/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Den klassiske: "hvad falder hurtigst til j~
Fra : Thomas


Dato : 20-01-05 15:23

Hej med jer kloge hoveder.

Nu må jeg altså have bekræftet noget jeg har tænkt på siden gymnasietiden
(ca. 2år siden)

Hvis DU sad inde hos Peter kær, i Hvem vil være millionær, og skulle svare
på det sidste spørgsmål til 1 million kroner.

Spørgsmålet lyder noget i retning af:

Hvis der ikke tages højde for vindmodstanden. Falder alt ting så lige
hurtigt til jorden uanset hvilken masse tingen har?
A: Ja eller B: Nej

Hvis jeg var blevet spurgt i børnehaven ville jeg ha svaret nej! var jeg
blevet spurgt i folkeskolen ville mit svar være ja.
men ville jeg blive spurgt lige nu så ville jeg svare NEJ!

Hvad er jeres svar??? og begrundelse for svaret!!!

For ikke at påvirke jeres opfattelse/svar, vil jeg vente med at komme med
min begrundelse!!

Mvh Thomas



 
 
Bertel Lund Hansen (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 20-01-05 15:48

Thomas skrev:

> Hvis DU sad inde hos Peter kær, i Hvem vil være millionær, og skulle svare
> på det sidste spørgsmål til 1 million kroner.

> Spørgsmålet lyder noget i retning af:

> Hvis der ikke tages højde for vindmodstanden. Falder alt ting så lige
> hurtigt til jorden uanset hvilken masse tingen har?
> A: Ja eller B: Nej

Kan man senere få ret i HVVM hvis man kan forklare at deres facit
er forkert?

Hvis ikke, vil jeg svare ja.

Hvis man kan, vil jeg svare nej.

> Hvad er jeres svar??? og begrundelse for svaret!!!

Wbeqra geæxxre yvtr xensgvtg v orttr trafgnaqr, zra qra ghatr
trafgnaq geæxxre xensgvtrer v wbeqra - ra zvxebfxbcvfx sbefxry,
zra qra re qre.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   Fiduso: http://fiduso.dk/

Thomas (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Thomas


Dato : 20-01-05 15:55


> Kan man senere få ret i HVVM hvis man kan forklare at deres facit
> er forkert?

Arhh mon ikke, man skal vel bare brokke sig til DR og Ekstra Bladet!

> Hvis ikke, vil jeg svare ja.
>
> Hvis man kan, vil jeg svare nej.
>
>> Hvad er jeres svar??? og begrundelse for svaret!!!
>
> Wbeqra geæxxre yvtr xensgvtg v orttr trafgnaqr, zra qra ghatr
> trafgnaq geæxxre xensgvtrer v wbeqra - ra zvxebfxbcvfx sbefxry,
> zra qra re qre.

Come on, det må du kunne gøre bedre!



Lars Jørgensen (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Lars Jørgensen


Dato : 20-01-05 16:22

Thomas wrote:

>> Wbeqra geæxxre yvtr xensgvtg v orttr trafgnaqr, zra qra ghatr
>> trafgnaq geæxxre xensgvtrer v wbeqra - ra zvxebfxbcvfx sbefxry,
>> zra qra re qre.
>
> Come on, det må du kunne gøre bedre!

Det er ROT13. Det skal bare lige "dekodes"
http://www.microsoft.com/windowsxp/home/using/productdoc/en/news_unscramble_messages.asp

--
Ziu. Ynef

Martin Jørgensen (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 20-01-05 20:02

Thomas wrote:
-snip-

>>Wbeqra geæxxre yvtr xensgvtg v orttr trafgnaqr, zra qra ghatr
>>trafgnaq geæxxre xensgvtrer v wbeqra - ra zvxebfxbcvfx sbefxry,
>>zra qra re qre.
>
>
> Come on, det må du kunne gøre bedre!

Bertel er en supernørd, som tror at alle åbenbart kan læse ROT13... Jeg
vidste fra starten af at det nok var sådan noget nørderi han var ude i :
Nemlig at at han ikke tager hensyn til alle de mange som ikke let kan
afkode ROT13.

