Buffy wrote:
> Jeg skal bage en kage eller et eller andet til på Fredag, som vores søn skal
> dele ud i klassen.
> Et af børnene er cøliaker og kan derfor ikke tåle de fleste kornprodukter
> gluten ).
> Bagepulver er også på den liste jeg har fra skolen, som pigen "skal passe på
> med ".
> Det gør det jo lidt svært med en kage.
> Jeg er ikke helt inde i, hvad præcist pigen kan / ikke kan tåle, så hvis
> nogen herinde har lidt mere erfaring med det, vil jeg blive glad for en
> opskrift. Evt. ikke nødvendigvis kage.
Hvis det blot handler om at undgå mel, kunne du lave en "rigtig"
chokoladekage, som bruger stift piskede æggehvider i stedet for
bagepulver og som ikke indeholder mel, idet det erstattes med
pulveriserede mandler og/eller kartoffelmel.
Traditionel laves sådan nogle med mørk chokolade, men jeg er sikker på,
at den med held kan laves i en mere børnevenlig version med lys chokolade.
For en ordens skyld skal jeg lige sige, at jeg ikke har erfaring med
cøliaki, men kager af denne typer er i hvert fald uden mel.
Der er mange opskrifter at finde, her er fx en:
200g chokolade
150g smør
3 æg
5 spsk. kartoffelmel
150g sukker
130g pulveriserede mandler
en knivpspids salt
Smelt chokoladen, tag fra varmen og rør smøret i.
Pisk æggeblommer og sukker og rør chokoladen i, tilsæt pulveriserede
mandler og kartoffelmel.
Pisk æggehviderne stive med saltet og vend det forsigtigt i kagen, så
luftigheden bevares.
Bages midtovns i en mellem springform omtrent 30 min ved 190°C.
Kagen bliver bedre af at stå et døgn eller to - hvis den kan få lov...
Til voksne kan kagedejen fx suppleres med rosiner, der har ligget et
døgns tid i whisky.
Kim