Stk. 3. Indløser er ansvarlig for tab hos betalingsmodtager, som skyldes
fejlregistrering eller konteringsfejl, selv om fejlen er hændelig. Indløser
er dog ikke ansvarlig for tab, som er en følge af forhold hos
betalingsmodtageren.
Stk. 4. Erstatter udsteder efter stk. 1 tab hos brugeren som følge af
forhold hos betalingsmodtager eller indløser, kan udsteder kræve
erstatningen betalt af henholdsvis betalingsmodtager eller indløser.
Erstatter indløser efter stk. 3 tab hos betalingsmodtager som følge af
forhold hos udsteder, kan indløser kræve erstatningen betalt af udsteder.
Stk. 5. Udsteder og indløser har bevisbyrden for, at et tab ikke skyldes de
i stk. 1 og 3 nævnte forhold.
Kapitel 9
Registrering og CPR-nummer
§ 13. Lov om behandling af personoplysninger finder anvendelse med de
ændringer, der følger af denne paragraf og af regler udstedt i medfør af §
1, stk. 8.
Stk. 2. Udstederen skal sikre, at brugerens CPR-nummer på et betalingsmiddel
ikke må kunne aflæses fysisk eller elektronisk af andre end udstederen.
Stk. 3. Der må kun ske behandling af oplysninger om, hvor brugerne har
anvendt deres betalingsmidler, og hvad de har købt, når det
1) er nødvendigt til gennemførelse eller korrektion af
betalingstransaktioner eller andre funktioner, som udstederen har knyttet
til betalingsmidlet,
2) er nødvendigt til retshåndhævelse eller for at hindre misbrug eller
3) er hjemlet ved anden lovgivning.
Stk. 4. Der må endvidere ske behandling af oplysninger om, hvor brugerne har
anvendt deres betalingsmidler, når
1) det er nødvendigt for udstederens rådgivning af en bruger med henblik på
en hensigtsmæssig anvendelse af betalingsmidler, og når de oplysninger, der
frembringes, alene angår, hvilke typer betalingstransaktioner brugeren
foretager, eller
2) behandlingen er nødvendig for udstederens tilpasning af
betalingssystemer, således at disse er sikre, effektive og tidssvarende, og
der ikke frembringes oplysninger på enkeltbrugerniveau.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan i forskningsøjemed fravige stk.
3.
Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Datatilsynet fastsætte regler om behandling i udlandet af de i stk. 3 nævnte
oplysninger.
Kapitel 10
Dækning af udsteders og indløsers omkostninger samt forbud mod visse vilkår
i indløsningsaftaler
§ 14. Indløser kan til dækning af omkostninger til driften af
betalingssystemet pålægge betalingsmodtager et gebyr på 0,50 kr. pr.
betalingstransaktion i den fysiske handel, hvis betalingstransaktionen sker
ved fysisk anvendelse af et betalingsmiddel forsynet med chip omfattet af §
1, stk. 2, nr. 1, samtidig med at brugeren anvender underskrift eller
personlig, hemmelig kode eller tilsvarende sikker identifikation, jf. dog
stk. 2 og 4.
Stk. 2. Indløser kan til dækning af omkostninger til driften af
betalingssystemet pålægge betalingsmodtager et gebyr på 0,75 kr. pr.
betalingstransaktion i den fysiske handel, hvis betalingstransaktionen sker
ved fysisk anvendelse af et betalingsmiddel, der er
1) forsynet med chip,
2) udstedt til personer under 18 år,
3) undergivet saldokontrol og
4) omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, samtidig med at brugeren anvender
underskrift eller personlig, hemmelig kode eller tilsvarende sikker
identifikation, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Der kan ikke pålægges betalingsmodtager gebyr for
betalingstransaktioner i fysisk handel, hvor der betales med et
betalingsmiddel, der alene er magnetstribebaseret og ikke forsynet med chip,
og som er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, samtidig med at brugeren anvender
underskrift eller personlig, hemmelig kode eller tilsvarende sikker
identifikation.
Stk. 4. Uanset stk. 1 og 2 kan der inden for et kalenderår ikke pålægges
betalingsmodtager gebyr for de første 5.000 betalingstransaktioner, der
afvikles med et dankort, der er forsynet med chip. Indløser kan dog
foreløbigt opkræve gebyr for de transaktioner, der er nævnt i 1. pkt.,
såfremt det for meget opkrævede gebyr efterfølgende tilbagebetales. Økonomi-
og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at 1. pkt. ikke
finder anvendelse, f.eks. hvis betalingsmodtager er en kapitalkæde.
Stk. 5. Opkræver udsteder gebyr fra bruger for brugerens anvendelse af et
betalingsmiddel, skal gebyret fastsættes uafhængigt af betalingsmodtagers
forhold.
Stk. 6. Betalingsmodtager kan opkræve gebyr for betalingstransaktionen hos
bruger, når bruger betaler med et betalingsmiddel. Gebyrets størrelse må
ikke overstige betalingsmodtagers gebyr for betalingstransaktionen til
indløser. Uanset at betalingsmodtager ikke skal betale gebyr for de første
5.000 betalingstransaktioner, jf. stk. 4, kan bruger dog opkræves gebyr
herfor.