Jeg havde engang en newsreader som direkte kunne gøre det... Men ikke
længere. Der er ikke særligt meget pointe i at kode beskeder i ROT13 og
sende dem til en news-server.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Jens Axel Søgaard (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard


Dato : 20-01-05 22:22

Martin Jørgensen wrote:

> Bertel er en supernørd, som tror at alle åbenbart kan læse ROT13... Jeg
> vidste fra starten af at det nok var sådan noget nørderi han var ude i :
> Nemlig at at han ikke tager hensyn til alle de mange som ikke let kan
> afkode ROT13.

Årh come on. Rot13 var kendt på ruder konges tid.

Men du/I har nok misset, at det er en høfligheds ting.
Ved at rot13-kode svaret har Bertel givet andre mulighed
for fornøjelsen ved selv at svare på quiz-spørgsmålet uden
at kende svaret på forhånd. Sådan har man gjort alle dage
på her på usenet.

--
Jens Axel Søgaard


Martin Jørgensen (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 21-01-05 16:46

Jens Axel Søgaard wrote:
> Martin Jørgensen wrote:
>
>> Bertel er en supernørd, som tror at alle åbenbart kan læse ROT13...
>> Jeg vidste fra starten af at det nok var sådan noget nørderi han var
>> ude i : Nemlig at at han ikke tager hensyn til alle de mange som ikke
>> let kan afkode ROT13.
>
>
> Årh come on. Rot13 var kendt på ruder konges tid.

Og hvad så? Hvem har spurgt om hvor længe rot13 har været kendt?

> Men du/I har nok misset, at det er en høfligheds ting.

Næh. Jeg vidste godt på forhånd at det var rot13. Det er let at gætte
sig til. Der er ikke meget høfligt over at afskære folk fra at læse
noget, som også for mange folk er besværligt at afkode.

> Ved at rot13-kode svaret har Bertel givet andre mulighed
> for fornøjelsen ved selv at svare på quiz-spørgsmålet uden
> at kende svaret på forhånd. Sådan har man gjort alle dage

Næ, supernørden har afskåret flere fra at forstå hvad der blev skrevet i
stedet for bare at indsætte tomme linjer og henvise til at svaret står
længere nede hvis man vil læse det.

> på her på usenet.

Næ. For at bruge dine egne ord: Du har nok misset at mange på usenet
indsætter tomme linjeskift (f.eks. svaret på en quiz) indtil svaret
kommer. Det kan alle læse.

Så en anden gang, så prøv lige at fald lidt ned på jorden med det der:
"Sådan har man gjort alle dage på her på usenet", som endda indeholder
en sproglig fejl.

Jeg kender udmærket usenet og har været her flere år, så du kan desværre
ikke lære mig noget nyt hvis det er det du tror. Men jeg kan læse at jeg
godt kan lære dig noget nyt.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Herluf Holdt, 3140 (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 21-01-05 17:17

Martin Jørgensen skrev:
> Jens Axel Søgaard wrote:
>> Martin Jørgensen wrote:
>>> Bertel er en supernørd, [...]

BUUUUHH!



ML-78 (21-01-2005)
Kommentar
Fra : ML-78


Dato : 21-01-05 17:56

Herluf Holdt, 3140 skrev:

> >>> Bertel er en supernørd, [...]
>
> BUUUUHH!

Okay Herluf, du er også en supernørd.

Er du glad nu?


ML-78


Herluf Holdt, 3140 (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 21-01-05 18:30

ML-78 skrev:
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>>>>> Bertel er en supernørd, [...]
>> BUUUUHH!

> Okay Herluf, du er også en supernørd.
> Er du glad nu?

Nej. Ingen nørd. Jeg er kun en superamatør.

--
'rluf :·)


Jens Axel Søgaard (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard


Dato : 21-01-05 23:34

Martin Jørgensen wrote:
> Jens Axel Søgaard wrote:
>> Martin Jørgensen wrote:

>>> Bertel er en supernørd, som tror at alle åbenbart kan læse ROT13...
>>> Jeg vidste fra starten af at det nok var sådan noget nørderi han var
>>> ude i : Nemlig at at han ikke tager hensyn til alle de mange som ikke
>>> let kan afkode ROT13.

>> Årh come on. Rot13 var kendt på ruder konges tid.

>> Ved at rot13-kode svaret har Bertel givet andre mulighed
>> for fornøjelsen ved selv at svare på quiz-spørgsmålet uden
>> at kende svaret på forhånd.
...
> Jeg kender udmærket usenet og har været her flere år,

Det gør vel nærmest værre

Der var to konkrete ting i dit afsnit, der stødte mig.

Den største anstødssten var, at du skrev, at Bertel ikke viste hensyn.
Som jeg forklarer er det netop for at vise hensyn, at man bruger rot13.
Jeg kan så forstå, at du er af en anden mening, men det ændrer ikke
på intentionerne.

Den anden, mindre ting var, at du brugte ordet "supernørd". Bruger man
et sådant ord, bør man som gammel på usenet ikke blive overrasket
over at få et svar med "Årh come on.". Men at du i anden omgang bliver
ved med at omtale Bertel som "supernørden" finder jeg uhøfligt.

Men lad det nu ligge, så vi kan komme tilbage til at brokke os
over off-topic-indlæg i denne gruppe.


--
Jens Axel Søgaard


ML-78 (20-01-2005)
Kommentar
Fra : ML-78


Dato : 20-01-05 17:13

Bertel Lund Hansen skrev:

> > Hvad er jeres svar??? og begrundelse for svaret!!!
>
> Wbeqra geæxxre yvtr xensgvtg v orttr trafgnaqr, zra qra ghatr
> trafgnaq geæxxre xensgvtrer v wbeqra - ra zvxebfxbcvfx sbefxry,
> zra qra re qre.

Dekrypteret:

> Jorden trækker lige kraftigt i begge genstande,

Den tunge genstand mærker en større kraft end den lette. F = mg.

> men den tunge
> genstand trækker kraftigere i jorden - en mikroskopisk forskel,
> men den er der.

Mikroskopisk forskel? Kræfterne er proportionelle med genstandenes
masser.


ML-78


Rudi Stegen (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Rudi Stegen


Dato : 20-01-05 17:57

Hej ML-78, du skrev i dk.videnskab:

>> men den tunge genstand trækker kraftigere i jorden - en
>> mikroskopisk forskel, men den er der.
>
> Mikroskopisk forskel? Kræfterne er proportionelle med genstandenes
> masser.

Ja, men det skal være en ret tung genstand, hvis den skal have mere end
mikroskopisk masse relativt til jordens.

--
Hygge fra Århus - Rudi

ML-78 (20-01-2005)
Kommentar
Fra : ML-78


Dato : 20-01-05 19:01

Rudi Stegen skrev:

> > Mikroskopisk forskel? Kræfterne er proportionelle med genstandenes
> > masser.
>
> Ja, men det skal være en ret tung genstand, hvis den skal have mere
end
> mikroskopisk masse relativt til jordens.

Ja, men det var heller ikke det der blev sagt.


ML-78


Thomas (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Thomas


Dato : 20-01-05 22:50


>
>> Jorden trækker lige kraftigt i begge genstande,
>
> Den tunge genstand mærker en større kraft end den lette. F = mg.
>
>> men den tunge
>> genstand trækker kraftigere i jorden - en mikroskopisk forskel,
>> men den er der.
>
> Mikroskopisk forskel? Kræfterne er proportionelle med genstandenes
> masser.

Nu påstår du, at lige meget hvor vi er i rummet, at en genstand kun kan
"falde" med én bestemt tyndeacc. fordi kræfterne er proportionelle med
genstandenes masser?
Og det holder jo ingen steder!

To genstande der kun bliver påvirket af hinandens tyndefelt, deres acc. mod
hinanden vil blive bestemt af deres indbyrdes tyndeacc.

Mvh Thomas



Henry Vest (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Henry Vest


Dato : 20-01-05 20:44

Bertel Lund Hansen skrev:

1:
> Jorden trækker lige kraftigt i begge genstande,

2:
> men den tunge
> genstand trækker kraftigere i jorden

Hvis begge påstande er rigtige, så gælder Newtons 3. lov ikke. Påstand 1 er
forkert, 2 er rigtig.


--
Henry Vest


Per Abrahamsen (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 21-01-05 09:42

"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> writes:

> Bertel Lund Hansen skrev:
>
>> > Hvad er jeres svar??? og begrundelse for svaret!!!
>>
>> Wbeqra geæxxre yvtr xensgvtg v orttr trafgnaqr, zra qra ghatr
>> trafgnaq geæxxre xensgvtrer v wbeqra - ra zvxebfxbcvfx sbefxry,
>> zra qra re qre.
>
> Dekrypteret:
>
>> Jorden trækker lige kraftigt i begge genstande,
>
> Den tunge genstand mærker en større kraft end den lette. F = mg.

Lige kraftigt relativt til genstandenes masse.

>> men den tunge
>> genstand trækker kraftigere i jorden - en mikroskopisk forskel,
>> men den er der.
>
> Mikroskopisk forskel? Kræfterne er proportionelle med genstandenes
> masser.

"Microskopisk" relativt til de kræfter der er nødvendige for at give
en målelig påvirkning af jordens masse.


ML-78 (21-01-2005)
Kommentar
Fra : ML-78


Dato : 21-01-05 14:13

Per Abrahamsen skrev:

> > Den tunge genstand mærker en større kraft end den lette. F = mg.
>
> Lige kraftigt relativt til genstandenes masse.

Joh, men hvorfor skal denne relation blandes ind i sagen? Den var
hverken en del af spørgsmålet eller Bertels svar.

> > Mikroskopisk forskel? Kræfterne er proportionelle med genstandenes
> > masser.
>
> "Microskopisk" relativt til de kræfter der er nødvendige for at give
> en målelig påvirkning af jordens masse.

Hvorffor skal Jordens masse påvirkes?


ML-78


Henning Makholm (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 21-01-05 16:33

Scripsit "ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk>

> Hvorffor skal Jordens masse påvirkes?

Bertels svar gik ud på at nok falder blyet og fjeren lige hurtigt ned
mod Jorden, men Jorden falder hurtigere op mod blyet end mod fjeren,
hvis man udfører forsøgene et ad gangen. Derfor rammer jord og bly
hinanden en smule hurtigere end jord og fjer gør.

Denne forklaring spoleres imidlertid af at Jorden ikke er et stift
legeme, så det er ikke så simpelt som så i virkeligheden.

--
Henning Makholm "`Update' isn't a bad word; in the right setting it is
useful. In the wrong setting, though, it is destructive..."

Bertel Lund Hansen (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 21-01-05 17:03

Henning Makholm skrev:

> Bertels svar gik ud på at nok falder blyet og fjeren lige hurtigt ned
> mod Jorden, men Jorden falder hurtigere op mod blyet end mod fjeren,
> hvis man udfører forsøgene et ad gangen.

Det var ikke det jeg mente. Min påstand var (før Filip Johnsen
lange redegørelse) at den tunge genstand falder hurtigere fordi
den samlede kraft mellem den og Jorden er større end den er ved
det lille legeme.

Jeg forestiller mig altså at det vil svare til at legemerne er
bundet til jorden med hver sin elastik, den ene strammere end den
anden. Det lille legeme nærmer sig jorden lidt hurtigere end
ellers når det falder samtidig med det tunge, fordi det tunge
også trækker i Jorden, men det tunge falder hurtigere fordi det
er bundet med en strammere elastik.

Men efter Filip Johnsens redegørelse falder mit svar til jorden.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   Fiduso: http://fiduso.dk/

Per Abrahamsen (22-01-2005)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 22-01-05 14:00

"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> writes:

> Per Abrahamsen skrev:
>
>> > Den tunge genstand mærker en større kraft end den lette. F = mg.
>>
>> Lige kraftigt relativt til genstandenes masse.
>
> Joh, men hvorfor skal denne relation blandes ind i sagen? Den var
> hverken en del af spørgsmålet eller Bertels svar.

Den var implicit en del af Bertels svar. Dansk er et mindre stringent
sprog end matematik til at udtrykke fysiske relationer, og den slags
implicitte antagelser hører med til at beherske sproget.

jldk (20-01-2005)
Kommentar
Fra : jldk


Dato : 20-01-05 16:14


"Thomas" <Thomas-Andersen@mail.dkFJERN> skrev i en meddelelse
news:41efbed2$0$289$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Hvis der ikke tages højde for vindmodstanden. Falder alt ting så lige
> hurtigt til jorden uanset hvilken masse tingen har?
> A: Ja eller B: Nej

Ja. Hvis tyngdekraften er det eneste der påvirker tingen er accelerationen
lig med tyngdeaccelerationen.



cottoneyejoe (20-01-2005)
Kommentar
Fra : cottoneyejoe


Dato : 20-01-05 19:27


Her falder en hammer og en fjer uden luftmodstand, nemlig på Månen.

http://www.hq.nasa.gov/office/pao/History/alsj/a15/a15v_1672206.mpg

http://www.apolloarchive.com/

Jens


"Thomas" <Thomas-Andersen@mail.dkFJERN> skrev i en meddelelse
news:41efbed2$0$289$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej med jer kloge hoveder.
>
> Nu må jeg altså have bekræftet noget jeg har tænkt på siden gymnasietiden
> (ca. 2år siden)
>
> Hvis DU sad inde hos Peter kær, i Hvem vil være millionær, og skulle svare
> på det sidste spørgsmål til 1 million kroner.
>
> Spørgsmålet lyder noget i retning af:
>
> Hvis der ikke tages højde for vindmodstanden. Falder alt ting så lige
> hurtigt til jorden uanset hvilken masse tingen har?
> A: Ja eller B: Nej
>
> Hvis jeg var blevet spurgt i børnehaven ville jeg ha svaret nej! var jeg
> blevet spurgt i folkeskolen ville mit svar være ja.
> men ville jeg blive spurgt lige nu så ville jeg svare NEJ!
>
> Hvad er jeres svar??? og begrundelse for svaret!!!
>
> For ikke at påvirke jeres opfattelse/svar, vil jeg vente med at komme med
> min begrundelse!!
>
> Mvh Thomas
>
>



Jørgen Rasmussen (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Rasmussen


Dato : 20-01-05 19:55

cottoneyejoe wrote:

> Her falder en hammer og en fjer uden luftmodstand, nemlig på Månen.
>
> http://www.hq.nasa.gov/office/pao/History/alsj/a15/a15v_1672206.mpg
>


Tak fordi du retter lidt op på uvidenheden.!

På trods af at du svarer _over_ det du kommenterer,(ikke godt) er det et
velkomment indlæg. En god ide at henvise til eksperimentet fra månen.

Niveauet i gruppen bliver stadigt lavere.
Så måske er forslaget fra forleden om at oprette nye grupper ikke helt
ved siden af.?


Mvh. Jørgen

Jens Axel Søgaard (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard


Dato : 20-01-05 22:24

Jørgen Rasmussen wrote:

> På trods af at du svarer _over_ det du kommenterer,(ikke godt) er det et
> velkomment indlæg. En god ide at henvise til eksperimentet fra månen.

> Niveauet i gruppen bliver stadigt lavere.

Nu må du bestemme dig. Skal svaret være højere eller lavere.

--
Jens Axel Søgaard


Bertel Lund Hansen (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 21-01-05 00:18

cottoneyejoe skrev:

> Her falder en hammer og en fjer uden luftmodstand, nemlig på Månen.

Ja, men det blotte øje kan ikke registrere den mikroskopiske
forskel der er på faldhastigheden på så kort en strækning.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   Fiduso: http://fiduso.dk/

Henning Makholm (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 21-01-05 00:41

Scripsit Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk>
> cottoneyejoe skrev:

>> Her falder en hammer og en fjer uden luftmodstand, nemlig på Månen.

> Ja, men det blotte øje kan ikke registrere den mikroskopiske
> forskel der er på faldhastigheden på så kort en strækning.

Hvis de falder samtidigt, falder de da lige hurtigt. Hvert objekts
faldhastighed nyder jo også godt af at det _andet_ trækker i Månen.

--
Henning Makholm "De kan rejse hid og did i verden nok så flot
Og er helt fortrolig med alverdens militær"

Thomas (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Thomas


Dato : 20-01-05 22:41

> For ikke at påvirke jeres opfattelse/svar, vil jeg vente med at komme
> med min begrundelse!!

Og nu kommer den!

Overdivelse fremmer forståelsen:

Vi ved at tryndeacc. på Jupitor er meget større end på Jorden! Det vil sige
at en sten vil falde hurtigere til "overfladen" på Jupitor end den vil gøre
på Jorden!!!!

Altså, står vi på Jorden, med Jupitor i den ene hånd og en sten i den anden,
så burde der ikke være nogen der i tvivl om at jupitor (set fra jordens
synspunkt) ville falde hurtigere end stenden ville!!

Netop fordi Jupitors tyndeacc. er langt større end en stenes!

Der for: Tunge ting falder hårtigst til Jorden!!
Nogen der kan overbevise mig om det modsatte, høre jeg meget gerne fra
jer!!??

