Christian Stidsen wrote:
> Jeg har kigget lidt på ældre maskiner bl.a. Ural.
> I den forbindelse har jeg fået at vide, at mange af de maskiner der er i
> Danmark som aldrig har været indregistrerede skal registreres inden 1/6 -
> ellers er det ikke længere muligt.
En gang til, så skulle den være der:
Er det en "ny"/ikke tidligere indregistreret Ural, må du eller
forhandleren se at få den synet og godkendt senest 30. juni. For som
tidligere nævnt skal en motorcykel, der blev importeret til DK inden 1.
april 2004, som aldrig har været indregistreret noget sted i verden og
ikke overholder Euro 2-luftforureningsbestemmelserne, indregistreres
senest den 30. juni 2005. Se <
www.fstyr.dk/sw22289.asp?art_id=771>
Efter den dato skal motorcyklen tilsvarende overholde Euro 2 for at
kunne blive indregistreret - formentlig en mere teoretisk end praktisk
mulighed for private. Fra 2007 gælder i stedet de endnu strengere Euro
3-bestemmelser.
Blev motorcyklen importeret som ny til DK efter 1. april 2004, skulle
den overholde Euro 2-bestemmelserne for at kunne blive indregistreret
efter 30. juni 2004. Er din kommende Ural hjemtaget så sent, har
forhandleren nok sørget for at få den indregistreret i tide
Er motorcyklen brugt og har været indregistreret et eller andet sted i
verden, skal den blot overholde de danske regler, der var gældende på
tidspunktet for dens første indregistrering. Om det så er i EU eller
uden for er ligegyldigt
Er motorcyklen importeret som ny og aldrig blevet indregistreret
herhjemme, men har været brugt til banekørsel, på køreteknisk anlæg, på
teknisk skole el. lign. i et vist, dokumenterbart omfang, kan få sin
årgang fastsat ud fra produktionsåret af Statens Bilinspektion.
Motorcyklen skal så opfylde de krav, der var gældende herhjemme i det
fastsatte år.
Ligesom tidligere skal der i alle tilfælde også foreligge en relevant
type- eller enkeltgodkendelse, der omfatter den stelnummerserie,
motorcyklen indgår i. Husk også, at toldvæsenet betragter et
brugtimporterede køretøj, der har kørt mindre end 6.000 km, for et
demo-køretøj og opkræver fuld reg.afgift af det
--
Richard Pade, Sorgenfri, DK
'85 VF750S Veffer Dancer & '89 GB500 Clubman GibBernakken
www.dfmc.dk/richard_pade - DK coordinator for honda-v4.com