Stk. 7. Betalingsmodtager må ikke opkræve højere gebyr hos bruger for
afviklingen af betalingstransaktioner med et betalingsmiddel end for
afviklingen af betalingstransaktioner med andre betalingsmidler. Undlader
betalingsmodtager at opkræve gebyr, jf. stk. 1 og 2, hos bruger for
afviklingen af en betalingstransaktion med et betalingsmiddel, skal
betalingsmodtager ligeledes undlade at opkræve sådanne gebyrer hos bruger
for afviklingen af en betalingstransaktion med andre betalingsmidler.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kun skal gælde nærmere bestemte
betalingskort.
Stk. 8. Opkræver betalingsmodtager gebyr hos bruger for anvendelse af et
betalingsmiddel, skal betalingsmodtager forud for aftalens indgåelse på
tydelig måde oplyse bruger om, hvilke gebyrer der kræves.
§ 15. Ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af
betalingstransaktioner må der ikke anvendes urimelige priser og avancer. Ved
urimelige priser og avancer forstås priser og avancer, der er højere, end
hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.
Stk. 2. (Ophævet)
§ 16. Indløser må ikke betinge en betalingsmodtagers tilslutning til et
betalingssystem af, at betalingsmodtageren samtidig skal acceptere andre
betalingsmidler, som omfattet af denne lov.
Kapitel 11
Lovens fravigelighed og administration
§ 17. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, § 8, § 9, stk. 1 og 2, § 11, § 12, stk.
1, 2 og 5, og § 14, stk. 5 og 6 kan ikke ved forudgående aftale fraviges til
skade for brugeren.
Stk. 2. § 9, stk. 3, § 12, stk. 3 og 4, og § 14, stk. 1-6 kan ikke ved
forudgående aftale fraviges til skade for betalingsmodtager.
Stk. 3. Ved regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan det bestemmes,
at der ikke ved forudgående aftale kan ske fravigelse af regler til skade
for brugeren.
§ 18. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse
af denne lov eller bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf, jf. dog §
21.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan kræve alle oplysninger, som findes
nødvendige for Forbrugerombudsmandens virksomhed, herunder til afgørelse af,
om et forhold falder ind under denne lovs bestemmelser.
Stk. 3. Kan en ændring som nævnt i § 4, stk. 3, ikke ske ved forhandling,
kan Forbrugerombudsmanden udstede påbud herom. Et påbud skal uden unødigt
ophold af Forbrugerombudsmanden indbringes for domstolene, hvis den, mod
hvem påbudet retter sig, gør indsigelse.
Stk. 4. Forbrugerombudsmanden kan betjene sig af særligt sagkyndige, i det
omfang det findes fornødent. Hvad særligt sagkyndige og deres medhjælpere
erfarer gennem deres virksomhed for Forbrugerombudsmanden, skal betragtes
som fortroligt.
Stk. 5. Forinden Forbrugerombudsmanden træffer afgørelse om forhold
vedrørende sikkerhedsmæssige eller edb-tekniske aspekter i betalingssystemer
inden for pengeinstitutsektoren, skal der indhentes en udtalelse fra
Finanstilsynet.
Stk. 6. Forbrugerombudsmandens afgørelser efter denne lov kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Retten kan bestemme, at indbringelse af et påbud for domstolene har
opsættende virkning.
Stk. 8. Datatilsynet varetager efter bestemmelser i § 64 i lov om behandling
af personoplysninger i samråd med Forbrugerombudsmanden samarbejdet med
udenlandske myndigheder.
§ 19. Borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af denne lov er af
væsentlig betydning, og hvor Forbrugerombudsmanden er part, anlægges ved Sø-
og Handelsretten i København, medmindre parterne vedtager andet.
Stk. 2. Straffesager om overtrædelse af denne lov behandles ved Sø- og
Handelsretten i København, hvis nærmere kendskab til betalingsmidler, der
omfattes af loven, skønnes at være af væsentlig betydning for sagens
afgørelse. I øvrigt gælder reglerne i retsplejelovens kapitel 63. Endvidere
finder reglerne i retsplejelovens § 105, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I sager, der efter stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., anlægges ved Sø- og
Handelsretten i København, finder reglerne i retsplejelovens § 9 a, stk. 8,
2. pkt., og § 94, stk. 1, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 20. Omkostninger ved administration af denne lov pålignes anmeldte
udstedere i forhold til betalingssystemets omsætning.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
gebyrets fastsættelse og om Forbrugerombudsmandens og Konkurrencestyrelsens
opkrævning heraf.
Stk. 3. Der tillægges gebyrerne udpantningsret.
§ 21. Konkurrencestyrelsen fører tilsyn med §§ 14-16. Konkurrencestyrelsen
kan udstede de fornødne påbud til opfyldelse af §§ 14-16, herunder påbud om,
1) at angivne priser og avancer ikke må overskrides, eller
2) at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte
kalkulationsregler.
Stk. 2. Konkurrencestyrelsen kan kræve alle oplysninger, herunder
regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer
og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for dens virksomhed
eller til afgørelse af, om et forhold er omfattet af §§ 14-16.
Stk. 3. Konkurrencestyrelsens afgørelser efter § 21, stk. 1 kan indbringes
for Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 20 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Klager efter stk. 3 kan indbringes af
1) den, afgørelsen retter sig til, eller
2) den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen.
Stk. 5. Klager over afgørelser efter stk. 3 kan af Konkurrencestyrelsen
eller Konkurrenceankenævnet tillægges opsættende virkning.
Stk. 6. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for sager efter stk.
1. Dog finder § 4, stk. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen tilsvarende
anvendelse på sager efter stk. 1.
Stk. 7. Konkurrencestyrelsens afgørelser efter stk. 1, kan offentliggøres,
jf. dog stk. 8.
Stk. 8. Ved offentliggørelse efter stk. 7 kan oplysninger om tekniske
forhold, herunder forskning, produktionsmåder, produkter samt drifts- og
forretningshemmeligheder, ikke offentliggøres, for så vidt det er af
væsentlig økonomisk betydning for den person eller den virksomhed,
oplysningen angår. Endvidere kan oplysninger om enkelte kunders forhold i
virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, ikke offentliggøres.
Stk. 9. Økonomi- og erhvervsministeren afgiver hvert andet år en rapport om
forholdene på betalingskortmarkedet til Folketinget. Konkurrencestyrelsen
varetager sekretariatsfunktionen for ministeren i forbindelse med
udarbejdelse af rapporten.
§ 21 a. Undlader nogen at give de oplysninger, som Konkurrencestyrelsen kan
kræve efter denne lov, eller at efterkomme et påbud meddelt i medfør af
denne lov, kan Konkurrencestyrelsen som tvangsmiddel pålægge den pågældende
daglige eller ugentlige bøder, der kan inddrives ved udpantning.
Kapitel 12
Straf og rettighedsfrakendelse
§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der
1) overtræder § 5, § 6, stk. 1-3, § 7, stk. 1, § 13, stk. 2-4, § 14 eller §
16,
2) undlader at efterkomme påbud udstedt efter § 6, stk. 4, § 18, stk. 3,
eller § 21, stk. 1, 2. pkt.
3) undlader at meddele oplysninger, som afkræves efter § 18, stk. 2, eller §
21, stk. 2,
4) i forhold, der er omfattet af § 21, stk. 1, afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger til Konkurrencestyrelsen eller Konkurrenceankenævnet
eller fortier forhold af betydning for den pågældende sag, eller i forhold,
der i øvrigt er omfattet af loven, meddeler Forbrugerombudsmanden urigtige
eller vildledende oplysninger.
Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 8, og § 7, stk.
2, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser
i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Forældelsesfristen for ansvar efter stk. 1 er 5 år, for så vidt
angår overtrædelse af bestemmelserne om opkrævning af gebyrer efter § 14,
undladelse af at efterkomme påbud efter § 21, stk. 1, 2. pkt., og undladelse
af at afgive oplysninger samt afgivelse af urigtige oplysninger efter § 21,
stk. 2.
§ 23. Den, der driver virksomhed med betalingsmidler eller medvirker hertil,
kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at drive den
pågældende virksomhed eller til at drive den under visse former eller til at
medvirke hertil, såfremt det udviste forhold begrunder nærliggende fare for
misbrug ved udøvelse af virksomheden. Straffelovens § 79, stk. 3 og 4,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Påstand om frakendelse efter stk. 1 nedlægges af anklagemyndigheden
efter anmodning fra Forbrugerombudsmanden.
Stk. 3. Er virksomheden tillige under tilsyn af Finanstilsynet, kan
Forbrugerombudsmanden først anmode anklagemyndigheden om at nedlægge påstand
om frakendelse efter stk. 1, når Forbrugerombudsmanden har anmodet
Finanstilsynet om at træffe de fornødne foranstaltninger til at bringe de i
stk. 1 nævnte forhold til ophør og en sådan anmodning ikke har bragt de
nævnte forhold til ophør.
Stk. 4. Den, der driver virksomhed, hvortil retten er frakendt ham i medfør
af stk. 1, eller som i sin virksomhed lader nogen, som er frakendt retten
hertil, medvirke ved virksomhed som nævnt i stk. 1, straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 131. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og revisionsbestemmelser
§ 24. Loven træder i kraft den 1. juli 2000 3) .
Lov nr. 502 af 7. juni 2001 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 37
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2. Udstedere af elektroniske penge, der ved lovens ikrafttræden har
tilladelse til at drive virksomhed som udstedere af forudbetalte
betalingskort, og som opfylder denne lovs bestemmelser, kan drive virksomhed
som udstedere af elektroniske penge.
Lov nr. 459 af 10. juni 2003 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2003, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1-3, 5-6 og 11-13, træder dog først i kraft den 1. januar
2005.
Stk. 3. § 2 træder i kraft den 1. januar 2010.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Konkurrencestyrelsen, den 20. december 2004
|