|
| rengøre/rense lammeskind Fra : Pia-Helene |
Dato : 06-01-05 13:38 |
|
Har en del lammeskind som trænger til rengøring/opfriskning og har erfaret
at det koster en mindre krig at sende dem til rensning 'ude i byen'.
Derfor vil jeg gerne spørge her i gruppen om nogen kender nogle gode,
effektive og knap så dyre metoder ? Jeg kender godt den der med at lægge dem
ud i frostsneen med uldsiden nedad. Men findes der andre gode råd I vil dele
ud af, ja så tager jeg gerne imod.
Tak
Pia-Helene
| |
Lisbeth Jacobsen (06-01-2005)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 06-01-05 16:05 |
|
"Pia-Helene" <pia-helene@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:41dd3125$0$314$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Men findes der andre gode råd I vil dele
> ud af, ja så tager jeg gerne imod.
Jeg smider mine i vaskemaskine på uldprogram - og vasker dem med et
vaskemiddel beregnet til uld. Det har fungeret fint i årevis.
De er primært blevet brugt som liggeunderlag for en lille pige, som i dag er
en stor tre-årig, der stadig synes det er dejligt at sidde på et lammeskind.
Så det er i årenes løb blevet fedtet ind i alt, hvad en 0-3 årig kan levere
af snask diverse på et lammeskind.
Mvh. Lisbeth
| |
Pia-Helene (08-01-2005)
| Kommentar Fra : Pia-Helene |
Dato : 08-01-05 01:12 |
|
> Jeg smider mine i vaskemaskine på uldprogram - og vasker dem med et
> vaskemiddel beregnet til uld. Det har fungeret fint i årevis.
Kan det virkelig være så simpelt ??
J'men tak så Lisbeth, det må da prøves *B*
Hilsen
Pia-Helene
| |
Lisbeth Jacobsen (08-01-2005)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 08-01-05 09:38 |
|
"Pia-Helene" <pia-helene@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:41df2532$0$252$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Kan det virkelig være så simpelt ??
> J'men tak så Lisbeth, det må da prøves *B*
Det ene lammeskind er købt i en butik - og deri lå vaskevejledningen, som er
den jeg bruger.
Det skind er sandsynligvis garvet med de nye og hårde metoder, der vist også
omfatter en "barsk" afblegning af skindet.
Det andet skind har jeg købt af en veninde, der har får.
Det er håndgarvet på gammeldags maner. Det er aldeles ubleget. Tykt og og
meget grovere i det end det første, der er et "lille" tyndt skind.
Altså to vidt forskellige og forskelligt forarbejdede skind, der får samme
behandling. Tror, at de på tre år er blevet vasket måske seks gange-syv
gange. Om behandlingen forkorter skindenes levetid - måske endda radikalt -
skal jeg så ikke kunne sige.
Jeg har i øvrigt en vaskemaskine, der har et skånsomt uldvaskeprogram.
Jeg centrifugerer skindene (på lav hastighed) men putter dem ikke i
tørretumbler. Lægger dem til tørre på et tørrestativ med pelsen nedad. Og
ryster og strækker og trækker dem flere gange undervejs.
Mvh. Lisbeth
| |
|
|