/ Forside / Interesser / Fritid / Musik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Musik
#NavnPoint
Nordsted1 29914
ans 21076
dova 20615
Klaudi 18463
Kazistuta 18027
3773 17729
boibbo 13999
o.v.n. 13226
refi 11088
10  tedd 8824
"selv udgivelse"
Fra : Michael Jessen


Dato : 20-05-01 19:28

Jeg har et band, og nogle kammerater der er villige til at smide penge i,
men hvad vil det realistisk koste med en cd udgivelse og promotion?

-Studietiden skal ikke være lang da vi snakker ca. 10 numre og der kun er
keys, vokal, trommer, bas og guitar...
Bandet KAN sangene...

-Promotion: Ingen tv-spots...Bare plakater, hjemmeside, flyers og få fat i
aviserne...

-Hvor skal jeg/vi starte?

mvh
Michael Jessen, Århus




 
 
Queenie (20-05-2001)
Kommentar
Fra : Queenie


Dato : 20-05-01 20:19

Tja .. lad os starte fra en ende
Studietid: dette er meget op til jer .. som du selv siger, så kan bandet sangene allerede. Men 10 numre er meget .. hvis det "bare" er en pr cd til at få jobs, til pladeselskaber osv vil jeg foreslå dig, at I ikke indspiller mere end 4 numre max. Ingen bookere eller andet godtfolk lytter til mere. Hvis vi taler om en regulær cd, så er det straks noget andet. Så skal I nemlig også overveje noget med distribution, hvordan den kommer ud i forretningerne osv. Men lad os gå ud fra, at det er en promotion cd vi snakker om .. altså 3 - 5 numre. Der er ikke noget, der hedder at bandet kan sangene Der opstår ALTID ting i et studie, fordi der er så mange muligheder. Det afhænger også meget af jeres tekniker/producer. Det kan sagtens lade sig gøre at indspille 3 numre på en weekend og efterfølgende bruge 1 - 2 aftner på at mixe dem. Men beregn ALTID lidt extra tid, da det er studietiden der kan vælte budgettet.

Trykning: Kontakt Dandisc eller Tocano og få et tilbud. Priserne ligger sådan, at du betaler ca. 3000 kr for glasmasteren og et 2 siders cover (priserne kan have ændret sig ...) Men det kan ikke betale sig at trykke mindre end 3000 eksemplarer, da glasmasteren er gratis for 3000 eksemplarer og derop efter. Beregn 9 dages produktions tid

Promotion: HUSK at beregne porto Det er en lille - men dyr ting folk altid glemmer. Send til booking selskaber og lokalradioer i jeres område. Hvis I sender til Danmarks Radio skal I sende til de studieværter som sidder på P3 osv og ud over det skal I sende 10 eksemplarer til Diskoteket på DR.
Aviser? Kan ikke rigtig betale sig med mindre I har en person, der er god til at tale i telefon og kan ringe op til div lokalavis journalister og "sælge" jer FØR I sender. Snak med dem først da det kan være spild af penge bare at sende dem afsted.
Hjemmeside .. I skal have taget billeder (booking selskaber vil også bede om billeder og aviserne ligeså) .. det koster penge. Men ud over det burde det være en ganske lille udgift I får til hjemmeside, da de fleste mennesker kan lave en sådan i dag.
Jeg vil foreslå jer, at arrangere en koncert i forbindelse med dette, så I kan sige til journalister og bookere, at I spiller der og der hvis de har lyst til at komme. Men arranger det ca en 2 ugers tid efter I har sendt alt dette ud.
Pladeselskaber: Ring til Musikinformations Centeret (MIC) og bed om at få tilsendt en liste over alle pladeselskaber i Danmark. Her vil I også kunne se, hvilke pladeselskaber der udgiver hvilken genre. Derefter tager I telefonen, ringer op og siger "hej .. vi er et nyt band, der spiller den og den slags musik. Vi vil gerne sende et eksemplar til jer og har derfor brug for at vide hvem der er AnR for lige den genre" Få et navn, så I ved, hvem der skal sendes til (dette gælder faktisk hele vejen rundt .. med både aviser, radioer osv .. Få altid et navn for at undgå bare at blive endnu en kuvert i bunken af ting, der aldrig bliver hørt. Dette er ikke en garanti for at det bliver hørt, men som booker, pladeselskabs medarbejder osv er det lettere at vælge en i bunken, hvis du kan sætte endten ansigt eller stemme på et navn)

Alt i alt kommer I til at bruge alt fra 15.000 kr til 1 million .. alt efter hvor seriøse I er.

Min baggrund for at skrive dette er 10 års erfaring som lydtekniker/producer samt arbejde på div. pladeselskaber og distributions selskaber. Jeg har også været igennem denne proces med mange af de bands jeg har produceret .. bla Den Gale Pose.

Du er meget velkommen til at svare på dette, hvis du har nogle spørgsmål

Håber du blev lidt klogere.

ps: I øvrigt .. Musik Informations Centret har også udgivet nogle glimrende bøger om netop pladeudgivelser osv.

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Flying Hotdogs (20-05-2001)
Kommentar
Fra : Flying Hotdogs


Dato : 20-05-01 20:53

Hej
En lille tilføjelse......
>Men det kan ikke betale sig at trykke mindre end 3000 eksemplarer, da
glasmasteren er gratis for >3000 eksemplarer og derop efter. Beregn 9 dages
produktions tid

Hvis alle i bandet er medlemmer, kan I hos DMF få en rekvisition, så vil
Tocano lave Jeres glasmaster gratis....en god ide hvis oplaget skal være
mindre ned 3000 ....

God arbejdslyst

---
Med venlig hilsen
Anette & Søren Faarborg
The Flying Hotdogs: Ikke så meget snak - bare god musik
www.flyinghotdogs.dk mail: info@flyinghotdogs.dk






Michael Jessen (20-05-2001)
Kommentar
Fra : Michael Jessen


Dato : 20-05-01 21:27

-Mange tak for et kanon svar. Først kan jeg sige at det drejer sig om
melodisk rock musik der for alt i verden IKKE må blive for "tonser"...Skal
bevares så det kan spilles i radioen og folk kan synge med...

-Vores første "mål" er at vi har tænkt os at lave en koncert. Inden den skal
vi have lavet en webside hvor der er smagsprøver på musikken, lidt biografi
og nogle billeder. Til selve koncerten skal vi jo gerne have nogle
"visitkort/flyers" at dele ud så vi kan gøre opmærksom på hvem vi er og hvor
folk kan få mere info om os. (er det ikke en god idé?)

-Til denne koncert vil vi "selfølgelig" gerne invitere nogle folk fra
branchen og have nogle vi ikke kender til at komme for selvfølgelig synes
ens fætter og tante at det lyder godt, men der skal være 50 vi ikke kender
der også siger det lyder godt, og selvfølgelig tror vi på det, men koncerten
er til at "promovere" os og få en reaktion.

-Nu ved jeg ikke om du er fra Århus, men der er noget der hedder
Musikcaféen/Gyngen hvor amatør bands kan optræde gratis i ca ½ times
tid...Det er det vi har tænkt os. Bliver det en succes vil vi gerne lave en
rigtig koncert, altså på et rigtigt spillested...men lad os starte med at se
den første...
Jeg ligger inde med en lille demo (3 numre hvoraf kun de 2 passer
stilmæssigt) men man kunne vel lægge nogle lydklip fra den ud på nettet og
hvem ved, evt få nogle lokal-journalister til at komme ved at sende dem
sådan en hjemmebrændt til en femmer...(Du må også godt få en)

-Netop i Århus findes også, både et gratis, og et meget billigt studie som
begge er komunalt støttet...Vil det ikke være en mulighed?

-Et godt eksempel på selv at gå "all the way" er jo Tina Dickov der for
nylig udsendte på egen label. Jeg har hørt at de "bare" skal sælge 2500 stk
for at tjene det hele ind igen...

-Vores største "problem" er distributionen. Alt med optagelse og kopiering
bør efter din lille "guide" gå let nok, men hvordan distribuerer man sin
egen cd? -skal man alliere sig med en kæde, fx stereo studio eller hvad gør
man?

-Udgifter til promotion og cd-tryk: Hvad koster det egentlig at få kopieret
fx 1000 + en glasmaster? -og de der flyers/visitkort, hvor meget information
er vigtig? -er det ikke "blot" hvor tilskuerne kan finde info om bandet?

igen tak for et fedt svar...

mvh

Michael Jessen, Århus



Queenie (20-05-2001)
Kommentar
Fra : Queenie


Dato : 20-05-01 22:14

Fortæl mig lidt mere Michael .. Send mig evt en mail med lidt mere info samt jeres aldre osv og jeg skal se hvad jeg kan gøre. Stereo Studio er et godt valg. Kæden er ejet af John (Olsen tror jeg nok), som også ejer distributions firmaet Mis. Label ved Ålborg. Jeg har været ude af "branchen" i to år, fordi jeg har været i USA, men jeg kan da stadig nogle "tricks" lol

queen@thedirty-dozen.com

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Queenie (21-05-2001)
Kommentar
Fra : Queenie


Dato : 21-05-01 03:33

Midt om natten og jeg kan ikke sove, så jeg vender lige tilbage her lol
I skal ALTID prøve at tænke alternativt. Flyers er fine, men tænk alternativt. Vi har alle set de samme flyers og plakater om og om igen og de falder alle ind i mængden og bliver ikke rigtig registreret nogen steder. Københavner bandet Babajay lavede for nogle år siden nogle små klistermærker. De fik dem trykt billigt igennem nogen de kender og de havde form som en lille "klat" og var skrigende lyserøde. De styrtede rundt i hele byen og satte de her små tegneserieagtige splat klatter op over det hele. I busser, toiletter, spillesteder, ved biografer .. alle steder hvor folk ville se dem. Der hænger stadig nogle oppe rundt omkring, så hver gang jeg ser en lille lyserød klat tænker jeg på dem.

Hvad angår længden på numrene .. husk at tænke en lille smule komercielt selv om det gør ondt at gå på kompromis med ens egen musik. Husk også den magiske længde på 3 - 3:30 min.

Koncerten er en god ide, for lige meget om du sender dette til pladeselskab eller booking vil deres første spørgsmål være "hvornår spiller I live?" Så vær forberedt på det. Og endnu engang .. uanset hvor meget det gør ondt at gå på kompromis med noget som i virkeligheden er intet andet en følelser .. I er "bare" en vare som andre mennesker vil tjene penge på. Lad være med at tage et smil for gode varer .. hvis nogen er interesserede, så pres dem lidt Er de villige til at give 5 kr for jer, så vil de også betale 8 kr hvis I forlanger det

Og jeg kunne blive ved og ved her lol Men igen .. du er velkommen til at sende mig en mail med lidt mere information

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Jacob Skaaning (21-05-2001)
Kommentar
Fra : Jacob Skaaning


Dato : 21-05-01 13:04

"Queenie" <Queenie.news@kandu.dk> wrote in message
news:B8%N6.32328$zv2.2935612@news010.worldonline.dk...
> Midt om natten og jeg kan ikke sove, så jeg vender lige tilbage her lol

<snip>

Det skal lige siges, Queenie, at Michael ikke er den eneste der labber til
sig med lækker information! :)
Jeg er også i et band, der nok snart har deres første demo optaget. Vi er
nemlig så heldige at min far har været i musikbranchen i 20 år, og han har
et komplet hjemmestudie - så studietid har vi masser af! Herfra kan vi jo
også sagtens få brændt cd'en, som kan lægges op som MP3 på vores hjemmeside,
som vi selv laver. Vi laver også selv plakaterne... design er intet problem.
Sleeve til album kan også sagtens laves hjemmefra - det er nu engang
flottest.
Vi er 5 styks i bandet, vi spiller udefineret musik - man kan vel kalde det
aggresiv/tænkende funkjazzbluesrockpop med punktendenser - hvis man har hørt
nummeret 'Yak' med Lounge Lizards så har man nogenlunde fanget essensen af
bare eet af vores numre. Vi syntes selv vi er interessante! Vi har spillet
på Rock Ama'r to gange (som opvarmning) - eller på steder som Ungdomshuset
osv. Vi skal bare lige øves ordentligt op igen efter en omrokering i bandet.
Det jeg vil spørge om - for det syntes at være en ting som andre bands ikke
gør - er om hvorvidt pladeselskaber osv. vil være interesseret i en band der
IKKE vil droppe alt de har i hænderne og rejse landet rundt for at spille?
Vi gør det for sjov, vi elsker det, men vi vil ikke opgive studier,
kærester, jobs osv fordi folk gider høre os. Men vi vil netop gerne blive
hørt...
Jeg tænker på et band som Duck Soup. De er fra København, har en enkelt
eller to cd'er ude, spiller en gang imellem forskellige steder. Stille og
roligt.
Mest er det nok fordi vi ikke har råd til at opbakke udgivelsen af en cd
selv - vi spiller lige for tiden for øl - og for sjov. Men med indspilningen
af den demo i et studie der har indspillet 5 plader bliver det ligesom
flyttet op på et andet plan.
Ville det være nok at klaske et par Mp3'er/ RealAudio-filer op på vores
hjemmeside og så ellers have et par hjemmebrændte cd'er til salg til de par
koncerter vi spiller om året? Eller skal vi sende en promo til alle
pladeselskaber i landet og krydse fingre?
Vi har også nogle planer om at tage en tur ud i forskellige pladebutikker
for at lægge vores cd - ganske gratis - måske i et simpelt plastic-cover med
et enkelt (underligt) billede der på en eller anden måde skulle fænge.
Sammen med navnet der også er ret tankevækkende.
Hold kæft hvor bliver det her langt! :)
Det vi nok gerne vil er at etablere en form for 'street-respekt' - vi lavede
engang en masse plakater til en koncert (fede plakater) og hængte dem op
selv i Kbh. Det tog en halv dag, men næste dag var de allesammen revet
ned... Selv dem der ikke var hængt over nogle andre (der iøvrigt alle var
uddaterede) - what? Plakatmafia? Kan almindelige mennesker ikke få lov til
at promovere sig selv uden at blive revet ned?
Der hang måske 10 ud af 200 plakater tilbage - allesammen på utilgængelige
steder. Irriterende. Vi vil bare gerne gøre opmærksom på os selv, få folk
til at kende os, så de kommer til vores koncerter. Og så have det sjovt.
Måske udgive noget en gang imellem, for at få det af oplevelsen med. Vi vil
ikke opgive alt for at udgive 2 albums om året og turnere resten.

Jacob



Queenie (21-05-2001)
Kommentar
Fra : Queenie


Dato : 21-05-01 17:03

Hej Jakob Velkommen til min brevkasse lol Nej .. det er helt ok
Det lyder jo som om I allerede er godt på vej. Det hele kommer jo an på, hvad I vil senere ... Baden Baden er et godt sted at opsøge, hvis I vil have den "street respekt" du snakker om. De plejer at være meget søde til at tage i mod cd'er .. Ud over det tror jeg, at det er meget svært bare at dumpe ind i en pladeforretning og efterlade nogle cd'er med mindre man kender nogen. Du skal huske på, at deres reklamepladser også koster penge Eller i hvert fald bruger de den til at promovere cd'er, som de gerne vil sælge mange af.
Plakater .. dont try this at home kids lol For det første som du selv har erfaret .. Plakatmafiaen lol Irriterende ad helvedes til, men de har en "uofficiel" aftale med pladeselskaberne og hinanden. De har vær deres område af byen (og dette gælder højest sandsynligt i alle større byer) og alle de store og små pladeselskaber bruger dem .. Hvis du kender til Ungeren kender du sikkert også nogle af dem, der hænger plakater op Det er faktisk ikke særlig dyrt at få dem til at gøre det .. Kender du nogen i Ungeren, så spørg efter Jens Tyndskid (yup .. den er god nok lol)
Man kan komme langt med hjemmebrændte cd'er. Selvfølgelig er der noget specielt over trykte cd'er, men når vi "bare" snakker pladeselskaber, så er det ganske udemærket.
Mange pladeselskaber arbejder på den måde, at de signer fx 10 kunstnere af samme genre for derefter kun at promovere det ene band .. Dette gør de fordi de tror meget på det ene band, men hvis det går hen og hitter, så har de allerede "opkøbt" de andre bands, der kunne være interessante for "fjenden" .. de andre pladeselskaber. Så dem opkøber de bare og "sylter" dem. Dette er en ting, som I skal være meget opmærksomme på, og det er også derfor jeg siger .. hvis de tilbyder noget, så pres dem lidt for at se om de er interesserede nok. Du får ikke et eneste pladeselskab til at indrømme dette, men der er nu engang sådan det er.
En anden lille ting .. når I sætter label på jeres egen musik, så PAS PÅ! Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har siddet i studiet, et band har ringet om studietid, man spørger dem om hvad slags musik de spiller, og de siger "at det ikke rigtig er som noget andet .. det er mere sådan noget rockjazzpunkhiphopfusionspop" Man får dem i studiet og finder ud af, at "det er ligesom alle de andre" .. enten ganske almindelig pop, rock, punk eller hvad det nu end er. Sæt ikke for mange betegnelser på jeres egen musik, for I risikerer bare at folk bliver skuffede .. hellere gøre dem positivt overraskede

Nå, jeg tror det var den bog for nu lol I er meget velkomne til at skrive tilbage, hvis I kan bruge noget af dette eller stadig er i tvivl om noget

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408903
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste