Cristina S. Larsen wrote:
> Der er da noget nogen af jer har fuldstændig misforstået. Selvfølgelig
> skal vi da hjælpe HIV positive og andre der er syge så godt vi kan.
>
> Hvorfor skal vi afholde os fra at hjælpe syge mennesker i det hele
> taget? Hvis i bare beder og intet foretager jer vil jeres børn jo dø
> af sygdomme som lungebetændelse.
>
> Er det fordi HIV er en dødelig sygdom hvis den går i udbrud i ikke vil
> hjælpe dem? For lidt over 100 år siden var lungebetændelse en dødelig
> sygdom og da vil i vel påstå at det også var guds straf? Måske kommer
> der snart et brugbart middel mod HIV.
>
> I dag bliver heteroseksuelle også smittet med HIV og hvor er jeres
> næstekærlighed der? Læs lige jeres bibel en ekstra gang.
>
> Hvis en alvorlig sygdom rammer en af jeres kære skifter i mening.
Jeg forstår overhovedet ikke, hvad du skælder ud over:
En ny og aldeles ukendt skribent - ligesom dig selv, i øvrigt - skriver
et mærkeligt indlæg ud fra holdningen om at AIDS skulle være "Guds Straf":
To af gruppens _faste_brugere (Andreas Falck og Jørgen) modsiger ham, og
påpeger at denne forfærdelige sygdom som bekendt ikke bare rammer visse
"specifikt syndige" grupper (eksempelvis homoseksuelle, stiknarkomaner
eller folk som dyrker udenomsægteskabelig sex og derved til en vis grad
løber en risiko), men OGSÅ en masse mennesker, der mod deres vilje
direkte er blevet påført sygdommen (f.eks. blødere, bedragne partnere,
voldtægtsofre og ikke mindst børn som fødes med sygdommen).
Alligevel mener du altså ikke at hans holdning er blevet tydeligt
modsagt. Især fordi der tilsyneladende pludselig på "myyystisk" vis er
kommet flere ellers ukendte skribenter til, som støtter den oprindelige
skribent i sin mærkelige og aldeles ikke særligt næstekærlige holdning,
som tydeligvis strider imod de pålæg vi netop har om at hjælpe syge,
fattige og nødlidende.
Jeg synes så ikke at dit indlæg hjælper meget på det, for her begynder
atter at lugte kraftigt af såkaldt "trolleri", når du kommer væltende
ind fra højre og endda starter en helt ny tråd om emnet.
Vi er nogle der så ikke engang gider at blande os yderligere, da vi
tidligere har haft "besøg" af folk, med irreelle hensigter, der skriver
mærkelige indlæg under flere falske navne for at provokere og skabe
opmærksomhed omkring sig selv - og subsidiært udstille kristne som gale
fundamentalister gennem de stråmandsargumenter, de selv stikker dem -
uden egentlig at ville _debattere_. Det er klart misbrug af Usenet og af
denne gruppe.
Prøv derfor at deltage i nogle diskussioner først og lær folk at kende,
hvis du vil tages alvorligt. Ellers må vi desværre nok formode at du
bare er endnu et alias for en såkaldt "troll", der prøver at skabe
(endnu mere) ravage i gruppen.
--
Mvh
Anders Peter Johnsen
|