Mvh Thomas



Ukendt (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 21-01-05 11:18

Interessant vinkel på problematikken. Lige en kommentar til din overskrift:

Dit oprindelige spørgsmål gik på om genstande med forskellige masser faldt
til jorden lige hurtigt, og det er hvad jeg vil kommentere. Titlen, der
antyder forskel på faldtid for forskellige materialer (fjer og bly) er
irrelevant, da forholdet mellem masse og areal kun er relevant ved
luftmodstand.

--------------------------------------------------------------------
Nu vil min egentlige kommentar:

Dit spørgsmål drejer sig udelukkende om hastighed.

Ifølge Newtons tyngdelov er tyngde*kraften* direkte proportional med de to
masser involveret i forsøget. En masse på 1000 tons vil derfor resultere i
en større tyngdekraft end en masse på 1 gram. Det er princippet bag
dagligdags badevægte.

Ifølge Newtons 2 Lov er tyngde*accelerationen* (der entydigt bestemmer
hastigheden) lig med kraften / massen. Hvis man ser på helheden fra det
kastede objekts side (fjeren) betyder det at dets hastighed ikke afhænger af
dets egenmasse. Tilbage bliver g.

Matematisk kan det udtrykkes således:
Newtons tyngdelov lyder: F = G*(m*M)/r^2 hvor G*M/r^2 kan gøres til en
konstant => F = C * m. Newtons 2 Lov lyder: F = m * a. Hvis vi kobler de to
love og isolerer for a (accelerationen) får vi at a = C (en konstant) ? g.

--------------------------------------------------------------------
Men i ovenstående glemmer vi det faktum at Jorden også bevæger sig. Jordens
hastighed *vil* være forskellig alt efter hvilket objekt vi kaster. I
Jordens tilfælde vil der matematisk være følgende tilpasninger i forhold til
ovenfor: Newtons tyngdelov er den samme (F = C * m), men Newtons 2 Lov
lyder: F = M * a (bemærk ændringen). Vi får nu at a = C * m / M.

--------------------------------------------------------------------
Regneeksempel for at undersøge betydningen af denne justering:

M = 5,97*10^24 kg, G = 6,67*10^-11 (N*m2)/kg2, r = 6,37*10^6 m, hvor M =
Jordens masse, G = gravitationskonstanten og r = Jordens radius = afstanden
imellem de to punktmasser. Konstanten C = 9,813440652. Der anvendes to
masser, m1 = 1 gram, m2 = 1000 tons.

For begge de to små masser m1 og m2 bliver accelerationen 9,81 m/s2 = g,
hvilket er som forventet.

For Jorden bliver a1 = 1,6 * 10^-27 m/s2 og a2 = 1,6 * 10^-18 m/s2.

Forskellen i Jordens acceleration er 1 milliard gange, *men forskellen i den
samlede acceleration, g, vil først kunne måles på 18. decimal*. Hvis man
skulle tage højde for disse forskelle skulle g angives med 27 decimaler (for
at få forskelle i gram med). Det er ikke relevant, og det vil jeg gerne
begrunde:

Jordens radius ændrer sig, så den er størst ved ækvator. Denne ændring i
radius har en forholdsvis stor betydning for g, og kan måles på 2. decimal.
g kan derfor variere fra 9,78 til 9,82 alt efter hvor på jorden man befinder
sig. g ændrer sig også efter hvordan massefylden i Jorden fordeler sig.
Denne justering er også mange milliarder gange større end den teoretiske
forskel vi har undersøgt.

Endelig kan man forestille sig at en person på den modsatte side af Jorden
foretager et kast af samme art som vores i samme øjeblik. Det vil *ophæve*
den minimale acceleration Jorden ville foretage i vores retning. (Da der er
6+ milliarder mennesker og dertil et antal andre levende væsener, der også
kan foretage kast, er det ikke et urimeligt billede. Samtidig behører kastet
ikke at foretages nøjagtig på den anden side af jorden for at berøre vores
eksperiment.) Et realistisk forsøg ville kræve at der ikke blev foretaget
kast noget andet sted på jorden. Et realistisk forsøg er derfor urealistisk.

--------------------------------------------------------------------
Hvis man tager dit tænkte eksempel med Jupiter vil må få følgende
tyngdeacceleration:

Jupiters masse, m3 = 1,90 * 10^27 kg, r2 = 7,1 * 10^7 m.
Radius i formlen for gravitation vil da være Jordens radius + Jupiters
radius.

a = 21,2 m/s2.

Denne acceleration er meget tæt på Jupiters tyngdeacceleration (ca. 24,8),
og man kan med god ret sige at det snarere er et spørgsmål om
tyngdeaccelerationen på Jupiter under ekstreme forhold end et spørgsmål om
tyngdeaccelerationen på Jorden.

--------------------------------------------------------------------
Man kunne spørge hvor stor en masse m' man skulle anvende i kastet for at
ændringer i g blev interessant? Det ville jeg mene var hvis ændringen i g
kunne måles på 3. decimal. Forskellen ville da være målelig, men stadig
mindre end geografiske forskelle på g.

Jordens acceleration a' skal derfor være større end 10^-3 m/s2. Følgende
formel kan bruges: m' = a' * M / C = 6,08 * 10^20 kg = 6,08 * 10^11
milliarder tons. Det svarer til en klump guld der er ca. 316 km på hver led.

Men da højden vil forstyrre forsøget (316 km vil betyde at tyngdekraftens
størrelse ændrer sig mærkbart fra bunden til toppen af klumpen), måtte man
lave en noget fladtrykt klump. Havde den en tykkelse på 3,15 km ville
arealet svare til det europæiske kontinent (ca. 10 mio. km2). Skulle klumpen
"kun" være 1 km tyk, ville det give os et overfladeareal på 31,5 mio. km2,
eller ca. 26,4 % af Jordens overflade. Det ville naturligvis kræve en
formgivning af klumpen så den fulgte bugningen i jordens overflade.

Eksemplet anvender guld, der er et af vores tungeste grundstoffer. Et
hvilket som helst andet grundstof, også bly, ville kræve en langt større
klump for at få den samme masse.

Og så påvirker vi endda kun g på 3. decimal.

--------------------------------------------------------------------
Strengt taget og udelukkende teoretisk har du derfor ret: i et frit fald
uden luftmodstand nærmer tunge masser sig Jorden hurtigere end lette masser.

Men denne forskel er mikroskopisk og afhængig af at Jorden ikke påvirkes af
andre krafter i øjeblikket. Derfor vil det være forkert at regne med den i
nogen som helst sammenhæng, andet end hvis man laver et forsøg der
involverer en genstand der vejer mere end 6,08 * 10^11 milliarder tons og
kan udelukke kast af samme størrelsesorden andre steder på planeten.

Venligst,

Filip Johnsen



Thomas (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Thomas


Dato : 21-01-05 15:11

Se, hvis min fysik lære havde givet mig den forklaring, havde det sparet mig
(og mange andre) for højt råbende diskussioner!

> Strengt taget og udelukkende teoretisk har du derfor ret: i et frit
> fald uden luftmodstand nærmer tunge masser sig Jorden hurtigere end
> lette masser.

Dejligt at læse! :)

> Men denne forskel er mikroskopisk og afhængig af at Jorden ikke
> påvirkes af andre krafter i øjeblikket. Derfor vil det være forkert
> at regne med den i nogen som helst sammenhæng, andet end hvis man
> laver et forsøg der involverer en genstand der vejer mere end 6,08 *
> 10^11 milliarder tons og kan udelukke kast af samme størrelsesorden
> andre steder på planeten.

Jeg siger mange mange tak, fordi ud gad dig tage tiden til at skrive dit
indlæg!!!!

Mvh Thomas




Ukendt (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 21-01-05 15:18

> Jeg siger mange mange tak, fordi ud gad dig tage tiden til at skrive dit
> indlæg!!!!

Det var en fornøjelse. Og rart at se en opgave jeg vidste bare en lille
smule om!

Venligst,

Filip Johnsen



Ukendt (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 21-01-05 00:29

"Thomas" <Thomas-Andersen@mail.dkFJERN> wrote in message
news:41efbed2$0$289$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Hvad er jeres svar??? og begrundelse for svaret!!!

Efter at have læst Bertels svar, håber jeg at kunne udtrykke det lidt
mere klart: Hvis bly og fjer falder samtidig og ved siden af hinanden,
vil de ramme jorden samtidigt.

Hvis de falder på forskellige tidspunkter, vil blyet ramme jorden efter
kortest tid, da blyet også vil trække i jorden, så de, om jeg så må
sige, "mødes på halvvejen".

Så både svar A og B kan være rigtigt afhængig af omstændighederne.

hilsen
Uffe


Henning Makholm (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 21-01-05 00:43

Scripsit "Uffe Kousgaard" <look_at_www.routeware.dk>

> Hvis de falder på forskellige tidspunkter, vil blyet ramme jorden efter
> kortest tid, da blyet også vil trække i jorden, så de, om jeg så må
> sige, "mødes på halvvejen".

Men forskellen er negligibel i forhold til den tilfældige fejl der
skyldes at en milliard kinesere i samme øjeblik rejser sig fra sofaen
og danser jubeldans foran fjernsynet fordi deres landshold har scoret
et mål.

--
Henning Makholm "The Board views the endemic use of PowerPoint
briefing slides instead of technical papers as an
illustration of the problematic methods of technical communicaion at NASA."

Bo Warming (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 21-01-05 02:31

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:87lland5ve.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Uffe Kousgaard" <look_at_www.routeware.dk>
>
>> Hvis de falder på forskellige tidspunkter, vil blyet ramme jorden efter
>> kortest tid, da blyet også vil trække i jorden, så de, om jeg så må
>> sige, "mødes på halvvejen".
>
> Men forskellen er negligibel i forhold til den tilfældige fejl der
> skyldes at en milliard kinesere i samme øjeblik rejser sig fra sofaen
> og danser jubeldans foran fjernsynet fordi deres landshold har scoret
> et mål.

Enhver fejlkilde , som fx ovennævnte, vil ikke give forskel i kraft mod
jordcentrum på bly og fjer der falder i absolut vakuum glasrør.
Faldhastighed kan kun undgå at være ens hvis bly eller fjer har raketmotor
indbygget.



LR (21-01-2005)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 21-01-05 13:46

> Efter at have læst Bertels svar, håber jeg at kunne udtrykke det lidt
> mere klart: Hvis bly og fjer falder samtidig og ved siden af hinanden,
> vil de ramme jorden samtidigt.
>
> Hvis de falder på forskellige tidspunkter, vil blyet ramme jorden efter
> kortest tid, da blyet også vil trække i jorden, så de, om jeg så må
> sige, "mødes på halvvejen".

Hvis vi skal tage højde for, at blyet trækker i jorden, så SKAL vi også
bruge den generelle relativitetsteori, da dens effekt nok er lige så stor!

- Lasse



Herluf Holdt, 3140 (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 21-01-05 15:11

Thomas skrev:

> Spørgsmålet lyder noget i retning af:

> Hvis der ikke tages højde for vindmodstanden. Falder alt ting
> så lige hurtigt til jorden uanset hvilken masse tingen har?
> [...]

Kan den "klassiske" opgave ikke også handle om
præcis 1 kg fjer og 1 kg bly uden luftmodstand?

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere


Ukendt (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 21-01-05 15:19

> Kan den "klassiske" opgave ikke også handle om
> præcis 1 kg fjer og 1 kg bly uden luftmodstand?

Jeg mener også at det er den klassiske opgave - at man holder masserne ens.
I det tilfælde falder de naturligvis lige hurtigt.

Med venlig hilsen

Filip Drejer Johnsen



Thomas (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Thomas


Dato : 21-01-05 15:41

Filip Drejer Johnsen wrote:
>> Kan den "klassiske" opgave ikke også handle om
>> præcis 1 kg fjer og 1 kg bly uden luftmodstand?
>
> Jeg mener også at det er den klassiske opgave - at man holder
> masserne ens. I det tilfælde falder de naturligvis lige hurtigt.

Nu bliver jeg sq da helt forviret!!

Helt teoretisk!!!
Hvis man betragter 1 fjer (1gram) og 1 sten (1kg), så vil stenen falde
hurtigst!!

Tager man 1 fjer (1gram) sammen med 999 andre fjer (1 gram) så vil de alle
fjerende falde til jorden samtidig!

Altså må 1000 fjer (á 1 gram) falde langsommere end 1 sten (1kg).

Arhhh, har opdaget min egen fejl!!! 1000 fjer vil trække 1000 gange så meget
i jorden ifh. til 1 fjer ;)

Mvh Thomas



Ukendt (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 21-01-05 15:40

;->

/ Filip



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste