/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
jesus og Maria Magdalene!
Fra : Per


Dato : 07-02-05 18:27

Hej NG!

Min kæreste mener at have læst, at der er nogen der tror på, at Jesus var
gift med Maria Magdalene.

Er der nogen der ved noget om dette? Hvordan har det evt. kunnet
misforståes?

--
Med venlig hilsen Per!




 
 
Cyril Malka (07-02-2005)
Kommentar
Fra : Cyril Malka


Dato : 07-02-05 19:55

Den Mon, 7 Feb 2005 18:26:31 +0100
skrev "Per" <mesked@hotmail.com> :

> Min kæreste mener at have læst, at der er nogen der tror på, at Jesus
> var gift med Maria Magdalene.

Korrekt. Det er da en teori om ja.


> Er der nogen der ved noget om dette?

En af de aromatiske olier som er blevet brugt for at salve Jesus med, af
Maria Magdalena, er nardusolie (mark.14:3)

Samme skete ved bryllupet i Kanaa.

Johannes fortæller ikke om nogen bryllup i Kanaa, kun festen, og blandt
gæsterne var discipler og gæster.

Det er tydeligt at det er Jesus, der er brudgom ved denne lejlighed.

Når der mangler vin, skælder Jesus ud på sin mor og det er Maria der
finder vinen frem. Det er ret utænkeligt at gæster skulle begynde at
skaffe vin til de øvrige gæster. Det var ikke ligefrem sammenskudsgilde.

Maria Magdalene salvede Jesus fødder igen senere og tørrede dem med
hendes hår.

Den eneste person som måtte salve med nardusolie var en messianske brud
og de eneste tider, dette var tilladt, var ved den første og den anden
bryllup.

Sådan hænger den teori sammen om at Jesus var gift med Maria Magdalena.


> Hvordan har det evt. kunnet misforståes?

På samme måde som andre ting kan misforstås: at han var messias, at han
blev født af en jomfru, at han er Gud: Ved tolkninger... Omend den
tolkning at han skulle være gift er mere sandsynligt end de
sidstenævnte...

--
Venligst,

Cyril

Det nye Testamente - Fortæller man alt? - http://www.nytestamente.org

Andreas Falck (07-02-2005)
Kommentar
Fra : Andreas Falck


Dato : 07-02-05 20:03

I news:20050207195440.4d60092e@cylle skrev
Cyril Malka følgende:

> Det er tydeligt at det er Jesus, der er brudgom ved denne lejlighed.

Det er ganske tydeligt at du slet ikke formår at læse en almindelig
tekst.

Hvad med om du holdt dig til jødiske skriblerier, da du jo åbenbart
ikke fatter at læse en letforståelig kristen tekst.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://bibeltro.dk/ - *Om Bibelen og bibeloversættelser*
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://ravsted.dk/ - http://ravsted.net/


Heidelberg (07-02-2005)
Kommentar
Fra : Heidelberg


Dato : 07-02-05 20:04

On Mon, 7 Feb 2005 20:03:23 +0100, Andreas Falck wrote:

> Hvad med om du holdt dig til jødiske skriblerier, da du jo åbenbart
> ikke fatter at læse en letforståelig kristen tekst.

Men det var da en rå uttalelse, var det ikke?

mvh Knut

--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no

Andreas Falck (07-02-2005)
Kommentar
Fra : Andreas Falck


Dato : 07-02-05 21:10

I news:3f70oynbn296$.kt6v2jmx9j29.dlg@40tude.net skrev
Heidelberg følgende:

> Men det var da en rå uttalelse, var det ikke?

Ikke taget i betragtning hvordan han generelt ter sig, især når
gruppens ikke-jøder taler om noget fra GT.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://bibeltro.dk/ - *Om Bibelen og bibeloversættelser*
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://ravsted.dk/ - http://ravsted.net/


N/A (07-02-2005)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 07-02-05 20:12



Anders Peter Johnsen (07-02-2005)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 07-02-05 20:12

Heidelberg wrote:
> On Mon, 7 Feb 2005 18:26:31 +0100, Per wrote:
>
>
>>Hej NG!
>>
>>Min kæreste mener at have læst, at der er nogen der tror på, at Jesus var
>>gift med Maria Magdalene.
>>
>>Er der nogen der ved noget om dette? Hvordan har det evt. kunnet
>>misforståes?
>
>
> Dette er vel nylig aktualisert av boka Da Vinci-koden. Du finner en
> knusende kritikk her:
> http://www.kirken.stavanger.no/index.cgi?cmd=vis&artikkelid=14136&cat=13

Og for lige at understrege at der ikke er tale om "en kristen
sammensværgelse", så kan jeg passende påpege en fremragende artikel
skrevet af een af lektorerne ved "mit" institut:

http://www.berlingske.dk/kronikker:aid=533310/

Da Vinci Mysteriet - den sande historie

Af Dan H. Andersen, Ekstern lektor ved Saxo-Instituttet, afd. for
Historie, Københavns Universitet
Da Vinci Mysteriet af Dan Brown er en af alle tiders største
bestsellere, solgt i snart 20 mio. eksemplarer, heraf over 100.000 i
Danmark, og foreløbig oversat til 42 sprog. Den er også dårligt skrevet,
løgnagtig, fyldt med fejl, og den promoverer endnu en absurd
sammensværgelsesteori.

Jeg har haft samtalen nogle gange.

X: Det er jo blot er en roman.

Jeg: Dan Brown siger, at selve handlingen er fiktion, men resten er
fakta, og forbløffende mange læsere tror ham.

X: Ja, er det ikke pudsigt, at folk lader sig narre?

Jeg: Bogens budskab er, at den kristne kirke de sidste 2000 år som et
led i en sammensværgelse har myrdet og tortureret for at skjule
sandheden om Jesus og Maria Magdalene.

X: Og hvad så?

Jeg: Det siger du kun, fordi skurkene i sammensværgelsen er hvide
kristne mænd, som bor i Vesten. Hvad nu hvis Dan Brown havde skrevet om
den jødiske sammensværgelse for at erobre verden?

Advarsel: Her afsløres noget af handlingen i Da Vinci Mysteriet.

Robert Langdon, professor i religiøs symbolik ved Harvard Universitet,
kaldes til Louvre Museum i Paris, hvor kurator Jacques Saunière er
fundet myrdet under mystiske omstændigheder. Han ligger nøgen med vidt
spredte ben og arme, så han former en cirkel skrevet ind i et kvadrat,
ganske som i en berømt tegning af Leonardo da Vinci. Det er blot den
første gåde af mange, som Langdon skal løse sammen med Saunières
barnebarn, den smukke Sophie Neveu. Løsningen på mysteriet er kort
fortalt, at Saunière var en af lederne af den hemmelige organisation
Sions Priorat (i den danske oversættelse står af uforklarlige grunde
uoversat Priory of Sion), som siden sin grundlæggelse år 1099 i
Jerusalem har beskyttet en hemmelighed: Den Hellige Gral er ikke den
kalk, af hvilken Jesus drak under den sidste nadver, men en kvinde,
Maria Magdalene. Det var hende, der skulle have ført bevægelsen videre,
og efter korsfæstelsen flygtede den gravide Maria Magdalene til
Frankrig, hvor hun fødte Jesu barn. Gennem dette barn blev Jesus og
Maria Magdalene stamfædre til den merovingiske kongeslægt. Denne sandhed
om deres forhold og den kvindelige kristendom har kirken gennem
århundrederne myrdet, forfulgt og tortureret for at undertrykke.

Dan Brown skriver selv i indledningen og har bekræftet i interviews, at
alle beskrivelser af kunst, arkitektur, dokumenter og hemmelige ritualer
er korrekte. At Sions Priorat eksisterer og blev grundlagt i 1099. At
pergamenter opdaget i 1975 i det franske nationalbibliotek kendt som
»Les Dossiers Secrets« (de hemmelige papirer) identificerer en række
historiske personer som stormestre i Sions Priorat, blandt andre Isaac
Newton og Leonardo da Vinci. Så skønt personer og handling er fiktion,
så foregår de i et faktaunivers, som skal tages alvorligt. Dan Brown
hævder selv at have brugt et år på research.

Dan Brown må læse langsomt, men grundigt, for mere eller mindre alt har
han hentet fra to pseudohistoriske bøger fra 1982 og 1997. Den ene er
Holy Blood, Holy Grail (dansk: Det hellige blod og den hellige gral) af
Michael Baigent, Richard Leigh og Henry Lincoln. Udgangspunktet er
mysteriet om præsten i den franske by Rennes-de-Chateau, Bérenger
Saunière (samme efternavn som kuratoren i Louvre!), om hvem der gik
vedholdende rygter, at han i 1891 havde gjort en opdagelse, der skaffede
ham pludselig rigdom. Baigents, Leighs og Lincolns teori var, at han i
en af kirkens søjler havde fundet sensationelle pergamentdokumenter, som
kunne ryste kirkens grundvold. Herfra følger hele den historie, der
genfindes i Da Vinci Mysteriet. Jesus og Maria Magdalene, flugten til
Frankrig, barnet, Merovingerne og Sions Priorat. Resten, den undertrykte
kvindelige kristendom, de kunsthistoriske analyser, koderne i Leonardo
da Vincis kunst samt lidt ekstra krydderi i form af sakral sex, har Dan
Brown fra The Templar Revelations. Secret Guardians of the true Identity
of Christ af Lynn Picknett og Clive Prince (Dansk: Tempelherrernes
Indsigt. De hemmelige vogtere af Kristi sande identitet).

Men komedien stopper ikke her, for den virkelige forfatter til hele
historien og Dan Browns »fakta« var en fantast, svindler og antisemit
ved navn Pierre Plantard.

Vi vender tilbage til præsten i Rennes-de-Chateau, hvis penge i
virkelighedens verden stammede fra at sælge messer i så store mængder,
at han ikke kunne nå at holde dem. Det var ulovligt og førte til, at han
blev suspenderet og døde i fattigdom i 1917. Så i 1950erne begyndte en
restauratør i Rennes-de-Chateau ved navn Noel Corbu at sprede historier
om Saunière, hans mystiske rigdom og de sensationelle fund, han havde
gjort i kirken. Formålet var sandsynligvis blot at øge omsætningen i
hans restaurant, men ind på scenen trådte Pierre Plantard, som havde
større ambitioner. Han øjnede i den falske historie om Bérenger
Saunières opdagelser og rigdom muligheden for at hæve sin egen status i
de esoteriske og højreekstreme kredse, han havde været en del af siden
sin ungdom. Sammen med en Gérard de Sède udgav han i 1967 en bog med
titlen L'Or de Rennes (Rennes guld). Her er beskrivelser af de mystiske
pergamenter, som Saunière skulle have fundet, og som blev forfalsket af
en anden entreprenant herre ved navn Philippe de Chérisey.

Samtidig begyndte Plantard at deponere hjemmelavede dokumenter i det
franske nationalbibliotek, som sammen med pergamenterne promoverede to
historier: at Pierre Plantard, som senere føjede det adelige de Saint
Clair til sit navn, var efterkommer af Dagobert II, den sidste
merovingiske konge, som blev myrdet i 679, og at der eksisterede en dybt
hemmelig loge ved navn Sions Priorat grundlagt i 1099, som havde haft
stor betydning i europæisk historie og som havde en plan, der ville
blive afsløret, når tiden var inde.

Blandt de »hemmelige dokumenter« var bl.a. den liste over prioratets
stormestre, som via Holy Blood, Holy Grail skyllede op i Da Vinci
Mysteriet. Om Sions Priorat er den prosaiske sandhed, at det ikke blev
grundlagt i 1099 i Jerusalem, men i 1956 i Annemasse i Frankrig tæt på
Genèvesøen. Det var en lejerorganisation, der skulle bekæmpe
boligspekulation i området og presse myndigheder til bl.a. at sikre
bedre gadebelysning. Før 1950erne var der ingen hemmelig loge, ingen
stormestre, ingen hemmelige dokumenter i det franske nationalbibliotek.

Med de kilder er det ikke så besynderligt, at fejlene i Da Vinci
Mysteriet næsten falder over hinanden. Der er ikke plads her til
opsummere dem, men læsere kan roligt regne med, at i det mindste alt om
hekse, kunst, tempelherrerne, gotiske kirker, Interpol og glaspyramiden
i Louvre er faktuelt forkert.

Her er vi tilbage ved udgangsspørgsmålet: betyder det noget? Det er jo
bare en roman. Mit svar er, jeg holder meget af en god roman, men her
sælges løgn, fup og forfalskninger som fakta, og tilsyneladende med stor
effekt. Og sammensværgelsesteorier af den type, som Da Vinci Mysteriet
promoverer, er ikke et pudsigt fænomen, men tegn på sygdom i samfundet.
I den muslimske verden er groteske antisemitiske sammensværgelsesteorier
alment accepteret tankegods i vide kredse. En berygtet antisemitisk
forfalskning som »Zions Vises Protokoller« om den jødiske
sammensværgelse for at overtage verden blev f.eks. sendt som et 40
episoders historisk drama i egyptisk TV i 2002. Også i USA og Europa har
sammensværgelsesteorier fra at være begrænset til ekstreme grupper bredt
sig og bliver tilsyneladende troet af store dele af befolkningen.
Prinsesse Diana blev myrdet af den britiske efterretningstjeneste,
månelandingen fandt ikke sted, men blev instrueret af Stanley Kubrick,
Pentagon planlagde angrebet på Twin Towers 11. september osv. Kritisk
sans og sund fornuft suspenderes uden problemer. Som den svenske
forfatter Peter Englund har skrevet, er sammensværgelser blevet en
forklaringsmæssig arketype i vor tid. Men hvordan kan vi opretholde en
fornuftig og rationel debat i et demokratisk samfund, når flere og flere
ser sammensværgelser, hemmelige selskaber og mord overalt, og intet er
som det ser ud til?


--
Mvh
Anders Peter Johnsen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408522
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste