/ Forside / Teknologi / Internet / Browser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Browser
#NavnPoint
Klaudi 20366
molokyle 12124
o.v.n. 8114
miritdk 4839
stl_s 3840
refi 3598
dk 2598
arlet 2470
tedd 2383
10  webnoob 2075
Den hurtigste browser
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 11-02-05 21:36

http://www.howtocreate.co.uk/browserSpeed.html

En masse forbehold som fx opsætning, hardware osv. osv. (jeg ved
det, så der er ingen grund til at gøre opmærksom på det), men stadig
interessant læsning. Synes dog ikke, det ved alle måleområderne, er
helt klart, hvordan han præcist har målt tiden (medmindre jeg har
overset noget).

Er der nogen, der er bekendt med lign. tests?

Og som Opera-fan (på win) kan jeg især godt lide sammenfatningen
"So overall, Opera seems to be the fastest browser for windows.
Firefox is not faster than Internet Explorer, except for scripting,
but for standards support, security and features, it is a better
choice. However, it is still not as fast as Opera, and Opera also
offers a high level of standards support, security and features."

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

 
 
Stig Andersen (15-02-2005)
Kommentar
Fra : Stig Andersen


Dato : 15-02-05 11:56

Christian Bohr-Halling wrote:
> http://www.howtocreate.co.uk/browserSpeed.html
>
> En masse forbehold som fx opsætning, hardware osv. osv. (jeg ved
> det, så der er ingen grund til at gøre opmærksom på det), men stadig
> interessant læsning. Synes dog ikke, det ved alle måleområderne, er
> helt klart, hvordan han præcist har målt tiden (medmindre jeg har
> overset noget).
Jeg ved ikke hvordan man kan gennemføre en troværdig test af denne type,
men jeg finder det heller ikke særlig afgørende, hvor hurtig en browser
er. I hvert fald ikke når de "store" ligger så tæt som de går for tiden.

Subjektivt har jeg samme oplevelse som testen konkluderer; Firefox 1.0
(som er standard på XP hos mig) er ikke ret meget hurtigere end IE, hvis
overhovedet. Og meget langsommere mht. History.

Men som sagt er det heller ikke et særlig vigtigt parameter imho.
Support, (følelsen af) sikkerhed og det at produktet er nemt at bruge og
vedligeholde betyder nok mere for de fleste. Fx er det en stor svaghed
ved Opera og Mozilla-produkter, at hvis man søger hjælp, får man i
bedste fald et link til en Google-søgning eller en tråd på fx
MozillaZine. Hvis ikke man får et møgfald over, at man ikke liiige havde
undersøgt selv *inden* man tillod sig at spørge de høje herrer. Men det
er jo kun de folk, for hvem det lykkes at finde frem til dette
"support"-område.
Mht. sikkerhed, så kan det godt være, at Firefox er lig med sikrere
browsing, teknisk set. Men det er svært at overbevise folk om, når de
ikke ved, om de har den seneste version. Hvordan opdateres den og
hvornår. Har jeg den seneste version, eller er der kommet en ny? Det kan
man ikke se på downloadsiden.

Artiklen var sjov, men endnu et forfejlet eksempel på at søge efter,
hvordan man kan holde browsere op imod hinanden og finde en tungere end
de andre. Så længe de to gode produkter Opera og Firefox er *så* dårlige
til at hjælpe den almindelige bruger i dagligdagen, herunder
erhvervslivet, og alene fokusere på tech, tror jeg ikke de vil slå
igennem i bredden.


>
> Er der nogen, der er bekendt med lign. tests?

Ikke Jeg

>
> Og som Opera-fan (på win) kan jeg især godt lide sammenfatningen
> "So overall, Opera seems to be the fastest browser for windows.
> Firefox is not faster than Internet Explorer, except for scripting,
> but for standards support, security and features, it is a better
> choice. However, it is still not as fast as Opera, and Opera also
> offers a high level of standards support, security and features."
>

De bedste hilsner
Stig
--
B: www.informationsarkitektur.info

Jens Gyldenkærne Cla~ (15-02-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 15-02-05 13:10

Stig Andersen skrev:

[om hastigheden af browsere]

> Men som sagt er det heller ikke et særlig vigtigt parameter imho.

I mine øjne er hastigheden en vigtig parameter hvis som bruger bliver
irriteret af at vente på mange sider. Hvis man ofte oplever generende
ventetid, vil et skift til en hurtigere browser være attraktivt. Omvendt
er der ikke det store salgsargument i at Opera er hurtigere hvis den
hastighed brugeren er vant til er tilfredsstillende.

Men jeg kan da også godt forestille mig at en del der ikke direkte er
generet af deres nuværende browsers hastighed, alligevel vil være
imponeret hvis de opdager en browser der kan gøre det mærkbart
hurtigere.


> Support, (følelsen af) sikkerhed og det at produktet er nemt at bruge og
> vedligeholde betyder nok mere for de fleste.

Det er jeg ikke så sikker på. Lad os tage dem enkeltvis:

: Support
Jeg tror ikke der er ret mange mennesker der bekymrer sig om
supportmuligheder til internetprogrammer. De fleste vil (med rette)
forvente at det bare virker, og hvis der så alligevel opstår problemer
kan de så hive fat i en nærtstående person og (forhåbentlig) få hjælp.

De få der selv søger hjælp skal selvfølgelig have mulighed for det, men
jeg mener bare at det er en meget lille gruppe i forhold til hvor mange
der bruger browsere i alt.

: Sikkerhed
Tidligere tror jeg slet ikke det har spillet nogen rolle af betydning -
igen så forventer de fleste bare at den slags er i orden. De senere år
har mængden af spam, virusmails og spyware dog nået et niveau som kan få
flere til at tage sikkerheden seriøst. Men jeg vil stadig mene at de
fleste brugere ikke aner hvad de skal mene om browsersikkerhed.

: Nemt at bruge
Her mener jeg du har fat i noget væsentligt. Hvis et program skal have
bred succes, skal det ubetinget være nemt at bruge (også for
nybegyndere).

: Nemt at vedligeholde
Igen en ting der primært er relevant for superbrugere. Opdatering og
installation af programmer er ikke noget som alle bare giver sig i kast
med (og IE's status som præinstalleret standardbrowser er derfor svær at
udfordre).


> Fx er det en stor svaghed ved Opera og Mozilla-produkter, at hvis man søger hjælp, får man i
> bedste fald et link til en Google-søgning eller en tråd på fx
> MozillaZine. Hvis ikke man får et møgfald over, at man ikke liiige havde
> undersøgt selv *inden* man tillod sig at spørge de høje herrer.

Hvad mener du med det? Jeg kan ikke se at Opera/Mozilla-brugere
behandles anderledes end IE-brugere i gruppen her - og jeg kan ikke
genkende din beskrivelse af at folk kun får links eller ligefrem møgfald
når de spørger.

Har du eksempler på den påstand?

IE-brugere er så vidt jeg kan se ikke meget bedre stillet end andre
brugere mht. konkret hjælp. Men der er selvfølgelig mange firmaer hvor
supportfolkene kun vil (må?) hjælpe folk der bruger IE.


> Mht. sikkerhed, så kan det godt være, at Firefox er lig med sikrere
> browsing, teknisk set. Men det er svært at overbevise folk om, når de
> ikke ved, om de har den seneste version. Hvordan opdateres den og
> hvornår.

Firefox har en autoopdateringsfunktion (svarende til IE's). Man behøver
derfor ikke selv holde øje med sikkerhedsopdateringer.

Hvis der er alvorlige sikkerhedsopdateringer, bliver man sendt direkte
til en side der fortæller om det (og giver mulighed for at installere
opdateringen).


> Så længe de to gode produkter Opera og Firefox er *så* dårlige
> til at hjælpe den almindelige bruger i dagligdagen, herunder
> erhvervslivet, og alene fokusere på tech, tror jeg ikke de vil slå
> igennem i bredden.

Giv gerne eksempler igen. Jeg forstår ikke helt din påstand.

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Stig Andersen (15-02-2005)
Kommentar
Fra : Stig Andersen


Dato : 15-02-05 21:47

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:

>
> I mine øjne er hastigheden en vigtig parameter hvis som bruger bliver
> irriteret af at vente på mange sider. Hvis man ofte oplever generende
> ventetid, vil et skift til en hurtigere browser være attraktivt. Omvendt
> er der ikke det store salgsargument i at Opera er hurtigere hvis den
> hastighed brugeren er vant til er tilfredsstillende.
>
> Men jeg kan da også godt forestille mig at en del der ikke direkte er
> generet af deres nuværende browsers hastighed, alligevel vil være
> imponeret hvis de opdager en browser der kan gøre det mærkbart
> hurtigere.

Præcis, enig. Men dér er min pointe, at der imho ikke er et produkt, der
tilbyder en mærkbar ændring. Det er min subjektive oplevelse, i hvert fald.
>
>
>>Support, (følelsen af) sikkerhed og det at produktet er nemt at bruge og
>>vedligeholde betyder nok mere for de fleste.
>
>
> Det er jeg ikke så sikker på. Lad os tage dem enkeltvis:
>
> : Support
> Jeg tror ikke der er ret mange mennesker der bekymrer sig om
> supportmuligheder til internetprogrammer. De fleste vil (med rette)
> forvente at det bare virker, og hvis der så alligevel opstår problemer
> kan de så hive fat i en nærtstående person og (forhåbentlig) få hjælp.
>
> De få der selv søger hjælp skal selvfølgelig have mulighed for det, men
> jeg mener bare at det er en meget lille gruppe i forhold til hvor mange
> der bruger browsere i alt.

Når jeg taler om support her, mener jeg det at give 'kunden' en
oplevelse af, at man bliver fulgt fra vugge til grav. At man har
*følelsen* af, at man hele tiden "nurses" med løbende opdateringer mm.
Jeg ved godt, at når IE konstant kommer med patches, så kan det udlægges
som om, at deres produkt skal lappes i et væk. Men fra et
markedsføringssynspunkt vil jeg mene, at de, der ikke har teknisk
indsigt og interesse vil opleve, at IE er et produkt, der hver måned
bliver bragt up-to-speed. Og så sker det helt af sig selv Se dét er
sgu da kundesupport! De står helt inde i stuen. (Jeg ved ikke om ironien
kom helt frem.) Lad mig afmontere en for/imod-debat mht. produktet med
det samme. Jeg taler alene om MS' evne til at levere support i fht.
Mozilla og Opera.
>
> : Sikkerhed
> Tidligere tror jeg slet ikke det har spillet nogen rolle af betydning -
> igen så forventer de fleste bare at den slags er i orden. De senere år
> har mængden af spam, virusmails og spyware dog nået et niveau som kan få
> flere til at tage sikkerheden seriøst. Men jeg vil stadig mene at de
> fleste brugere ikke aner hvad de skal mene om browsersikkerhed.

Det kan være du har ret. Men jeg har nu ellers fornemmet, at det har
været Firefox' helt store USP.
>
> : Nemt at bruge
> Her mener jeg du har fat i noget væsentligt. Hvis et program skal have
> bred succes, skal det ubetinget være nemt at bruge (også for
> nybegyndere).
>
> : Nemt at vedligeholde
> Igen en ting der primært er relevant for superbrugere. Opdatering og
> installation af programmer er ikke noget som alle bare giver sig i kast
> med (og IE's status som præinstalleret standardbrowser er derfor svær at
> udfordre).
>
>
>
>>Fx er det en stor svaghed ved Opera og Mozilla-produkter, at hvis man søger hjælp, får man i
>>bedste fald et link til en Google-søgning eller en tråd på fx
>>MozillaZine. Hvis ikke man får et møgfald over, at man ikke liiige havde
>>undersøgt selv *inden* man tillod sig at spørge de høje herrer.
>
>
> Hvad mener du med det? Jeg kan ikke se at Opera/Mozilla-brugere
> behandles anderledes end IE-brugere i gruppen her - og jeg kan ikke
> genkende din beskrivelse af at folk kun får links eller ligefrem møgfald
> når de spørger.

Nej, nej! Her er altid en god, sober og høvisk tone. Svar kan være
kortfattede (blot et link), men sådan er Usenet.

Jeg sigtede til Mozillas og Operas officielle supoortfora. At forestille
sig, at en alm. bruger skal finde hjælp dér er helt hen i vejret. Jeg må
erkende, at jeg kender Thunderbird-foraene og Opera-foraet. Ikke Firefox
så godt. Men jeg har ofte følt mig stødt over den behandlig newbies får.
På den ene side vil Mozilla- og Opera-evangelister gerne have flere i
folden. Men på den anden side er deres udsyn til verden ret snævert. Der
ér altså andre end udviklere, der kunne have fornøjelse af de to
produkter. (Den samme ærgelse har jeg også altid følt i forb. med
StarOffice/OOo)
>
> Har du eksempler på den påstand?

Der er en del, men nu fandt jeg lige et helt grelt eksempel:

http://forums.mozillazine.org/viewtopic.php?t=162807&highlight=

>
> IE-brugere er så vidt jeg kan se ikke meget bedre stillet end andre
> brugere mht. konkret hjælp. Men der er selvfølgelig mange firmaer hvor
> supportfolkene kun vil (må?) hjælpe folk der bruger IE.

Altså, det er ikke de store tekstforfattere, der har været indover, men
der er da meget godt metariale på MS' supportsider, synes jeg. Og hvis
man så faktisk har købt sin software, så er der også ret god
dokumentation med. (Jeg ser så i dag, at nogen har lavet noget
dokumentation til Firefox, derser fint ud
http://www.nidelven-it.no/articles/introduction_to_firefox)
>
>
>
>>Mht. sikkerhed, så kan det godt være, at Firefox er lig med sikrere
>>browsing, teknisk set. Men det er svært at overbevise folk om, når de
>>ikke ved, om de har den seneste version. Hvordan opdateres den og
>>hvornår.
>
>
> Firefox har en autoopdateringsfunktion (svarende til IE's). Man behøver
> derfor ikke selv holde øje med sikkerhedsopdateringer.
>
> Hvis der er alvorlige sikkerhedsopdateringer, bliver man sendt direkte
> til en side der fortæller om det (og giver mulighed for at installere
> opdateringen).
>
>
>
>>Så længe de to gode produkter Opera og Firefox er *så* dårlige
>>til at hjælpe den almindelige bruger i dagligdagen, herunder
>>erhvervslivet, og alene fokusere på tech, tror jeg ikke de vil slå
>>igennem i bredden.
>
>
> Giv gerne eksempler igen. Jeg forstår ikke helt din påstand.
>
Kort sagt, hvis du ønsker at bruge et af de "alternative" produkter, så
kræver deten ekstra insats af dig. Både for at opdage det, finde det og
skaffe det, lære det at kende og vedligeholde det. Hvis du er en af dem
der tilbyder et nyt og unikt produkt, så må du erkende, at brugerne har
disse ekstra "omkostninger". Jeg spørger mig selv; hvad gør Mozilla og
Opera for at
1) Hjælpe mig til opdage produktet? En masse! Solid og god
markedsføring. Dog især fra techie til techie. Hvem inviterede man fx
til releaseparty i efteråret? Sig selv og vennerne...
2) Tja, hvis man kan Google og læser computerblade/sites er det nemt
nok. Men ingen af de to gør noget for at være tilstede i markedet, når
kampangen er ovre. Så er der stadig kun "Download"-knappen tilbage. Ja,
det er blevet lettere at installere Mozilla. Og så har man endelig
forstået, at almindelige mennesker altså ikke downloader noget, der
hedder "beta" eller "vers. 0.8".
3) Ingen af de to gør noget særligt for at folk skal komme til at "eje"
deres programmer. Det er ikke noget, at HCI og UX er i orden. Der skal
også følges op. De kunne skele til SmartDraw (http://www.smartdraw.com/)
de er i et meget konkurrencepræget marked, men servicerer de kunder de
har fået med masser af læring, templates, tips mv. Folk får ikke en
chance til at kigge til den anden side.
4) Jeg har berørt det med vedligehold, som jeg synes MS er gode til. På
godt og ondt er Windows Update et fantastisk forretningskoncept. Du
nævner, at Firefox har noget tilsvaarende. Det har jeg ikke bemærket,
kun for min plugin's.

De bedste hilsner
Stig



--
B: www.informationsarkitektur.info

Chr. Bohr-Halling (21-02-2005)
Kommentar
Fra : Chr. Bohr-Halling


Dato : 21-02-05 14:30

Tue, 15 Feb 2005 11:55:42 +0100, Stig Andersen <stigadk@gmail.com> skrev:

> men jeg finder det heller ikke særlig afgørende, hvor hurtig en browser
> er. I hvert fald ikke når de "store" ligger så tæt som de går for tiden.

Jeg ved ikke, hvor tæt de ligger. For mig er der en mærkbar forskel mellem
Opera og IE.

Nu har jeg en del mindre erfaringsgrundlag af bedømme FF på, idet jeg
endnu mere sjældent anvender denne i forhold til IE, men så vidt jeg
husker, synes jeg ikke, jeg har bemærket, den skulle være speciel hurtig.

> Support, (følelsen af) sikkerhed og det at produktet er nemt at bruge og
> vedligeholde betyder nok mere for de fleste. Fx er det en stor svaghed
> ved Opera og Mozilla-produkter, at hvis man søger hjælp, får man i
> bedste fald et link til en Google-søgning eller en tråd på fx

Hvis du betaler for Opera, får du adgang til email-support.

> MozillaZine. Hvis ikke man får et møgfald over, at man ikke liiige havde
> undersøgt selv *inden* man tillod sig at spørge de høje herrer. Men det

Ikke at jeg holder alle fora på my.opera.com, men jeg mindes ikke at have
se nogen få et møgfald over et "newbie" spørgsmål.

--
Uden net (TDC kom kvikt)

Sendt med Operas banebrydende nyhedsgruppe-
og e-postklient: http://www.opera.com/m2/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste