/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
TESTS!
Fra : Hans Houmøller


Dato : 14-01-05 23:40

TEST!
Jeg venter i spænding på, hvornår undervisningsminister Ulla Tørnæs (UT)
kommer med lovforslag om, at regeringen skal testes! Det (tests!) er jo det
middel UT vil bruge hver gang nogen påviser, at der er noget der
sammenlignet
med andre lande ikke er i orden hos os i Danmark (for hendes specifikke
vedkommende i Folkeskolen).

Med regeringens godt 3 år ved magten, er der et par ting der kunne trænge
til
en TEST. Vi har gentagne gange været ude for, at ministre har sagt et og
gjort noget andet/omgås sandheden meget liberalt/direkte lyver/bare ikke ved
bedre.

I flæng kan nævnes Thor Pedersen's sag om sin(e) bopæl(e) og tilskud til sit
landbrug - her skete først en ændring efter pres!
Den tidligere miljøminister's sag.
Kulturministerens laden og gøren med fx. TV2.
UT's egen altid hurtige og forhastede ageren uden grundige undersøgelser af
påpegede formodede problemer og uden involvering af den faggruppe der er
tættest på de problemer, UT forsøger at haste-løse med TESTS (dvs. UDEN at
involvere landets folkeskolelærere).
Statsministeren har mange gange burde få UT til at kræve TESTS af de grunde
jeg har nævnt ovenfor. Han har sendt Danmark i krig UDEN ordentlig
undersøgelse af om det grundlag han brugte for at gøre det var sandt,
endsige
vente på at FN gjorde sit arbejde færdigt, FØR han fik lokket Folketinget
med
på sin UDEN TVIVL folkeretlige tvivlsomme beslutning.

Jeg synes det er yderst kritisabelt og moralsk forkasteligt, at en regering
der sin statsminister i spidsen gang på gang SIGER ET OG GØR NOGET ANDET;
den
fortjener at blive TESTET i troværdighed og vildledning af både Folketing og
befolkning- det behøver ikke kun ske ved et folketingsvalg!

Mit forslag om TESTS af regeringen er hermed stillet til rådighed for ikke
 kun UT, men alle der har lyst til at bruge det.

Med venlig hilsen,
Hans Houmøller

 
 
Henning Sørensen (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 14-01-05 23:51

"Hans Houmøller" <hanshoumoller@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:41e84a3e$0$209$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> TEST!
> Jeg venter i spænding på, hvornår undervisningsminister Ulla Tørnæs (UT)
> kommer med lovforslag om, at regeringen skal testes! Det (tests!) er jo
> det
> middel UT vil bruge hver gang nogen påviser, at der er noget der
> sammenlignet
> med andre lande ikke er i orden hos os i Danmark (for hendes specifikke
> vedkommende i Folkeskolen).
>
> Med regeringens godt 3 år ved magten, er der et par ting der kunne trænge
> til
> en TEST. Vi har gentagne gange været ude for, at ministre har sagt et og
> gjort noget andet/omgås sandheden meget liberalt/direkte lyver/bare ikke
> ved
> bedre.
>
> I flæng kan nævnes Thor Pedersen's sag om sin(e) bopæl(e) og tilskud til
> sit
> landbrug - her skete først en ændring efter pres!
> Den tidligere miljøminister's sag.
> Kulturministerens laden og gøren med fx. TV2.
> UT's egen altid hurtige og forhastede ageren uden grundige undersøgelser
> af
> påpegede formodede problemer og uden involvering af den faggruppe der er
> tættest på de problemer, UT forsøger at haste-løse med TESTS (dvs. UDEN at
> involvere landets folkeskolelærere).
> Statsministeren har mange gange burde få UT til at kræve TESTS af de
> grunde
> jeg har nævnt ovenfor. Han har sendt Danmark i krig UDEN ordentlig
> undersøgelse af om det grundlag han brugte for at gøre det var sandt,
> endsige
> vente på at FN gjorde sit arbejde færdigt, FØR han fik lokket Folketinget
> med
> på sin UDEN TVIVL folkeretlige tvivlsomme beslutning.
>
> Jeg synes det er yderst kritisabelt og moralsk forkasteligt, at en
> regering
> der sin statsminister i spidsen gang på gang SIGER ET OG GØR NOGET ANDET;
> den
> fortjener at blive TESTET i troværdighed og vildledning af både Folketing
> og
> befolkning- det behøver ikke kun ske ved et folketingsvalg!
>
> Mit forslag om TESTS af regeringen er hermed stillet til rådighed for ikke
> kun UT, men alle der har lyst til at bruge det.
>
> Med venlig hilsen,
> Hans Houmøller

Testen kommer ved næste folketingsvalg.
Og så får vi endnu engang svaret på Niels Haugaards spørgsmål: "om de flest
er de bedst - eller bare de flest"..

/Henning.



L. Sørensen (15-01-2005)
Kommentar
Fra : L. Sørensen


Dato : 15-01-05 00:42

>
>Testen kommer ved næste
>folketingsvalg.
>Og så får vi endnu engang svaret på
>Niels Haugaards spørgsmål: "om de flest
>er de bedst - eller bare de flest"..
>
>/Henning.

Ikke forstået?!
Er det ikke sådan, at hvis dit parti vinder, så er de fleste også
de bedste, men hvis dit parti ikke vinder, så er de fleste ikke de
bedste?
Så Niels Hausgaards spørgsmål må vel - så rigtigt det end synes at
være - kun kunne betegnes som retorisk.
Hvorfor i øvrigt denne test-fobi?
Hvis folkeskoleeleverne lærer det, de skal, kan de vel sagtens
klare testen? Jeg kan da ikke forestille mig, at ministeren vil
teste eleverne i noget, der ikke står i bekendtgørelsen, at de
skal lære - eller?

Mvh
L. Sørensen


"Carsten Riis (15-01-2005)
Kommentar
Fra : "Carsten Riis


Dato : 15-01-05 11:09

L. Sørensen skrev den 15-01-2005 00:42:

> Hvorfor i øvrigt denne test-fobi?

Fordi test kræver forbedredelse. Og den går fra den alm. undervisning.

> Hvis folkeskoleeleverne lærer det, de skal, kan de vel sagtens
> klare testen? Jeg kan da ikke forestille mig, at ministeren vil
> teste eleverne i noget, der ikke står i bekendtgørelsen, at de
> skal lære - eller?

Tja, de skal jo også trænes i testen.

Lidt ligesom køreskoleundervisning. Man kan sagtens undervise, så folk
består køreprøven (Testen), men lærer de at køre bil (klarer sig i det
daglige)?


--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

L. Sørensen (15-01-2005)
Kommentar
Fra : L. Sørensen


Dato : 15-01-05 12:50

Carsten Riis <\"cr\"@<invalid>. <"invalid> skrev:
>L. Sørensen skrev den 15-01-2005 00:42:
>
>> Hvorfor i øvrigt denne test-fobi?
>
>Fordi test kræver forbedredelse. Og
>den går fra den alm. undervisning.

I min verden (TS) kræver tests ingen forberedelse. Eleverne
arbejder sig - under min vejledning - gennem stoffet, og på de
fastsatte tidspunkter kommer så en modul-test eller en afsluttende
test, der viser, om de har tilegnet sig stoffet. Det tager da ikke
andet tid fra undervisningen end selve test-tiden.


>> Hvis folkeskoleeleverne lærer det,
>>de skal, kan de vel sagtens
>> klare testen? Jeg kan da ikke
>>forestille mig, at ministeren vil
>> teste eleverne i noget, der ikke
>>står i bekendtgørelsen, at de
>> skal lære - eller?
>
>Tja, de skal jo også trænes i testen.

???????????????

>
>Lidt ligesom køreskoleundervisning.
> Man kan sagtens undervise, så folk
>består køreprøven (Testen), men
>lærer de at køre bil (klarer sig i det
>daglige)?

Tests og prøver - herunder både køreprøver og tests i TS eller
Folkeskolerne gør ingen elever bedre. Hverken til a køre bil eller
til at løse matematiske opgaver. Det er heller ikke formålet med
tests, som jeg ser det.
En test skal fortælle eleven, hans forældre og læreren, om han har
tilegnet sig det stof, der er gennemgået. Har han det, så OK, og
hvis ikke, så vil testen jo også vise, hvor der er huller, der
skal læses op.


>
>
>--
>mvh Carsten Riis
>
>Red liv! 4 gange om året
>
>http://www.bloddonor.dk
>
>Du ved ikke om du får brug for det


Mvh
L. Sørensen


Niels Aage Schmidt (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 15-01-05 17:25


"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:11057899640.0807199647147527@dtext.news.tele.dk...
>
> I min verden (TS) kræver tests ingen forberedelse. Eleverne
> arbejder sig - under min vejledning - gennem stoffet, og på de
> fastsatte tidspunkter kommer så en modul-test eller en afsluttende
> test, der viser, om de har tilegnet sig stoffet. Det tager da ikke
> andet tid fra undervisningen end selve test-tiden.
>
Det forudsætter, at tests er lavet, så de passer til den undervisning, der
er foregået. Det forudsætter igen, at undervisningen er standardiseret i
helt veldefinerede moduler, at undervisningsmaterialerne er de samme og at
eleverne er standardelever.

>>> Hvis folkeskoleeleverne lærer det,
>>>de skal, kan de vel sagtens
>>> klare testen? Jeg kan da ikke
>>>forestille mig, at ministeren vil
>>> teste eleverne i noget, der ikke
>>>står i bekendtgørelsen, at de
>>> skal lære - eller?
>>
>
> Tests og prøver - herunder både køreprøver og tests i TS eller
> Folkeskolerne gør ingen elever bedre. Hverken til a køre bil eller
> til at løse matematiske opgaver. Det er heller ikke formålet med
> tests, som jeg ser det.
> En test skal fortælle eleven, hans forældre og læreren, om han har
> tilegnet sig det stof, der er gennemgået. Har han det, så OK, og
> hvis ikke, så vil testen jo også vise, hvor der er huller, der
> skal læses op.
>
Det forudsætter så, at eleven har mulighed for at læse det manglende op.
Ellers bliver testen blot et stempel, der fastslår, at eleven er dummere end
sine jævnaldrende. - Og det fremmer bestemt ikke lysten til og mulighederne
for at lære noget.

Hvad gør vi ved dem, der ikke magter at læse "hullerne" op??

vh Niels Aage



L. Sørensen (15-01-2005)
Kommentar
Fra : L. Sørensen


Dato : 15-01-05 18:04

Niels Aage Schmidt <nielsaa@otium.dk> skrev:
>
>"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk>
>skrev i en meddelelse
>news:11057899640.0807199647147527@dtex
>t.news.tele.dk...
>>
>> I min verden (TS) kræver tests ingen
>>forberedelse. Eleverne
>> arbejder sig - under min vejledning
>>- gennem stoffet, og på de
>> fastsatte tidspunkter kommer så en
>>modul-test eller en afsluttende
>> test, der viser, om de har tilegnet
>>sig stoffet. Det tager da ikke
>> andet tid fra undervisningen end
>>selve test-tiden.
>>
>Det forudsætter, at tests er lavet, så
>de passer til den undervisning, der
>er foregået. Det forudsætter igen, at
>undervisningen er standardiseret i
>helt veldefinerede moduler, at
>undervisningsmaterialerne er de samme og at
>eleverne er standardelever.

Så vidt jeg er orienteret (ret mig, hvis jeg tager fejl) skal der
fastsættes delmål i fagene, eller i enkelte fag, efter
bestemte klasser. Jeg går så ud fra, at det er på disse tidspunkter,
man fra centralt hold vil teste, om eleverne har nået
disse fastlagte mål. Det har absolut intet med standardiseret
undervisning at gøre - det vil være op til den enkelte lærer
at tilrettelægge sin egen undervisning, så målene nås; eller i hvert
fald så de kan nås. Der er jo en mangfoldighed af veje
at vælge, når man vil fra A til B. Bare se på, hvordan
undervisningsbøger i regning har været forskellige gennem årene, men
målet - f. eks. at beherske procentregning på et givent niveau - har
været det samme. Mangfoldigheden i veje frem til målet
er vel også noget, lærerne er nødt til at bruge, når nu undervisningen
skal tilrettelægges efter den enkelte elev.
Mine elever er bestemt ikke standardelever, og jeg underviser ikke på
samme måde som mine kollegaer i parallelklasserne,
men vi når samme mål.

>
>>>> Hvis folkeskoleeleverne lærer det,
>>>>de skal, kan de vel sagtens
>>>> klare testen? Jeg kan da ikke
>>>>forestille mig, at ministeren vil
>>>> teste eleverne i noget, der ikke
>>>>står i bekendtgørelsen, at de
>>>> skal lære - eller?
>>>
>>
>> Tests og prøver - herunder både
>>køreprøver og tests i TS eller
>> Folkeskolerne gør ingen elever
>>bedre. Hverken til a køre bil eller
>> til at løse matematiske opgaver. Det
>>er heller ikke formålet med
>> tests, som jeg ser det.
>> En test skal fortælle eleven, hans
>>forældre og læreren, om han har
>> tilegnet sig det stof, der er
>>gennemgået. Har han det, så OK, og
>> hvis ikke, så vil testen jo også
>>vise, hvor der er huller, der
>> skal læses op.
>>
>Det forudsætter så, at eleven har
>mulighed for at læse det manglende op.
>Ellers bliver testen blot et stempel,
>der fastslår, at eleven er dummere end
>sine jævnaldrende. - Og det fremmer
>bestemt ikke lysten til og
>mulighederne
>for at lære noget.

Naturligvis skal der gives mulighed for at læse pensum op undervejs.
Jeg går bestemt ikke ud fra, at disse centralt
stillede prøver fratager læreren muligheden for at evaluere sine
elever i det daglige. Det er jo i det daglige, at hullerne
skal opdages - og lukkes. Det vil være ualmindeligt dumt at anvende
testresultaterne til at stemple eleverne - holdt man
ikke op med det i 50'erne?

>
>Hvad gør vi ved dem, der ikke magter
>at læse "hullerne" op??

Den var svær
Jeg plejer at hjælpe dem. Laver en plan med dem og holder dem op på
den.

I øvrigt mener jeg, at det er synd for de svage elever, at det ikke er
almindeligt at gå en klasse om, så snart der bliver
opdaget problemer. Når man undlader at give eleven mere tid i starten
af skoleforløbet, og i stedet lader eleven komme
længere og længere bagud, får man jo skabt en "nederlagselev". Ved at
give ekstra tid, får denne elev mulighed for at komme
på højde med den nye klasse, og kan på den måde vendes til en
"vinderelev".
En eller anden klog person har engang sagt nogenlunde således: "Hvis
man vil behandle børn ens, må man give dem forskellige
muligheder."
Ikke alle børn lærer lige hurtigt - især i de helt unge år kan der
være stor forskel på, hvor langt det enkelte barn er i
sin udvikling.

Mvh.
L. Sørensen


Hans Houmøller (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Hans Houmøller


Dato : 17-01-05 01:40

Så lad os da få Ulla Tørnæs' karakterskala med ned til minus 3, og hvad skal
vi så ...
Til alle jer her der har en ide om at vi kan teste os til en bedre skole:
HOLD OP! Det er en narresut, der ikke kan bruges.
De fleste af jer der mener at 'det skal vi bare - teste', har som jeg kan
læse jer ikke nogen som helst erfaring med den danske folkeskole ... præcis
som vores undervisningsminister! Det er mere end pinligt at man blander sig
i debatten, uden at være klædt på!
Dog: det er ikke nyt i Danmark. H.C. Andersen opdagede problemet og skrev
'Kejserens nye Klæder', men kunne ikke forudse, at vi skulle lide under det
helt frem til hans 200-års fødselsdag!
Til lykke, HC!
) Hans

Henning Sørensen (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 17-01-05 08:43

"Hans Houmøller" <hanshoumoller@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:41eb0953$0$51547$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Så lad os da få Ulla Tørnæs' karakterskala med ned til minus 3, og hvad
> skal
> vi så ...
> Til alle jer her der har en ide om at vi kan teste os til en bedre skole:
> HOLD OP! Det er en narresut, der ikke kan bruges.

ironi ON/
Ja - fyr undervisningsministeren, ministeriets embedsmænd og det meste af
folketinget.
Lad os melde os ud af OECD, lukke landets grænser og indføre anarki - så
folkeskolens ansatte selv kan bestemme hvad der tjener landets børn bedst.
Og i samme åndedrag afskaffe skole/hjem samarbejdet - de s* t*ns forældre
véd alligevel ikke et døjt om noget som helst, der er værd at vide noget om.
ironi OFF/

> De fleste af jer der mener at 'det skal vi bare - teste', har som jeg kan
> læse jer ikke nogen som helst erfaring med den danske folkeskole ...
> præcis
> som vores undervisningsminister! Det er mere end pinligt at man blander
> sig
> i debatten, uden at være klædt på!

Overvej lige alternativet!

> Dog: det er ikke nyt i Danmark. H.C. Andersen opdagede problemet og skrev
> 'Kejserens nye Klæder', men kunne ikke forudse, at vi skulle lide under
> det
> helt frem til hans 200-års fødselsdag!
> Til lykke, HC!
> ) Hans

"Problemet" er langt ældre end HCA - og så længe der er mennesker vil det
sikkert bestå.

/Henning.



Hans Houmøller (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Hans Houmøller


Dato : 17-01-05 10:40

Det pinlige er at undervisningsministeren stort set ikke kan sige andet end
'TEST', når der påpeges nye ting, danske folkeskolenelever nu ikke kan godt
nok (hvad 'godt nok' så ellers er for en størrelse). det er meget hende jeg
sigter til, når jeg taler om at udtale sig om noget man ikke er nok inde i,
og hun burde vel ellers have mulighederne for at kunne sætte sig ind i
sagerne med det job hun har.
Til Henning: vil du godt være rar at forklare mig hvorfor det lige er sådan,
at TESTS hæver niveauet, for det har jeg ikke lige forstået, selvom jeg da
godt nok har hørt det mange gange fra undervisningsministeren?!?!
Hans Houmøller


L. Sørensen (17-01-2005)
Kommentar
Fra : L. Sørensen


Dato : 17-01-05 11:21

Hans Houmøller <hanshoumoller@mail.dk> skrev:
>Det pinlige er at
>undervisningsministeren stort set
>ikke kan sige andet end
>'TEST', når der påpeges nye ting,
>danske folkeskolenelever nu ikke kan godt
>nok (hvad 'godt nok' så ellers er for
>en størrelse). det er meget hende jeg
>sigter til, når jeg taler om at
>udtale sig om noget man ikke er nok inde i,
>og hun burde vel ellers have
>mulighederne for at kunne sætte sig ind i
>sagerne med det job hun har.

Hvad skulle en utilfreds minister ellers gøre? Hvad ville en
socialdemokratisk minister have gjort? Dette spørgsmål stiller
jeg, da jeg ikke kan forestille mig, at selv en socialdemokratisk
undervisningsminister ville være tilfreds med hverken PISA-
undersøgelsen eller den lokale, købenkhavnske undersøgelse.

Hvad gør en kvalitetschef i en nirksomhed, hvis kunderne klager
over produktet? Opsætter kvalitetsmål og indfører kvalitetstests,
selvfølgelig.
Og inden lærerne farer i blækhuset: Jeg ved godt, at man ikke kan
sammenligne skoleelever og undervisning med industriprodukter, men
hvis man ikke vil have undersøgt elevernes standpunkter ved tests,
hvordan skal man så komme videre? For vi skal vel videre?

Og mit bud på dit spørgsmål til Henning: Tests hæver ikke
niveauet - og det kan jeg ikke mindes, at nogen test-tilhænger
nogensinde har påstået. Det er noget lærerne påstår, vi mener.
Undervisning - målrettet undervisning - hæver niveauet, mens
teste afdækker problemer, som derefter kan løses. Resultat: Alle
kommer fremad. Måske ikke i samme tempo og måske ikke lige langt,
men alle kommer fremad.
Alternativ til tests: Se, hvordan det går i dag. Er det 16 eller
18% funktionelle analfabeter? Der SKAL da ske et eller andet! Hvis
ikke tests, hvad så? Det mangler vi et bud på fra folkeskolen!


>Til Henning: vil du godt være rar at
>forklare mig hvorfor det lige er sådan,
>at TESTS hæver niveauet, for det har
>jeg ikke lige forstået, selvom jeg da
>godt nok har hørt det mange gange fra
>undervisningsministeren?!?!
>Hans Houmøller


Niels Aage Schmidt (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 19-01-05 14:20


"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:11059574080.651669349452572@dtext.news.tele.dk...
>
> Hvad gør en kvalitetschef i en nirksomhed, hvis kunderne klager
> over produktet? Opsætter kvalitetsmål og indfører kvalitetstests,
> selvfølgelig.

Skifter underleverandører, så man kun får 1. klasses råvarer til sine
produkter.

> Og inden lærerne farer i blækhuset: Jeg ved godt, at man ikke kan
> sammenligne skoleelever og undervisning med industriprodukter, men
> hvis man ikke vil have undersøgt elevernes standpunkter ved tests,
> hvordan skal man så komme videre? For vi skal vel videre?
>
Skolen kender allerede elevernes standpunkt. Det er en del af de enkelte
læreres arbejde. Der er ikke brug for flere tests.

> Alternativ til tests: Se, hvordan det går i dag. Er det 16 eller
> 18% funktionelle analfabeter? Der SKAL da ske et eller andet! Hvis
> ikke tests, hvad så? Det mangler vi et bud på fra folkeskolen!

Det tal har sjældent været lavere. Heller ikke for 50 år siden. (Da blev de
blot skippet ud af skolen og sat i arbejde. Problemet er, at den slags
arbejde ikke findes i så stort omfang mere.)
Det eneste der har øget procentsatsen lidt er, at de tosprogede, forklarligt
nok, ikke har helt så gode læse- skrivefærdigheder, da det ofte ikke er
deres modersmål og de ikke taler dansk uden for skolen. (Prins Henrik taler
stadig ikke perfekt dansk efter over 30 år i landet, med de taler jo også
fransk i hjemmet!)
Men hvordan får man dem til det??

vh Niels Aage




Hans Houmøller (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Hans Houmøller


Dato : 20-01-05 20:58

.... og så glemmer de skarpeste kritikere af folkeskolen/de ivrigste brugere
af PISA mm., at i mange af de lande vi sammenlignes med, dumper man de
elever fra de yngste klasser, der ikke klarer de stedlige tests - eleverne
rykker ikke op i næste klasse, hvorfor de følgelig ikke trække ned i
statistikken 'opefter'!
) Hans

L. Sørensen (21-01-2005)
Kommentar
Fra : L. Sørensen


Dato : 21-01-05 00:53

Hans Houmøller <hanshoumoller@mail.dk> skrev:
>... og så glemmer de skarpeste
>kritikere af folkeskolen/de ivrigste brugere
>af PISA mm., at i mange af de lande
>vi sammenlignes med, dumper man de
>elever fra de yngste klasser, der
>ikke klarer de stedlige tests - eleverne
>rykker ikke op i næste klasse,
>hvorfor de følgelig ikke trække ned i
>statistikken 'opefter'!
>) Hans

Og hvis man nu ser på et totalt uddannelsesforløb, hvad er så
bedst:
At bruge 10 år i folkeskolen og kunne lidt, -
eller at bruge 11 år og kunne noget mere?
Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge for mine børn!
Børn er jo forskellige og har brug for forskellig tid for at lære
det samme.
Mvh
L. Sørensen


Niels Aage Schmidt (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 21-01-05 10:36


"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:11062653620.24275447840747@dtext.news.tele.dk...
>
> Og hvis man nu ser på et totalt uddannelsesforløb, hvad er så
> bedst:
> At bruge 10 år i folkeskolen og kunne lidt, -
> eller at bruge 11 år og kunne noget mere?
> Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge for mine børn!

Ville du også vælge det, hvis dit barn ikke ønskede at skifte klasse af
sociale grunde. (gode kammerater)

> Børn er jo forskellige og har brug for forskellig tid for at lære
> det samme.

Og det siger loven, at de skal på 9 eller 10 år (Man kan jo lægge et ekstra
år på de ni og tage en 10. klasse, hvor man egentlig kun søger at blive
bedre til FA og ikke FUA.
Vi har altså det system allerede.
- og gymnasierne brokker sig over det, de siger at 10. klasse er spild af
tid. Det samme siger politikerne: Væk med det ekstra år og helt væk med de
efterhånden meget populære sabbatår.

venlig hilsen Niels Aage



L. Sørensen (21-01-2005)
Kommentar
Fra : L. Sørensen


Dato : 21-01-05 11:16

Niels Aage Schmidt <nielsaa@otium.dk> skrev:
>
>"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk>
>skrev i en meddelelse
>news:11062653620.24275447840747@dtext
>.news.tele.dk...
>>
>> Og hvis man nu ser på et totalt
>>uddannelsesforløb, hvad er så
>> bedst:
>> At bruge 10 år i folkeskolen og
>>kunne lidt, -
>> eller at bruge 11 år og kunne noget mere?
>> Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge
>>for mine børn!
>
>Ville du også vælge det, hvis dit
>barn ikke ønskede at skifte klasse af
>sociale grunde. (gode kammerater)

Jeg ville bruge rigtig, rigtig meget tid og rigtig, rigtig mange
kræfter på at få mit barn til at forstå nødvendigheden af at bruge
lidt ekstra tid. Hele tiden med det for øje, at barnet ville få
den bedst tænkelige skolegang, og i sidste ende ville jeg måske
være nødt til at være ansvarlig far og tage beslutningen for mit
barn. Det er trods alt mig, der er den voksne i det spil.
Det er jo ikke sikkert, at det ville være negativt at skifte
klasse. Hvis det i alle tilfælde var en negativ oplevelse, burde
mange forældre jo slet ikke flytte i alle de år, de havde børn i
uddannelse.
Min yngste startede i børnehaveklasse, trivedes ikke, blev taget
ud efter 2 måneder, startede igen efter næste sommerferie og fik
det godt. Solstrålehistorie.
Det skal lige siges, at det ABSOLUT ikke var med skolens
velsignelse, at vi tog ham ud - noget sådant "kan man ikke"! Hvis
skolen ikke havde en nærmest panikagtig berøringsangst over for at
skulle gå et år længere i skole, men ville gå ind i konstruktive
dialoger med de forældre, der ønskede det, ville meget være nået.
Men det er en kamp op ad bakke, når man kæmper MOD skolen FOR sit
barns velbefindende.
>
>> Børn er jo forskellige og har brug
>>for forskellig tid for at lære
>> det samme.
>
>Og det siger loven, at de skal på 9
>eller 10 år (Man kan jo lægge et ekstra
>år på de ni og tage en 10. klasse,
>hvor man egentlig kun søger at blive
>bedre til FA og ikke FUA.
>Vi har altså det system allerede.

Det er nok i de allersjældneste tilfælde, at det er 10. klasse,
der kan rette op på det efterslæb, der blev konstateret i 4. eller
5. klasse. Det skal altså være på det tidspunkt, forlængelsen skal
ligge.
Selv om loven siger, at FS tager 9 eller 10 år, kan vi vel her
godt diskutere, hvordan vi gerne så denne lov ændret. Jeg er godt
klar over, at det er politisk ukorrekt at gå et år om - der må jo
være nogle, der lader sig skræmme af historien i stedet for at
tage ved lære af den. Historien viser os, hvad vi ikke skal:
Stemple som dum - dumpe! - du er kasseret - du får aldrig mere en
chance.
Derfor viser den os også, hvad vi skal: Vejlede til et længere
forløb - opmuntre til faglig fremgang - fokusere på hvert lille
fremskridt og rose, rose, rose - opfordre til at komme tilbage -
sætte konstruktive mål osv. osv. osv.

>- og gymnasierne brokker sig over
>det, de siger at 10. klasse er spild af
>tid. Det samme siger politikerne: Væk
>med det ekstra år og helt væk med de
>efterhånden meget populære sabbatår.

Hvis man indførte en decideret eksamen efter 10. klasse, så kan
jeg godt se fornuften med det ekstra år, men ikks som det ser ud
nu.
Mvh
L. Sørensen



Niels Aage Schmidt (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 21-01-05 13:13


"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:11063027530.384298446446056@dtext.news.tele.dk...
> Men det er en kamp op ad bakke, når man kæmper MOD skolen FOR sit
> barns velbefindende.

Ja! Og ingen ved, hvem af parterne, der har ret! Der er jo ingen
forhåndsfacitliste.

Du siger selv:

>>> Børn er jo forskellige og har brug
>>>for forskellig tid for at lære
>>> det samme.

Hvordan kan du så sige:

> Hvis man indførte en decideret eksamen efter 10. klasse, så kan
> jeg godt se fornuften med det ekstra år, men ikks som det ser ud
> nu.

Jeg har oplevet rigtigt mange elever, som har brugt 10 klasse fornuftigt til
at få fyldt huller i eller kvalificere sig bedre til en gymnasial
uddannelse.
Det er netop i den alder, at alvoren er ved at gå op for mange og de
målbevidst kan arbejde frem mod et veldefineret mål.
Det kan legebørnene i 4-5 klasse ikke!

Er det ikke at dunke skolesvage børn i hovedet, hvis man lader dem allerede
som 11-årige opdage, at de er nødt til at være mindst ét ekstra år i skole
og oven i købet sammen med de "små". De skal da vist være ekstraordinært
dumme for ikke at fatte den.

vh Niels Aage



L. Sørensen (21-01-2005)
Kommentar
Fra : L. Sørensen


Dato : 21-01-05 14:17

Niels Aage Schmidt <nielsaa@otium.dk> skrev:
>
>"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk>
>skrev i en meddelelse
>news:11063027530.384298446446056@dtext
>.news.tele.dk...
>> Men det er en kamp op ad bakke, når
>>man kæmper MOD skolen FOR sit
>> barns velbefindende.
>
>Ja! Og ingen ved, hvem af parterne,
>der har ret! Der er jo ingen
>forhåndsfacitliste.

Jo, da! Skolen havde en facitliste. De havde de "rigtige" svar på
alle spørgsmålene. Det var det, der gjorde det så svært.
>
>Du siger selv:
>
>>>> Børn er jo forskellige og har brug
>>>>for forskellig tid for at lære
>>>> det samme.
>
>Hvordan kan du så sige:
>
>> Hvis man indførte en decideret
>>eksamen efter 10. klasse, så kan
>> jeg godt se fornuften med det ekstra
>>år, men ikks som det ser ud
>> nu.

Fordi så længe spredningen i faglige kundskaber er så stor, som
den er - bl. a. fordi alle skal hives igennem skoleforløbet i
samme tempo - så vil de elever, der målrettet går efter f. eks. at
komme i gymnasiet - kunne forbedre deres i forvejen gode eller
rimelige standpunkt, når der er en gulerod (eksamen) eller en
aktiv lærer, der kræver noget af dem (se Kims indlæg).
De elever, der scorer lavt, f. eks. i den københavnske
undersøgelse, vil ikke få noget videre ud af at tage et år mere. I
10. klasse kan man ikke indhente det, man er kommet bagud fra 4.
eller 5. klasse, hvor kæden hoppede af, men hvor den - hvis man
lige var standset op og havde givet eleven den nødvendige tid -
kunne være sat på igen.

>
>Jeg har oplevet rigtigt mange elever,
>som har brugt 10 klasse fornuftigt til
>at få fyldt huller i eller kvalificere
>sig bedre til en gymnasial
>uddannelse.
>Det er netop i den alder, at alvoren
>er ved at gå op for mange og de
>målbevidst kan arbejde frem mod et
>veldefineret mål.

Jeg har oplevet elever fra 9. klasse, der havde meget svært ved at
læse og endnu sværere ved at skrive og regne. De skal da være
ualmindeligt motiverede og målbevidste for at lære det på et år i
10. klasse.

>Det kan legebørnene i 4-5 klasse ikke!

Nej. Og netop derfor må forældre og lærere på banen og træde i
karakter i deres respektive roller. Det er ikke børn i 4. -5.
klasse, der skal bestemme. Det har de ingen forudsætninger for.

>
>Er det ikke at dunke skolesvage børn i
>hovedet, hvis man lader dem allerede
>som 11-årige opdage, at de er nødt til
>at være mindst ét ekstra år i skole
>og oven i købet sammen med de "små".
>De skal da vist være ekstraordinært
>dumme for ikke at fatte den.

Krav: Holdningsændring fra skolernes - og med tiden også
forældrenes - side.
Det er da fordi vi stadig lever i skyggen fra de sorte 50'ere, at
det er forbundet med "skam" og et udtryk for lav intelligens at
forlænge sin uddannelse med et års tid.
Jeg vil til enhver tid fastholde, at det er bedre at bruge 11 år i
FS og komme ud med et godt resultat, end at bruge 10 år og komme
ud uden fornuftige faglige kvalifikationer. Alle skal jo læse
videre - der er ikke flere specialarbejder-jobs. Så alle skal være
bedst muligt klædt på efter FS.

Mvh
L. Sørensen


Niels Aage Schmidt (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 21-01-05 14:47


"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:11063135940.677277523823857@dtext.news.tele.dk...
>
> Jo, da! Skolen havde en facitliste. De havde de "rigtige" svar på
> alle spørgsmålene. Det var det, der gjorde det så svært.

Sådan vil det vel altid være i den situation. Men du har da ret: Kun
indskrænkede mennesker holder på, at der kun er én sandhed.

> Fordi så længe spredningen i faglige kundskaber er så stor, som
> den er - bl. a. fordi alle skal hives igennem skoleforløbet i
> samme tempo - så vil de elever, der målrettet går efter f. eks. at
> komme i gymnasiet - kunne forbedre deres i forvejen gode eller
> rimelige standpunkt, når der er en gulerod (eksamen) eller en
> aktiv lærer, der kræver noget af dem (se Kims indlæg).
> De elever, der scorer lavt, f. eks. i den københavnske
> undersøgelse, vil ikke få noget videre ud af at tage et år mere. I
> 10. klasse kan man ikke indhente det, man er kommet bagud fra 4.
> eller 5. klasse, hvor kæden hoppede af, men hvor den - hvis man
> lige var standset op og havde givet eleven den nødvendige tid -
> kunne være sat på igen.
>
Du har desværre nok en forenklet (forkert?) opfattelse af børns udvikling.
Det er ikke rigtigt, at store indlæringsproblemer kan klares i en periode og
derefter følger børnene så fint med.
Svære indlæringsproblemer er i mange tilfælde noget, der ikke kan
kompenseres for med undervisning, hverken på den ene eller den anden måde
eller tidspunkt.
Det er de små problemer, der kan afhjælpes og i mange tilfælde bliver det
hen ad vejen.

> Jeg har oplevet elever fra 9. klasse, der havde meget svært ved at
> læse og endnu sværere ved at skrive og regne. De skal da være
> ualmindeligt motiverede og målbevidste for at lære det på et år i
> 10. klasse.

Det kan de selvfølgelig heller ikke, det er de mindre huller, der kan fyldes
ud og eleven kan samtidig med og derigennem opnå større modenhed.
Problemet for de tekniske skoler er først og fremmest, at de elever i nu
får, ofte kommer nederst fra pyramiden (I får mange af de 18%).
For år tilbage kom disse elever i ufaglært arbejde, på landet eller ved
samlebåndet. - Eller de kom i mesterlære.
Det er en illusion at tro, at alle mennnesker kan lære at læse og regne.

> Krav: Holdningsændring fra skolernes - og med tiden også
> forældrenes - side.
> Det er da fordi vi stadig lever i skyggen fra de sorte 50'ere, at
> det er forbundet med "skam" og et udtryk for lav intelligens at
> forlænge sin uddannelse med et års tid.

Vi har (sidste år) 14% muslimske elever. I disse hjem er det en skam at
blive henvist til specialundervisning, de nægter pure - og så skal skolen
beholde dem i en normalklasse.

> Jeg vil til enhver tid fastholde, at det er bedre at bruge 11 år i
> FS og komme ud med et godt resultat, end at bruge 10 år og komme
> ud uden fornuftige faglige kvalifikationer. Alle skal jo læse
> videre - der er ikke flere specialarbejder-jobs. Så alle skal være
> bedst muligt klædt på efter FS.

Og dilemmaet er, at ikke alle har evner nok til at kunne læse videre!
Vi må se at turbotune de gravide, så de kun føder normalt til velbegavede
børn. Samfundet har jo ikke brug for resten.

Selvfølgelig skal folkeskolen gøre alt, hvad den kan, men mirakler kan den
ikke lave.
Læreruddannelsen lider for øvrigt også under samme problem som de tekniske
skoler. Den får heller ikke ret mange af "blomsten af Danmarks ungdom". Der
klages meget over "råvarekvaliteten".

vh Niels Aage




Kim2000 (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 21-01-05 13:05


> - og gymnasierne brokker sig over det, de siger at 10. klasse er spild af
> tid. Det samme siger politikerne: Væk med det ekstra år og helt væk med de
> efterhånden meget populære sabbatår.


Sabbatår??

10. klasse er (i de klasser jeg har haft) været hårdt arbejde, dels fordi
jeg selv som lærer skære helt igennem fra starten, dem der ikke gider være
der, ryger ud. De har selv valgt 10. klasse og derfor kræves der mere. Denne
linie er altid blevet bakket op af forældre, skoleledere og faktisk også af
eleverne selv.

Hvis man ikke - i min timer i 10. - forbereder sig, så modtager man ikke min
hjælp, efter omkring tre uger er det klart, hvem der skal fortsætte og hvem
der ikke skal.

Jeg har undervist i 10. klasse ialt i 4 år, og det har kostet 7 elever ialt.
En fuldt ud acceptabel "pris" for at kunne lave et fagligt sundt og
udfordrende år.

Nogle elever er ikke fagligt og endnu flere er slet ikke psykisk klar til at
forlade folkeskolen efter 9. klasse. Omvendt er der ingen grund til at holde
på eleverne, hvis de er fagligt og mentalt klar til at forlade skolen, men
det er ens forbandede pligt som lærer at gøre dette klart for eleven.

mvh
Kim



Niels Aage Schmidt (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 21-01-05 13:20

Hej Kim!

Det var nu elevernes sabbatår, jeg tænkte på! - ikke lærernes.
Der er efterhånden en del elever, som i deres unge år (evt. lige efter
studentereksamen) holder eet år eller to fri!! Det har samfundet
selvfølgelig ondt af, for så bliver deres arbejdsliv tilsvarende 2-3 år
kortere.

"Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
news:9e6Id.76$sH2.52@news.get2net.dk...
>
>> - og gymnasierne brokker sig over det, de siger at 10. klasse er spild af
>> tid. Det samme siger politikerne: Væk med det ekstra år og helt væk med
>> de efterhånden meget populære sabbatår.
>
>
> Sabbatår??
>
> 10. klasse er (i de klasser jeg har haft) været hårdt arbejde, dels fordi
> jeg selv som lærer skære helt igennem fra starten, dem der ikke gider være
> der, ryger ud. De har selv valgt 10. klasse og derfor kræves der mere.
> Denne linie er altid blevet bakket op af forældre, skoleledere og faktisk
> også af eleverne selv.
>
> Hvis man ikke - i min timer i 10. - forbereder sig, så modtager man ikke
> min hjælp, efter omkring tre uger er det klart, hvem der skal fortsætte og
> hvem der ikke skal.
>
> Jeg har undervist i 10. klasse ialt i 4 år, og det har kostet 7 elever
> ialt. En fuldt ud acceptabel "pris" for at kunne lave et fagligt sundt og
> udfordrende år.
>
> Nogle elever er ikke fagligt og endnu flere er slet ikke psykisk klar til
> at forlade folkeskolen efter 9. klasse. Omvendt er der ingen grund til at
> holde på eleverne, hvis de er fagligt og mentalt klar til at forlade
> skolen, men det er ens forbandede pligt som lærer at gøre dette klart for
> eleven.
>
Helt enig! Det har jeg så ikke fået trykt rigtigt ud!
Det er politikerne, der er helt galt på den mht. 10. klasse.

hilsen Niels Aage



Kim2000 (21-01-2005)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 21-01-05 14:19

> Det var nu elevernes sabbatår, jeg tænkte på! - ikke lærernes.
> Der er efterhånden en del elever, som i deres unge år (evt. lige efter
> studentereksamen) holder eet år eller to fri!! Det har samfundet
> selvfølgelig ondt af, for så bliver deres arbejdsliv tilsvarende 2-3 år
> kortere.
>

Okay, jeg troede du opfattede 10. klasse som sabbatår. Beklager

mvh
Kim



L. Sørensen (17-01-2005)
Kommentar
Fra : L. Sørensen


Dato : 17-01-05 09:47

Hans Houmøller <hanshoumoller@mail.dk> skrev:
>Så lad os da få Ulla Tørnæs'
>karakterskala med ned til minus 3, og hvad skal
>vi så ...

Hvad har noget så uinteressant som en karakterskala med tests at
gøre?

OT: Hvorfor overhovedet bruge karakterer i folkeskolen, når alle -
uanset niveau - kommer glat igenem?

>Til alle jer her der har en ide om at
>vi kan teste os til en bedre skole:
>HOLD OP! Det er en narresut, der ikke kan bruges.
>De fleste af jer der mener at 'det
>skal vi bare - teste', har som jeg kan
>læse jer ikke nogen som helst
>erfaring med den danske folkeskole ... præcis
>som vores undervisningsminister! Det
>er mere end pinligt at man blander sig
>i debatten, uden at være klædt på!

Det ville da være endnu mere pinligt, hvis man overhovedet ikke
ville blande sig i debatten! Det pinlige kommer vel først,
når "eksperterne" hæver sig 10.000 km. over alle "os andre"!
Og selvfølgelig skal "vi andre" udtale os om, hvad der foregår i
folkeskolen: Folkets (det er os!) Skole!

>Dog: det er ikke nyt i Danmark. H.C.
>Andersen opdagede problemet og skrev
>'Kejserens nye Klæder', men kunne
>ikke forudse, at vi skulle lide under det
>helt frem til hans 200-års fødselsdag!
>Til lykke, HC!

Tænk: Min analogi har i hele denne debat været, at lærerne gik
foran os andre og sagde: Se, hvor fint det ser ud i folkeskolen!
Se, hvor eleverne trives! Se, hvor de udvikler sig! Se, hvor meget
de lærer! .... Lige til der var en lille, betuttet forældre, der
sagde: Jamen de har jo ikke noget at vise os, lærerne!

Det kan godt være, at I (lærerne i den danske folkeskole) opfatter
os som Klods Hans, fordi vi råber højt, ikke opfører os som de
fine og kaster lidt med pludder, min vi ender dog med at få
prinsessen og det halve kongerige

Mvh
L. Sørensen
>) Hans


Henning Sørensen (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 17-01-05 00:02

"Niels Aage Schmidt" <nielsaa@otium.dk> skrev i en meddelelse
news:41e943f2$0$298$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:11057899640.0807199647147527@dtext.news.tele.dk...
>>
>> I min verden (TS) kræver tests ingen forberedelse. Eleverne
>> arbejder sig - under min vejledning - gennem stoffet, og på de
>> fastsatte tidspunkter kommer så en modul-test eller en afsluttende
>> test, der viser, om de har tilegnet sig stoffet. Det tager da ikke
>> andet tid fra undervisningen end selve test-tiden.
>>
> Det forudsætter, at tests er lavet, så de passer til den undervisning, der
> er foregået. Det forudsætter igen, at undervisningen er standardiseret i
> helt veldefinerede moduler, at undervisningsmaterialerne er de samme og at
> eleverne er standardelever.

Det forudsætter, at pensum er gennemgået, ikke at undervisningen og
materialerne er standardiseret.
Samt at testen er tilpasset pensum.

>
>>>> Hvis folkeskoleeleverne lærer det,
>>>>de skal, kan de vel sagtens
>>>> klare testen? Jeg kan da ikke
>>>>forestille mig, at ministeren vil
>>>> teste eleverne i noget, der ikke
>>>>står i bekendtgørelsen, at de
>>>> skal lære - eller?
>>>
>>
>> Tests og prøver - herunder både køreprøver og tests i TS eller
>> Folkeskolerne gør ingen elever bedre. Hverken til a køre bil eller
>> til at løse matematiske opgaver. Det er heller ikke formålet med
>> tests, som jeg ser det.
>> En test skal fortælle eleven, hans forældre og læreren, om han har
>> tilegnet sig det stof, der er gennemgået. Har han det, så OK, og
>> hvis ikke, så vil testen jo også vise, hvor der er huller, der
>> skal læses op.
>>
> Det forudsætter så, at eleven har mulighed for at læse det manglende op.
> Ellers bliver testen blot et stempel, der fastslår, at eleven er dummere
> end sine jævnaldrende. - Og det fremmer bestemt ikke lysten til og
> mulighederne for at lære noget.

Testen bliver dermed et værktøj for elev og skole, sådan at undervisningen
kan tilpasses den enkelte elevs behov.
Dermed fremmes lysten og muligheden for at lære noget.

>
> Hvad gør vi ved dem, der ikke magter at læse "hullerne" op??

Holder politikerne fast på deres ord, således at skolen kan leve op til sin
forpligtelse om individuel tilpasset undervisning
(undervisningsdifferentiering?)

>
> vh Niels Aage

/Henning.



"Carsten Riis (15-01-2005)
Kommentar
Fra : "Carsten Riis


Dato : 15-01-05 23:55

L. Sørensen skrev den 15-01-2005 12:49:
> Carsten Riis <\"cr\"@<invalid>. <"invalid> skrev:
>
>>L. Sørensen skrev den 15-01-2005 00:42:
>>
>>
>>>Hvorfor i øvrigt denne test-fobi?
>>
>>Fordi test kræver forbedredelse. Og
>>den går fra den alm. undervisning.
>
>
> I min verden (TS) kræver tests ingen forberedelse. Eleverne
> arbejder sig - under min vejledning - gennem stoffet, og på de
> fastsatte tidspunkter kommer så en modul-test eller en afsluttende
> test, der viser, om de har tilegnet sig stoffet. Det tager da ikke
> andet tid fra undervisningen end selve test-tiden.
>
>
Du risikerer, at undervisningen læner sig op af den enkelte modul-test.
Og så snart testen er overstået, så glemmes til tillærte.
Det har man prøvet i Texas (jf. 60minutes for svjh 3 år siden), hvor man
har lavet lærerenes/inspektørenes løn afhængig af, hvordan ungerne
klarer sig i testen. Det medførte, at ungerne kun blev trænet i testen,
men stillede man dem en opgave på samme niveau men udenfor
(præ)testmiljøet, så kunne den ikke løses.



>
>>>Hvis folkeskoleeleverne lærer det,
>>>de skal, kan de vel sagtens
>>>klare testen? Jeg kan da ikke
>>>forestille mig, at ministeren vil
>>>teste eleverne i noget, der ikke
>>>står i bekendtgørelsen, at de
>>>skal lære - eller?
>>
>>Tja, de skal jo også trænes i testen.
>
>
> ???????????????
>

Hvis du aldrig har prøvet prøvesituationen, så kan kan du være nok så
dygtig til faget, men når "prøvemuren" kommer så kan selv de bedste
elever dumpe testen.



>
> Tests og prøver - herunder både køreprøver og tests i TS eller
> Folkeskolerne gør ingen elever bedre. Hverken til a køre bil eller
> til at løse matematiske opgaver. Det er heller ikke formålet med
> tests, som jeg ser det.
> En test skal fortælle eleven, hans forældre og læreren, om han har
> tilegnet sig det stof, der er gennemgået. Har han det, så OK, og
> hvis ikke, så vil testen jo også vise, hvor der er huller, der
> skal læses op.
>

Man risikerer bare, at testen bliver en hvilepude, hvor man kun træner
eleverne i selve testsituationen, men bagefter viser det sig, at man
ingenting har fattet alligevel.



--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

L. Sørensen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : L. Sørensen


Dato : 16-01-05 12:02

Carsten Riis <\"cr\"@<invalid>. <"invalid> skrev:
>L. Sørensen skrev den 15-01-2005 12:49:
>> Carsten Riis <\"cr\"@<invalid>.
>><"invalid> skrev:
>>
>>>L. Sørensen skrev den 15-01-2005 00:42:
>>>
>>>
>>>>Hvorfor i øvrigt denne test-fobi?
>>>
>>>Fordi test kræver forbedredelse. Og
>>>den går fra den alm. undervisning.
>>
>>
>> I min verden (TS) kræver tests
>>ingen forberedelse. Eleverne
>> arbejder sig - under min
>>vejledning - gennem stoffet, og på de
>> fastsatte tidspunkter kommer så en
>>modul-test eller en afsluttende
>> test, der viser, om de har
>>tilegnet sig stoffet. Det tager da ikke
>> andet tid fra undervisningen end
>>selve test-tiden.
>>
>>
>Du risikerer, at undervisningen
>læner sig op af den enkelte modul-test.
>Og så snart testen er overstået, så
>glemmes til tillærte.
Du misser min pointe: Der skal IKKE undervises efter indholdet i
en bestemt test. Der skal undervises efter et fastlagt pensum, og
den centralt stillede test - som hverken læreren eller eleverne jo
kender på forhånd - skal vise, hvor meget af pensum eleven har
lært. F. eks. procentregning: Hvis eleven kan løse opgaver med at
lægge moms til, trække 10% rabat fra og regne ud hvor mange pct.
en vare er steget, hvis prisen er hævet fra 25 til 30 kr, så har
eleven lært pensum (hvis det altså er pensum). Kan eleven ikke, er
der noget, der skal repeteres.
>Det har man prøvet i Texas (jf.
>60minutes for svjh 3 år siden), hvor man
>har lavet lærerenes/inspektørenes
>løn afhængig af, hvordan ungerne
>klarer sig i testen. Det medførte,
>at ungerne kun blev trænet i testen,
>men stillede man dem en opgave på
>samme niveau men udenfor
>(præ)testmiljøet, så kunne den ikke løses.
Og det viser vel ikke andet, end at sådan skal vi ikke lave det i
DK. OK, så har vi lært det. Jeg nægter at tro, at vi i DK ikke kan
lave gode tests, der viser, om elever lærer det, de skal.
>
>
>
>>
>>>>Hvis folkeskoleeleverne lærer det,
>>>>de skal, kan de vel sagtens
>>>>klare testen? Jeg kan da ikke
>>>>forestille mig, at ministeren vil
>>>>teste eleverne i noget, der ikke
>>>>står i bekendtgørelsen, at de
>>>>skal lære - eller?
>>>
>>>Tja, de skal jo også trænes i testen.
>>
>>
>> ???????????????
>>
>
>Hvis du aldrig har prøvet
>prøvesituationen, så kan kan du være nok så
>dygtig til faget, men når
>"prøvemuren" kommer så kan selv de bedste
>elever dumpe testen.
Det er den kanin, som de testforskrækkede altid hiver op af
hatten. Hvis den daglige undervisning - eller hjemmearbejdet -
indeholder opgaver af en type, som forekommer i testen, kan der
ikke være problemer ud over dem, der opstår, når stoffet ikke er
lært. Man laver jo heller ikke teori- og køreprøver om, fordi
eleverne er nervøse, vel?
>
>
>
>>
>> Tests og prøver - herunder både
>>køreprøver og tests i TS eller
>> Folkeskolerne gør ingen elever
>>bedre. Hverken til a køre bil eller
>> til at løse matematiske opgaver.
>>Det er heller ikke formålet med
>> tests, som jeg ser det.
>> En test skal fortælle eleven, hans
>>forældre og læreren, om han har
>> tilegnet sig det stof, der er
>>gennemgået. Har han det, så OK, og
>> hvis ikke, så vil testen jo også
>>vise, hvor der er huller, der
>> skal læses op.
>>
>
>Man risikerer bare, at testen bliver
>en hvilepude, hvor man kun træner
>eleverne i selve testsituationen,
>men bagefter viser det sig, at man
>ingenting har fattet alligevel.
Argumenter af denne type vil let blive en sovepude for dem, der er
imod udvikling i uddannelsessystemet. Jeg lever med tests i min
hverdag, og det er bare noget, der kommer en gang i mellem.
Lad os nu komme videre. De seneste undersøgelser viser jo, at der
er nok at tage fat på.
>
Mvh
L. Sørensen


"Carsten Riis (17-01-2005)
Kommentar
Fra : "Carsten Riis


Dato : 17-01-05 11:40

L. Sørensen skrev den 16-01-2005 12:01:

>
> Det er den kanin, som de testforskrækkede altid hiver op af
> hatten.

Du har tydeligvis aldrig mødt den omtalte mur.

Tro mig den er der.

> Hvis den daglige undervisning - eller hjemmearbejdet -
> indeholder opgaver af en type, som forekommer i testen, kan der
> ikke være problemer ud over dem, der opstår, når stoffet ikke er
> lært. Man laver jo heller ikke teori- og køreprøver om, fordi
> eleverne er nervøse, vel?
>
Næh, men der er undervisningen jo også lavet så man består
testen/prøven. Og ikke til at folk bliver gode bilister.

Ulykkesstatistikkerne taler vist deres tydelige sprog.




--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

L. Sørensen (17-01-2005)
Kommentar
Fra : L. Sørensen


Dato : 17-01-05 12:11

Carsten Riis <\"cr\"@<invalid>. <"invalid> skrev:
>L. Sørensen skrev den 16-01-2005 12:01:
>
>>
>> Det er den kanin, som de testforskrækkede altid hiver op af
>> hatten.
>
>Du har tydeligvis aldrig mødt den omtalte mur.
>
>Tro mig den er der.

Kender den så udemærket. Har haft mange elever, der næsten gik i
gulvet, når jeg nævnte ordet "Svendeprøve". Men jeg kunne jo ikke
afskaffe svendeprøven - hvad skulle jeg så gøre? Lade 5 og 7 være
lige og lade eleven gå op - og stensikkert dumpe?
Nej, da.
Der kan gøres rigtig meget ved eksamensnervøsitet, og det gør vi
da så. Selvfølgelig.
En ikke uvæsentlig del består i al sin enkelthed i, at eleven med
sig selv ved, at han/hun kan sit stof. Selve prøvesituationen kan
sideløbende afmystificeres ved st lade en del af undervisningen
ligne prøven.
Mundtlig eksamen: Eleven til tavlen og forklare som til eksamen
(undskyld, hvis jeg bruger et forkert udtryk: Prøven. Men hvad
hjertet er fuldt af ..) Der klaskes 2 fluer med et smæk:
Undervisning/læring/repetition og prøvesituationen. Det viser sig
ofte, at det, der er problemet, er, at prøvesituationen er ukendt,
og vi er jo som bekendt bange for det ukendte.
Skriftlig prøve: Hjemmearbejde med opgaver som dem, der kan
forventes til den endelige prøve. Har man samme indstilling til
hjemmearbejde som Louise Freverts "kollega" (ref. TV-udsendelsen
for nylig), at: "Jeg giver så lidt hjemmearbejde for som muligt,
da eleverne ikke laver det alligevel" - så glem det. Stakkels
elever, sige jeg bare. Hvis ikke det er lærersvigt, så ved jeg
ikke, hvad det er.

Og igen: Hvad er alternativet? Hvordan kommer vi videre? Jeg har
hørt mange foleskolelærere udtale sig meget negativt om tests, men
har ikke set et bud på, hvad man så skal gøre.
Hvis du måtte lave folkeskoleloven om på 3 punkter, hvad ville du
så ændre?

Mvh
L. Sørensen


Niels Aage Schmidt (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 17-01-05 14:31


"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:11059604560.232002527819823@dtext.news.tele.dk...
> Har man samme indstilling til
> hjemmearbejde som Louise Freverts "kollega" (ref. TV-udsendelsen
> for nylig), at: "Jeg giver så lidt hjemmearbejde for som muligt,
> da eleverne ikke laver det alligevel" - så glem det. Stakkels
> elever, sige jeg bare. Hvis ikke det er lærersvigt, så ved jeg
> ikke, hvad det er.
>
Er det lærersvigt, at elever ikke gider lave deres hjemmearbejde?? Det
kræver vist en forklaring?
I dagens folkeskole møder man ofte "forklaringer" som:
Jeg havde ikke tid, jeg skulle arbejde.
Jeg var i byen.
Jeg gad ikke.
Jeg var ikke hjemme.
Det har jeg da glemt.
Var det til i dag?
Det var da søndag i går.

- Vel at mærke hjælper det meget sjældent at orientere forældrene om sådanne
svar.

> Og igen: Hvad er alternativet? Hvordan kommer vi videre? Jeg har
> hørt mange foleskolelærere udtale sig meget negativt om tests, men
> har ikke set et bud på, hvad man så skal gøre.
> Hvis du måtte lave folkeskoleloven om på 3 punkter, hvad ville du
> så ændre?
>
Det er ikke centrale diagnostiske tests, vi har brug for, lærerne ved
udemærket, hvad den enkelte elev kan.

Vi kunne:
1. ændre lektionslængden tilbage til 50 min.
2. vende tilbage til de timetal, som dansk og matematik havde før Hækkerups
fif.
3. forbyde elevers fritidsjob. - Det fjerner i høj grad fokus fra skolen.
4. sørge for, at der altid er en voksen i hjemmet, når der er børn hjemme.
5. indføre 2 lektiehjælpstimer hver eftermiddag, så eleverne kunne få lavet
deres hjemmearbejde.
6. få lært kommende forældre at undgå at skabe forhandlingsbørn. FB egner
sig ikke til undervisning i store grupper. - De vil hver især have deres
egen lærer.
7. fjerne nogle af alle de "andre" opgaver fra skolen. (Opgaver, som er
kommet til, fordi mange forældre ikke har tid til at opdrage deres børn.)
- jeg kunne godt blive ved et par timer endnu, men det må række for denne
gang.

Kort sagt: Flere tests er som at tisse i bukserne. Folkeskolen anvender i
forvejen de evalueringstests, den enkelte lærer har brug for.

venlig hilsen Niels Aage



L. Sørensen (17-01-2005)
Kommentar
Fra : L. Sørensen


Dato : 17-01-05 15:33

Niels Aage Schmidt <nielsaa@otium.dk> skrev:
>
>"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk>
>skrev i en meddelelse
>news:11059604560.232002527819823@dtext
>.news.tele.dk...
>> Har man samme indstilling til
>> hjemmearbejde som Louise Freverts
>>"kollega" (ref. TV-udsendelsen
>> for nylig), at: "Jeg giver så lidt
>>hjemmearbejde for som muligt,
>> da eleverne ikke laver det
>>alligevel" - så glem det. Stakkels
>> elever, sige jeg bare. Hvis ikke det
>>er lærersvigt, så ved jeg
>> ikke, hvad det er.
>>
>Er det lærersvigt, at elever ikke
>gider lave deres hjemmearbejde?? Det
>kræver vist en forklaring?
>I dagens folkeskole møder man ofte
>"forklaringer" som:
>Jeg havde ikke tid, jeg skulle arbejde.
>Jeg var i byen.
>Jeg gad ikke.
>Jeg var ikke hjemme.
>Det har jeg da glemt.
>Var det til i dag?
>Det var da søndag i går.
>
>- Vel at mærke hjælper det meget
>sjældent at orientere forældrene om sådanne
>svar.

OK - jeg kan godt se, at med de meget begrænsede
sanktionsmuligheder, der er i folkeskoleloven p.t., kan det være
svært. Hos os (teknisk skole) kan vi jo smide eleverne ud, hvis de
kommer med de argumenter. Og det gør vi så.
Når det så er sagt, så synes jeg alligevel, hun valgte den (for)
lette løsning: Her er et problem - det kan jeg ikke løse - jeg
giver op!
Skoleledelsen kan vel indkalde forældrene til samtaler og i sidste
ende overgive sagerne til de sociale myndigheder.

>
>> Og igen: Hvad er alternativet?
>>Hvordan kommer vi videre? Jeg har
>> hørt mange foleskolelærere udtale
>>sig meget negativt om tests, men
>> har ikke set et bud på, hvad man så skal gøre.
>> Hvis du måtte lave folkeskoleloven
>>om på 3 punkter, hvad ville du
>> så ændre?
>>
>Det er ikke centrale diagnostiske
>tests, vi har brug for, lærerne ved
>udemærket, hvad den enkelte elev kan.
>
>Vi kunne:
>1. ændre lektionslængden tilbage til 50 min.

Enig. Og specielt hvis det kunne blive 50 min. EFTER at der var
skabt ro i klassen.

>2. vende tilbage til de timetal, som
>dansk og matematik havde før Hækkerups
>fif.

Ganske enig. Det er en af grundene til at jeg undrer mig, når
nogle lærere her i debatten påstår, at eleverne i dag kan det
samme i matematik, som de kunne for 20 år siden, da der var flere
timer.

>3. forbyde elevers fritidsjob. - Det
>fjerner i høj grad fokus fra skolen.

Forbyde er svært, men jeg er helt enig i grundtanken. Vi har samme
problemer i TS.

>4. sørge for, at der altid er en
>voksen i hjemmet, når der er børn hjemme.
>5. indføre 2 lektiehjælpstimer hver
>eftermiddag, så eleverne kunne få lavet
>deres hjemmearbejde.

Kunne evt. indføres som sanktion overfor de børn, der ikke får
lavet lektier - ref. tidligere.

>6. få lært kommende forældre at undgå
>at skabe forhandlingsbørn. FB egner
>sig ikke til undervisning i store
>grupper. - De vil hver især have deres
>egen lærer.

Enig! (Svært at indskrive i FS-lov )

>7. fjerne nogle af alle de "andre"
>opgaver fra skolen. (Opgaver, som er
>kommet til, fordi mange forældre ikke
>har tid til at opdrage deres børn.)

Enig igen!

>- jeg kunne godt blive ved et par
>timer endnu, men det må række for denne
>gang.

Det lyder godt - der skal jo mange argumenter på banen til en
kommende reform af FS-loven.
>
>Kort sagt: Flere tests er som at tisse
>i bukserne. Folkeskolen anvender i
>forvejen de evalueringstests, den
>enkelte lærer har brug for.

Til gengæld ser jeg ikke noget odiøst i at lave terminsprøver og
egentlige eksamener. Det vil vænne eleverne til at blive testet,
og det vil de jo blive alle mulige andre steder, lige fra
spejdernes duelighedsprøver over køre- og teoriprøver til
optagelsesprøver og ansættelsestests. Øvelse gør mester.


Mvh
L. Søernsen


Niels Aage Schmidt (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 17-01-05 16:29


"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:11059725840.205990621444087@dtext.news.tele.dk...
>
> Til gengæld ser jeg ikke noget odiøst i at lave terminsprøver og
> egentlige eksamener. Det vil vænne eleverne til at blive testet,
> og det vil de jo blive alle mulige andre steder, lige fra
> spejdernes duelighedsprøver over køre- og teoriprøver til
> optagelsesprøver og ansættelsestests. Øvelse gør mester.
>
Langt de fleste skoler har terminsprøve i midten af 9. klasse.
Eksamen har vi ikke, men afgangsprøver kan vel også gøre det. Det er vel
blot barnets navn og den kendsgerning, at eleverne ikke kan "dumpe".

vh Niels Aage



gukker (22-01-2005)
Kommentar
Fra : gukker


Dato : 22-01-05 20:20


"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:11059604560.232002527819823@dtext.news.tele.dk...
> > Og igen: Hvad er alternativet? Hvordan kommer vi videre? Jeg har
> hørt mange foleskolelærere udtale sig meget negativt om tests, men
> har ikke set et bud på, hvad man så skal gøre.

Grise bliver ikke federe af at blive vejet!

--
gukker



L. Sørensen (22-01-2005)
Kommentar
Fra : L. Sørensen


Dato : 22-01-05 21:09

gukker <detkuduliatvide@mennej.invalid> skrev:
>
>"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
>news:11059604560.232002527819823@dtext.news.tele.dk...
>> > Og igen: Hvad er alternativet? Hvordan kommer vi videre? Jeg
har
>> hørt mange foleskolelærere udtale sig meget negativt om tests,
men
>> har ikke set et bud på, hvad man så skal gøre.
>
>Grise bliver ikke federe af at blive vejet!
>
>--
>gukker

Og hvornår er det lige, at jeg har påstået det?
Debatter bliver ikke bedre af hjernedøde "one-liners"!

L. Sørensen


Peter Hindsgaul (22-01-2005)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 22-01-05 21:41

"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:11064246990.166105717336524@dtext.news.tele.dk...

> Debatter bliver ikke bedre af hjernedøde "one-liners"!

Og bestemt heller ikke af folk der gentager deres argumenter i indlæg efter
indlæg, og ikke kan se, at det de i første omgang tror er en "hjernedød
one-liner" i virkeligheden er en filosofisk perle.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul



L. Sørensen (22-01-2005)
Kommentar
Fra : L. Sørensen


Dato : 22-01-05 23:07

Peter Hindsgaul <peter@hindsgaul.> skrev:
>"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk>
>skrev i en meddelelse
>news:11064246990.166105717336524@dtex
>t.news.tele.dk...
>
>> Debatter bliver ikke bedre af
>>hjernedøde "one-liners"!
>
>Og bestemt heller ikke af folk der
>gentager deres argumenter i indlæg efter
>indlæg, og ikke kan se, at det de i
>første omgang tror er en "hjernedød
>one-liner" i virkeligheden er en
>filosofisk perle.
>
>Venlig hilsen
>Peter Hindsgaul

Den "filosofiske perles" historie går langt tilbage i tiden, men
jeg skal da ikke afvise, at den var en perle, da den kom frem
første gang.
Og så må du undskylde alle mine indlæg, men jeg har jo manglet ahw
til at fortælle mig, at kun folkeskolelærere har rigtige budskaber
i denne debat.
Jeg skal undlade at blande mig fremover.
L. Sørensen


Peter Hindsgaul (23-01-2005)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 23-01-05 02:13

"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:11064317720.703961295166383@dtext.news.tele.dk...

> Den "filosofiske perles" historie går langt tilbage i tiden, men
> jeg skal da ikke afvise, at den var en perle, da den kom frem
> første gang.

En perle er vel en perle

> Og så må du undskylde alle mine indlæg, men jeg har jo manglet ahw
> til at fortælle mig, at kun folkeskolelærere har rigtige budskaber
> i denne debat.

Det handler ikke om rigtige eller forkerte budskaber. Det handler om -
uanset hvad man mener - at diske op med de samme 2-3 argumenter i 50 indlæg.
Det er _det_ jeg ikke mener gør debatten bedre.

> Jeg skal undlade at blande mig fremover.

Drop dog den fornærmede attitude, det er mildt sagt til at brække sig over.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul



Hans Houmøller (23-01-2005)
Kommentar
Fra : Hans Houmøller


Dato : 23-01-05 22:37

Er vi sure?
) Hans

Hans Houmøller (23-01-2005)
Kommentar
Fra : Hans Houmøller


Dato : 23-01-05 22:36

> Debatter bliver ikke bedre af hjernedøde "one-liners"!
>
> L. Sørensen

Nej og nemlig ikke, men er det ikke lige præcis det blandt andet vor
statsminister er så dygtigt til - 'oneliners'? Når nogen så tager ved lære,
skal de vel ikke hånes!
) Hans

Peter Hindsgaul (22-01-2005)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 22-01-05 21:39

"gukker" <detkuduliatvide@mennej.invalid> skrev i en meddelelse
news:41f2a6f8$0$160$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Grise bliver ikke federe af at blive vejet!

Det er nok den kommentar, der bedst beskriver hvad det egentlig er man
forsøger at foregøgle befolkningen

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177455
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408144
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste