|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Drueagurker UNØDVENDIGE eddikeLAGE Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  15-01-05 03:33
 | 
 |  | Drueagurker UNØDVENDIGE eddikeLAGE
 
 Moralen er i denne typiske mad-sag  som i slutsætning i Radistegneserien,
 hvor Thomas spørger sin vrisne storesøster om Karlsvognen og Nordstjernen og
 hun oplyser at "går man vild, skal man blot følge Nordstjernen, for den er
 altid i nordlig retning". Naivt, videbegærligt og uskyldigt stiller den
 opvakte lillebror det nærliggende spørgsmål
 "Er der også en Sydstjerne, hvis man skal mod syd" og efter i kort tid at
 have været mundlam beslutter matriarkatets jewish mama
 "Nej det ville være _for nemt_"
 
 Lidt dild og sennepskorn flyder dekorativt rundt i lagen om agurker, asier,
 græskar og agurkesalat og signalerer  at det er, som s vor tip-oldemor Madam
 Mangor efterårssyltede, så ikke sult skulle overfalde om vinteren.
 
 Og hælder du eddiken fra dine agurker eller oliven, og lader glasset stå
 halvspist uden for køleskabet en uge,  så kommer der et hvidligt lag af
 mugsvampe på overfladen, - og frisk grøn farve er jo mere appetitvækkende.
 
 Her en sammensværgelsesteori om hvorfor miljø-tyrannerne har fået forbudt
 radioaktiv isotop-stråling/røntgen  som konserveringsmiddel:
 
 Hvis denne billige og uskadelie maddesinfektion var tilladt, så ville
 kvalitet øges og priser falde ALT FOR HURTIGT.
 
 Lige nu lyver Politiken, når priserne ikke stiger, at det skyldes
 "globaliseringen" - som om islam-indvandringen  havde ære for at
 opdagelsesrejsernes handelsforbedring har skabt de lykkelige prisfald - som
 kun delvis ædes op af bureaukrati.
 
 Ved at indføre usaglige forbud, som man kan give Greenpleace og Noah
 snylterskiderikkernes løgne skylden for, så kan de oplagte fornyelser gemmes
 til om nogle årtier, når man trænger til  ny debat, som til den tid vil
 blive vundet af statsudpegede reformator-helte, der vil lovliggøre det
 enorme fremskridt.
 
 Til den tid får vi lov at åbne emballagen og tage tørre sursøde frugter ud
 og spise uden at få eddikedryp ned af os.
 
 Det svarer til at *metalskruepropper* på al vin og spirituosa var bevist
 helt så gode som kork, da Irma slog sig på vin i 1965 (Præstetanker og
 Okseblod-guldalderen)
 
 Den klart beviste ny indsigt i økonomi og praktiske konserverings-fordele
 førte ikke til generel ændring.Salgskampagne-afdelingerne skal have brikker
 at flytte med, så goder udskydes - fordi markedsfrihed ikke er tilladt.
 
 Ulandene ville uden vor hjælp kunne erstatte køleskabe med en lille ufarlig
 blybeskyttet isotop-dims, hvis ikke staten havde målbevidst og ondskabsfuldt
 skabt hysteri. Man vil ikke have at ulande overhaler os indenom. Man vil
 lege med opinionsdannelse og eksperimentere med små overskuelige
 smårevolutioner før man tillader, at de store sker langsomt og evolutionært.
 
 Store forbrugergrupper hopper gerne på magthavernes vogn og siger
 vi-alene-vide og vi kan lide alt er "som ting var, før verden gik af lave" -
 fodbolddommere skal ikke have  elektronisk liniedommerhjælp, fængsler skal
 ikke forbedres via elektronisk fodlænke(foreslået af Glistrup i 1982) ,
 porno skal ikke gøres bedre end virkelig sex, og wine-in-bag skal have en
 chance først, og lækkert-henkogt skal besværliggøres med dryppende lage ,
 for hvad der var godt nok til Madam Mangor, er sgu også godt nok til dig,
 som sergenten siger i Cirkus Mili
 
 ( [  Man kunne forresten også sælge sylte-agurker billigere ved at erstatte
 glasset med vakuum-pakket plastpose, men det er også
 _for praktisk og godt_
 til p.t. at blive tilladt af de høje herrer, som mangler  _ Fair Play
 Konkurrence _  ] ). Ærbødigst Bo Warming 35861000
 
 
 
 
 
 |  |  | 
  Peter Westh (15-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Westh
 | 
 Dato :  15-01-05 08:32
 | 
 |  | "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 news:mh%Fd.6305$Qe5.5644@fe20.usenetserver.com...
 > Drueagurker UNØDVENDIGE eddikeLAGE
 
 Jeg har svært ved at tro at nogen nogensinde har eddikesyltet agurker for at
 have forråd om vinteren; nævn mig et land, hvor syltede agurker spiller
 nogensomhelst rolle i ernæringen? Man sylter da agurker, fordi det samger
 godt.
 
 /P
 
 
 
 
 |  |  | 
  Jens Bruun (15-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jens Bruun
 | 
 Dato :  15-01-05 13:33
 | 
 |  | 
 
            "Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
 news:41e8c769$0$51512$edfadb0f@dread14.news.tele.dk
 > Man sylter da
 > agurker, fordi det samger godt.
 Muligvis, men hele tanken om overhovedet at sylte noget som helst skyldes 
 ønsket om at konservere. Jeg elsker syltede agurker, marinerede sild oma., 
 men det ændrer ikke ved, at det er konserverede madvarer, og at selve 
 konserveringen siden er blevet genstand for velsmag.
 -- 
 -Jens B.
http://www.fotolog.dk  - My photo diary (Last updated 01/14/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003  - My photo gallery 
            
             |  |  | 
   Peter Westh (15-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Westh
 | 
 Dato :  15-01-05 15:33
 | 
 |  | "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 news:csb2hs$f5i$1@news.cybercity.dk...
 > "Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
 > news:41e8c769$0$51512$edfadb0f@dread14.news.tele.dk
 > Muligvis, men hele tanken om overhovedet at sylte noget som helst skyldes
 > ønsket om at konservere. Jeg elsker syltede agurker, marinerede sild oma.,
 > men det ændrer ikke ved, at det er konserverede madvarer, og at selve
 > konserveringen siden er blevet genstand for velsmag.
 
 Jep, det er noget vi bliver ved med, selvom det er unødvendigt. Hvilket jo
 nærmest er definitionen på Kultur.
 
 /P
 
 
 
 
 |  |  | 
  Bo Warming (15-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  15-01-05 14:38
 | 
 |  | "Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> wrote in message
 news:41e8c769$0$51512$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
 > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 > news:mh%Fd.6305$Qe5.5644@fe20.usenetserver.com...
 >> Drueagurker UNØDVENDIGE eddikeLAGE
 >
 > Jeg har svært ved at tro at nogen nogensinde har eddikesyltet agurker for
 > at
 > have forråd om vinteren; nævn mig et land, hvor syltede agurker spiller
 > nogensomhelst rolle i ernæringen? Man sylter da agurker, fordi det samger
 > godt.
 
 Da agurker, græskar, oliven, rødbeder osv er altovervejende vand, har det
 ganske rigtigt ikke kunne sammenlignes med kornlagre som sultforebyggende
 vinterforråd.
 
 Men uden sukker og eddike (og  i mindre grad kogning) kunne man ikke få
 festligt tilbehør til hovedretten i året fra høst til næste høst.
 Velsmag er klart the name of the game idag hvor frysning er kommet til som
 konserverings-redskab - men som Jens Bruun skriver, så går de to ting hånd i
 hånd.
 
 Før sukker blev billigt, var tørring den vigtigste konservering, og det er
 det stadig i ulandene.
 
 Mejser og egern gemmer langtidsholdbare småting i sprækker i træerne fx
 nødder, og har klæbehjerne mht at finde det meste af det igen - men ingen
 aber gemmer og menneskets succes nord for Afrika har nok i stenalderen været
 lige så betinget af konservering-kreativitet som af ild, tobenet gang,
 overhåndskast, sprog, abstrakt tænkning, skjult brunst og hvad ellers gav
 den guddommelige gnist så menneskeabe blev menneske.
 
 
 
 
 |  |  | 
   Jens Bruun (15-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jens Bruun
 | 
 Dato :  15-01-05 17:19
 | 
 |  | 
 
            "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 news:Y09Gd.26297$vB5.15871@fe03.usenetserver.com
 > Mejser og egern gemmer langtidsholdbare småting i sprækker i træerne
 > fx nødder, og har klæbehjerne mht at finde det meste af det igen
 Nope, du tager fejl. Undersøgelser har vist, at ihvertfald egern er endog 
 særdeles dårlige til at finde deres hengemte forråd.
 -- 
 -Jens B.
http://www.fotolog.dk  - My photo diary (Last updated 01/14/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003  - My photo gallery 
            
             |  |  | 
    Anders Wegge Jakobse~ (15-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~
 | 
 Dato :  15-01-05 17:26
 | 
 |  | 
 
            "Jens" == Jens Bruun <bruun_jens@hotmail.com> writes:
 > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 > news:Y09Gd.26297$vB5.15871@fe03.usenetserver.com
 >> Mejser og egern gemmer langtidsholdbare småting i sprækker i træerne
 >> fx nødder, og har klæbehjerne mht at finde det meste af det igen
 > Nope, du tager fejl. Undersøgelser har vist, at ihvertfald egern er endog 
 > særdeles dårlige til at finde deres hengemte forråd.
  Og den eneste grund til at det stadig er en fornuftig
 overlevelsesstrategi må være at alle de andre egern har en tilsvarende
 dårlig hukommelse. Så når man kommer ud på vinteren, piler samtlige
 egern rundt og forsyner sig fra forrådsdepoter som andre egern har
 udlagt. 
 -- 
 /Wegge <http://wiki.wegge.dk> echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge
 mailto:awegge@gmail.com - Invitationer på FCFS basis
            
             |  |  | 
     Tomas Christiansen (16-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Tomas Christiansen
 | 
 Dato :  16-01-05 01:42
 | 
 |  | Anders Wegge Jakobsen skrev:
 > overlevelsesstrategi må være at alle de andre egern har en tilsvarende
 > dårlig hukommelse. Så når man kommer ud på vinteren, piler samtlige
 > egern rundt og forsyner sig fra forrådsdepoter som andre egern har
 > udlagt.
 
 Læste en gang om et nordamerikans egern, som kunne samle op til 6000 eller
 8000 (husker ikke hvilket tal) forrådsdepoter (én nød er vel også en slags
 depot), og kunne den finde en trediedel igen, var den sikret overlevelse
 vinteren over. Bladet som jeg læste det i, har dog ikke ry for altid at være
 videnkabelig præcis i sine fremstillinger... så salt på!
 
 -------
 Tomas
 
 
 
 |  |  | 
    Bo Warming (16-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  16-01-05 00:04
 | 
 |  | "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
 news:csbfq9$uim$1@news.cybercity.dk...
 > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 > news:Y09Gd.26297$vB5.15871@fe03.usenetserver.com
 >
 >> Mejser og egern gemmer langtidsholdbare småting i sprækker i træerne
 >> fx nødder, og har klæbehjerne mht at finde det meste af det igen
 >
 > Nope, du tager fejl. Undersøgelser har vist, at ihvertfald egern er endog
 > særdeles dårlige til at finde deres hengemte forråd.
 
 Jeg har læst modstridende populærvidenskabelige rapporter, men da disse
 dyrearter overlever, er de altså TILSTRÆKKELIG  SIKKERT HUSKENDE om hvor
 vinterlageret er fordelt.
 
 Det forringer ikke metodens værdi, overordnet set, hvis de har fælles
 ensartet system i lagringen, der gennemskues af artsfæller, så hvis ikke den
 der selv "satte penge i banken" hæver indsatsen, så er der en kollega der
 gør det - ren socialisme.
 
 
 
 
 |  |  | 
   Ulvir (15-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Ulvir
 | 
 Dato :  15-01-05 17:21
 | 
 |  | Bo Warming wrote:
 
 > Før sukker blev billigt, var tørring den vigtigste konservering, og
 > det er det stadig i ulandene.
 
 Det var nu saltning.  I hvilket uland er tørring den vigtigste konserverings
 måde?
 
 
 
 
 
 |  |  | 
    Jens Bruun (15-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jens Bruun
 | 
 Dato :  15-01-05 17:28
 | 
 |  | 
 
            "Ulvir" <augustus@mail.dk> skrev i en meddelelse
 news:41e94307$0$48727$edfadb0f@dread15.news.tele.dk
  > Det var nu saltning.  I hvilket uland er tørring den vigtigste
 > konserverings måde?
 Grønland?
 -- 
 -Jens B.
http://www.fotolog.dk  - My photo diary (Last updated 01/14/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003  - My photo gallery 
            
             |  |  | 
    Bo Warming (15-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  15-01-05 23:57
 | 
 |  | "Ulvir" <augustus@mail.dk> wrote in message
 news:41e94307$0$48727$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
 > Bo Warming wrote:
 >
 >> Før sukker blev billigt, var tørring den vigtigste konservering, og
 >> det er det stadig i ulandene.
 >
 > Det var nu saltning.  I hvilket uland er tørring den vigtigste
 > konserverings
 > måde?
 
 Saltning var vist i det meste af verdenshistorien ukendt i Afrika (excl
 slavehandlens arabiske kystbyer og karavane-centrer.), Prærieindianernes
 tørrede bøffelkød er stadig en populær spise i USA og har et eller andet
 navn(?) - og var måske disse stammefolks eneste mad i perioder, hvor der
 ikke var bisoner at jage.
 
 Mon ikke underjordiske saltlejer som dem i Nord-Tyskland er blevet opdaget
 ret sent , og først da sejlskibe opfandtes af vikingerne nåede denne luksus
 over Østersøen?
 
 Både tørring, saltning og sukring virker ved at binde det vand, som kræves
 for at bakterierr kan formere sig.
 
 I Afghanistan stødte jeg aldrig på traditionel saltet mad - og jeg vil tro
 at hele Central-Asien har manglet teknikken indtil fornylig.
 
 Det er helt klart at tørring er menneskehedens vigtigste behandling af mad
 (næste efter kogning/bagning når stivelse ellers var ufordøjelig), når vi
 husker at samlere og jægere især var samlere (udover eskimoer og
 prærie-indianere)
 
 -  og korn-, majs- og ris-dyrkere har forråd af de tørrede frø eller af mel,
 der jo også holder sig fordi det er knastørt.
 
 Eddiken til agurker er delvis et krydderi, og det gælder også saltet til kød
 og fisk.
 
 Salt-sydning som på Læsø har aldrig haft stor betydning, hvor der ikke var
 meget træ-brændsel og gode sejlskibsforbindelser - salttørring i solen som
 ved Middelhavets flade strande, har vist heller ikke gavnet fattigfolk inde
 i landet.
 
 
 
 
 |  |  | 
     Peter Westh (16-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Westh
 | 
 Dato :  16-01-05 00:11
 | 
 |  | "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 news:HchGd.4$Yd.2@fe36.usenetserver.com...
 >Prærieindianernes
 > tørrede bøffelkød er stadig en populær spise i USA og har et eller andet
 > navn(?)
 
 Pemmikan!
 
 /P
 
 
 
 
 |  |  | 
      Bo Warming (16-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  16-01-05 00:29
 | 
 |  | "Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> wrote in message
 news:41e9a26e$0$51582$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
 > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 > news:HchGd.4$Yd.2@fe36.usenetserver.com...
 >>Prærieindianernes
 >> tørrede bøffelkød er stadig en populær spise i USA og har et eller andet
 >> navn(?)
 >
 > Pemmikan!
 
 Tak - smager det harskt? Siden jeg var i ulande, hvor tørring er vigtig har
 jeg leget med at tørre alle slags fisk og kød, når jeg havde en rest - og
 luftens ilt og fri radikaler omdanner umættede fedtsyrer til ildesmagende
 ketoner og aldehyder, som ganske vist forsvinder ved hård stegning, men jeg
 er nysgerrig om pemmikan er fri for dette problem?. Det er næppe så lækkert
 at det sælges i delikatessebutikker - men måske seje hikere har romantik
 omkring disse "nød-rationer" og det fås i visse frilufts-og
 camping-butikscentrer?
 
 Klipfisk og "tørrede jyder"(rødspætter) er vist speciel ved at være mager og
 derved langtidsholdbar. Gravad laks er fed, og og ville nok harske , hvis
 ikke det kun halvtørredes ved lav temperatur. og med blade (den oprindelige
 metode) til at suge vand fra proteinet.
 
 Jeg mixede engang ofte tørrede (fx stegte, brune, billige, sprøde) løg i
 hakket oksekød og krydderier (der også er vandsugende plantemateriale) og
 fik rimelig langtidsholdbart lækkeri. Men blev det rigtig tørt, så kom grim
 harskheds-smag
 
 Norske fattigfolk ophang sild under tagskægget, hvor hunde ikke kunne hoppe
 op og nå det, og vænnede sig til harsk smag af dette sult-forebyggende
 langtids-lager-mad. Der er jo intet farligt ved smagen
 
 Klanner-biller kan være et problem med tørret animalsk protein.
 
 
 
 
 |  |  | 
       Peter Westh (16-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Westh
 | 
 Dato :  16-01-05 01:06
 | 
 |  | "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 news:MLhGd.7$Yd.0@fe36.usenetserver.com...
 > > Pemmikan!
 >
 > Tak - smager det harskt?
 
 Har ikke smagt. Så det mange steder, da jeg var i Canada for nogle år
 siden - selv i små landhandler ved campingpladser o.lign. Men det var
 rævedyrt.
 
 Et kuriosum: I det Babylonske skabelsesepos Enuma Elish slår guden Marduk
 uhyret Tiamat ihjel, og skaber universet af hende. Det sker ved at han
 "Flækkede hende som en tør fisk i to halvdele" Den ene halvdel blev til
 himlen, den anden til jorden. Så Babylonerne benyttede sig altså også af
 tørring som konserveringsmetode (klimaet må også være ideelt, jvf. tørrede
 dadler). Jeg ved faktisk ikke, om de brugte salt - jeg tror det ikke.
 
 /P
 
 
 
 
 |  |  | 
        Bo Warming (16-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  16-01-05 06:35
 | 
 |  | "Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> wrote in message
 news:41e9af6f$0$51558$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
 > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 > news:MLhGd.7$Yd.0@fe36.usenetserver.com...
 >> > Pemmikan!
 >>
 >> Tak - smager det harskt?
 >
 > Har ikke smagt. Så det mange steder, da jeg var i Canada for nogle år
 > siden - selv i små landhandler ved campingpladser o.lign. Men det var
 > rævedyrt.
 
 Du turde ikke smage, for det så harsk ud?
 Jeg har også set det  - på en disk i USA og jeg efterrationaliserede, at det
 "gad jeg ikke til den pris".
 Vi er jo vanemennesker mht. hvad vi sætter tænderne i.(eller hvordan vi
 lorter og pisser)
 Lissom min kones katte, der ikke æder hvad de dræber, for man skal være
 sulten for at prøve noget nyt.
 
 > Et kuriosum: I det Babylonske skabelsesepos Enuma Elish slår guden Marduk
 > uhyret Tiamat ihjel, og skaber universet af hende. Det sker ved at han
 > "Flækkede hende som en tør fisk i to halvdele" Den ene halvdel blev til
 > himlen, den anden til jorden. Så Babylonerne benyttede sig altså også af
 > tørring som konserveringsmetode (klimaet må også være ideelt, jvf. tørrede
 > dadler). Jeg ved faktisk ikke, om de brugte salt - jeg tror det ikke.
 
 Jeg tror hjul og sejlskib skulle til før kystfolks vaner med indtørrede
 saltsøer blev til transport-egnet hvidt saltpulver
 Og voodoo troende i Congo havde aldrig sans for sådant - der var mere status
 i at æde en slave.
 
 -------------------
 En bonde opdagede at mus om vinteren bed sejlgarnet omkring
 kæmpehalmballerne i laden over, for at løsne halmen, så de kunne møve sig
 ind i midten og finde de få tilbageblevne korn."Når  sulten er slem nok, kan
 alle tænke", lød bondefornuften.
 
 
 
 
 |  |  | 
         Peter Westh (16-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Westh
 | 
 Dato :  16-01-05 10:48
 | 
 |  | "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 news:22nGd.2142$Yd.1312@fe36.usenetserver.com...
 > Du turde ikke smage, for det så harsk ud?
 > Jeg har også set det  - på en disk i USA og jeg efterrationaliserede, at
 det
 > "gad jeg ikke til den pris".
 > Vi er jo vanemennesker mht. hvad vi sætter tænderne i.(eller hvordan vi
 > lorter og pisser)
 
 Jeg syntes nu faktisk det så lækkert ud, men jeg var studerende - og havde
 min kæreste med, som ville blive pissesur hvis jeg spildte penge på noget så
 åndssvagt :->.
 
 /P
 
 
 
 
 |  |  | 
          Bo Warming (16-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  16-01-05 23:43
 | 
 |  | 
 
            "Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> wrote in message 
 news:41ea3862$0$51595$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
 > Jeg syntes nu faktisk det så lækkert ud, men jeg var studerende - og havde
 > min kæreste med, som ville blive pissesur hvis jeg spildte penge på noget 
 > så
 > åndssvagt :->.
 Ja, ja - du er under tøflen    - men det er heller ikke nemt, for kvinder vil have NORMALE mænd, der ikke 
 udfører banebrydende forskning i eksotisk mad...
 Få appetiten ude, men spis hjemme
 "Kvinderne inspirer os altid til at skabe mesterværker, og de hindrer os 
 altid i at udføre dem".Oscar Wilde
 Til ham der i Zambia så spisning af tørrede larver, svampe, fisk, vil jeg 
 fra mine år i landet tilføje græshopper - som ristedes og saltedes før 
 tørring og var så lækre som franske kartofler.
 Også de blev harske ved at ligge for længe. Så kunne de bruges som 
 hundefoder. Det larmede  når vor vagthund åd ½ kg sprøde snacks-insekter, 
 som vi havde kasseret.
            
             |  |  | 
           -V- (17-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : -V-
 | 
 Dato :  17-01-05 00:30
 | 
 |  | Bo Warming wrote:
 > - men det er heller ikke nemt, for kvinder vil have NORMALE mænd, der
 > ikke udfører banebrydende forskning i eksotisk mad...
 
 Pizz osse.
 
 Så er jeg doomed. Suk.
 
 
 
 
 
 -V-
 
 
 
 
 |  |  | 
           Peter Westh (17-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Westh
 | 
 Dato :  17-01-05 08:18
 | 
 |  | "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 news:1fCGd.1692$P44.414@fe05.usenetserver.com...
 >  - men det er heller ikke nemt, for kvinder vil have NORMALE mænd, der
 ikke
 > udfører banebrydende forskning i eksotisk mad...
 
 Det er nu min erfaring at de kan tolere det meste, hvis de slipper for selv
 at stå i køkkenet (en vis uvidenhed om, hvad der faktisk er i maden, kan
 også være en fordel).
 
 Efter hvad jeg har hørt skulle det være en generel trend, at mændene har
 overtaget køkkenet i de Danske hjem. Selv kender jeg faktisk ingen familier,
 hvor det er kvinden der står mest i køkkenet.
 
 /P
 
 
 
 
 |  |  | 
            Bo Warming (17-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  17-01-05 15:19
 | 
 |  | "Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> wrote in message
 news:41eb66ab$0$51590$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
 > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 > news:1fCGd.1692$P44.414@fe05.usenetserver.com...
 >>  - men det er heller ikke nemt, for kvinder vil have NORMALE mænd, der
 > ikke
 >> udfører banebrydende forskning i eksotisk mad...
 >
 > Det er nu min erfaring at de kan tolere det meste, hvis de slipper for
 > selv
 > at stå i køkkenet (en vis uvidenhed om, hvad der faktisk er i maden, kan
 > også være en fordel).
 >
 > Efter hvad jeg har hørt skulle det være en generel trend, at mændene har
 > overtaget køkkenet i de Danske hjem. Selv kender jeg faktisk ingen
 > familier,
 > hvor det er kvinden der står mest i køkkenet.
 
 Jeg skiftede flere bleer end min kone - jo vi er undertrykte.
 
 De fleste mænd adlyder ukritisk matriarkatets forskrifter for hvordan mad
 skal laves og bleer tackles - DET er hvad jeg synes der bør
 små-revolutioneres imod. Det kan vi gøre bedre
 
 "Kun den der er mand nok, forstår at forløse kvinden i kvinden -
 svage mænd gør kvinder mandhaftige." Nietzsche
 
 
 
 "Går du til kvinden, glem da ej pisken
 
 "Det der adskiller kønnene, må videreudvikles. Kløften mellem mand og kvinde
 bør gøres bredere. Nietzsche
 
 "        De mænd, der kommer bedst ud af det med kvinder, er de samme
 som ved, hvordan man klarer sig uden dem.              Charles Baudelaire
 
 "      Den grundlæggende brist i den kvindelige karakter er, at den
 savner sans for retfærdighed.  Arthur Schopenhauer
 
 "       Det er sværere at være sin elskerinde tro, når man er lykkelig med
 hende, end når hun mishandler en.                 Rochefoucauld
 
 "        Det evigt kvindelige drager os til. Goethe
 
 "A man is as good as he has to be, and a woman is as bad as she dares.
 Elbert Hubbard 1859-1915
 
 Women have intelligence, men have character and passion. Nietzsche
 
 
 
 LAD OS LÆRE AF DERES SOCIALE INTELLIGENS - bl.a. i køkkenet, hvor deres
 snobberi og trælse krav om omstændelig hysterisk hygiejne bør bekæmpes
 
 
 
 "Forelskede mænd sætter pigen på en piedestal af ti bud og rækker armene mod
 himlen.W. Somerset Maugham
 
 piqetik  Når en mand elsker, står han  og bryster sig med de ti bud og hans
 gode moral. Når en kvinde elsker,  bryder hun sig lidet om Du Skal og Du
 Skal Ikke W. Somerset Maugham
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
     Per Vadmand (16-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Vadmand
 | 
 Dato :  16-01-05 00:33
 | 
 |  | 
 "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote in message
 news:HchGd.4$Yd.2@fe36.usenetserver.com...
 
 >
 > Saltning var vist i det meste af verdenshistorien ukendt i Afrika (excl
 > slavehandlens arabiske kystbyer og karavane-centrer.),
 
 I det indre Afrika var salt en mangelvare og et vigtigt handelsobjekt.
 
 Prærieindianernes
 > tørrede bøffelkød er stadig en populær spise i USA og har et eller andet
 > navn(?)
 
 Pemmikan.
 
 
 Per V.
 
 
 
 
 |  |  | 
      Bo Warming (16-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  16-01-05 01:04
 | 
 |  | "Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> wrote in message
 news:41e9a83d$0$254$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
 
 > I det indre Afrika var salt en mangelvare og et vigtigt handelsobjekt.
 
 Disse sorte har i årtusinder  haft så travt med at bekrige hinanden(og sælge
 hinanden til araber-karavaner), at de ikke kunne få arrangeret pramme op ad
 Congo-floden med vandtæt indpakket salt fra kysten.
 Da vi solgte de VestIndiske øer kaldte Politikens stifter, finansminister
 Edvard Brandes, danskernes slaver for "halenegre, der ikke skal spørges til
 råds" - og det er da også primitivt at salt kun skulle være for de meget
 rige.
 
 
 
 
 |  |  | 
    Klaus Alexander Seis~ (16-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~
 | 
 Dato :  16-01-05 07:22
 | 
 |  | Ulvir skrev:
 
 > I hvilket uland er tørring den vigtigste konserverings måde?
 
 Jeg kan ikke mindes at have set saltede fødevarer (måske lige
 bortset fra jordnødder) i Zambia, hvorimod det er almindeligt
 at tørre fisk, svampe, larver m.m. med henblik på konservering.
 
 --
 Klaus Alexander Seistrup
 SubZeroNet, Copenhagen, Denmark
 
 
 |  |  | 
  Niels Boegh (15-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Niels Boegh
 | 
 Dato :  15-01-05 16:12
 | 
 |  | Peter Westh wrote:
 
 > Jeg har svært ved at tro at nogen nogensinde har eddikesyltet agurker for at
 > have forråd om vinteren; nævn mig et land, hvor syltede agurker spiller
 > nogensomhelst rolle i ernæringen? Man sylter da agurker, fordi det samger
 > godt.
 
 
 Rusland, måske? Jeg synes, der altid er syltede agurker på spisebordet,
 når man (pr. fjernsyn) bliver inviteret indenfor.
 
 Niels
 
 
 |  |  | 
   Bo Warming (15-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  15-01-05 16:45
 | 
 |  | "Niels Boegh" <1nboegh2@3hotmai4l.com> wrote in message
 news:csbbsr$q6b$1@news.cybercity.dk...
 > Peter Westh wrote:
 >
 >> Jeg har svært ved at tro at nogen nogensinde har eddikesyltet agurker for
 >> at
 >> have forråd om vinteren; nævn mig et land, hvor syltede agurker spiller
 >> nogensomhelst rolle i ernæringen? Man sylter da agurker, fordi det samger
 >> godt.
 >
 >
 > Rusland, måske? Jeg synes, der altid er syltede agurker på spisebordet,
 > når man (pr. fjernsyn) bliver inviteret indenfor.
 
 Kød er status-mad
 Fedme kan undgåes ved vegetarisme - men det smager oftest kedeligt
 I have a dream om at finde plantemad der er god slankekur, og tidligere
 bagte jeg en masse spinat og solsikkefrø med lidt mel som bindemiddel i
 dejen. Det var godt  - men spinat købt frosset er dyrt.
 Syltede agurker håber jeg kan udvikles til egnet slankemad.
 Nødder er dyr afgrøde - skal plukkes - men agurker og spinat burde kunne
 komme ned på pris pr kalorie som vor melprodukter.
 Oliven ville være meget billigere hvis solgt i plastikpose og ikke i glas -
 og evt bestrålings-konserveret.
 
 
 
 
 |  |  | 
    Peter Westh (15-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Westh
 | 
 Dato :  15-01-05 19:08
 | 
 |  | "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 news:XTaGd.2728$Sn4.906@fe68.usenetserver.com...
 > Nødder er dyr afgrøde - skal plukkes - men agurker og spinat burde kunne
 > komme ned på pris pr kalorie som vor melprodukter.
 
 Det tror jeg ikke du skal regne med. Agurker er faktisk en af de
 allerdyreste madvarer vi har, hvis vi tæller kroner pr. kalorie. Ifølge Rolf
 Lund "Kogebog for fattigrøve" ville det koste over 12000 kroner om måneden
 at leve af agurker alene - det er kun en smule billigere end okseinderlår.
 Den tilsvarende pris for nødder er kun knap 800 kroner.
 
 > Oliven ville være meget billigere hvis solgt i plastikpose og ikke i
 glas -
 > og evt bestrålings-konserveret.
 
 Jeg vil sværge på at jeg har set oliven i plastikposer i arabiske
 grønthandlere på Nørrebro. I hvert fald i plasticbøtter.
 
 /P
 
 
 
 
 |  |  | 
     Bo Warming (22-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  22-01-05 01:27
 | 
 |  | "Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
 news:41e95b86$0$51612
 > Jeg vil sværge på at jeg har set oliven i plastikposer i arabiske
 > grønthandlere på Nørrebro. I hvert fald i plasticbøtter.
 
 Netop   - men hvor? - jeg kan ikke finde tilbage til stederne.Har
 supermarkerne et mafiøst netværk med den emballageindustri der laver glas
 med metalskruelåg, og insisterer derfor på denne tunge, dyre løsning , der
 betyder risiko for glasskår i indkøbstasken?
 
 Hvis nu bestråling var tilladt, så kunne gennemsigtigt *tyndt* vakuumpakket
 plastik bruges, og hvis der gik hul på det, ville butiksejeren/husstanden
 spotte lidt mug og lægge posen hen under sin isotop et par sekunder.
 Dette er ikke den største fordel ved bestråling - men det er da paradisisk
 at spare på tykt-plastik emballage og gøre det nemt for de gamle at flænse
 posen med de tørre agurker eller oliven op. At man skal hente saks, er for
 dumt.
 Ulande ville ikke behøve køleskabe.
 
 
 
 
 |  |  | 
      Peter Westh (22-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Westh
 | 
 Dato :  22-01-05 09:28
 | 
 |  | "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 news:e5hId.3500$_Y.122@fe41.usenetserver.com...
 > "Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
 > news:41e95b86$0$51612
 > > Jeg vil sværge på at jeg har set oliven i plastikposer i arabiske
 > > grønthandlere på Nørrebro. I hvert fald i plasticbøtter.
 >
 > Netop   - men hvor?
 
 For eksempel den store grønthandler der ligger under banen ved Nørrebro
 station. Der var jeg for nylig, og der har de det helt sikkert.
 
 /P
 
 
 
 
 |  |  | 
     Bo Warming (22-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  22-01-05 18:13
 | 
 |  | "Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
 news:41e95b86$0$51612$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
 
 > Jeg vil sværge på at jeg har set oliven i plastikposer i arabiske
 > grønthandlere på Nørrebro. I hvert fald i plasticbøtter.
 
 Er det ikke utroligt så meget der kan klemmes ind i en lille butik, når alt
 er i plastikposer, og mon ikke bagstræb med glas og lage handler om
 BUTIKS-ATMOSFÆRE og SALGS-OPLEVELSE - og evt at nogle forbrugere ikke spiser
 alle de indkøbte syrekonserverede grønsager straks, men vil vende tilbage og
 fiske agurk op som pynt  hveranden ugenligt, eller oliven til martinien?
 
 Glas stablet op udstråler SOM GAMLE DAGES DELIKATESSEBUTIK, fra før verden
 gik af lave.
 Er muslimerne mere på forkant med brug-og-smid-væk modernisme?
 Kan man lide glas, kan man jo hælde fra plastpose til dims m. vand og et
 drys citronsyre og sukker.
 
 
 
 
 |  |  | 
   Klaus Alexander Seis~ (16-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~
 | 
 Dato :  16-01-05 07:16
 | 
 |  | Niels Bøgh skrev:
 
 >> nævn mig et land, hvor syltede agurker spiller nogensomhelst
 >> rolle i ernæringen? Man sylter da agurker, fordi det samger
 >> godt.
 >
 > Rusland, måske? Jeg synes, der altid er syltede agurker på
 > spisebordet,  når man (pr. fjernsyn) bliver inviteret indenfor.
 
 Det samme gælder vist Polen.
 
 Hvis jeg ikke husker helt aglt, så har Madam Mangor en opskrift på
 mælkesyregærede agurker (i Polen kalder de det for "saltagurker"),
 hvor man tager seks snese agurker og lægger dem lagvis i med vin-
 blade i et anker, overhælder med saltvand og derefter stiller
 ankeret ved skorstenen.
 
 Hvis man har en opskrift hvori medgår 120 agurker, så må syltede
 agurker osse have spillet en hvis rolle i ernæringen i Danmark
 tidligere.
 
 --
 Klaus Alexander Seistrup
 SubZeroNet, Copenhagen, Denmark
 
 
 |  |  | 
  Jens Bruun (15-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jens Bruun
 | 
 Dato :  15-01-05 17:33
 | 
 |  | 
 
            "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 news:mh%Fd.6305$Qe5.5644@fe20.usenetserver.com
 > ( [  Man kunne forresten også sælge sylte-agurker billigere ved at
 > erstatte glasset med vakuum-pakket plastpose, men det er også
 > _for praktisk og godt_
 > til p.t. at blive tilladt af de høje herrer, som mangler  _ Fair Play
 > Konkurrence _  ] ).
 Hvad skulle fordelen være ved at udskifte glas med vakuum-pakket plastpose? 
 Jeg vil vædde på, at glas-løsningen er mindst lige så billig at producere, 
 og jeg og de fleste foretrækker klart at have glas med skruelåg, når der er 
 taget hul på agurkerne.
 Engang imellem virker det som om, du anfægter nogle ting bare for 
 anfægtelsens egen skyld. Det er forresten det, man kalder kværulanteri.
 -- 
 -Jens B.
http://www.fotolog.dk  - My photo diary (Last updated 01/14/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003  - My photo gallery 
            
             |  |  | 
  Basil (15-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Basil
 | 
 Dato :  15-01-05 22:17
 | 
 |  | 
 
            Jens Bruun wrote:
 > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 > news:mh%Fd.6305$Qe5.5644@fe20.usenetserver.com
 >
 >> ( [  Man kunne forresten også sælge sylte-agurker billigere ved at
 >> erstatte glasset med vakuum-pakket plastpose, men det er også
 >> _for praktisk og godt_
 >> til p.t. at blive tilladt af de høje herrer, som mangler  _ Fair Play
 >> Konkurrence _  ] ).
 >
 > Hvad skulle fordelen være ved at udskifte glas med vakuum-pakket
 plastpose?
 > Jeg vil vædde på, at glas-løsningen er mindst lige så billig at producere,
 > og jeg og de fleste foretrækker klart at have glas med skruelåg, når der
 er
 > taget hul på agurkerne.
 >
 > Engang imellem virker det som om, du anfægter nogle ting bare for
 > anfægtelsens egen skyld. Det er forresten det, man kalder kværulanteri.
 Hvis bare du vidste hvor stille der er blevet i min nyhedsreader efter jeg
 har sat BW i killfilteret    Kai
            
             |  |  | 
   Bo Warming (16-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  16-01-05 06:42
 | 
 |  | 
 
            "Basil" <Kunta@starmail.spam.co.za> wrote in message 
 news:qNfGd.83231$Vf.3733614@news000.worldonline.dk...
 > Jens Bruun wrote:
 >> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 >> news:mh%Fd.6305$Qe5.5644@fe20.usenetserver.com
 >>
 >>> ( [  Man kunne forresten også sælge sylte-agurker billigere ved at
 >>> erstatte glasset med vakuum-pakket plastpose, men det er også
 >>> _for praktisk og godt_
 >>> til p.t. at blive tilladt af de høje herrer, som mangler  _ Fair Play
 >>> Konkurrence _  ] ).
 >>
 >> Hvad skulle fordelen være ved at udskifte glas med vakuum-pakket
 > plastpose?
 >> Jeg vil vædde på, at glas-løsningen er mindst lige så billig at 
 >> producere,
 >> og jeg og de fleste foretrækker klart at have glas med skruelåg, når der
 > er
 >> taget hul på agurkerne.
 >>
 >> Engang imellem virker det som om, du anfægter nogle ting bare for
 >> anfægtelsens egen skyld. Det er forresten det, man kalder kværulanteri.
 >
 > Hvis bare du vidste hvor stille der er blevet i min nyhedsreader efter jeg
 > har sat BW i killfilteret    Når der var karavaner over land til Indien og Kina, var det også 
 filterværdigt kværulanteri at Columbus og Vaso da Gama ville sejle dertil. 
 Havde de ikke gjort det, havde muslimerne og Venedig været  stærkere idag, 
 for de havde monopol på Fjernøst-varerne..
 Glas er tungt og dyrt og går i stykker. Nostalgikere kan lide det. Er 
 plastølflasker ikke et fremskridt? 
            
             |  |  | 
  Bo Warming (22-01-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  22-01-05 09:18
 | 
 |  | "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 news:csbgjh$vjb$1@news.cybercity.dk...
 
 > Engang imellem virker det som om, du anfægter nogle ting bare for
 > anfægtelsens egen skyld. Det er forresten det, man kalder kværulanteri.
 
 Ødsle Jens Bruun er til fine belgiske øller i snobbefine glas. Jeg går ny
 veje og leger med tanker om radioaktivt-bestrålede agurker i plastik i
 stedet for at man skal slæbe latterlig vandig lage med sig hjem fra
 supermarkedet.
 
 Hvorfor var Danmark så længe om at afskaffe ølflasken - fordi der er snobbet
 ødselhed ved glaskår på bodegaen efter en festlig aften.
 Jeg er den svage mands mand - langt mere end nogen socialist. Jeg ønsker
 ægte smagsnydelser for alle, til en billig pris. Ved glistrupsk
 fornuftstænkning, som Mærsk og Tietgen og MadsClausen typer er gode til
 hertillands, kan vi berige Muhamedanien langt mere end ved at pushe
 muhamedanere op til vort store kolde tagselvbord.
 
 Spildagtighed er så gammel som offergaver til guderne i stenaldermoserne -
 og gavegivning udspringer af stammeritualer om at ruinere hinanden ved hvad
 ingen trives ved. Jeg er til ægte trivsel - kald du det blot kværulance -
 jeg har ikke påstået at denne tråd udspringer af stor  proportionssans  -
 agurker er no big deal,  men lidt har også ret
 
 "                             Når man har fået noget, har man fået giverens
 magt at føle
 -          hvilket naturfolk bruger til rivalisering ("potlach").
 
 Man føler man står i GÆLD til vedkommende og giver tilbage, måske mere end
 man fik.
 
 Man ønsker attter at blive fri, og vender skyldforholdet på hoveder." -
 Nietzsche  inspireret af:antropologer
 
 
 
 
 |  |  | 
 |  |