On Tue, 25 Jan 2005 20:49:20 +0100, "Mikael N" <mlvj@vip.cybercity.dk>
wrote:
Hej Michael.
>
>Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad er det egentlig der sker når gnisten
>rammer tændrørets top og til den er nede ved elektroden.
>Mikael
>
Den er heller ikke nem
Normalt kan man kun transformere vækselspænding i en transformer, men
ved at udnytte spolens selvinduktion og dens evne til at oplagre
energi går det også med jævnstrøm (næsten)
Tændspolen er en transformer der optransformerer en impuls i
primærviklingen til en høj spænding i sekundærviklingen.
Når knikserne (eller tændboksen) slutter opmagasineres der pga
strømmen energi i primær spolen.
Når knikserne så åbner frigøres energien i primærspolen i en puls der
får spændingen til at stige voldsomt i sekundærspolen.
Når spændingen i sekundærspolen er opbygget til en værdi der er så høj
at den kan få en gnist til at springe i tændrørets gnistgab, ja så
springer gnisten og den energi der er opmagasineret i spolen udløses i
gnisten..
Det indikerer også, at hvis gnistgabet er stillet større end
foreskrevet skal der opbygges en højere spænding for at få gnisten til
at springe.
Normalt siger man at der skal 1000 volt til at få en gnist på 1 mm til
at springe i fri luft, men under tryk skal der mere energi til.
Jo mere fed og blå gnisten er, jo mere energi er der i den.
En god tændspole kan sagtens opbygge 25000 volt hvilket man kan teste
ved at lave er længere gnistgab.
Jeg har prøvet det som et eksperiment på arbejdsbordet, og 15 - 20 mm
går fint med en almindelig tændspole (testobjekt var en Honda CBX550
spole).
--
Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk