"Lyrik" <lyrikfjern@heaven.dk> skrev i en meddelelse
news:csivpc$2fda$1@news.cybercity.dk...
> Mr. D wrote:
> Hvis man focuserer på Bibelen og ikke "på medlemstallet", så fremgår det
> jo klart at alle kristne burde være ét og at der ikke må være partier
> (sekter) og splittelser iblandt dem.
> 1.Kor. 12:
Nej, det fremgår, at de kristne *er* ét - ikke at de burde være ét. Og det
er den store forskel. Lemmerne på Kristi legeme *er* ét, gjort ét af Gud.
Intet sted står der, at vi skal forsøge at blive ét. Bl.a. derfor har jeg
ikke det store problem med den splittelse, du taler om. Jeg ved, at ude
omkring i den store religiøse verden findes mennesker, som er lemmer på
Kristi legeme, sat der af Gud, og de er alle ét.
Det eneste, vi skal gøre, er at *bevare* denne enhed, som allerede
eksisterer, i fredens bånd.
Men hovedbudskabet for mig i denne undervisning er, at vi er ét i den lokale
forsamling, som vi kommer i. Det er så nemt at tale om enhed i den
universelle kirke, hvor man alligevel ikke kender dem, man er ét med, og
ikke har nogen reelle forpligtelser over for andre. Enhed bliver kun
synliggjort i det daglige trivielle samfund med brødre og søstre. Man kan
ikke tale om universel enhed, hvis man ikke kan fungere lokalt sammen med
andre troende i et dagligt samfund og en daglig fælles tjeneste. Det er også
her talen om splittelse får sin mening.
> Sådan som Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære,
> desto større ære, v25 for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men
> lemmerne være enige og have omsorg for hinanden. v26 Lider én legemsdel,
> så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også
> alle de andre sig.
> Altså burde vi have interesse i hvordan hele det kristne legeme trives.
Sandt nok, men interesse for hvordan hele legemet trives er en aktiv reel
handling i et kontinuerligt virke i et reelt fællesskab. En sådan interesse
kan ikke udvises og har ingen virkning ved at nogen skriver det i en
nyhedsgruppe via sin hjemmecomputer.
Desuden er lemmer ikke kirker og foreninger, men mennesker i fællesskabet.
Der er intet bibelsk grundlag for at gøre lemmer til organisationer. Lemmer
er altid mennesker. Interesse for Kristi legeme og for lemmerne er interesse
for enkeltpersoner og fællesskab.
> Det går ikke godt for de karismatiske! Hvorfor?
Der er intet i de tal, jeg har set, der viser, at det går specielt dårligt
for de karismatiske i forhold til andre menigheder og organisationer. Alle
er taget over én kam. Så vidt jeg ved, er de hårdest ramte de gamle
"denominations" og organisationerne. F.eks. er det eneste, der holder KFUM
og FDF oppe, deres spejderarbejde, og altså ikke deres kristelige arbejde,
som stort set er uddødt. Samme tendens er der hos bl.a. baptister,
missionsforbundet og andre lignenede af de gamle menigheder. Faktisk er de
eneste baptister, der har rigtig fremgang, dem der er gået den karismatiske
vej.
Når det rammer ekstra hårdt hos karismatikerne, er det ikke fordi de er i
speciel stor tilbagegang, men fordi de mere end andre har lagt deres
succeskriterier netop i fremgangen - som altså er ikke-eksisterede.
> Jeg mener at den største fejl de begår er at de underkender befolkningens
> kristendom!
> Befolkningen er ikke "rigtig kristen". "Rigtig kristen" bliver man først
> når man er "døbt i ånden" og "taler i tunger"!
Jeg ved ikke om nogen kan finde på at sige sådan noget, men det har intet
med grundlæggende pinseteologi at gøre. Der findes ikke rigtige og forkerte
kristne. Der findes kristne og ikke kristne - og kristen bliver man ikke,
når man bliver døbt med Ånden og taler i tunger. Kristen bliver man, når man
kommer til tro på evangeliet, siger ja til Jesus og bliver født påny.
Frelsen er den stoørste gave, en synder kan få. Åndsdåben den største gave,
en troende kan få.
> Nu kalder jeg en skovl for en skov og en spade for en spade og sætter det
> hele på spidsen!-Prøv at tage det uden at hæve paraderne!
))
Jeg kan godt li´ når folk kalder en skovl for en skovl - også selvom de
tager fejl, og det i virkeligheden er en ostehøvl, de taler om.
> I stedet skulle de sadle om og være et supplement til almenkristendommen.
> Ganske som den Katolske kirke der ud over almenkristendommen har munke-og
> nonneordener og forskellige retninger INDENFOR! den samme kristendom.
Frikirkerne *er* en del af protestantismen. Forskellen er, at Luther ikke er
vores pave på samme måde som de mange afarter i den katolske kirke dog har
deres pave til fælles. Da vi ikke tror på pavevældet, er der heller ingen
relevans i at kræve af os, at vi skal underlægge os Luthers tronfølgere på
samme måde. Det er jo netop den store forskel på den katolske og den
protestantiske verden.
> Det er jo et spørgsmål om TEMPERAMENT hvor folk befinder sig.
> Folk befinder sig der hvor de føler at kemien er ligesom deres egen!
Kun til dels rigtigt. Jeg tror på at temperament kan forvandles, og på, at
mennesker i høj grad er der, hvor den kristendom findes, som de er blevet
præsenteret for.
> Hvorfor ikke acceptere det?
> Karismatikernes store "blunder" er, at de for at skaffe interesserede
> udnævner befolkningen til "ikke rigtig kristne"
Det har befolkningen selv gjort.
> Nu er de i den situation at den grav de gravede for befolkningen- den er
> de selv faldet i! Befolkningen:"I er ikke rigtig kristne"! Det er synd at
> de er havnet i det dilemma som giver den ene lussing efter den anden.
Sådanne lussinger fik profeterne før os. Du er vistnok glad for det gamle
testamente. Heri finder du et folk, der påstod sig at være Guds folk -
hvilket var sandt. Det hindrede dem dog ikke i at være en nation af
afgudsdyrkere og oprørere, som Gud måtte tale til om omvendelse gennem
udsendte.
> De må frem til at opfatte sig som supplement til befolkningens almen
> kristendom!
Hvis folkekirken ønsker at underlægge sig vores menigheds almene kristendom
for at vise denne enhed, skal jeg ikke stå dem i vejen.
> Som inspiratorer, som dem der omvendte sig fra "alkoholisme og ruin" og
> mødte Herren! Som dem der kan anbefale tæt samfund med Jesus som løsning
> på problemer og som dem der forventer mirakler.
Det første mirakel er det enkelte menneskes nye fødsel. Der findes ikke
nogen "almen kristendom", kun "personlig kristendom". Og vores første
anbefaling vil aldrig blive et tættere forhold til Jesus, men en radikal ny
fødsel.
> Skal de redde deres sidste rest, så skal de snart til at nyorientere sig!
> Ellers må "armen brække på langs"!
I Bibelen er den sidste rest og ikke det overvældende flertal altid dem,
Herren er med, og det er altid Herren, og ikke dem selv, der redder
Vore dages situation er ikke enestående. Sådan er det i perioder af
menneskenes historie.
We will be back!
Mr. D
Simon Griis
www.amen.nu