Overtro bunder i frygt. Man gør noget, fordi man ikke ved, hvad der er
rigtigt at gøre. Man har gjort, hvad man kan, men er bange for, at det
ikke er nok.
Eksempel. Mange tror julen er en kristen fest. Men i virkeligheden er
det en gammel hedensk fest, som man holdt for at få solen til at vende
tilbage.
Man havde observeret, at dagene blev kortere og kortere. Og i frygt for
at solen slet ikke skulle komme tilbage, så holdt man en fest, hvor man
"manede" solen tilbage.
Sandelig, hvis man handler udfra uvidenhed, så er det bedre slet ikke at
handle.
Venlig hilsen
Brahmamurti
------
Guds Profet er igen på jorden -
www.maitreya.org
ThomasB wrote:
> Overtro: Statistik eller intelligens?
> Vi taler om overtro i forbindelse med troen på fænomener, som de fleste
> mennesker har svært ved at tro på, og som helt mangler sikre beviser i
> virkelighedens verden såsom telepati (tankeoverføring), clairvoyance (at se
> ind i fremtiden) og troen på, at jorden regelmæssigt besøges af ufoer,
> marsmænd eller lignende.
>
> Mennesker, der selv tror på disse ting, taler dog sjældent selv om "overtro",
> men mener at de bedre end de fleste andre forstår visse hemmelige eller "overnaturlige"
> ting i tilværelsen.
> Her går vi nu temmelig prosaisk går ud fra, at de overtroiske mennesker
> tager fejl, rejser det så spørgsmålet om, hvorfor nogle mennesker "forfalder"
> til overtro, når det fra en nøgtern og videnskabelig betragtning forekommer
> helt urimeligt. (Hvis nogen virkelig kunne se ind i fremtiden, skulle de jo
> for længst være blevet mangemillionær ved at kunne udfylde lottokuponen
> korrekt uge efter uge!)
>
> En af de teorier, der har været mest fremme om årsagen til overtro går på,
> at det drejer sig om en særlig vanskelighed eller svaghed i forståelsen for
> dagliglivets statistik, specielt evnen til at vurdere sandsynligheden for,
> at to begivenheder indtræffer samtidig ved en tilfældighed.
>
> F.eks. kan en oplevelse af tankeoverføring i dagliglivet næres af en
> begivenhed, hvor en mor en tilfældig aften gribes af uro for sin søn, der er
> på rejse i Sydamerika. Næste dag ringer sønnen op og fortæller, at han netop
> den foregående aften var ude for en alvorlig ulykke. Moderen bliver nu helt
> sikker på, at hendes frygt aftenen før var forårsaget af en tankeoverføring
> fra sønnen, som var i nød på den anden side af jorden. Men nøgterne
> mennesker vil jo mene, at så mange forældre undertiden gribes af uro for
> deres bortrejste børn og at nogle af disse børn en gang imellem kommer ud
> for ulykker - således at der rent statistisk er en ret høj sandsynlighed,
> for at disse to ting en gang imellem vil indtræffe samtidig. For de konkrete
> personer, der oplever dette sammenfald - altså moren i eksemplet ovenfor -
> kan oplevelsen virke overvældende. Men det er netop fordi hun ikke kender
> alle de andre mødre, der har været grebet af uro, uden at der skete noget -
> eller for den sags skyld, at hun ikke tænker på alle de andre aftener, hvor
> hun har været urolig uden at sønnen ringede op næste dag. Hvis moren havde
> tænkt over den ren statistiske sandsynlighed for, at hendes uro og sønnens
> ulykke kunne være sket samtidig af rent tilfældige ("statistiske") grunde,
> ville hun næppe tildele sammenfaldet en "overnaturlig" betydning.
>
> På denne baggrund kunne det altså tænkes, at én vigtig årsag til overtro
> kunne være vanskeligheder ved at forstå den almindelige sandsynlighed for
> sammentræf af to eller flere begivenheder. Der er tidligere udført en
> håndfuld undersøgelser over sammenhængen mellem grad af overtro i
> dagliglevet og manglende forståelse for statistiske eller
> sandsynlighedsmæssige forhold i tilværelsen, og der er i de fleste tilfælde
> fundet en nogenlunde klar sammenhæng, således at mennesker med ringe
> forståelse for statistik også var de mest overtroiske.
>
> Nu har to tyske forskere fra universitetet i Bonn rejst spørgsmålet om,
> hvorvidt det er specifik mangel på forståelse for statistik eller om det
> måske mere er en generelt svagere intelligens der ligger bag tendensen til
> overtro.
>
> For at undersøge dette spørgsmål nærmere udsatte de to forskere 123 unge
> mennesker for dels et spørgeskema vedrørende deres grad af overtro i
> dagliglivet, og dels for en test vedrørende deres statistikforståelse. Den
> sidstnævnte test indeholdt seks forskellige små opgaver, hvor
> forsøgspersonerne skulle udtale sig om sandsynligheden for udfaldet af visse
> begivenheder. F.eks. skulle de i den ene opgave sige om det var mest
> sandsynlig, at få seks seksere ved at kaste seks terninger samtidig eller én
> ad gangen - eller om det var lige sandsynligt (hvilket naturligvis er det
> korrekte svar). Desuden skulle de afgøre om en mønt "sandsynligvis var
> fikset til at give mere plat end krone", hvis den gav plat tre ud af fire
> gange eller 75 ud af 100 gange (hvor det naturligvis var langt mere
> sandsynligt i det sidstnævnte tilfælde). Efter at have talt resultaterne for
> de seks opgaver sammen blev hver forsøgsperson tildelt en pointværdi for
> hvor godt han eller hun havde klaret de små statistiske opgaver, altså hvor
> gode de
> havde været til at vurdere sandsynligheden for det ene eller andet. Og så
> viste det sig som ventet, at de mest overtroiske forsøgspersoner også var
> de, der havde været de dårligste til at vurdere sandsynligheden for de
> forskellige begivenheder i de seks opgaver.
>
> Men de tyske forskere havde også indhentet et generelt mål for de unge
> menneskers almindelige intelligens, og kunne derfor påvise, at sammenhængen
> mellem overtro og ringe statistik-forståelse simpelthen beroede på, at
> lavere intelligens var den bagvedliggende årsag til begge dele. Det var
> ifølge de tyskere forskere altså ikke så meget en ringe
> statistik-forståelse, der var den specifikke årsag til overtro, men derimod
> ringe intelligens der både førte til mere overtro og mindre statistik
> forståelse.
> Kilde: Musch, J. & Ehrenberg, K. (2002). Probability misjudgement, cognitive
> ability, and belief in the paranormal. British Journal of Psychology, 93.
> 169-177.
>
>
>