|
|
 | Myter i madlavning
Fra : Niels Boegh |
Dato : 03-01-05 16:37 |
|
Jeg vil gerne give startskud til en diskussion om myter i madlavning.
Lige nu kan min hjerne ikke generere mere end et par eksempler:
Karry skal svitses i fedtstof for at smage rigtigt.
(Blev dementeret af en kok med asiatisk baggrund i det rædsomme program
"Kromans" på TV2 Charlie.)
Pasta skal koges uden låg.
(Hvorfor?)
Bøffen må først saltes, når den har fået stegeskorpe.
(Uforståeligt for en fransk kok, som jeg kender.)
Sku' vi starte med at liste nogle flere myter?
Niels
| |
 Ukendt (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 03-01-05 17:08 |
|
"Niels Boegh" <1nboegh2@3hotmai4l.com> skrev i en meddelelse
news:crboq4$21sb$1@news.cybercity.dk...
> Jeg vil gerne give startskud til en diskussion om myter i madlavning.
>
> Lige nu kan min hjerne ikke generere mere end et par eksempler:
>
> Karry skal svitses i fedtstof for at smage rigtigt.
> (Blev dementeret af en kok med asiatisk baggrund i det rædsomme program
> "Kromans" på TV2 Charlie.)
Jeg har aldrig prøvet at lave karryretter uden først at brænde den af, så
jeg kan ikke sige at han ikke har ret - men det skal da efterprøves...
> Bøffen må først saltes, når den har fået stegeskorpe.
> (Uforståeligt for en fransk kok, som jeg kender.)
Fordi salt trækker væden ud af kødet, så for at bevare en saftig bøf....
(selvom det nok ikke er meget der når at trække ud..??
Tommy
| |
T. Liljeberg (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : T. Liljeberg |
Dato : 04-01-05 04:20 |
|
On Mon, 3 Jan 2005 17:07:32 +0100, "TBJ" <bruus [snabela] os.dk>
wrote:
>> Bøffen må først saltes, når den har fået stegeskorpe.
>> (Uforståeligt for en fransk kok, som jeg kender.)
>
>Fordi salt trækker væden ud af kødet, så for at bevare en saftig bøf....
>(selvom det nok ikke er meget der når at trække ud..??
Og andre siger, at ved at trække lidt væde ud får man en bedre bruning
og stegeskorpe.
Jeg salter altid umiddelbart inden jeg smider bøffen på panden.
--
Continued dependence on relief induces
a spiritual and moral disintegration.
- Franklin D. Roosevelt
| |
 Christian B. Andrese~ (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~ |
Dato : 04-01-05 10:13 |
|
"T. Liljeberg" <tl_dp@adelphia.net> wrote in message
news:0o2kt0tho517t30r3ihp80enab53ljjl8m@4ax.com...
> On Mon, 3 Jan 2005 17:07:32 +0100, "TBJ" <bruus [snabela] os.dk>
> wrote:
>
> >> Bøffen må først saltes, når den har fået stegeskorpe.
> >> (Uforståeligt for en fransk kok, som jeg kender.)
> >
> >Fordi salt trækker væden ud af kødet, så for at bevare en saftig bøf....
> >(selvom det nok ikke er meget der når at trække ud..??
>
> Og andre siger, at ved at trække lidt væde ud får man en bedre bruning
> og stegeskorpe.
> Jeg salter altid umiddelbart inden jeg smider bøffen på panden.
Jeg bruner altid bøfferne på den meget varme pande inden lidt fedtstof
kommer på panden.
Så krydres bøfferne og steges.
Virkede perfekt ved T-Bone steaksene nytårsaften 
--
mvh/rg. Christian
| |
Rene' Hjorth (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 04-01-05 16:48 |
|
[T. Liljeberg | Mon, 03 Jan 2005 19:19:37 -0800]
>Og andre siger, at ved at trække lidt væde ud får man en bedre bruning
>og stegeskorpe. Jeg salter altid umiddelbart inden jeg smider bøffen på panden.
Hvis jeg tilbereder råt (umarineret) kød, har jeg en enkel regel, som flere
kokke også anvender:
Af salt anvendes 1/3 før, 1/3 under og 1/3 efter tilberedningen :)
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk
| |
Jens Bruun (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 04-01-05 12:40 |
|
"TBJ" <bruus [snabela] os.dk> skrev i en meddelelse
news:41d96d86$0$149$edfadb0f@dread11.news.tele.dk
> Jeg har aldrig prøvet at lave karryretter uden først at brænde den
> af, så jeg kan ikke sige at han ikke har ret
Det har jeg til gengæld, og der er _stor_ forskel. Faktisk er der tale om to
helt forskellige smagsoplevelser, når den samme karry benyttes med og uden
"afbrænding".
--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 01/04/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery
| |
Bo Warming (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 04-01-05 13:49 |
|
"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
news:crdvas$19gi$1@news.cybercity.dk...
> "TBJ" <bruus [snabela] os.dk> skrev i en meddelelse
> news:41d96d86$0$149$edfadb0f@dread11.news.tele.dk
>
>> Jeg har aldrig prøvet at lave karryretter uden først at brænde den
>> af, så jeg kan ikke sige at han ikke har ret
>
> Det har jeg til gengæld, og der er _stor_ forskel. Faktisk er der tale om
> to helt forskellige smagsoplevelser, når den samme karry benyttes med og
> uden "afbrænding".
AFbrændingsmyten har som så meget vås rod i noget klogt
Hvis man har gang i hedt fedtstof er det hurtigt at få homogen iblanding af
krydderipulver ordnet.
Smagen bliver ikke bedre end hvis du blandede karry i på ethvert andet
tidspunkt, men intens hede og aktivitet gør kokkeriet sjovt - gid jeg havde
gas.
| |
Lars Gjerløw Jørgens~ (19-01-2005)
| Kommentar
Fra : Lars Gjerløw Jørgens~ |
Dato : 19-01-05 14:20 |
|
Jens Bruun wrote:
> Det har jeg til gengæld, og der er _stor_ forskel. Faktisk er der tale om to
> helt forskellige smagsoplevelser, når den samme karry benyttes med og uden
> "afbrænding".
Jep - og det kan da nemt efterprøves. Man tager to pander
og laver den samme ret på de to - alle ting gøres synkront
bortset fra karryen.
/hilsner
--
| lars gjerløw jørgensen | e-mail: remove dots |
| N55 43.184 E12 32.405 | www.lgj.dk | oz2lgj |
"Blinky Watts is not blind. He suffers from Bozeman's
Simplex. He actually sees 25.62 times as much as we do."
| |
Jørgen Hess (19-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jørgen Hess |
Dato : 19-01-05 19:17 |
|
"Lars Gjerløw Jørgensen" <dotlars.g.j@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:41ee5e9e$0$178$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jens Bruun wrote:
>
>> Det har jeg til gengæld, og der er _stor_ forskel. Faktisk er der tale om to
>> helt forskellige smagsoplevelser, når den samme karry benyttes med og uden
>> "afbrænding".
>
> Jep - og det kan da nemt efterprøves. Man tager to pander
> og laver den samme ret på de to - alle ting gøres synkront
> bortset fra karryen.
>
> /hilsner
> --
> | lars gjerløw jørgensen | e-mail: remove dots |
> | N55 43.184 E12 32.405 | www.lgj.dk | oz2lgj |
> "Blinky Watts is not blind. He suffers from Bozeman's
> Simplex. He actually sees 25.62 times as much as we do."
Eller:
Tag 2/3 af karryen og afbrænd den, den sidste 1/3 røres ud i lidt koldt vand og
tilsættes få minutter før retten er færdig. Det giver en tredje variation af
smagen.
Karrypulver består jo af krydderier der skal afbrændes, og krydderier der
ødelægges ved afbrænding. Hvis man ikke vil tilsætte de enkelte krydderier til
en karrysovs er denne metode den næstbedste.
mvh
Jørgen
| |
-V- (19-01-2005)
| Kommentar
Fra : -V- |
Dato : 19-01-05 20:24 |
|
Jørgen Hess wrote:
> Karrypulver består jo af krydderier der skal afbrændes, og krydderier
> der ødelægges ved afbrænding.
Med den forklaring er der jo så ingen grund til at tilsætte krydderierne
overhovedet.
En bedre forklaring er at smagsgiverne *ændres* som følge af
varmepåvirkningen (aka de sensoriske parametre ændres, hvis man ønsker at
blive lidt teknisk).
-V-
| |
Hauge (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Hauge |
Dato : 03-01-05 17:06 |
|
Hejsa
Niels Boegh wrote:
> Bøffen må først saltes, når den har fået stegeskorpe.
> (Uforståeligt for en fransk kok, som jeg kender.)
Jæps, men så vil jeg da lige smide lidt på bålet:
Skal det gøre det bedre, at denne kok er fransk? Hvis han nu var afrikansk
eller fra Yemen, så ville der bare blive skrevet kok, men nu er han fransk.
Jeg vil altså også tro at franske kokke ikke er bedre end andre kokke.
Mvad siger I?
Mvh Hauge
| |
Niels Boegh (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Niels Boegh |
Dato : 03-01-05 17:28 |
|
Hauge wrote:
> Hejsa
> Niels Boegh wrote:
>
>>Bøffen må først saltes, når den har fået stegeskorpe.
>>(Uforståeligt for en fransk kok, som jeg kender.)
>
>
> Jæps, men så vil jeg da lige smide lidt på bålet:
> Skal det gøre det bedre, at denne kok er fransk?
Nej. Antyder jeg det?
Niels
| |
Hauge (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Hauge |
Dato : 03-01-05 17:39 |
|
Hejsa
Niels Boegh wrote:
> Nej. Antyder jeg det?
Lidt, da du specielt nævner at han er fransk, hvis han var fra Afrika, ville
du ikke have nævnt andet end at han var kok. 
/Hauge
| |
Niels Boegh (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Niels Boegh |
Dato : 03-01-05 18:11 |
|
Hauge wrote:
> Hejsa
> Niels Boegh wrote:
>
>>Nej. Antyder jeg det?
>
>
> Lidt, da du specielt nævner at han er fransk, hvis han var fra Afrika, ville
> du ikke have nævnt andet end at han var kok.
Hvordan ved du det?
Niels
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 18:16 |
|
"Hauge" <hauge@CUTsmart-tech.dk> skrev i en meddelelse
news:41d97535$0$33660$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hejsa
> Niels Boegh wrote:
> > Nej. Antyder jeg det?
>
> Lidt, da du specielt nævner at han er fransk, hvis han var fra Afrika,
ville
> du ikke have nævnt andet end at han var kok.
Da der blev nævnt karry var kokken af asiatisk baggrund. Ved bøffen var han
fransk.
Det antyder jo ikke en differenciering af kokke i bedre eller dårligere om
de kommer fra Frankrig eller ej, men derimod at der lægges vægt på kokkens
speciale som afhængende af hans baggrund. Altså ikke strengt taget deres
nationalitet, men en indikation af hvilket køkken de må formodes at komme
af.
| |
Peter Westh (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Westh |
Dato : 03-01-05 17:19 |
|
"Niels Boegh" <1nboegh2@3hotmai4l.com> skrev i en meddelelse
news:crboq4$21sb$1@news.cybercity.dk...
> Pasta skal koges uden låg.
> (Hvorfor?)
Fordi den ellers let koger over - ?
> Sku' vi starte med at liste nogle flere myter?
Øøh...
Auberginer og Squash skal trække med salt for ikke at være bitre
Man må ikke genopvarme retter med persille
Skorzonerrøder skal koges i mælk for ikke at blive sorte
Og så er der selvfølgelig den gamle traver, at man skal lukke kødets porer
når man steger det, for at det ikke bliver tørt
/Peter
| |
Niels Boegh (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Niels Boegh |
Dato : 03-01-05 17:53 |
|
Peter Westh wrote:
> "Niels Boegh" <1nboegh2@3hotmai4l.com> skrev i en meddelelse
> news:crboq4$21sb$1@news.cybercity.dk...
>
>>Pasta skal koges uden låg.
>>(Hvorfor?)
>
>
> Fordi den ellers let koger over - ?
Lettere end kartofler?
Niels
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 18:32 |
|
Niels Boegh wrote:
> Peter Westh wrote:
>> "Niels Boegh" <1nboegh2@3hotmai4l.com> skrev
>>> Pasta skal koges uden låg.
>>> (Hvorfor?)
>>
>>
>> Fordi den ellers let koger over - ?
>
> Lettere end kartofler?
Ja. Pasta skal koges i spilkogende vand, da det ellers bliver en klistret
affære. Tro mig, det er ikke en myte. Har selv rigelig erfaring med pasta
til at udtale mig om det. En gryde fyldt med spilkogende vand og pasta med
låg på = pastavand ud over hele komfuret.
Kartofler kan efter min erfaring blot bringes i kog, derefter låg på og sluk
for varmen. Så tager det lige et par minutter mere end ellers, men
kartoflerne bliver lige så gode.
Bare fordi nogle tilberedningsteknikker er myter, behøver det ikke gælde dem
alle.
Mvh
Kevin Edelvang
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Niels Boegh (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Niels Boegh |
Dato : 03-01-05 19:01 |
|
Kevin Edelvang wrote:
>>>>Pasta skal koges uden låg.
>>>>(Hvorfor?)
>>>
>>>
>>>Fordi den ellers let koger over - ?
>>
>>Lettere end kartofler?
>
>
> Ja. Pasta skal koges i spilkogende vand, da det ellers bliver en klistret
> affære. Tro mig, det er ikke en myte. Har selv rigelig erfaring med pasta
> til at udtale mig om det.
Ja, jo, men jeg har da også prøvet at koge pasta. Jeg kan ikke smage,
se, lugte eller føle forskel på, om pastaen er kogt med eller uden låg.
En gryde fyldt med spilkogende vand og pasta med
låg på = pastavand ud over hele komfuret.
En gryde fyldt med spilkogende vand og kartofler med låg på =
kartoffelvand ud over hele mit komfur.
> Bare fordi nogle tilberedningsteknikker er myter, behøver det ikke gælde dem
> alle.
Næh, det er jo heller ikke min påstand...
Niels
| |
Hauge (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Hauge |
Dato : 03-01-05 19:02 |
|
Hejsa
Kevin Edelvang wrote:
> Ja. Pasta skal koges i spilkogende vand, da det ellers bliver en
> klistret affære. Tro mig, det er ikke en myte.
Det er der så nok heller ikke nogen der har sagt noget i mod..
> Har selv rigelig
> erfaring med pasta til at udtale mig om det. En gryde fyldt med
> spilkogende vand og pasta med låg på = pastavand ud over hele
> komfuret.
Så tyder det på at det ikke altid er erfaring der tæller.
For os uden erfaring, bruger en lidt større gryde, så er der længere til
grydens kant og derved færre problemer med overkogning.. Så jo, pastakogning
uden låg er en myte.
> Kartofler kan efter min erfaring blot bringes i kog, derefter låg på
> og sluk for varmen. Så tager det lige et par minutter mere end
> ellers, men kartoflerne bliver lige så gode.
Hmm.. Så må de være skårret til *meget* små stykker, for en alm. størrelse
kartoffel lader sig ikke koge færdig på restvarmen.
> Bare fordi nogle tilberedningsteknikker er myter, behøver det ikke
> gælde dem alle.
Enig, men dersværre ret så tit er myter der bare fordi "sådan har det altid
været"
/Hauge
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 19:47 |
|
Hauge wrote:
> Så tyder det på at det ikke altid er erfaring der tæller.
> For os uden erfaring, bruger en lidt større gryde, så er der længere
> til grydens kant og derved færre problemer med overkogning.. Så jo,
> pastakogning uden låg er en myte.
Det er en oplagt mulighed. Vi kan da også anføre flere argumenter: Hvad
skulle låget hjælpe, når nu vandet spilkoger? Og et andet: Pastaens kogetid
er en nøjagtighedsvidenskab af dimensioner. Når pastaen har kogt ca. 6 min.
(afhænger af type), må man nøje kontrollere med jævne mellemrum, om pastaen
er færdig. Hvis ikke man gør det, får det hurtigt et minut eller halvandet
for meget, hvilket efter min mening fuldstændig ødelægger pastaen. Og et
tredje: Pasta bør koges under hyppig omrøring - en anden faktor, der
besværliggør lågets funktion.
Konklusion: Det er sandsynligvis muligt at koge pasta med låg på. Men det er
vældig fjollet at gøre det.
[kevin edelvang skrev:]
>> Kartofler kan efter min erfaring blot bringes i kog, derefter låg på
>> og sluk for varmen. Så tager det lige et par minutter mere end
>> ellers, men kartoflerne bliver lige så gode.
> Hmm.. Så må de være skårret til *meget* små stykker, for en alm.
> størrelse kartoffel lader sig ikke koge færdig på restvarmen.
Du har ret. Jeg lader det som regel koge lidt på varmen, men absolut ikke i
længere tid. Vel en 5 minutter eller sådan. Og jo, jeg spiser som regel små
kartofler, men bryder mig ikke om at skære dem igennem inden kogning.
>> Bare fordi nogle tilberedningsteknikker er myter, behøver det ikke
>> gælde dem alle.
> Enig, men dersværre ret så tit er myter der bare fordi "sådan har det
> altid været"
Helt enig. Men nogle "køkkenråd" er stadig nyttige nok. Det kunne i øvrigt
være mere konstruktivt at lave en tråd om dem 
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Hauge (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Hauge |
Dato : 03-01-05 20:04 |
|
Hejsa
Kevin Edelvang wrote:
> Hvad skulle låget hjælpe, når nu vandet spilkoger?
Det kræver ikke ret meget komfurvarme at holde det kogende når der er låg
på, der kræves *meget* mere uden låg.
> Konklusion: Det er sandsynligvis muligt at koge pasta med låg på. Men
> det er vældig fjollet at gøre det.
Ja hvis man generelt er ligeglad med økonomi og strømforbrug.
> Helt enig. Men nogle "køkkenråd" er stadig nyttige nok. Det kunne i
> øvrigt være mere konstruktivt at lave en tråd om dem
Jæps, lad os lave en tråd, for der findes mange ganske brugbare råd.
Mvh Hauge
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 20:31 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41d98188$0$51242$14726298@news.sunsite.dk...
> Niels Boegh wrote:
>
> > Peter Westh wrote:
> >> "Niels Boegh" <1nboegh2@3hotmai4l.com> skrev
> Ja. Pasta skal koges i spilkogende vand, da det ellers bliver en klistret
> affære. Tro mig, det er ikke en myte. Har selv rigelig erfaring med pasta
> til at udtale mig om det. En gryde fyldt med spilkogende vand og pasta med
> låg på = pastavand ud over hele komfuret.
En dråbe olie i pasta og ingen af de omtalte problemer er aktuelle.
"Tro mig"? Ligesom i jeg har erfaring med det og prøvet at koge pasta?
Så må vi andre der aldrig før set færdigkogt pasta jo "tro dig".
Gu er det en myte - vi andre kan osse finde ud af at koge pasta selv. Folk
kan vælge egen præference man at spilkogende vand er den "rigtige" er for
langt ude osse at det er "metoden" til at undgå klister.
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 20:56 |
|
Jonas Kofod wrote:
> En dråbe olie i pasta og ingen af de omtalte problemer er aktuelle.
Se, der var en myte.
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Peter Westh (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Westh |
Dato : 03-01-05 21:05 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41d9a33b$0$51245$14726298@news.sunsite.dk...
> Jonas Kofod wrote:
>
> > En dråbe olie i pasta og ingen af de omtalte problemer er aktuelle.
>
> Se, der var en myte.
Ja, jeg har i hvert fald aldrig oplevet nogen effekt, hverken på om gryden
koger over, eller om pastaen klistrer. Om gryden koger over plejer iøvrigt
mest at handle om, om der er vand nok. Er der for lidt vand, forklistrer
vandet en smule, og så koger det meget let over, olie eller ej.
Men næste gang vil jeg prøve at koge på lavt blus og med låg på, bare for at
prøve.
/Peter
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 21:15 |
|
"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:41d9a676$0$16914$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
> news:41d9a33b$0$51245$14726298@news.sunsite.dk...
> > Jonas Kofod wrote:
> >
> > > En dråbe olie i pasta og ingen af de omtalte problemer er aktuelle.
> >
> > Se, der var en myte.
>
> Ja, jeg har i hvert fald aldrig oplevet nogen effekt, hverken på om gryden
> koger over, eller om pastaen klistrer. Om gryden koger over plejer iøvrigt
> mest at handle om, om der er vand nok. Er der for lidt vand, forklistrer
> vandet en smule, og så koger det meget let over, olie eller ej.
>
> Men næste gang vil jeg prøve at koge på lavt blus og med låg på, bare for
at
> prøve.
Jeg har lige lavet "let kogte" pasta skruer der er kommet over i lidt andet
godt - du er velkommen til at komme og se - og i samme anledning skælde
skruerne ud over ikke at leve op til dine regler.
| |
Peter Westh (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Westh |
Dato : 03-01-05 21:27 |
|
"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:crc963$2o37$1@gnd.k-net.dk...
> Jeg har lige lavet "let kogte" pasta skruer der er kommet over i lidt
andet
> godt - du er velkommen til at komme og se - og i samme anledning skælde
> skruerne ud over ikke at leve op til dine regler.
Tak, men jeg behøver skam ikke bese dine pastakruer for at få mit synspunkt
bekræftet. Hvis de ikke er klistrede, jamen så *må* du jo have brugt vand
nok, ikke 
/P
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 21:40 |
|
"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:41d9abaf$0$16889$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> news:crc963$2o37$1@gnd.k-net.dk...
> > Jeg har lige lavet "let kogte" pasta skruer der er kommet over i lidt
> andet
> > godt - du er velkommen til at komme og se - og i samme anledning skælde
> > skruerne ud over ikke at leve op til dine regler.
>
> Tak, men jeg behøver skam ikke bese dine pastakruer for at få mit
synspunkt
> bekræftet. Hvis de ikke er klistrede, jamen så *må* du jo have brugt vand
> nok, ikke
Jo det er rigtigt - men det dækkede lige så....
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 21:46 |
|
"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:crcaka$2oma$1@gnd.k-net.dk...
> "Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
> news:41d9abaf$0$16889$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> > news:crc963$2o37$1@gnd.k-net.dk...
> > > Jeg har lige lavet "let kogte" pasta skruer der er kommet over i lidt
> > andet
> > > godt - du er velkommen til at komme og se - og i samme anledning
skælde
> > > skruerne ud over ikke at leve op til dine regler.
> >
> > Tak, men jeg behøver skam ikke bese dine pastakruer for at få mit
> synspunkt
> > bekræftet. Hvis de ikke er klistrede, jamen så *må* du jo have brugt
vand
> > nok, ikke
>
> Jo det er rigtigt - men det dækkede lige så....
Honestly - jeg løj lidt før - jeg havde ikke kogt pasta endnu - dvs de var
på blusset og ikke færdig kogt og først nu kan jeg i sandhed sige jeg har
kogt pasta.
Dermed kan jeg osse se hvor meget vand der endte med at være 50/50 af
pastaen var dækket af vand. Skla jeg længere ned for at lave en Mythbuster?
| |
Peter Westh (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Westh |
Dato : 03-01-05 21:53 |
|
"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
>Skla jeg længere ned for at lave en Mythbuster?
Nej, jeg tror du løber med prisen. Jeg må gøre forsøget selv. Ingen myter i
mit køkken - kun velsmag!
/P
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 22:01 |
|
Peter Westh wrote:
> Nej, jeg tror du løber med prisen. Jeg må gøre forsøget selv. Ingen
> myter i mit køkken - kun velsmag!
Måske er det et spørgsmål om smag og behag. I øvrigt er det væsenligt
"nemmere" at koge skruer, penne, farfalle og lignende end at koge spaghetti,
linguine, vermicelli og de andre "lange".
Mvh
Kevin Edelvang (der i øvrigt lider uder el-blus for tiden)
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 22:09 |
|
"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:41d9b1ed$0$16884$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> >Skla jeg længere ned for at lave en Mythbuster?
>
> Nej, jeg tror du løber med prisen. Jeg må gøre forsøget selv. Ingen myter
i
> mit køkken - kun velsmag!
Øhhh - må jeg bede dig om at sige hvilken myte jeg har fremført?
| |
Peter Westh (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Westh |
Dato : 03-01-05 22:28 |
|
"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:crccb5$2pd1$1@gnd.k-net.dk...
> Øhhh - må jeg bede dig om at sige hvilken myte jeg har fremført?
Ingen, mig bekendt - medmindre det viser sig, at din pastametode faktisk
giver ubehagelig, klsitret pasta. I hvilket tilfælde jeg muligvis vil
konkludere, at du ikke lider af myter, men af dårlig smag. Men lige nu er du
kåret som Mythbuster.
/P
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 22:41 |
|
"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:41d9ba45$0$16943$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> news:crccb5$2pd1$1@gnd.k-net.dk...
> > Øhhh - må jeg bede dig om at sige hvilken myte jeg har fremført?
>
> Ingen, mig bekendt - medmindre det viser sig, at din pastametode faktisk
> giver ubehagelig, klsitret pasta. I hvilket tilfælde jeg muligvis vil
> konkludere, at du ikke lider af myter, men af dårlig smag. Men lige nu er
du
> kåret som Mythbuster.
Har jeg dårlig smag, hvorledes?
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 22:46 |
|
"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:crce6t$2q8t$1@gnd.k-net.dk...
> "Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
> news:41d9ba45$0$16943$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> > news:crccb5$2pd1$1@gnd.k-net.dk...
> > > Øhhh - må jeg bede dig om at sige hvilken myte jeg har fremført?
> >
> > Ingen, mig bekendt - medmindre det viser sig, at din pastametode faktisk
> > giver ubehagelig, klsitret pasta. I hvilket tilfælde jeg muligvis vil
> > konkludere, at du ikke lider af myter, men af dårlig smag. Men lige nu
er
> du
> > kåret som Mythbuster.
>
> Har jeg dårlig smag, hvorledes?
Ahh dårlig smag fordi jeg spiser klistret pasta?
Ja jeg tænker ikke så hurtigt lige nu tænk på jeg lige har spist, hvis
ikke næsten forspist mig Heldigvis blev det ikke værre end der kom en
italiener fra mit køkken forbi og kunne spise resten af min pasta ret - pyha
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 21:16 |
|
Peter Westh wrote:
> Men næste gang vil jeg prøve at koge på lavt blus og med låg på, bare
> for at prøve.
Jeg prøvede det her til aften, bare for sjov mht denne tråd. Det var en
dårlig ide af flere årsager. Bl.a. medførte manglende omrøring at en del af
pastaen sad fast i grydens bund. Desuden var flere af spaghettierne (af
virkelig høj kvalitet) klistret sammen. Noget, jeg aldrig oplever. Desuden
var det en del længere om at blive færdig, end jeg var vant til, og fik
alligevel for meget, da jeg ikke kunne styre det, som jeg plejer.
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 21:19 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41d9a819$0$51240$14726298@news.sunsite.dk...
> Peter Westh wrote:
>
> > Men næste gang vil jeg prøve at koge på lavt blus og med låg på, bare
> > for at prøve.
>
> Jeg prøvede det her til aften, bare for sjov mht denne tråd. Det var en
> dårlig ide af flere årsager. Bl.a. medførte manglende omrøring at en del
af
> pastaen sad fast i grydens bund. Desuden var flere af spaghettierne (af
> virkelig høj kvalitet) klistret sammen. Noget, jeg aldrig oplever. Desuden
> var det en del længere om at blive færdig, end jeg var vant til, og fik
> alligevel for meget, da jeg ikke kunne styre det, som jeg plejer.
"Spagettier af virkelig høj kvalitet"
Er der flere myter du vil af med?
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 21:30 |
|
Jonas Kofod wrote:
> "Spagettier af virkelig høj kvalitet"
> Er der flere myter du vil af med?
Du mener ikke, pasta-mærker svinger i kvalitet?
*suk*
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 21:38 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41d9ab44$0$51253$14726298@news.sunsite.dk...
> Jonas Kofod wrote:
>
> > "Spagettier af virkelig høj kvalitet"
>
> > Er der flere myter du vil af med?
>
> Du mener ikke, pasta-mærker svinger i kvalitet?
Almindelig pasta er durumhvedemel og vand - og ingen teknologi eller
kvalitet er anvendt på pasta for at opnå "forbedrede ikke-klistre
egenskaber". Hvis du mener anderledes kan du jo prøve at underbygge dine
påstande istedet for bare at postulere skråsikkert løs.
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 21:53 |
|
Jonas Kofod wrote:
> Almindelig pasta er durumhvedemel og vand - og ingen teknologi eller
> kvalitet er anvendt på pasta for at opnå "forbedrede ikke-klistre
> egenskaber".
Durummel kan ligesom alt andet mel svinge gevaligt i kvalitet, bl.a. i
glutenindhold. Og hvad er "almindelig pasta"? Pasta kan også laves med æg
(både hele og kun med blommer) og olivenolie, ligesom langt fra al pasta er
lavet af kun durummel, men i blandinger i forskellige forhold.
Pasta af en god kvaltitet smager bedre, klistrer mindre og har et bedre bid.
Sådan er der altså bare.
Men der er jo også folk, der ikke kan smage forskel på en kop Gevalie og en
god kop espresso.
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 22:00 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41d9b0bd$0$51241$14726298@news.sunsite.dk...
> Jonas Kofod wrote:
>
> > Almindelig pasta er durumhvedemel og vand - og ingen teknologi eller
> > kvalitet er anvendt på pasta for at opnå "forbedrede ikke-klistre
> > egenskaber".
>
> Durummel kan ligesom alt andet mel svinge gevaligt i kvalitet, bl.a. i
> glutenindhold. Og hvad er "almindelig pasta"? Pasta kan også laves med æg
> (både hele og kun med blommer) og olivenolie, ligesom langt fra al pasta
er
> lavet af kun durummel, men i blandinger i forskellige forhold.
Almindelig pasta er ikke varianter med æg eller oliven olie - det er andre
slags pasta - og det kan du læse i de fine kogebøger du læser om - hvis du
altså læser dem og ikke har dem for snob effekt.
Alm. mel til menneske føde svinger ikke det store.
> Pasta af en god kvaltitet smager bedre, klistrer mindre og har et bedre
bid.
> Sådan er der altså bare.
Der findes ikke nogen teknologi eller kvalitet der kan tilføre en pasta
"ikke-klistrings-egenskaber".
Men hvorfor kommer du ikke med andet end postulater? Prøv nu at underbygge
dine påstande.
Men det er da tankevækkende at de fine, dyre kvalitetsskruer hjemme på
Kevins komfur klistrer sammen. Mens mine billige Aldi skruer hjemme hos mig
er kogt fint og ikke klistrer - til glæde for alle der kommer forbi og vil
smage.
> Men der er jo også folk, der ikke kan smage forskel på en kop Gevalie og
en
> god kop espresso.
Og kun en snob bruger sådant argument med bagvedliggende tanke at det er han
der har den fine smag.
| |
Hauge (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Hauge |
Dato : 03-01-05 22:08 |
|
Hejsa
Jonas Kofod wrote:
> Og kun en snob bruger sådant argument med bagvedliggende tanke at det
> er han der har den fine smag.
Hehe, hvorfor kommer man til at tænke på Weber-effekten?
/Hauge
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 22:10 |
|
Jonas Kofod wrote:
> Almindelig pasta er ikke varianter med æg eller oliven olie - det er
> andre slags pasta - og det kan du læse i de fine kogebøger du læser
> om - hvis du altså læser dem og ikke har dem for snob effekt.
Nu har jeg desværre ingen kogebøger pt, som jeg også skriver andetsteds i
tråden. Men jeg er absolut uenig med dig i, at man kan kalde pasta kun af
durummel og vand for "almindelig" pasta. Måske kan man kalde det "Det pasta,
som der sælges mest af i Danmark"...
> Alm. mel til menneske føde svinger ikke det store.
Det passer simpelthen ikke. Det er flere gange (også i forbrugerprogrammer
på tv) vist, at mel svinger ret så meget i kvalitet, hvad angår
bageegenskaber, næringsindhold osv.
> Der findes ikke nogen teknologi eller kvalitet der kan tilføre en
> pasta "ikke-klistrings-egenskaber".
Jo. Jeg er ikke videnskabsmand, men det har givetvis noget med stivelsen i
pastaen at gøre.
> Men hvorfor kommer du ikke med andet end postulater? Prøv nu at
> underbygge dine påstande.
Hvorfor denne fjendske tone?
> Men det er da tankevækkende at de fine, dyre kvalitetsskruer hjemme på
> Kevins komfur klistrer sammen.
Nu skrev jeg om spaghetti, ikke skruer.
> Og kun en snob bruger sådant argument med bagvedliggende tanke at det
> er han der har den fine smag.
Hvorfor er jeg snob, fordi jeg godt kan lide god pasta?
Jeg er ikke meget for Østers og ville ikke kunne smage forskel på to
forskellige kvaliteter. Andre har det lige sådan med rødvin. Men nu findes
der folk, hvor forskellige Østers ville være himmelvidt forskellige. Sådan
har jeg det med pasta. Er det så ondt og snobbet?
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 22:16 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41d9b4bc$0$51253$14726298@news.sunsite.dk...
> Jonas Kofod wrote:
>
> > Almindelig pasta er ikke varianter med æg eller oliven olie - det er
> > andre slags pasta - og det kan du læse i de fine kogebøger du læser
> > om - hvis du altså læser dem og ikke har dem for snob effekt.
>
> Nu har jeg desværre ingen kogebøger pt, som jeg også skriver andetsteds i
> tråden. Men jeg er absolut uenig med dig i, at man kan kalde pasta kun af
> durummel og vand for "almindelig" pasta. Måske kan man kalde det "Det
pasta,
> som der sælges mest af i Danmark"...
Gå ind i den italienske butik på H.C. Ørstedsvej og spørg dem. Ganske
almindelig pasta er ens ens ens.
> > Alm. mel til menneske føde svinger ikke det store.
>
> Det passer simpelthen ikke. Det er flere gange (også i forbrugerprogrammer
> på tv) vist, at mel svinger ret så meget i kvalitet, hvad angår
> bageegenskaber, næringsindhold osv.
Dem har jeg ikke set. Mel der falder under kategorien durum hvede er ganske
faste kriterier.
> > Der findes ikke nogen teknologi eller kvalitet der kan tilføre en
> > pasta "ikke-klistrings-egenskaber".
>
> Jo. Jeg er ikke videnskabsmand, men det har givetvis noget med stivelsen i
> pastaen at gøre.
Kom med det så en eller anden underbyggelse - det er dig der har postuleret
der findes "ikke-klistrings" teknologi - ikke mig.
> > Men hvorfor kommer du ikke med andet end postulater? Prøv nu at
> > underbygge dine påstande.
>
> Hvorfor denne fjendske tone?
Jeg syntes du bare slynger nogle ting ud uden tanke og hold.
> > Men det er da tankevækkende at de fine, dyre kvalitetsskruer hjemme på
> > Kevins komfur klistrer sammen.
>
> Nu skrev jeg om spaghetti, ikke skruer.
Din kvalitetsspagetti og mine billige skruer - godt så?
> > Og kun en snob bruger sådant argument med bagvedliggende tanke at det
> > er han der har den fine smag.
>
> Hvorfor er jeg snob, fordi jeg godt kan lide god pasta?
Nej fordi du gør dig til kenderen af forskellen mellem to kaffer og gør mig
til den smags-ignorante.
> Jeg er ikke meget for Østers og ville ikke kunne smage forskel på to
> forskellige kvaliteter. Andre har det lige sådan med rødvin. Men nu findes
> der folk, hvor forskellige Østers ville være himmelvidt forskellige. Sådan
> har jeg det med pasta. Er det så ondt og snobbet?
Ganske almindelig pasta tror jeg simpelthen ikke du kan smage forskel på.
Min tro er at du ville blive tørret så hårdt som den vinklub der i TV ikke
kunne smage forskel på rød og hvid.
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 22:30 |
|
Jonas Kofod wrote:
> Dem har jeg ikke set. Mel der falder under kategorien durum hvede er
> ganske faste kriterier.
Nej. Betegnelsen går ikke på andre kvaliteter end formalingsgraden.
> Kom med det så en eller anden underbyggelse - det er dig der har
> postuleret der findes "ikke-klistrings" teknologi - ikke mig.
Jeg postulerer ikke noget, jeg fortæller, hvad der er min erfaring. Sådan er
det tit med køkken-sager. Synes du f.eks. at rigtig kartoffelmos smager
bedre end det, der er lavet på pulver? Hvis ja, så dokumenter det! Kan du se
panikken?
[Kevin Edelvang skrev:]
>> Hvorfor denne fjendske tone?
> Jeg syntes du bare slynger nogle ting ud uden tanke og hold.
Derfor kan vi vel godt debatere i gensidig respekt.
> Din kvalitetsspagetti og mine billige skruer - godt så?
Der er stor forskel på hvorledes spaghetti og skruer opfører sig under
kogning. Prøv at lægge spaghetti i bunden af en gryde og hæld så lidt vand
ved, at det kun lige dækker og kog det under låg. Det tror jeg næppe vil
blive særlig lækkert.
> Nej fordi du gør dig til kenderen af forskellen mellem to kaffer og
> gør mig til den smags-ignorante.
Det har bestemt ikke været min mening. Det var blot for at eksemplificere.
> Ganske almindelig pasta tror jeg simpelthen ikke du kan smage forskel
> på. Min tro er at du ville blive tørret så hårdt som den vinklub der
> i TV ikke kunne smage forskel på rød og hvid.
Jo, jeg ville også kunne smage forskel på rød- og hvidvin. Og naturligvis
også på Coca-cola og Pepsi. Har før måttet diskutere den slags og endt i
blindtest, som jeg altid har klaret med glans.
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 22:38 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41d9b973$0$51243$14726298@news.sunsite.dk...
> Jonas Kofod wrote:
>
> > Dem har jeg ikke set. Mel der falder under kategorien durum hvede er
> > ganske faste kriterier.
>
> Nej. Betegnelsen går ikke på andre kvaliteter end formalingsgraden.
Hvorfor skulle formalingsgraden være pris og kvalitetsafhængig?
Tror du ikke bare de bruger den formalingsgrad der er bedst?
> > Kom med det så en eller anden underbyggelse - det er dig der har
> > postuleret der findes "ikke-klistrings" teknologi - ikke mig.
>
> Jeg postulerer ikke noget, jeg fortæller, hvad der er min erfaring. Sådan
er
> det tit med køkken-sager. Synes du f.eks. at rigtig kartoffelmos smager
> bedre end det, der er lavet på pulver? Hvis ja, så dokumenter det! Kan du
se
> panikken?
Vi diskuterer ikke her smag - men derimod noget rimeligt måleligt som
hvorvidt en pasta er klistret eller ej hvis den undersættes nogle processer.
Det er osse rimeligt kontant om der findes "ikke-klistrings" teknologi eller
ej.
Du kan diskutere om økologisk mad smager bedre - men ikke om der findes
økologi.
> [Kevin Edelvang skrev:]
>
> >> Hvorfor denne fjendske tone?
>
> > Jeg syntes du bare slynger nogle ting ud uden tanke og hold.
>
> Derfor kan vi vel godt debatere i gensidig respekt.
Det kan vi
> > Din kvalitetsspagetti og mine billige skruer - godt så?
>
> Der er stor forskel på hvorledes spaghetti og skruer opfører sig under
> kogning. Prøv at lægge spaghetti i bunden af en gryde og hæld så lidt vand
> ved, at det kun lige dækker og kog det under låg. Det tror jeg næppe vil
> blive særlig lækkert.
Jeg har aldrig kogt pasta under låg - men jeg har ikke påstået det er
forkert.
Jeg kan derimod koge pasta inkl. spagetti med vand så det lige dækker ved
lavt blus uden at det bliver klistret af den grund.
> > Nej fordi du gør dig til kenderen af forskellen mellem to kaffer og
> > gør mig til den smags-ignorante.
>
> Det har bestemt ikke været min mening. Det var blot for at eksemplificere.
Et eksempel der skulle illustrere manglende evne til at smage forskel på god
og dårlig kaffe. Som skulle overføres til mine dårlige evner til at skelne
(som dig) mellem god og dårlig pasta.
> > Ganske almindelig pasta tror jeg simpelthen ikke du kan smage forskel
> > på. Min tro er at du ville blive tørret så hårdt som den vinklub der
> > i TV ikke kunne smage forskel på rød og hvid.
>
> Jo, jeg ville også kunne smage forskel på rød- og hvidvin. Og naturligvis
> også på Coca-cola og Pepsi. Har før måttet diskutere den slags og endt i
> blindtest, som jeg altid har klaret med glans.
Og for pasta - hvilke kan du smage forskel på der?
| |
DaneX (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : DaneX |
Dato : 04-01-05 02:30 |
|
> Og for pasta - hvilke kan du smage forskel på der?
Nu vil jeg altså have lov at blande mig. Jeg kender ikke til Aldi's pasta
skruer som du køber, men jeg køber aldrig Netto's billige pastaskruer da jeg
synes de er deciderede DÅRLIGE. Og ja det er hvad JEG synes.
Og jeg er enig med Kevin i at der er stor forskel på pasta. Og her snakker
jeg ikke om forskellen på tørret og frisk pasta naturligvis.
/Martin
| |
ASKF (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : ASKF |
Dato : 04-01-05 17:53 |
|
Kevin Edelvang ytrede sig i <41d9b973$0$51243$14726298@news.sunsite.dk>
med dette:
>Jonas Kofod wrote:
[snip]
>> Ganske almindelig pasta tror jeg simpelthen ikke du kan smage forskel
>> på. Min tro er at du ville blive tørret så hårdt som den vinklub der
>> i TV ikke kunne smage forskel på rød og hvid.
>
>Jo, jeg ville også kunne smage forskel på rød- og hvidvin. Og naturligvis
>også på Coca-cola og Pepsi. Har før måttet diskutere den slags og endt i
>blindtest, som jeg altid har klaret med glans.
Der er hvidvine som brygges på røde druer. Hvis man sammenligner en
sådan hvidvin med en rødvin fra samme årgang, hvor druerne stammer fra
samme mark og hvor den eneste forskel i øvrigt er hvor hårdt druerne har
været presset, vil der være uhyre få mennesker som kan smage forskel, da
farvestoffet i skallen ikke giver nogen forskel i smag[1].
[1] Der kan være en meget lille forskel i smag, hvis drueskallen har
været presset for hårdt, da der også sidder nogle smagsstoffer i
skallen, men er hvis de kun er presset nok til at trække farven ud, vil
der ingen smagsforskel være.
--
Mvh
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
| |
Jonas Kofod (05-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 05-01-05 11:29 |
|
"ASKF" <nospam@askf.dk> skrev i en meddelelse
news:6qhlt0pqmb00uh63dj9bjf66lj0e9fcduv@4ax.com...
> Kevin Edelvang ytrede sig i <41d9b973$0$51243$14726298@news.sunsite.dk>
> med dette:
>
> >Jonas Kofod wrote:
> [snip]
> >> Ganske almindelig pasta tror jeg simpelthen ikke du kan smage forskel
> >> på. Min tro er at du ville blive tørret så hårdt som den vinklub der
> >> i TV ikke kunne smage forskel på rød og hvid.
> >
> >Jo, jeg ville også kunne smage forskel på rød- og hvidvin. Og naturligvis
> >også på Coca-cola og Pepsi. Har før måttet diskutere den slags og endt i
> >blindtest, som jeg altid har klaret med glans.
>
> Der er hvidvine som brygges på røde druer. Hvis man sammenligner en
> sådan hvidvin med en rødvin fra samme årgang, hvor druerne stammer fra
> samme mark og hvor den eneste forskel i øvrigt er hvor hårdt druerne har
> været presset, vil der være uhyre få mennesker som kan smage forskel, da
> farvestoffet i skallen ikke giver nogen forskel i smag[1].
>
> [1] Der kan være en meget lille forskel i smag, hvis drueskallen har
> været presset for hårdt, da der også sidder nogle smagsstoffer i
> skallen, men er hvis de kun er presset nok til at trække farven ud, vil
> der ingen smagsforskel være.
I det nævnte tilfælde fra TV var der tale om den samme hvidvin som blev
præsenteret hvid og som rød med rød smagsløs frugtfarve.
Adspurgt bagefter om man kunne sammenligne vinene smagsmæssigt blev der
svaret at dette for fuldstændigt umuligt da man ikke kunne sammenligne en
rød og en hvidvin. Dette når realiteten var at de jo må have smagt ens.
| |
Ole Stigaard (05-01-2005)
| Kommentar
Fra : Ole Stigaard |
Dato : 05-01-05 20:15 |
|
On Wed, 5 Jan 2005 11:28:50 +0100, Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk>
wrote:
> I det nævnte tilfælde fra TV var der tale om den samme hvidvin som blev
> præsenteret hvid og som rød med rød smagsløs frugtfarve.
> Adspurgt bagefter om man kunne sammenligne vinene smagsmæssigt blev der
> svaret at dette for fuldstændigt umuligt da man ikke kunne sammenligne en
> rød og en hvidvin. Dette når realiteten var at de jo må have smagt ens.
Det er meget få farvestoffer som er helt smagsneutrale. Husker du, hvad de
brugte? Men tankevækkende er det da. Kan du huske hvilken udsendelse, og
hvem der medvirkede i testen?
Ole S
--
My mailaccount is not read. Please use news'ad'stigaard'dot'net
Jeg læser ikke post til denne adresse. Brug istedet
news'snabel-a'stigaard'prik'net
| |
Jonas Kofod (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 06-01-05 00:17 |
|
"Ole Stigaard" <spam1@stigaard.net> skrev i en meddelelse
news  sj4827gc73aafo@arbejde...
> On Wed, 5 Jan 2005 11:28:50 +0100, Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk>
> wrote:
>
> > I det nævnte tilfælde fra TV var der tale om den samme hvidvin som blev
> > præsenteret hvid og som rød med rød smagsløs frugtfarve.
> > Adspurgt bagefter om man kunne sammenligne vinene smagsmæssigt blev der
> > svaret at dette for fuldstændigt umuligt da man ikke kunne sammenligne
en
> > rød og en hvidvin. Dette når realiteten var at de jo må have smagt ens.
>
> Det er meget få farvestoffer som er helt smagsneutrale. Husker du, hvad de
> brugte? Men tankevækkende er det da. Kan du huske hvilken udsendelse, og
> hvem der medvirkede i testen?
Nej desværre - men det var nogle danskere - og ja man har vel nok tænkt på
at anvende den mest neutral smag da man udtænkte "forsøget".
Men man kan jo osse sige at hvis smagsstoffet influerede på smagen - så
burde deltagerne jo have bemærket dette (især med tanke på det jeg har
markeret med * senere)?
Kort fortalt er historien at man er hos en eller anden vinklub.
Tv-holdet præsenterer to vine (en rød og en hvid).
Medlemmerne smager og vurderer begge to.
*De adspørges om hvorledes vinene smager og de fortæller ligeledes - "den
kommer derfra" "man kan klart smage det er sådanne druer" i den dur.*
De adspørges også hvorledes de vil vurdere vinene i forhold til hinanden.
"haha - det kan man slet ikke - det er jo som at sammenligne pærer og
bananer" lyder kommentaren i en lidt overbærende - de ved jo ikke bedre -
tone.
De præsenteres for den overraskende hemmelighed. En blanding af
bortforklaringer og uhæmmet måberi begynder fra deltagerne.
Det var et program der handlede vidt og bredt om smag og smagssansen - der
indgik en del udenlandsk materiale - det var så vidt jeg husker en BBC
udsendelse med dansk bearbejdning. "Ædedolkenes klub" indgik osse i
programmet.
Hovsa ædedolkenes klub var lige hvad der skulle til for at finde den på
google. Den popper frem her:
http://www.ackbh.dk/EA649C40-1DE8-4FA4-B775-922BBE04C942
På amtscenteret for undervisning i kbhs amt - et materiale katalog - så
måske man kan låne den med de rigtige forbindelser.
Det ligner en af de udseendelser som BBC lavede om mennesket i en hel serie.
Men jeg citeterer lige det relevante sted på side 17 her:
Oh menneske 3. 2251202
Det spisende menneske.
Video 40 min.
Smagssansen bygger i høj grad på synet, men også på lugte- og
følesansen, og mange psykologiske faktorer indvirker på valget
af de varer, man køber og putter i munden. Dette tydeliggøres
gennem forskellige eksperimenter. Den engelske historiker og
forfatter Felipe Fernández-Armesto fortæller kort om de ændrede
madvaner gennem historien. Desuden besøges Ædedolkenes Klub,
hvor der bliver sat 33 retter til livs.
TV2 2002
F3,G,V
| |
Ole Stigaard (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Ole Stigaard |
Dato : 06-01-05 10:42 |
|
On Thu, 6 Jan 2005 00:16:42 +0100, Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk>
wrote:
> Hovsa ædedolkenes klub var lige hvad der skulle til for at finde den på
> google. Den popper frem her:
> http://www.ackbh.dk/EA649C40-1DE8-4FA4-B775-922BBE04C942
> På amtscenteret for undervisning i kbhs amt - et materiale katalog - så
> måske man kan låne den med de rigtige forbindelser.
> Det ligner en af de udseendelser som BBC lavede om mennesket i en hel
> serie.
> Men jeg citeterer lige det relevante sted på side 17 her:
> Oh menneske 3. 2251202
>
> Det spisende menneske.
>
> Video 40 min.
>
> Smagssansen bygger i høj grad på synet, men også på lugte- og
>
> følesansen, og mange psykologiske faktorer indvirker på valget
>
> af de varer, man køber og putter i munden. Dette tydeliggøres
>
> gennem forskellige eksperimenter. Den engelske historiker og
>
> forfatter Felipe Fernández-Armesto fortæller kort om de ændrede
>
> madvaner gennem historien. Desuden besøges Ædedolkenes Klub,
>
> hvor der bliver sat 33 retter til livs.
>
> TV2 2002
>
> F3,G,V
>
>
Tak for researchen, jeg vil forsøge at skaffe udsendelsen hjem!
mvh Ole S
--
My mailaccount is not read. Please use news'ad'stigaard'dot'net
Jeg læser ikke post til denne adresse. Brug istedet
news'snabel-a'stigaard'prik'net
| |
Jonas Kofod (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 06-01-05 16:38 |
|
"Ole Stigaard" <spam1@stigaard.net> skrev i en meddelelse
news sj6c7tcg73aafo@arbejde...
> On Thu, 6 Jan 2005 00:16:42 +0100, Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk>
> wrote:
>
> > Hovsa ædedolkenes klub var lige hvad der skulle til for at finde den på
> > google. Den popper frem her:
> > http://www.ackbh.dk/EA649C40-1DE8-4FA4-B775-922BBE04C942
> > På amtscenteret for undervisning i kbhs amt - et materiale katalog - så
> > måske man kan låne den med de rigtige forbindelser.
> > Det ligner en af de udseendelser som BBC lavede om mennesket i en hel
> > serie.
> > Men jeg citeterer lige det relevante sted på side 17 her:
> > Oh menneske 3. 2251202
> >
> > Det spisende menneske.
> >
> > Video 40 min.
> >
> > Smagssansen bygger i høj grad på synet, men også på lugte- og
> >
> > følesansen, og mange psykologiske faktorer indvirker på valget
> >
> > af de varer, man køber og putter i munden. Dette tydeliggøres
> >
> > gennem forskellige eksperimenter. Den engelske historiker og
> >
> > forfatter Felipe Fernández-Armesto fortæller kort om de ændrede
> >
> > madvaner gennem historien. Desuden besøges Ædedolkenes Klub,
> >
> > hvor der bliver sat 33 retter til livs.
> >
> > TV2 2002
> >
> > F3,G,V
> >
> >
>
> Tak for researchen, jeg vil forsøge at skaffe udsendelsen hjem!
>
Du må da gerne sige til hvis du kommer frem til noget.
Historien var ret langt tilbage oppe i huskeren da jeg skulle have det frem
Men det er jo en interessant historie
| |
Rene' Hjorth (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 03-01-05 23:07 |
|
[Jonas Kofod | Mon, 3 Jan 2005 21:37:46 +0100]
>Almindelig pasta er durumhvedemel og vand - og ingen teknologi eller
>kvalitet er anvendt på pasta for at opnå "forbedrede ikke-klistre
>egenskaber".
Det er faktisk ikke helt korrekt :)
Jeg har haft en del konsulentassistance for én af verdens største
fremstillere af tørret pasta (i Italien) og der anvendes faktisk teknikker
omkring dejens konsistens og det tryk den behandles med, for at få den
tørrede pasta til at klistre lidt mindre.
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 23:16 |
|
Rene' Hjorth wrote:
> Jeg har haft en del konsulentassistance for én af verdens største
> fremstillere af tørret pasta (i Italien) og der anvendes faktisk
> teknikker omkring dejens konsistens og det tryk den behandles med,
> for at få den tørrede pasta til at klistre lidt mindre.
Aha, vil det sige at en af verdens største fremstillere af tørret pasta er
myte-tilhængere, ligesom alle de italienere og italienske mammaer, jeg
kender samt al litteraturen på området er det?
Eller kan der måske være noget om snakken?
Må man spørge, hvilken producent, der er tale om. Jeg har selv (som så mange
andre) en forkærlighed for De Cecco's tørrede pasta-produkter. Særligt de
"lange" typer er eminente. Det mærke er i øvrigt også i høj kurs i Rom.
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Rene' Hjorth (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 04-01-05 16:51 |
|
[Kevin Edelvang | Mon, 3 Jan 2005 23:16:19 +0100]
>Aha, vil det sige at en af verdens største fremstillere af tørret pasta er
>myte-tilhængere, ligesom alle de italienere og italienske mammaer, jeg
>kender samt al litteraturen på området er det?
Provo :)
>Må man spørge, hvilken producent, der er tale om. Jeg har selv (som så mange
>andre) en forkærlighed for De Cecco's tørrede pasta-produkter. Særligt de
>"lange" typer er eminente. Det mærke er i øvrigt også i høj kurs i Rom.
Beklager, det er en hemmelighed af konkurrencemæssige årsager, men jeg kan
indrømme så meget at de vist kommer som nr. 2 efter De Cecco :)
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 23:17 |
|
"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:15gjt0ptl9kbig0d5lieod9fo7ar3tesgt@4ax.com...
> [Jonas Kofod | Mon, 3 Jan 2005 21:37:46 +0100]
>
> >Almindelig pasta er durumhvedemel og vand - og ingen teknologi eller
> >kvalitet er anvendt på pasta for at opnå "forbedrede ikke-klistre
> >egenskaber".
>
> Det er faktisk ikke helt korrekt :)
>
> Jeg har haft en del konsulentassistance for én af verdens største
> fremstillere af tørret pasta (i Italien) og der anvendes faktisk teknikker
> omkring dejens konsistens og det tryk den behandles med, for at få den
> tørrede pasta til at klistre lidt mindre.
Og det er noget der bruges i højere grad på kvalitetspasta?
Eller er det noget hele batchen underlægges både for den del der ender i
Aldi og den der ryger til andre steder?
| |
Rene' Hjorth (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 04-01-05 16:52 |
|
[Jonas Kofod | Mon, 3 Jan 2005 23:16:34 +0100]
>Og det er noget der bruges i højere grad på kvalitetspasta?
>Eller er det noget hele batchen underlægges både for den del der ender i
>Aldi og den der ryger til andre steder?
I deres tilfælde er det alt deres tørret pasta der bliver produceret efter
disse metoder.
Det SKAL dog siges at deres primære aktivitet er "private label" pasta, som
nogle derfor måske vil opfatte som ikke-kvalitetespasta.
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk
| |
-V- (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : -V- |
Dato : 04-01-05 02:03 |
|
Rene' Hjorth wrote:
> Jeg har haft en del konsulentassistance for én af verdens største
> fremstillere af tørret pasta (i Italien) og der anvendes faktisk
> teknikker omkring dejens konsistens og det tryk den behandles med,
> for at få den tørrede pasta til at klistre lidt mindre.
Det må næsten være De Cecco du snakker om.
De har en af verdens mest avancerede tørpastaproduktoner, og er kendt for at
være særdeles grundige mht. til GMP og R&D.
Iøvrigt er det mit indtryk, at klistrethedsproblemerne helt eller delvist
skyldes reststivelse, som sidder på den producerede tørpasta.
Kan du af- eller bekræfte det, René?
Og hvornår er det egentlig lige, at du tilbyder mig det job som
udvikler....?
-V-
| |
T. Liljeberg (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : T. Liljeberg |
Dato : 04-01-05 04:27 |
|
On Tue, 4 Jan 2005 02:02:39 +0100, "-V-" <Diplomaten@snotmail.com>
wrote:
>Iøvrigt er det mit indtryk, at klistrethedsproblemerne helt eller delvist
>skyldes reststivelse, som sidder på den producerede tørpasta.
Det var måske en ide at vaske sin pasta, som man vasker ris før
tilberedning...?
--
Continued dependence on relief induces
a spiritual and moral disintegration.
- Franklin D. Roosevelt
| |
Rene' Hjorth (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 04-01-05 16:55 |
|
[-V- | Tue, 4 Jan 2005 02:02:39 +0100]
>Det må næsten være De Cecco du snakker om.
Beklager, som sagt er det en hemmelighed af konkurrencemæssige årsager, men
jeg kan indrømme så meget at de vist kommer som nr. 2 efter De Cecco :)
>Iøvrigt er det mit indtryk, at klistrethedsproblemerne helt eller delvist
>skyldes reststivelse, som sidder på den producerede tørpasta.
>Kan du af- eller bekræfte det, René?
Jeg ved det faktisk ikke, men jeg har fået at det i lige så høj grad er
selve pastaens stivelse man kontrollerer med disse metoder.
>Og hvornår er det egentlig lige, at du tilbyder mig det job som
>udvikler....?
Hehe - beklager - ikke endnu :)
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk
| |
Peter Westh (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Westh |
Dato : 03-01-05 21:29 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41d9a819$0$51240$14726298@news.sunsite.dk...
> Peter Westh wrote:
>
> > Men næste gang vil jeg prøve at koge på lavt blus og med låg på, bare
> > for at prøve.
>
> Jeg prøvede det her til aften, bare for sjov mht denne tråd. Det var en
> dårlig ide af flere årsager. Bl.a. medførte manglende omrøring at en del
af
> pastaen sad fast i grydens bund.
Det kunne jo være begyndervanskeligheder. Mine ris sætter sig også på bunden
af gryden, hvis jeg ikke rører en gang når vandet er kommet i kog - men jeg
lægger da låget på igen bagefter.
/P
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 21:37 |
|
Peter Westh wrote:
> Det kunne jo være begyndervanskeligheder. Mine ris sætter sig også på
> bunden af gryden, hvis jeg ikke rører en gang når vandet er kommet i
> kog - men jeg lægger da låget på igen bagefter.
Du har naturligvis ret. Synes nu alligevel den klassiske, italienske måde at
koge pasta på (som desuden altid angives i kogebøger og af kokke), er
nemmere, hurtigere og giver et bedre resultat.
Jeg har i øvrigt en riskoger, det er smart. Altid perfekte ris, aldrig
brændt fast. Kan anbefales og kan også bruges til mange andre ting, f.eks.
opvarmning af gryderetter, blanchering osv.
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 21:44 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41d9acff$0$51249$14726298@news.sunsite.dk...
> Peter Westh wrote:
>
> > Det kunne jo være begyndervanskeligheder. Mine ris sætter sig også på
> > bunden af gryden, hvis jeg ikke rører en gang når vandet er kommet i
> > kog - men jeg lægger da låget på igen bagefter.
>
> Du har naturligvis ret. Synes nu alligevel den klassiske, italienske måde
at
> koge pasta på (som desuden altid angives i kogebøger og af kokke), er
> nemmere, hurtigere og giver et bedre resultat.
Nå nu er Kevins den "klassiske" "italienske" måde - aha. Det må jo være
milestenen for hvad der er myte eller ej - en klat olie forhindrer
sammenklistring - men er alligevel en myte - fordi det er ikke sådan man gør
i italien i Kevins kogebøger - aha.
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 21:50 |
|
Jonas Kofod wrote:
> Nå nu er Kevins den "klassiske" "italienske" måde - aha. Det må jo
> være milestenen for hvad der er myte eller ej - en klat olie
> forhindrer sammenklistring - men er alligevel en myte - fordi det er
> ikke sådan man gør i italien i Kevins kogebøger - aha.
Nu har jeg ingen kogebøger lige pt, men har boet i et år i Italien og har
masser af italienske venner. Men det med olieklatten gjorde jeg også engang,
fordi jeg havde hørt, man skulle gøre sådan. Efter mit år i Italien holdt
jeg op og har ingen forskel mærket.
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Christina S (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Christina S |
Dato : 03-01-05 22:01 |
|
"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote in message
news:crcas3$2ong$1@gnd.k-net.dk...
> "Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
> news:41d9acff$0$51249$14726298@news.sunsite.dk...
>> Peter Westh wrote:
>>
>> > Det kunne jo være begyndervanskeligheder. Mine ris sætter sig også på
>> > bunden af gryden, hvis jeg ikke rører en gang når vandet er kommet i
>> > kog - men jeg lægger da låget på igen bagefter.
>>
>> Du har naturligvis ret. Synes nu alligevel den klassiske, italienske måde
> at
>> koge pasta på (som desuden altid angives i kogebøger og af kokke), er
>> nemmere, hurtigere og giver et bedre resultat.
>
> Nå nu er Kevins den "klassiske" "italienske" måde - aha. Det må jo være
> milestenen for hvad der er myte eller ej - en klat olie forhindrer
> sammenklistring - men er alligevel en myte - fordi det er ikke sådan man
> gør
> i italien i Kevins kogebøger - aha.
Undskyld, men hvornår har Kevin pisset på din sukkermad?
Jeg vil ikke diskutere, hvilken måde at koge pasta på er en myte eller ej,
men bare forsvare Kevin lidt. jeg har en del italienske venner, som er født,
opvokset og lever fortsat i Italien, altså _ægte_ italienere, som alle koger
deres pasta i rigeligt vand, flere liter til små portioner, i spildkogende
vand og uden låg på. Så det er ikke forkert, hvad Kevin skriver. Måske kan
man opnå sammen resultat på en anden måde, men det må I diskutere uden mig.
Christina
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 22:07 |
|
"Christina S" <christina-g@nospam.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:41d9b278$0$51242$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote in message
> news:crcas3$2ong$1@gnd.k-net.dk...
> > "Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
> > news:41d9acff$0$51249$14726298@news.sunsite.dk...
> >> Peter Westh wrote:
> >>
> >> > Det kunne jo være begyndervanskeligheder. Mine ris sætter sig også på
> >> > bunden af gryden, hvis jeg ikke rører en gang når vandet er kommet i
> >> > kog - men jeg lægger da låget på igen bagefter.
> >>
> >> Du har naturligvis ret. Synes nu alligevel den klassiske, italienske
måde
> > at
> >> koge pasta på (som desuden altid angives i kogebøger og af kokke), er
> >> nemmere, hurtigere og giver et bedre resultat.
> >
> > Nå nu er Kevins den "klassiske" "italienske" måde - aha. Det må jo være
> > milestenen for hvad der er myte eller ej - en klat olie forhindrer
> > sammenklistring - men er alligevel en myte - fordi det er ikke sådan man
> > gør
> > i italien i Kevins kogebøger - aha.
>
> Undskyld, men hvornår har Kevin pisset på din sukkermad?
> Jeg vil ikke diskutere, hvilken måde at koge pasta på er en myte eller ej,
> men bare forsvare Kevin lidt. jeg har en del italienske venner, som er
født,
> opvokset og lever fortsat i Italien, altså _ægte_ italienere, som alle
koger
> deres pasta i rigeligt vand, flere liter til små portioner, i spildkogende
> vand og uden låg på. Så det er ikke forkert, hvad Kevin skriver. Måske kan
> man opnå sammen resultat på en anden måde, men det må I diskutere uden
mig.
Jeg har ikke underkendt at andre metoder skulle kunne bruges - bare at det
ikke er en myte at den jeg snakker om kan anvendes med succes.
Min anke mod Kevins indlæg var lighedstegnet med "min metode" og den
"klassiske" "italienske" måde.
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 22:13 |
|
Jonas Kofod wrote:
> Min anke mod Kevins indlæg var lighedstegnet med "min metode" og den
> "klassiske" "italienske" måde.
Nu har jeg jo ikke påstået, at italienerne har lært at lave pasta af mig.
Blot at jeg bruger den metode, som man bruger i Italien. Det kan der vel
ikke være noget galt i. Jeg laver f.eks. også min bearnaise, som man gør det
i Frankrig. Det sidste laver jo dog væsentligt sjældnere end pasta
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 22:18 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41d9b545$0$51243$14726298@news.sunsite.dk...
> Jonas Kofod wrote:
>
> > Min anke mod Kevins indlæg var lighedstegnet med "min metode" og den
> > "klassiske" "italienske" måde.
>
> Nu har jeg jo ikke påstået, at italienerne har lært at lave pasta af mig.
> Blot at jeg bruger den metode, som man bruger i Italien. Det kan der vel
> ikke være noget galt i. Jeg laver f.eks. også min bearnaise, som man gør
det
> i Frankrig. Det sidste laver jo dog væsentligt sjældnere end pasta
Jeg har ikke antydet at du har påstået at lære italienerne at koge pasta -
men du har påstået at du gør det på den italienske måde - og du har lige
gjort det igen.
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 22:24 |
|
Jonas Kofod wrote:
> Jeg har ikke antydet at du har påstået at lære italienerne at koge
> pasta - men du har påstået at du gør det på den italienske måde - og
> du har lige gjort det igen.
Ja. Og det tror du ikke på?
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 22:39 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41d9b7f3$0$51251$14726298@news.sunsite.dk...
> Jonas Kofod wrote:
>
> > Jeg har ikke antydet at du har påstået at lære italienerne at koge
> > pasta - men du har påstået at du gør det på den italienske måde - og
> > du har lige gjort det igen.
>
> Ja. Og det tror du ikke på?
At der er en bestemt Italiensk måde at koge pasta på og den er den du
bruger?
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 22:58 |
|
Jonas Kofod wrote:
> At der er en bestemt Italiensk måde at koge pasta på og den er den du
> bruger?
Ja, der er en bestemt italiensk måde at koge pasta på. Det er der dog ikke
noget mærkeligt eller unaturligt ved. Italien er meget konservativt, når det
kommer til mad, ligesom Danmark var for en 50 års tid siden. Jeg kender
virkelig mange italienere og har boet hos og gæstet mange italienere i
Italien. De koger alle pasta på den samme måde, menlig i særlige, høje
gryder (pila på italiensk) uden låg, i spilkogende vand med rigeligt groft
salt og under omrøring.
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 23:04 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41d9bfee$0$51242$14726298@news.sunsite.dk...
> Jonas Kofod wrote:
>
> > At der er en bestemt Italiensk måde at koge pasta på og den er den du
> > bruger?
>
> Ja, der er en bestemt italiensk måde at koge pasta på. Det er der dog ikke
> noget mærkeligt eller unaturligt ved. Italien er meget konservativt, når
det
> kommer til mad, ligesom Danmark var for en 50 års tid siden. Jeg kender
> virkelig mange italienere og har boet hos og gæstet mange italienere i
> Italien. De koger alle pasta på den samme måde, menlig i særlige, høje
> gryder (pila på italiensk) uden låg, i spilkogende vand med rigeligt groft
> salt og under omrøring.
"Der er én bestemt italiensk måde at koge pasta på" - den må vi hellere
smide op under myterne.
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 23:12 |
|
Jonas Kofod wrote:
> "Der er én bestemt italiensk måde at koge pasta på" - den må vi
> hellere smide op under myterne.
*suk*
Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves. Jeg har jo ikke sagt at 100% af
italienerne alle koger pasta på netop den måde, jeg beskriver. Blot at alle
kilder samt alle de italienere, jeg har diskuteret gastronomi med og set
koge pasta, antyder, de alle gør sådan.
Du kan kalde det en myte, alt det du vil. I så fald er italienerne et
mytologisk folkefærd.
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Inger Pedersen (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Inger Pedersen |
Dato : 03-01-05 23:16 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
Blot at alle
> kilder samt alle de italienere, jeg har diskuteret gastronomi med og set
> koge pasta, antyder, de alle gør sådan.
Det er også sådan, jeg gør.
Ikke fordi det er italiensk, men fordi det virker.
Hilsen Inger
| |
Kevin Edelvang (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 03-01-05 23:17 |
|
Inger Pedersen wrote:
> Det er også sådan, jeg gør.
> Ikke fordi det er italiensk, men fordi det virker.
Se, jeg har jo også en mistanke om, det måske er derfor, alle italienere gør
sådan
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Inger Pedersen (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Inger Pedersen |
Dato : 03-01-05 23:22 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
> Se, jeg har jo også en mistanke om, det måske er derfor, alle italienere
> gør sådan
>
Jeg tror ski, du har fat i noget der...
Hilsen Inger
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 23:21 |
|
"Inger Pedersen" <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41d9c417$0$51240$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
>
> Blot at alle
> > kilder samt alle de italienere, jeg har diskuteret gastronomi med og set
> > koge pasta, antyder, de alle gør sådan.
>
> Det er også sådan, jeg gør.
> Ikke fordi det er italiensk, men fordi det virker.
Derfor er det ikke umuligt at andet virker vel?
| |
Inger Pedersen (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Inger Pedersen |
Dato : 03-01-05 23:26 |
|
"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
>>
>> Det er også sådan, jeg gør.
>> Ikke fordi det er italiensk, men fordi det virker.
>
> Derfor er det ikke umuligt at andet virker vel?
Ser du, nu hører jeg til dem, der koger både kartofler, grønsager og æg med
et absolut minimalt forbrug af vand.
Så jeg HAR prøvet med mere vand- og energibesparende måder at koge spaghetti
på gennem et efterhånden langt liv.
Det var ikke nogen succes. Gud bevares, den blev da kogt, men...
Hilsen Inger
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 23:46 |
|
"Inger Pedersen" <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41d9c688$0$51240$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> >>
> >> Det er også sådan, jeg gør.
> >> Ikke fordi det er italiensk, men fordi det virker.
> >
> > Derfor er det ikke umuligt at andet virker vel?
>
> Ser du, nu hører jeg til dem, der koger både kartofler, grønsager og æg
med
> et absolut minimalt forbrug af vand.
> Så jeg HAR prøvet med mere vand- og energibesparende måder at koge
spaghetti
> på gennem et efterhånden langt liv.
> Det var ikke nogen succes. Gud bevares, den blev da kogt, men...
Tja jeg kan.
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 23:24 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41d9c338$0$51249$14726298@news.sunsite.dk...
> Jonas Kofod wrote:
>
> > "Der er én bestemt italiensk måde at koge pasta på" - den må vi
> > hellere smide op under myterne.
>
> *suk*
>
> Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves. Jeg har jo ikke sagt at 100% af
> italienerne alle koger pasta på netop den måde, jeg beskriver. Blot at
alle
> kilder samt alle de italienere, jeg har diskuteret gastronomi med og set
> koge pasta, antyder, de alle gør sådan.
Hvilke kilder?
Jeg har to italienere på mit køkken - de sagde intet til den måde jeg
forklarede som den måde jeg kogte pastaen på (og en af dem har lige spist
min pasta ret). De sagde begge at det var sådan de gjorde det - og det havde
jeg jo osse set utallige gange. Dertil påtalte de dog begge at jeg manglede
salt - den havde jeg lige glemt i "opskriften".
| |
DaneX (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : DaneX |
Dato : 04-01-05 02:35 |
|
> Jeg har to italienere på mit køkken - de sagde intet til den måde jeg
> forklarede som den måde jeg kogte pastaen på (og en af dem har lige spist
> min pasta ret). De sagde begge at det var sådan de gjorde det - og det
havde
> jeg jo osse set utallige gange. Dertil påtalte de dog begge at jeg
manglede
> salt - den havde jeg lige glemt i "opskriften".
Imponerende at du har set utallige gange at folk bruger et minimum af vand
til at koge pasta i - men der har ikke meldt sig nogen herinde endnu, som
også har set det.
Og jeg er heller ikke en af dem. Jeg kender heller ikke nogen, der gør det -
og jeg har end ikke HØRT om nogen, der gør det, førend jeg læste denne tråd.
I øvrigt vil jeg da også holde med Kevin i, at det er den "italienske måde"
at koge pasta i rigeligt med vand - og spildkogende.
Jeg har endnu ikke set nogen pakker med (eller bøger om) pasta (hverken
tørret eller frisk) hvor der ikke har stået denne fremgangsmåde. Så må man
så ikke kunne konkludere at det er den italienske måde at gøre det på?
Fint nok hvis andre metoder virker for dig - men gør det din metode til en
italiensk metode? Eller Kevin's (og millioner andres) til en mindre
italiensk metode?
/Martin
| |
Jonas Kofod (05-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 05-01-05 11:40 |
|
"DaneX" <no@way.com> skrev i en meddelelse
news:crcrsq$cm1$1@news.cybercity.dk...
> > Jeg har to italienere på mit køkken - de sagde intet til den måde jeg
> > forklarede som den måde jeg kogte pastaen på (og en af dem har lige
spist
> > min pasta ret). De sagde begge at det var sådan de gjorde det - og det
> havde
> > jeg jo osse set utallige gange. Dertil påtalte de dog begge at jeg
> manglede
> > salt - den havde jeg lige glemt i "opskriften".
>
> Imponerende at du har set utallige gange at folk bruger et minimum af vand
> til at koge pasta i - men der har ikke meldt sig nogen herinde endnu, som
> også har set det.
Prøv at lære at læse - jeg har ikke påstået at se folk utallige gange koge
pasta med et minimum af vand - så skal du heller ikke skyde mig det i skoene
med en hånlig bemærkning.
Jeg har efter at snakke om det herinde selv gået ud i mit køkken og kogt
pasta der kogte meget stille og med en lille vandmængde. Med en klat olie i
blev denne ikke klistret.
Da jeg har to itailenere boende på mit køkken har jeg under det hele spurgt
til deres mening - de havde ikke noget at sætte på det.
> Og jeg er heller ikke en af dem. Jeg kender heller ikke nogen, der gør
det -
> og jeg har end ikke HØRT om nogen, der gør det, førend jeg læste denne
tråd.
Igen min påstand går ikke på den lille mængde vand - men det er en faktor i
det vi snakker om.
Det er ok hvis du ikke gider læse tingene ordentligt - men i såfald hold din
mund.
> I øvrigt vil jeg da også holde med Kevin i, at det er den "italienske
måde"
> at koge pasta i rigeligt med vand - og spildkogende.
> Jeg har endnu ikke set nogen pakker med (eller bøger om) pasta (hverken
> tørret eller frisk) hvor der ikke har stået denne fremgangsmåde. Så må man
> så ikke kunne konkludere at det er den italienske måde at gøre det på?
Det kan du - men du har ikke kommet med noget der gør det til andet end et
postulat.
> Fint nok hvis andre metoder virker for dig - men gør det din metode til en
> italiensk metode? Eller Kevin's (og millioner andres) til en mindre
> italiensk metode?
Igen et eksempel på at du ikke forstår meningen af det du læser.
Du har læst at jeg har påstået at min metode er mere italiensk - intet er er
mere usandt.
Det er nemt at tilbagevise andres påstande når man selv må bestemme hvilke
påstande man kan tage folk til indtægt for hva´?
| |
DaneX (05-01-2005)
| Kommentar
Fra : DaneX |
Dato : 05-01-05 15:43 |
|
> Prøv at lære at læse
Det samme kunne jeg da bede dig om...
> - jeg har ikke påstået at se folk utallige gange koge
> pasta med et minimum af vand - så skal du heller ikke skyde mig det i
skoene
> med en hånlig bemærkning.
Utroligt - jeg havde endda citeret dig for det oven over det jeg svarede på.
Men lad mig da bare gøre det igen...
"De sagde begge at det var sådan de gjorde det - og det havde
jeg jo osse set utallige gange."
"OG DET HAVDE JEG JO OSSE (nej det hedder "også" - lad være med at ødelægge
det danske sprog mere end det allerede er, tak.) SET UTALLIGE GANGE"
Så må der være 1 af 3 ting der gør sig gældende her for at det ikke er
sandt:
1. Du lyver og du har ikke set det utallige gange
2. Du mener ikke at dine to italienere er "folk"
3. Du fatter hat
> > Og jeg er heller ikke en af dem. Jeg kender heller ikke nogen, der gør
> det -
> > og jeg har end ikke HØRT om nogen, der gør det, førend jeg læste denne
> tråd.
>
> Igen min påstand går ikke på den lille mængde vand - men det er en faktor
i
> det vi snakker om.
> Det er ok hvis du ikke gider læse tingene ordentligt - men i såfald hold
din
> mund.
Sikke da en gang "urin" at lukke ud - det var bare et faktum til at
underbygge min påstand.
> > I øvrigt vil jeg da også holde med Kevin i, at det er den "italienske
> måde"
> > at koge pasta i rigeligt med vand - og spildkogende.
> > Jeg har endnu ikke set nogen pakker med (eller bøger om) pasta (hverken
> > tørret eller frisk) hvor der ikke har stået denne fremgangsmåde. Så må
man
> > så ikke kunne konkludere at det er den italienske måde at gøre det på?
>
> Det kan du - men du har ikke kommet med noget der gør det til andet end et
> postulat.
Jeg vil da mene, at bevisbyrden for at det ER et postulat må ligge på din
side, og jeg har endnu ikke set dig komme med nogen beviselige påstande om
at det er et postulat.
Så værsgo - så er det nu du fremlægger, tak.
> > Fint nok hvis andre metoder virker for dig - men gør det din metode til
en
> > italiensk metode? Eller Kevin's (og millioner andres) til en mindre
> > italiensk metode?
>
> Igen et eksempel på at du ikke forstår meningen af det du læser.
> Du har læst at jeg har påstået at min metode er mere italiensk - intet er
er
> mere usandt.
> Det er nemt at tilbagevise andres påstande når man selv må bestemme hvilke
> påstande man kan tage folk til indtægt for hva´?
>
Igen - det er vist DIG der skulle tage og lære at læse. Eller bare huske,
hvad Kevin og du har skrevet.
Jeg har ikke sagt, at du har sagt, at din metode er italiensk. Det er dig,
der sætter spørgsmål ved om Kevin's (og mange andres) metode er italiensk.
Det er DER diskutionen ligger.
Du påstår jo at Kevin's metoder ikke er en original italiensk måde at koge
pasta på. Men hvad med at du kommer med nogle beviselige påstande om hvorfor
det ikke er det så. Hvis du ikke kan det, så kan du stoppe dine opråb om
postulater et vis sted hen og spare os for at høre på dit bjæfferi.
| |
Jonas Kofod (05-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 05-01-05 18:14 |
|
"DaneX" <no@way.com> skrev i en meddelelse
news:crgueo$1buc$1@news.cybercity.dk...
> > Prøv at lære at læse
>
> Det samme kunne jeg da bede dig om...
>
> > - jeg har ikke påstået at se folk utallige gange koge
> > pasta med et minimum af vand - så skal du heller ikke skyde mig det i
> skoene
> > med en hånlig bemærkning.
>
> Utroligt - jeg havde endda citeret dig for det oven over det jeg svarede
på.
> Men lad mig da bare gøre det igen...
>
> "De sagde begge at det var sådan de gjorde det - og det havde
> jeg jo osse set utallige gange."
Med det mener jeg ikke utallige mennesker - men to mennesker der bor på mit
køkken havde jeg set gøre det utallige gange.
Der var heller ikke henvist til at koge med lidt vand - det var kun i dette
enkelte tilfælde hvor jeg forsøgte af hensyn til diskussionen.
Det er dig der læser hvad du vil - lad være med at digte videre og tolke som
du finder bedst
> Så må der være 1 af 3 ting der gør sig gældende her for at det ikke er
> sandt:
>
> 1. Du lyver og du har ikke set det utallige gange
> 2. Du mener ikke at dine to italienere er "folk"
> 3. Du fatter hat
Jeg har ikke påstået at se det utallige gange, når vi snakker om at koge med
lidt vand i.
Jeg lyver ikke - jeg har i forgårs kogt pasta som jeg gør normalt OG brugte
lidt vand af hensyn til diskussionen. Dette gav uklistret pasta og jeg viser
det gerne
> > > Og jeg er heller ikke en af dem. Jeg kender heller ikke nogen, der gør
> > det -
> > > og jeg har end ikke HØRT om nogen, der gør det, førend jeg læste denne
> > tråd.
> >
> > Igen min påstand går ikke på den lille mængde vand - men det er en
faktor
> i
> > det vi snakker om.
> > Det er ok hvis du ikke gider læse tingene ordentligt - men i såfald hold
> din
> > mund.
>
> Sikke da en gang "urin" at lukke ud - det var bare et faktum til at
> underbygge min påstand.
Du har ikke kommet med nogle faktaer - postulater er ikke fakta fordi man
siger den
> > > I øvrigt vil jeg da også holde med Kevin i, at det er den "italienske
> > måde"
> > > at koge pasta i rigeligt med vand - og spildkogende.
> > > Jeg har endnu ikke set nogen pakker med (eller bøger om) pasta
(hverken
> > > tørret eller frisk) hvor der ikke har stået denne fremgangsmåde. Så må
> man
> > > så ikke kunne konkludere at det er den italienske måde at gøre det på?
> >
> > Det kan du - men du har ikke kommet med noget der gør det til andet end
et
> > postulat.
>
> Jeg vil da mene, at bevisbyrden for at det ER et postulat må ligge på din
> side, og jeg har endnu ikke set dig komme med nogen beviselige påstande om
> at det er et postulat.
> Så værsgo - så er det nu du fremlægger, tak.
Jeg har ikke postuleret andet end man kan koge pasta på min måde. Det kan
jeg vise for en hver der vil se.
Modpostulatet var at det kun var en måde der virkede - og dermed ikke min.
Dette postulat er ikke eftervist eller underbygget.
> > > Fint nok hvis andre metoder virker for dig - men gør det din metode
til
> en
> > > italiensk metode? Eller Kevin's (og millioner andres) til en mindre
> > > italiensk metode?
> >
> > Igen et eksempel på at du ikke forstår meningen af det du læser.
> > Du har læst at jeg har påstået at min metode er mere italiensk - intet
er
> er
> > mere usandt.
> > Det er nemt at tilbagevise andres påstande når man selv må bestemme
hvilke
> > påstande man kan tage folk til indtægt for hva´?
> >
>
> Igen - det er vist DIG der skulle tage og lære at læse. Eller bare huske,
> hvad Kevin og du har skrevet.
> Jeg har ikke sagt, at du har sagt, at din metode er italiensk. Det er dig,
> der sætter spørgsmål ved om Kevin's (og mange andres) metode er italiensk.
> Det er DER diskutionen ligger.
> Du påstår jo at Kevin's metoder ikke er en original italiensk måde at koge
> pasta på. Men hvad med at du kommer med nogle beviselige påstande om
hvorfor
> det ikke er det så. Hvis du ikke kan det, så kan du stoppe dine opråb om
> postulater et vis sted hen og spare os for at høre på dit bjæfferi.
Nej du tog mig osse til indtægt for at påstå at min metode var italiensk.
Det har jeg ikke sagt.
Og nej jeg tror ikke der er en bestemt italiensk metode - jeg tror det er
mere nuanceret end som så.
Ligeledes som der er mange forskellige måder i Danmark at koge pasta på - så
er der i Italien masser af måder at koge sin pasta på.
| |
Jens Bruun (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 04-01-05 12:49 |
|
"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:crcfj3$2qsd$1@gnd.k-net.dk
> "Der er én bestemt italiensk måde at koge pasta på" - den må vi
> hellere smide op under myterne.
Sammen med "der er én bestemt dansk måde at koge kartofler på"? Hvor mange
måder tro du, danskere koger kartofler på?
--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 01/04/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery
| |
Hauge (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Hauge |
Dato : 03-01-05 22:10 |
|
Hejsa
Christina S wrote:
> ... men det må I diskutere uden mig.
Det er nu da heller ikke noget problem, diskutionen behøves ikke blive
ødelagt af folk der kun kan "den rette metode, jeg kender masser af
italienere"
/Hauge
| |
Lars Jespersen (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Lars Jespersen |
Dato : 03-01-05 22:39 |
|
Hauge wrote:
> Hejsa
> Christina S wrote:
>
>>... men det må I diskutere uden mig.
>
>
> Det er nu da heller ikke noget problem, diskutionen behøves ikke blive
> ødelagt af folk der kun kan "den rette metode, jeg kender masser af
> italienere"
>
> /Hauge
>
>
"Diskussioner ødelægges tit af folk,
der ved hvad de taler om"
\Lars
| |
-V- (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : -V- |
Dato : 04-01-05 01:51 |
|
Peter Westh wrote:
> forklistrer vandet
Vær sød at bruge et andet udtryk.
Vand kan ikke forklistre.
Pasta og andre meget stivelsesholdige produkter kan.
-V-
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 21:12 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41d9a33b$0$51245$14726298@news.sunsite.dk...
> Jonas Kofod wrote:
>
> > En dråbe olie i pasta og ingen af de omtalte problemer er aktuelle.
>
> Se, der var en myte.
Siger du.
Os andre der osse der ikke mener at deres konklusioner står over andres
fordi man har prøvet at koge noget pasta, kan godt tænke selv - ellers tak
hr postularius - de pastaskruer jeg lige har kogt har heldigvis ikke hørt om
din påståelighed og har derfor ikke sammenklistret sig efter dit bud.
| |
ASKF (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : ASKF |
Dato : 04-01-05 04:30 |
|
Kevin Edelvang ytrede sig i <41d9a33b$0$51245$14726298@news.sunsite.dk>
med dette:
>Jonas Kofod wrote:
>
>> En dråbe olie i pasta og ingen af de omtalte problemer er aktuelle.
>
>Se, der var en myte.
Nej! -- Du kender vel udtrykket "at gyde olie på vandene".
Olien lægger sig som en hinde på vandet og mindsker risikoen for at det
koger over (oliens overfladespænding er højere end vandets). Endvidre
vil det også lægge sig som en let hinde på pastaen, så den bliver mindre
klistret (hvis den har fået for meget, eller er af en billig og dårlig
kvalitet).
--
Mvh
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
| |
Jesper Haaber Gyllin~ (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jesper Haaber Gyllin~ |
Dato : 04-01-05 00:11 |
|
Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
> "Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
> news:41d98188$0$51242$14726298@news.sunsite.dk...
> > Niels Boegh wrote:
> >
> > > Peter Westh wrote:
> > >> "Niels Boegh" <1nboegh2@3hotmai4l.com> skrev
>
> > Ja. Pasta skal koges i spilkogende vand, da det ellers bliver en klistret
> > affære. Tro mig, det er ikke en myte. Har selv rigelig erfaring med pasta
> > til at udtale mig om det. En gryde fyldt med spilkogende vand og pasta med
> > låg på = pastavand ud over hele komfuret.
>
> En dråbe olie i pasta og ingen af de omtalte problemer er aktuelle.
Pasta skal koges i letsaltet vand, uden låg for fuld skrue og uden olie.
Hvis der står 7 minutter på pakken begynder man at tjekke pastaen efter
6 minutter og indtil den er al dente. 30 sekunder for meget kan ødelægge
den totalt.
Skal det være rigtigt nørdet, så skal tørpasta være lavet i kobberforme,
så de er ru uden på. Det gør at fx. en gorgonzola sovs kan hænge fast.
Billig pasta fra fx. Netto eller andre steder, hvor 1 kilo koster 4
kroner fordrer man ikke engang dyr med i Italien. Den er også glat og
laver man en bolognese, så ligger al sovsen tilbage bagefter.
De Cecco tørpasta som fx. fåes hos Irma (i dag endda 5 pakker til 40,-)
er en fremragende købepasta.
Gæsterne skal vente på pastaen og ikke omvendt.
--
med venlig hilsen
Jesper Haaber Gylling
http://www.gylling.net/
AIM/iChat: macnerd1965
| |
Jonas Kofod (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 04-01-05 00:19 |
|
"Jesper Haaber Gylling" <jesper@gylling.net> skrev i en meddelelse
news:1gpu89t.1yve4q2wcja0wN%jesper@gylling.net...
> Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
>
> > "Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
> > news:41d98188$0$51242$14726298@news.sunsite.dk...
> > > Niels Boegh wrote:
> > >
> > > > Peter Westh wrote:
> > > >> "Niels Boegh" <1nboegh2@3hotmai4l.com> skrev
> >
> > > Ja. Pasta skal koges i spilkogende vand, da det ellers bliver en
klistret
> > > affære. Tro mig, det er ikke en myte. Har selv rigelig erfaring med
pasta
> > > til at udtale mig om det. En gryde fyldt med spilkogende vand og pasta
med
> > > låg på = pastavand ud over hele komfuret.
> >
> > En dråbe olie i pasta og ingen af de omtalte problemer er aktuelle.
>
> Pasta skal koges i letsaltet vand, uden låg for fuld skrue og uden olie.
>
> Hvis der står 7 minutter på pakken begynder man at tjekke pastaen efter
> 6 minutter og indtil den er al dente. 30 sekunder for meget kan ødelægge
> den totalt.
>
> Skal det være rigtigt nørdet, så skal tørpasta være lavet i kobberforme,
> så de er ru uden på. Det gør at fx. en gorgonzola sovs kan hænge fast.
>
> Billig pasta fra fx. Netto eller andre steder, hvor 1 kilo koster 4
> kroner fordrer man ikke engang dyr med i Italien. Den er også glat og
> laver man en bolognese, så ligger al sovsen tilbage bagefter.
>
> De Cecco tørpasta som fx. fåes hos Irma (i dag endda 5 pakker til 40,-)
> er en fremragende købepasta.
>
> Gæsterne skal vente på pastaen og ikke omvendt.
Ja det er godt der er nogen der tror de ved det hele (og eneste måde)
| |
Q (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Q |
Dato : 03-01-05 22:05 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41d98188$0$51242$14726298@news.sunsite.dk...
> Ja. Pasta skal koges i spilkogende vand, da det ellers bliver en klistret
> affære.
Det er hvad der i min omgangskreds blev kaldt "tømmerflådespaghetti" netop
fordi det bare var en stor klump der flød ovenpå vandet
/peter
| |
Abildgaard 3140 (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Abildgaard 3140 |
Dato : 04-01-05 02:49 |
|
Kevin Edelvang wrote:
> Ja. Pasta skal koges i spilkogende vand, da det ellers bliver en
> klistret affære. Tro mig, det er ikke en myte. Har selv rigelig
> erfaring med pasta til at udtale mig om det. En gryde fyldt med
> spilkogende vand og pasta med låg på = pastavand ud over hele
> komfuret.
Hvorfor bruge en kasserolle? Hvis du koger spaghettien i en gryde, der er
stor nok, koger det ikke over.
--
|¨ ¨ ¨ ¨ ¨¨ Torben
|
[OO]
<>' www.aass.dk
| |
Bo Warming (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 04-01-05 12:26 |
|
"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> wrote in message
news:41d98188$0$51242$14726298@news.sunsite.dk...
> Kartofler kan efter min erfaring blot bringes i kog, derefter låg på og
> sluk for varmen. Så tager det lige et par minutter mere end ellers, men
> kartoflerne bliver lige så gode.
>
> Bare fordi nogle tilberedningsteknikker er myter, behøver det ikke gælde
> dem alle.
Afgørende er hvor længe det kogte er ved 100 grader.
Resten er religiøse ritualer.
Laver man sovs eller mayonæse er faktorernes orden ikke ligegyldig, og det
er naturligt at snobbefine mesterkokke har søgt at gøre det der een gang
virkede, til noget helligt.
Men videnskab bør få os til nu at springe over hvor gærdet er lavest og
bruge vor sunde fornuft.
Måske ikke een er blevet syg af persille - nogensinde - selvom der i
princippet var en risiko for hundred år siden da visse køkkenhaver gødedes
med human afføring og hvis den kom fra en kolerapatient og persillesovsen
ikke gennemkogtes, så kunne diarresmitte ske.
Mikrobølge ovn giver fantastisk indsigt i betydningen af temperatur kontra
betydning af omgivende kogende vand.
| |
MEow (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : MEow |
Dato : 03-01-05 18:53 |
|
Peter Westh spoke thusly:
> Man må ikke genopvarme retter med persille
>
eller spinat. Jeg gjorde mig selv grundigt til grin i to forskellige
usenetgrupper om mad på grund af det. Jeg troede altså på det.
Venlig hilsen,
Nikitta.
| |
Kåre Nejmann (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Kåre Nejmann |
Dato : 03-01-05 20:23 |
|
"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> wrote:
>Man må ikke genopvarme retter med persille
Men det råd kan vel også være godt nok under visse omstændigheder.
Hvis man først kommer persille i en sovs når den er færdig og der er
slukket for varmen, eller drysser det over maden som garniture, og
derefter lader den stå på spisebordet et par timer, så har eventurelle
bakterier ret god mulighed for at formere sig. Og netop persille er
næsten umulig at vaske helt ren for jordbakterier.
Bakterierne bliver selvfølgelig dræbt når retten opvarmes igen, men de
toksiner de har produceret, forsvinder ikke.
Hvis man sørger for at sovsen får et opkog efter persillen er tilsat,
eller hvis folk får lov at drysse persillen på deres egen tallerken,
så skulle man være på den sikre side.
--
Kåre
| |
Jens Bruun (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 04-01-05 12:52 |
|
"Kåre Nejmann" <nospam@kan.dk> skrev i en meddelelse
news:vu5jt0ltpqr94vt1eiot04sqm18qirnfh7@4ax.com
> Hvis man sørger for at sovsen får et opkog efter persillen er tilsat,
Jatak, og fjernet enhver "bismag" af frisk persille.
--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 01/04/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery
| |
Ralph (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Ralph |
Dato : 03-01-05 17:26 |
|
"Niels Boegh" <1nboegh2@3hotmai4l.com> skrev i en meddelelse
news:crboq4$21sb$1@news.cybercity.dk...
> Karry skal svitses i fedtstof for at smage rigtigt.
> (Blev dementeret af en kok med asiatisk baggrund i det rædsomme program
> "Kromans" på TV2 Charlie.)
Det starter så endnu een: betegnelsen "karry" er vel lige så god som
betegnelsen "kød", Karry er mange ting, og de der består af mest gurkemeje
brænder jeg altid af - pånær når jeg laver boller i karry, så får den både
den afbrændte og frisk fra glas.
--
venligst
Ralph
| |
Gert Krabsen (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Gert Krabsen |
Dato : 03-01-05 17:41 |
|
Mon, 03 Jan 2005 16:36:36 +0100, Niels Boegh <1nboegh2@3hotmai4l.com>
skrev:
> Jeg vil gerne give startskud til en diskussion om myter i madlavning.
>
>
>
> Sku' vi starte med at liste nogle flere myter?
>
"Gær kan ikke udrøres i salt, idet salt dræber gærcellerne" (det har min
gær heldigvis ikke fået at vide)..
/Krabsen
--
Sendt via Opera.
www.krabsen.dk
www.responsnord.dk
mfl
| |
Anders Christensen (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Anders Christensen |
Dato : 03-01-05 17:59 |
|
Gert Krabsen wrote:
> Mon, 03 Jan 2005 16:36:36 +0100, Niels Boegh <1nboegh2@3hotmai4l.com>
> skrev:
>
>> Jeg vil gerne give startskud til en diskussion om myter i madlavning.
>>
>>
>>
>> Sku' vi starte med at liste nogle flere myter?
>>
>
> "Gær kan ikke udrøres i salt, idet salt dræber gærcellerne" (det har min
> gær heldigvis ikke fået at vide)..
Jeg må nu indrømme at det ikke er lykkedes mig at få rørt gær ud i salt.
Men når man tilsætter vand til det hele går det meget nemmere
| |
Jan Pedersen (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Pedersen |
Dato : 03-01-05 19:14 |
|
Anders Christensen wrote:
:: Jeg må nu indrømme at det ikke er lykkedes mig at få rørt gær ud i
:: salt. Men når man tilsætter vand til det hele går det meget nemmere
::
Det kommer an på mængen af salt....
--
Jan Pedersen
cuk@cuk.dk
http://www.bilgalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=18645
| |
Gert Krabsen (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Gert Krabsen |
Dato : 03-01-05 19:26 |
|
Mon, 3 Jan 2005 19:13:37 +0100, Jan Pedersen <cuk@cuk.dk> skrev:
> Anders Christensen wrote:
> :: Jeg må nu indrømme at det ikke er lykkedes mig at få rørt gær ud i
> :: salt. Men når man tilsætter vand til det hele går det meget nemmere
> ::
>
> Det kommer an på mængen af salt....
>
Tja, hos mig virker det hver gang. Uanset mængden af gær - ca. en halv
teskefuld salt og lidt aggressiv brug af en gaffel - og gæren er flydende
på ca. 30 sekunder...
Krabsen
--
Sendt via Opera.
www.krabsen.dk
www.responsnord.dk
mfl
| |
Hauge (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Hauge |
Dato : 03-01-05 19:34 |
|
Hejsa
Gert Krabsen wrote:
> Tja, hos mig virker det hver gang. Uanset mængden af gær - ca. en halv
> teskefuld salt og lidt aggressiv brug af en gaffel - og gæren er
> flydende på ca. 30 sekunder...
Eller lad gæren stå med pådrysset salt et lille minuts tid, så bliver det
faktisk flydende uden mekanisk hjælp.
/Hauge
| |
Gert Krabsen (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Gert Krabsen |
Dato : 03-01-05 20:24 |
|
Mon, 3 Jan 2005 19:34:18 +0100, Hauge <hauge@CUTsmart-tech.dk> skrev:
> Hejsa
> Gert Krabsen wrote:
>> Tja, hos mig virker det hver gang. Uanset mængden af gær - ca. en halv
>> teskefuld salt og lidt aggressiv brug af en gaffel - og gæren er
>> flydende på ca. 30 sekunder...
>
> Eller lad gæren stå med pådrysset salt et lille minuts tid, så bliver det
> faktisk flydende uden mekanisk hjælp.
>
Tja, min erfaring er, at et enkelt dask forkorter ventetiden )
--
Sendt via Opera.
www.krabsen.dk
www.responsnord.dk
mfl
| |
Christian B. Andrese~ (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~ |
Dato : 04-01-05 10:25 |
|
"Gert Krabsen" <news@fjernkrabsenfjernes.dk> wrote in message
news sj1hg6g80p03yo@news.sunsite.auc.dk...
> Mon, 3 Jan 2005 19:13:37 +0100, Jan Pedersen <cuk@cuk.dk> skrev:
>
> > Anders Christensen wrote:
> > :: Jeg må nu indrømme at det ikke er lykkedes mig at få rørt gær ud i
> > :: salt. Men når man tilsætter vand til det hele går det meget nemmere
> > ::
> >
> > Det kommer an på mængen af salt....
> >
>
> Tja, hos mig virker det hver gang. Uanset mængden af gær - ca. en halv
> teskefuld salt og lidt aggressiv brug af en gaffel - og gæren er flydende
> på ca. 30 sekunder...
Ved du hvorfor ?
Pga. osmose er vandet trukket ud af gærcellerne for at udligne
saltkoncentrationen.
Resulatat: døde gærceller.
--
mvh/rg. Christian
| |
Gert Krabsen (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Gert Krabsen |
Dato : 04-01-05 10:36 |
|
Tue, 4 Jan 2005 10:25:11 +0100, Christian B. Andresen
<nobody@domain.country> skrev:
>
> "Gert Krabsen" <news@fjernkrabsenfjernes.dk> wrote in message
> news sj1hg6g80p03yo@news.sunsite.auc.dk...
>> Mon, 3 Jan 2005 19:13:37 +0100, Jan Pedersen <cuk@cuk.dk> skrev:
>>
>> > Anders Christensen wrote:
>> > :: Jeg må nu indrømme at det ikke er lykkedes mig at få rørt gær ud i
>> > :: salt. Men når man tilsætter vand til det hele går det meget nemmere
>> > ::
>> >
>> > Det kommer an på mængen af salt....
>> >
>>
>> Tja, hos mig virker det hver gang. Uanset mængden af gær - ca. en halv
>> teskefuld salt og lidt aggressiv brug af en gaffel - og gæren er
>> flydende
>> på ca. 30 sekunder...
>
> Ved du hvorfor ?
> Pga. osmose er vandet trukket ud af gærcellerne for at udligne
> saltkoncentrationen.
> Resulatat: døde gærceller.
Uanset om gærcellerne er døde eller levende, så hæver dejen fint
--
Sendt via Opera.
www.krabsen.dk
www.responsnord.dk
mfl
| |
Christian B. Andrese~ (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~ |
Dato : 04-01-05 10:42 |
|
"Gert Krabsen" <news@fjernkrabsenfjernes.dk> wrote in message
news sj2nm2sx0p03yo@news.sunsite.auc.dk...
> Tue, 4 Jan 2005 10:25:11 +0100, Christian B. Andresen
> <nobody@domain.country> skrev:
>
> >
> > "Gert Krabsen" <news@fjernkrabsenfjernes.dk> wrote in message
> > news sj1hg6g80p03yo@news.sunsite.auc.dk...
> >> Mon, 3 Jan 2005 19:13:37 +0100, Jan Pedersen <cuk@cuk.dk> skrev:
> >>
> >> > Anders Christensen wrote:
> >> > :: Jeg må nu indrømme at det ikke er lykkedes mig at få rørt gær ud i
> >> > :: salt. Men når man tilsætter vand til det hele går det meget
nemmere
> >> > ::
> >> >
> >> > Det kommer an på mængen af salt....
> >> >
> >>
> >> Tja, hos mig virker det hver gang. Uanset mængden af gær - ca. en halv
> >> teskefuld salt og lidt aggressiv brug af en gaffel - og gæren er
> >> flydende
> >> på ca. 30 sekunder...
> >
> > Ved du hvorfor ?
> > Pga. osmose er vandet trukket ud af gærcellerne for at udligne
> > saltkoncentrationen.
> > Resulatat: døde gærceller.
>
> Uanset om gærcellerne er døde eller levende, så hæver dejen fint
Men lige så godt som hvis man havde ventet ?
--
mvh/rg. Christian
| |
-V- (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : -V- |
Dato : 04-01-05 01:59 |
|
Gert Krabsen wrote:
> "Gær kan ikke udrøres i salt, idet salt dræber gærcellerne" (det har
> min gær heldigvis ikke fået at vide)..
Jeg lavede sjovt nok forsøget for nyligt, med to (næsten) identiske
dejproduktioner.
Den ene portions gær blev opløst vha salt, og den anden fik først tilsat
salt efter udrøring i vand.
Efter min vurdering var hæveevnen langt bedre i den anden udgave.
Jeg tror næsten at jeg vil lave forsøget igen her til aften.
-V-
| |
Gert Krabsen (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Gert Krabsen |
Dato : 04-01-05 08:54 |
|
Tue, 4 Jan 2005 01:58:46 +0100, -V- <Diplomaten@snotmail.com> skrev:
> Gert Krabsen wrote:
>> "Gær kan ikke udrøres i salt, idet salt dræber gærcellerne" (det har
>> min gær heldigvis ikke fået at vide)..
>
> Jeg lavede sjovt nok forsøget for nyligt, med to (næsten) identiske
> dejproduktioner.
>
> Den ene portions gær blev opløst vha salt, og den anden fik først tilsat
> salt efter udrøring i vand.
> Efter min vurdering var hæveevnen langt bedre i den anden udgave.
>
> Jeg tror næsten at jeg vil lave forsøget igen her til aften.
>
Så er det godt, jeg bruger den første metode - hvis det hævede mere, var
der ikke plads i svaleskabet
(Ja, jeg langtidshæver min brøddej)
Men jeg vil da overveje et tilsvarende forsøg ved næste bagning..
/Krabsen
--
Sendt via Opera.
www.krabsen.dk
www.responsnord.dk
mfl
| |
-V- (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : -V- |
Dato : 04-01-05 11:39 |
|
Gert Krabsen wrote:
>> Jeg tror næsten at jeg vil lave forsøget igen her til aften.
>>
> Så er det godt, jeg bruger den første metode - hvis det hævede mere,
> var der ikke plads i svaleskabet
>
> (Ja, jeg langtidshæver min brøddej)
>
> Men jeg vil da overveje et tilsvarende forsøg ved næste bagning..
Naturligvis langtidshæver jeg min brøddej.
Jeg vender tilbage, hvis/når jeg får lavet forsøget - vil du ikke gøre
ligeså?
-V-
| |
Gert Krabsen (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Gert Krabsen |
Dato : 04-01-05 12:05 |
|
Tue, 4 Jan 2005 11:38:41 +0100, -V- <Diplomaten@snotmail.com> skrev:
> Gert Krabsen wrote:
>>> Jeg tror næsten at jeg vil lave forsøget igen her til aften.
>>>
>> Så er det godt, jeg bruger den første metode - hvis det hævede mere,
>> var der ikke plads i svaleskabet
>>
>> (Ja, jeg langtidshæver min brøddej)
>>
>> Men jeg vil da overveje et tilsvarende forsøg ved næste bagning..
>
> Naturligvis langtidshæver jeg min brøddej.
>
> Jeg vender tilbage, hvis/når jeg får lavet forsøget - vil du ikke gøre
> ligeså?
>
>
Jo da..
/Krabsen
--
Sendt via Opera.
www.krabsen.dk
www.responsnord.dk
mfl
| |
Christian B. Andrese~ (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~ |
Dato : 04-01-05 10:24 |
|
"Gert Krabsen" <news@fjernkrabsenfjernes.dk> wrote in message
news sj1cmqsx0p03yo@news.sunsite.auc.dk...
> Mon, 03 Jan 2005 16:36:36 +0100, Niels Boegh <1nboegh2@3hotmai4l.com>
> skrev:
>
> > Jeg vil gerne give startskud til en diskussion om myter i madlavning.
> >
> >
> >
> > Sku' vi starte med at liste nogle flere myter?
> >
>
> "Gær kan ikke udrøres i salt, idet salt dræber gærcellerne" (det har min
> gær heldigvis ikke fået at vide)..
Det tror jeg nu ikke er en myte, efter min kone er holdt op med at blande
gær og salt fra starten hæver brødene nu mere.
--
mvh/rg. Christian
| |
Thomas Hansen (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Thomas Hansen |
Dato : 04-01-05 19:47 |
|
On Mon, 03 Jan 2005 17:41:04 +0100, Gert Krabsen
<news@fjernkrabsenfjernes.dk> wrote:
> Mon, 03 Jan 2005 16:36:36 +0100, Niels Boegh <1nboegh2@3hotmai4l.com>
> skrev:
>
>> Jeg vil gerne give startskud til en diskussion om myter i madlavning.
>>
>>
>>
>> Sku' vi starte med at liste nogle flere myter?
>>
>
> "Gær kan ikke udrøres i salt, idet salt dræber gærcellerne" (det har min
> gær heldigvis ikke fået at vide)..
>
>
> /Krabsen
>
>
>
>
Hej
Det er faktisk mikrobiologi på 9. klasses nivau. Gærceller/svampe DØD ved
direkte kontakt med salt. Det er ingen myte. Hvis du har adgang til en
skoleeleves biologi/natur/tekning bog så prøv at slå osmose op i den. Så
vil du sikkert finde et forsøg som netop bruger gærcellernes død som
eksempel på hvordan det osmosisketryk kan iagtages.
Grunden til at du stadig oplever at dit brød hæver alligevel er fordi ikke
alle gærcellerne er slået ihjel. Hvis du går fra at torturere dit gær til
at rører det ud i vand vil du kunne sætte mængten af gær ned til mindst
det halve med samme resultat.
/Thomas
--
"jeg blev perfekt da jeg stoppede med at overdrive"
| |
Gert Krabsen (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Gert Krabsen |
Dato : 04-01-05 22:27 |
|
Tue, 04 Jan 2005 19:46:57 +0100, Thomas Hansen
<thomas.hansenGORILLA@lite.dk> skrev:
> On Mon, 03 Jan 2005 17:41:04 +0100, Gert Krabsen
> <news@fjernkrabsenfjernes.dk> wrote:
>
>>
>> "Gær kan ikke udrøres i salt, idet salt dræber gærcellerne" (det har
>> min gær heldigvis ikke fået at vide)..
>>
>> /Krabsen
>>
>>
>
> Hej
> Det er faktisk mikrobiologi på 9. klasses nivau. Gærceller/svampe DØD
> ved direkte kontakt med salt. Det er ingen myte. Hvis du har adgang til
> en skoleeleves biologi/natur/tekning bog så prøv at slå osmose op i den.
> Så vil du sikkert finde et forsøg som netop bruger gærcellernes død som
> eksempel på hvordan det osmosisketryk kan iagtages.
> Grunden til at du stadig oplever at dit brød hæver alligevel er fordi
> ikke alle gærcellerne er slået ihjel. Hvis du går fra at torturere dit
> gær til at rører det ud i vand vil du kunne sætte mængten af gær ned til
> mindst det halve med samme resultat.
Godt, min gær har ikke læst mikrobiologi. Jeg kan blot konstatere, at
hæveevnen _ikke_ forsvinder ved udrøring i salt.
Ergo _er_ det en myte, at "Gær kan ikke udrøres i salt, idet salt dræber
gærcellerne".
mvh
Krabsen
--
Sendt via Opera.
www.krabsen.dk
www.responsnord.dk
mfl
| |
Peter Westh (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Westh |
Dato : 04-01-05 22:48 |
|
"Gert Krabsen" <news@fjernkrabsenfjernes.dk> skrev i en meddelelse
news sj3kjxcv0p03yo@news.sunsite.auc.dk...
> Godt, min gær har ikke læst mikrobiologi. Jeg kan blot konstatere, at
> hæveevnen _ikke_ forsvinder ved udrøring i salt.
> Ergo _er_ det en myte, at "Gær kan ikke udrøres i salt, idet salt dræber
> gærcellerne".
Hmm, argumentationen halter lidt, synes jeg. Men sig mig, *hvorfor* rører du
gæren ud med salt? Er der nogen særlig grund til det?
MVH
Peter
| |
Gert Krabsen (05-01-2005)
| Kommentar
Fra : Gert Krabsen |
Dato : 05-01-05 09:32 |
|
Tue, 4 Jan 2005 22:47:53 +0100, Peter Westh <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev:
> "Gert Krabsen" <news@fjernkrabsenfjernes.dk> skrev i en meddelelse
> news sj3kjxcv0p03yo@news.sunsite.auc.dk...
>
>> Godt, min gær har ikke læst mikrobiologi. Jeg kan blot konstatere, at
>> hæveevnen _ikke_ forsvinder ved udrøring i salt.
>> Ergo _er_ det en myte, at "Gær kan ikke udrøres i salt, idet salt dræber
>> gærcellerne".
>
> Hmm, argumentationen halter lidt, synes jeg. Men sig mig, *hvorfor*
> rører du
> gæren ud med salt? Er der nogen særlig grund til det?
Enig, argumentet er uvidenskabeligt, men det passer jo Udsagnet/myten
"Gær kan ikke udrøres i salt" viser sig ikke at holde vand.
Min grund til det er den simple, at det efter min erfaring er meget
hurtigere end at udrøre det i koldt vand.
mvh
Krabsen
--
Sendt via Opera.
www.krabsen.dk
www.responsnord.dk
mfl
| |
Thomas Hansen (05-01-2005)
| Kommentar
Fra : Thomas Hansen |
Dato : 05-01-05 16:27 |
|
> Godt, min gær har ikke læst mikrobiologi. Jeg kan blot konstatere, at
> hæveevnen _ikke_ forsvinder ved udrøring i salt.
Jo den gør. Har du undersøgt det jeg skrev? Eller konstere du blot på dit
uoplyste grundlag.
> Ergo _er_ det en myte, at "Gær kan ikke udrøres i salt, idet salt dræber
> gærcellerne".
Det er ikke en myte det er MEGET simpel microbiologi.
/Thomas
--
"jeg blev perfekt da jeg stoppede med at overdrive"
| |
Gert Krabsen (05-01-2005)
| Kommentar
Fra : Gert Krabsen |
Dato : 05-01-05 16:56 |
|
Wed, 05 Jan 2005 16:27:13 +0100, Thomas Hansen
<thomas.hansenGORILLA@lite.dk> skrev:
>> Godt, min gær har ikke læst mikrobiologi. Jeg kan blot konstatere, at
>> hæveevnen _ikke_ forsvinder ved udrøring i salt.
> Jo den gør. Har du undersøgt det jeg skrev? Eller konsatere du blot på
> dit uoplyste grundlag.
Mit grundlag er skam meget oplyst. Jeg har normalt tændt lyset i køkkenet,
når jeg bager
Jeg skal gerne fotografere dejen og brødet næste gang.
>> Ergo _er_ det en myte, at "Gær kan ikke udrøres i salt, idet salt
>> dræber gærcellerne".
> Det er ikke en myte det er MEGET simpel microbiologi.
Jeg snakker ikke videnskab, men praksis. Og da min dej hæver særdeles
godt, så _er_ det en myte, at man ikke kan udrøre gær i salt.
Det er meget muligt, at saltet _formindsker_ gærens hæveevne. Det kan jeg
først konstatere, når jeg ved næste bagedag vil lave et parallel-forsøg.
Men hæveevnen _forsvinder_ tydeligvis ikke.
--
Sendt via Opera.
www.krabsen.dk
www.responsnord.dk
mfl
| |
Rene' Hjorth (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 06-01-05 10:10 |
|
[Gert Krabsen | Wed, 05 Jan 2005 16:56:25 +0100]
>Det er meget muligt, at saltet _formindsker_ gærens hæveevne. Det kan jeg
>først konstatere, når jeg ved næste bagedag vil lave et parallel-forsøg.
>Men hæveevnen _forsvinder_ tydeligvis ikke.
Jeg mindes ikke at der er noget der har hævdet at hele hæveevner
*forsvinder* ved at opløse gæret med salten, men det er helt tydeligt lærdom
at salten dræber en del af gærcellerne for hæveevnen begrænses.
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk
| |
Thomas Hansen (05-01-2005)
| Kommentar
Fra : Thomas Hansen |
Dato : 05-01-05 16:48 |
|
> Godt, min gær har ikke læst mikrobiologi. Jeg kan blot konstatere, at
> hæveevnen _ikke_ forsvinder ved udrøring i salt.
> Ergo _er_ det en myte, at "Gær kan ikke udrøres i salt, idet salt dræber
> gærcellerne".
Prøv lige at kikke på dette forsøgsoplæg lavet til elever i natur/teknik.
http://www.kvuc.dk/ansatte/bn/oevosmos.htm
Forklaringen på osmose er meget simpel her er den i forenklet form.
Alle celler er omgivet af en cellemembranen. En af menbramens funktioner
er at opretholde den kemiske balance i og omkring cellen. Den vil derfor
altså prøve at udligne koncentrations forskellen i og uden for cellen.
Denne proces fortsætter endtil der er lige meget H2O og NaCl uden for
cellen og inde i cellen . Da NaCl ikke kan trænge ind i cellemembranen,
vil H2O prøve at trænge ud igennem cellemembranen. H2O kan altid trænge
igennem membranen, så der sker altså det, at der nu er meget H2O og NaCl
uden for cellen og kun lidt H2O og NaCl inde i cellen, da den skulle
udligne koncentrationen så der kom lige meget af hver. Derfor smelter
gæren når du kommer salt på den. Det er vandet inde fra cellen som løber
ud og opløser gæren. Hvis du er heldig kan nogle af cellerne overleve. Men
hvis gæren udsættes for salt i for lang tid vil alle celler tilsidst dø.
Gærcellerne vil simpelt hen â€tørre ud†da saltet suger vandet ud. Det er
også derfor at salt er en god konserveringsmetode. Saltet fjerner
simpelthen en nødvendig del at mikroorganismernes livsbetingelser. Men kan
sige at den passivt udtørrer cellerne.
/Thomas
--
"jeg blev perfekt da jeg stoppede med at overdrive"
| |
Jørgen Hess (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jørgen Hess |
Dato : 06-01-05 21:50 |
|
"Thomas Hansen" <thomas.hansenGORILLA@lite.dk> skrev i en meddelelse
news sj4zhpe1uxvtjp@sprinteren...
>> Godt, min gær har ikke læst mikrobiologi. Jeg kan blot konstatere, at
>> hæveevnen _ikke_ forsvinder ved udrøring i salt.
>> Ergo _er_ det en myte, at "Gær kan ikke udrøres i salt, idet salt dræber
>> gærcellerne".
>
> Prøv lige at kikke på dette forsøgsoplæg lavet til elever i natur/teknik.
> http://www.kvuc.dk/ansatte/bn/oevosmos.htm
>
> udligne koncentrationen så der kom lige meget af hver. Derfor smelter gæren
> når du kommer salt på den. Det er vandet inde fra cellen som løber ud og
> opløser gæren. Hvis du er heldig kan nogle af cellerne overleve. Men hvis
> gæren udsættes for salt i for lang tid vil alle celler tilsidst dø.
> Gærcellerne vil simpelt hen "tørre ud" da saltet suger vandet ud. Det er også
> derfor at salt er en god konserveringsmetode. Saltet fjerner simpelthen en
> nødvendig del at mikroorganismernes livsbetingelser. Men kan sige at den
> passivt udtørrer cellerne.
>
> /Thomas
> --
> "jeg blev perfekt da jeg stoppede med at overdrive"
Jeg har selv undret mig over at man kan gøre gæren flydende med salt, og undrede
mig mere at brødet stadig hævede, men de gange jeg har brugt denne metode har
jeg været parat med væsken til brødet og omgående hældt den over gæren for at
fortynde saltet. Måske jeg når at redde gæren fra saltdøden.
mvh
Jørgen
| |
Thomas Hansen (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Thomas Hansen |
Dato : 06-01-05 22:04 |
|
> Jeg har selv undret mig over at man kan gøre gæren flydende med salt, og
> undrede
> mig mere at brødet stadig hævede, men de gange jeg har brugt denne
> metode har
> jeg været parat med væsken til brødet og omgående hældt den over gæren
> for at
> fortynde saltet. Måske jeg når at redde gæren fra saltdøden.
> mvh
> Jørgen
>
Ja. Måske har du nået at redde nogle celler med vandførstehjælp
Hvis du ser opskrifter på italienske koldhævet dejtyper. Hvor man bruger
meget små mængter gær. Anbefales det at man først tilsætter salt og sukker
når næsten alt melet er tilsat. På den måde opnår man mindst muligt
kontakt imellem salt/sukker og gærcellerne.
/Thomas
--
"jeg blev perfekt da jeg stoppede med at overdrive"
| |
Bo Warming (05-01-2005)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 05-01-05 03:40 |
|
"Thomas Hansen" <thomas.hansenGORILLA@lite.dk> wrote in message
news sj3c4jttuxvtjp@sprinteren...
> On Mon, 03 Jan 2005 17:41:04 +0100, Gert Krabsen
> <news@fjernkrabsenfjernes.dk> wrote:
>
>> Mon, 03 Jan 2005 16:36:36 +0100, Niels Boegh <1nboegh2@3hotmai4l.com>
>> skrev:
>>
>>> Jeg vil gerne give startskud til en diskussion om myter i madlavning.
>>>
>>>
>>>
>>> Sku' vi starte med at liste nogle flere myter?
>>>
>>
>> "Gær kan ikke udrøres i salt, idet salt dræber gærcellerne" (det har min
>> gær heldigvis ikke fået at vide)..
Meget af madsnobbernes extremsindsyge har en lillebitter kerne af sandhed.
Hvis du rør gær op med en stor mængde salt og lader det stå med den store
mængde hvidt pulver i varmen længe, så vil en del af gæren være dræbt af
saltet.
Men ellers er det som med brugsanvisninger - dem med magt kan lide at give
os andre mindreværdskomplekser ved at påstå at man skal gøre dit og dat, og
aldrig må gøre dut og dot - bl.a. skal man læse brugsanvisningen - for at
tingene virker.
Når noget går galt, kan snobbepaverne altid sige "Var det ikke det jeg
sagde - du får ingen erstatning nu"
Idag har vi råd til at lade alt være en leg - og hvis en sammenkogt ret
eller en cocktail ikke falder ud perfekt for din indre smagsdommer, så
kasseres skidtet og vi tager noget andet - så væk med dumme regler. Det
sidste har lært af mine ødsle børn .- køb og kasser.
Forresten - er der mange bøsser blandt kokke?
Her lidt om disse - stop her hvis du er OT-allergiker
>>>> Er det bekræftet at Peter North har aids?
>>
>>
>> Ligesom Jude Law og englænderen fra "Ideal Husbond" har han sat sig bredt
>> i en bøsseniche, og så kan det være smart at foregive at have AIDS.
>> Med højstatus som skuespiller kan man altid få læger til at dokumentere
>> hvad man vil have skal være sandt, udadtil
>> En mor sagde til sin søn, at det var OK at han var bøsse "Bare det ikke
>> går ud over din karriere" og han svarede "Det ER MIN KARRIERE" og jeg
>> tror halvdelen af bøsser der bekender kulør offentligt er slet ikke
>> bagdørsindianere men har sans for hvad er politisk korrekt og har
>> JOURNALIST-TÆKKE og det er vejen til PUBLIKUMSTÆKKE og VÆLGERTÆKKE
>
> Ja, det er blevet meget "in" at være homoseksuel.
Selv har jeg det ligesom en berømt Shakespeare-skuespiller der siger
"Homosexuelle mænd forfølger mig ikke, helt ærligt. Jeg udsender ikke de
rette dufte"(Kenneth Branagh)
Men mange lesbiske har virkelig ladet sig spænde for homo-er-bedst vognen og
siger fx
"Mennesker som har en lav selvopfattelse, har tilbøjelighed til at klynge
sig til det modsatte køn, fordi det er mindre skræmmende"
Fra den extremt anbefalelsesværdige ny "Gyldendals Citat-leksikon" har jeg
desuden følgende
"Homosexualitet er en sygdom på samme måde som voldtægt af småbørn og ønsket
om at blive præsident for General Motors"(Eldridge Cleaver"
og
"Tschaikovsky overvejde at begå selvmord af frygt for at blive afsløret som
homosexuel, men idag hvis du er en komponist og IKKE homosexuel, kan du
lige så godt skyde dig en kugle for panden"(Sergev Diaghilev)
Og desuden
" Der findes tre forskellige slags pianister: jødiske pianister,
homoseksuelle pianister og dårlige pianister. Vladimir Horowitz
"Bøsser er helt OK - så bliver der flere piger til os andre. Simon
Spies(sexglad, rejsebureau-konge)
" Fairies: Nature's attempt to get rid of soft boys by sterilizing them.
F.Scott Fitzgerald
" Monks, nuns, long-term spinsters and bachelors and permanent
homosexuals are all, in a reproductive sense, aberrant. Society has bred
them, but they have failed to return the compliment. Desmond Morris
" Vil man være populær hos mænd, der har meldt sig ud af
heterosexræset, er det smart at posere som bøsse -måske få af de
berømtheder, der gør dette, har dyrket analsex(Oscar Wilde incl). Bo Warming
"The love that dares not speak its name" Oscar Wilde
xxBøs Homer Simpson- "Mr Gumble, this is a Girls' Scouts meeting!"
- "Is it?! Or is it that you girls can't admit you have a problem?!"
xxddkæ All our poeticising and thinking from the highest to the
lowest is marked by exaggerated importance placed on the love-story as the
principal story in our lives. Nietzsche
xxhh Alt hos Kvinden er en Gaade, og alt hos Kvinden har een Løsning
nemlig:moderskabet Friedrich Nietzsche
xxbø Her i Hollywood er der lutter magre, skallede
skabsbøsser, der har store problemer med fede, rapkæftede kvinder.
Roseanne Arnold
xxhsbø Jeg er en strålende elsker, ikke mindst fordi jeg øver mig så
meget på mig selv. Woody Allen
xxbø På et tidspunkt var det britiske efterretningsvæsen næsten
udelukkende bemandet med alkoholiserede homoseksuelle, de arbejdede for KGB.
Clive James
| |
Jonas Kofod (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 03-01-05 18:18 |
|
"Niels Boegh" <1nboegh2@3hotmai4l.com> skrev i en meddelelse
news:crboq4$21sb$1@news.cybercity.dk...
> Jeg vil gerne give startskud til en diskussion om myter i madlavning.
>
> Lige nu kan min hjerne ikke generere mere end et par eksempler:
>
> Karry skal svitses i fedtstof for at smage rigtigt.
> (Blev dementeret af en kok med asiatisk baggrund i det rædsomme program
> "Kromans" på TV2 Charlie.)
>
> Pasta skal koges uden låg.
> (Hvorfor?)
>
> Bøffen må først saltes, når den har fået stegeskorpe.
> (Uforståeligt for en fransk kok, som jeg kender.)
>
> Sku' vi starte med at liste nogle flere myter?
At ordet Weber har en betydning når diskuterer grillning?
| |
Peter Westh (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Westh |
Dato : 03-01-05 21:53 |
|
"Niels Boegh" <1nboegh2@3hotmai4l.com> skrev i en meddelelse
news:crboq4$21sb$1@news.cybercity.dk...
> Sku' vi starte med at liste nogle flere myter?
En anden myte: Brøddej skal ældres grundigt og længe for at danne gluten.
/P
| |
Rene' Hjorth (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 03-01-05 23:10 |
|
[Peter Westh | Mon, 3 Jan 2005 21:53:26 +0100]
>En anden myte: Brøddej skal ældres grundigt og længe for at danne gluten.
Ja, for at danne gluten er en myte, men at hvedebrødet skal æltes grundigere
for at frigøre/aktivere glutenen er jo ikke en myte.
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk
| |
Peter Westh (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Westh |
Dato : 04-01-05 08:47 |
|
"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:9lgjt0d9ounrlr1i6vfcavpklniu4hl0os@4ax.com...
> [Peter Westh | Mon, 3 Jan 2005 21:53:26 +0100]
>
> >En anden myte: Brøddej skal ældres grundigt og længe for at danne gluten.
>
> Ja, for at danne gluten er en myte, men at hvedebrødet skal æltes
grundigere
> for at frigøre/aktivere glutenen er jo ikke en myte.
Og det er så den myte jeg anfægter. Eller, jeg anfægter i hvert fald at al
denne ælten er nødvendig for at bage godt brød med en god, sej krumme. Min
egen erfaring er, at hvis ellers dejen er fugtig nok, og får tid nok til at
hæve/syrne, så er al ælten, der fortsætter efter at dejens ingredienser er
helt blandet og dejen glat og fin, ganske overflødig. Det er muligvis et
spørgsmål om, hvilke brødtype man går efter - men jeg vil vove den påstand
at der spildes tusindvis af mandetimer i danske husholdninger med overflødig
ælten.
/P
| |
Rene' Hjorth (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 06-01-05 10:18 |
|
[Peter Westh | Tue, 4 Jan 2005 08:47:07 +0100]
>> Ja, for at danne gluten er en myte, men at hvedebrødet skal æltes
>> grundigere for at frigøre/aktivere glutenen er jo ikke en myte.
>
>Og det er så den myte jeg anfægter. Eller, jeg anfægter i hvert fald at al
>denne ælten er nødvendig for at bage godt brød med en god, sej krumme.
Vi kan godt blive enige om at hvis man anvender god mel og har en
tiltrækkelig høj fugt i dejen, kan du godt få en god sej krumme uden den
langvarige hævning.
Men den primære årsag, udover lidt forbedret smag, til at ælte grundigt at
længe er jo for at "aktivere" gluten'en, så gluteintaverne bliver tynder
længer og derfor kan binde mere luft.
Thorvald Pedersen, professor i molekylær gastronomi, har langet nogle ret
interessante forsøg om æltetid/energi og det færdige brøds volumen.
>men jeg vil vove den påstand at der spildes tusindvis af mandetimer i danske
>husholdninger med overflødig ælten.
Og jeg vil voge påstanden om det modsatte - nemlig at alt for meget
hjemmebagt brød bliver, fladt, tungt og kedeligt, fordi det bliver æltet
alt, alt for lidt.
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk
| |
Rene' Hjorth (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 03-01-05 22:08 |
|
[Niels Boegh | Mon, 03 Jan 2005 16:36:36 +0100]
>Jeg vil gerne give startskud til en diskussion om myter i madlavning.
Fedt - interessant emne :)
>Sku' vi starte med at liste nogle flere myter?
Kan ikke komme i tanke om så mange, altså udover én som er lige på grænsen -
menlig ihærdige DDV påstand om at et ugentlig indtag af lever giver et
strammere maveskind
Nåhja, og at man nemmere skærer sig på skarpe knive.
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk
| |
Niels Boegh (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Niels Boegh |
Dato : 03-01-05 22:26 |
|
Rene' Hjorth wrote:
> Kan ikke komme i tanke om så mange, altså udover én som er lige på grænsen -
> menlig ihærdige DDV påstand om at et ugentlig indtag af lever giver et
> strammere maveskind
Der kan jeg føres som vidne. Jeg spiser lever hver uge, og mit maveskind
er stramt - og udspilet - som på en stortromme!
Niels
| |
Rene' Hjorth (03-01-2005)
| Kommentar
Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 03-01-05 23:12 |
|
[Niels Boegh | Mon, 03 Jan 2005 22:25:49 +0100]
>Der kan jeg føres som vidne. Jeg spiser lever hver uge, og mit maveskind
>er stramt - og udspilet - som på en stortromme!
Jaeh... og det samme kan vel retteligt siges om de skønne gæs der leverer
den ypperlige foie gras :)
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk
| |
Jens Bruun (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 04-01-05 12:55 |
|
"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:mscjt09vc3djl620oj3kpl9l0gcceu748q@4ax.com
> Nåhja, og at man nemmere skærer sig på skarpe knive.
Dén har jeg ligegodt aldrig hørt før...
--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 01/04/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery
| |
Lisbeth Jacobsen (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 06-01-05 14:34 |
|
"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cre06v$1aeh$1@news.cybercity.dk...
> > Nåhja, og at man nemmere skærer sig på skarpe knive.
>
> Dén har jeg ligegodt aldrig hørt før...
Heller ikke jeg.
Jeg har derimod - under et besøg på skadestuen med en finger, der var skåret
dybt i (ikke min finger!) - fået forklaret, at det er bedre for sårheling
og ardannelse at skære sig på en skarp kniv, fordi den laver et renere snit
end en sløv ditto.
Mvh. Lisbeth
| |
Inger Pedersen (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Inger Pedersen |
Dato : 06-01-05 17:28 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> skrev i en
meddelelse
>> Dén har jeg ligegodt aldrig hørt før...
>
> Heller ikke jeg.
Og heller ikke jeg.
Tværtimod, at sløve knive er de mest risikable.
Hilsen Inger
| |
Jens Bruun (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 06-01-05 17:30 |
|
"Inger Pedersen" <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41dd66ff$0$51249$14726298@news.sunsite.dk
> Tværtimod, at sløve knive er de mest risikable.
Dén har jeg til gengæld hørt mindst en mio. gange.
--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 01/04/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery
| |
Rene' Hjorth (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 06-01-05 23:00 |
|
[Inger Pedersen | Thu, 6 Jan 2005 17:27:46 +0100]
>Tværtimod, at sløve knive er de mest risikable.
Bestemt, og det er også derfor vi diskuterer MYTER :)
Jeg kan da udpege både mor og svigermor, der ikke tør bruge deres skarpe
knive, fordi de stadig tror at de nemmere skær sig på dem.
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk
| |
Inger Pedersen (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Inger Pedersen |
Dato : 06-01-05 23:15 |
|
"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
>
> Jeg kan da udpege både mor og svigermor, der ikke tør bruge deres skarpe
> knive, fordi de stadig tror at de nemmere skær sig på dem.
Tsk tsk.
Hilsen Inger
| |
Jesper Haaber Gyllin~ (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jesper Haaber Gyllin~ |
Dato : 04-01-05 00:11 |
|
Niels Boegh <1nboegh2@3hotmai4l.com> wrote:
> Jeg vil gerne give startskud til en diskussion om myter i madlavning.
>
> Lige nu kan min hjerne ikke generere mere end et par eksempler:
>
> Karry skal svitses i fedtstof for at smage rigtigt.
> (Blev dementeret af en kok med asiatisk baggrund i det rædsomme program
> "Kromans" på TV2 Charlie.)
>
> Pasta skal koges uden låg.
> (Hvorfor?)
Fordi vandet skal bulderkoge.
>
> Bøffen må først saltes, når den har fået stegeskorpe.
> (Uforståeligt for en fransk kok, som jeg kender.)
Ellers trækker saltet saften ud af bøffen.
--
med venlig hilsen
Jesper Haaber Gylling
http://www.gylling.net/
AIM/iChat: macnerd1965
| |
Peter Westh (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Westh |
Dato : 04-01-05 08:42 |
|
"Jesper Haaber Gylling" <jesper@gylling.net> skrev i en meddelelse
news:1gpu81k.15qaami1k6j4aoN%jesper@gylling.net...
> > Bøffen må først saltes, når den har fået stegeskorpe.
> > (Uforståeligt for en fransk kok, som jeg kender.)
>
> Ellers trækker saltet saften ud af bøffen.
DET er en myte!
/P
| |
Ebbe Kristensen (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Ebbe Kristensen |
Dato : 04-01-05 15:06 |
|
Jens Bruun wrote:
> "Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
> news:mscjt09vc3djl620oj3kpl9l0gcceu748q@4ax.com
>
> > Nåhja, og at man nemmere skærer sig på skarpe knive.
>
> Dén har jeg ligegodt aldrig hørt før...
Det har jeg - af folk der aldrig har lært hvordan knive skal bruges,
dem der bruger rå kraft istedet for at lade kniven gøre arbejdet. Det
betyder at kniven lettere smutter - og så er det jo en fordel hvis
kniven er sløv, for så skærer man sig ikke (så meget). Desværre er
sådan nogle personer temmelig svære at genopdrage på: når de får
en ordentlig kniv i hånden bruger de den som de plejer (trykker
istedet for at skære) og så kan selv en skarp kniv jo smutte ind i
mellem...
Ebbe
| |
ASKF (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : ASKF |
Dato : 04-01-05 18:20 |
|
Ebbe Kristensen ytrede sig i
<1104847533.492711.306200@z14g2000cwz.googlegroups.com> med dette:
>Jens Bruun wrote:
>> "Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
>> news:mscjt09vc3djl620oj3kpl9l0gcceu748q@4ax.com
>>
>> > Nåhja, og at man nemmere skærer sig på skarpe knive.
>>
>> Dén har jeg ligegodt aldrig hørt før...
>
>Det har jeg - af folk der aldrig har lært hvordan knive skal bruges,
>dem der bruger rå kraft istedet for at lade kniven gøre arbejdet. Det
>betyder at kniven lettere smutter - og så er det jo en fordel hvis
>kniven er sløv, for så skærer man sig ikke (så meget). Desværre er
>sådan nogle personer temmelig svære at genopdrage på: når de får
>en ordentlig kniv i hånden bruger de den som de plejer (trykker
>istedet for at skære) og så kan selv en skarp kniv jo smutte ind i
>mellem...
LOL, jeg genkender min mor (samt andre) i din beskrivelse...
I mine forældres køkken er der 2x af alle knivtyper, de sløve billige
husholdningsknive af dårlig kvalitet til min mor og de skarpe af god
kvalitet til os andre (min far indførte det system kort tid efter de var
flyttet sammen for snart 51 år siden) 
--
Mvh
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
| |
Pipeline (04-01-2005)
| Kommentar
Fra : Pipeline |
Dato : 04-01-05 20:54 |
|
"Niels Boegh" <1nboegh2@3hotmai4l.com> skrev i en meddelelse
news:crboq4$21sb$1@news.cybercity.dk...
> Jeg vil gerne give startskud til en diskussion om myter i madlavning.
"Koger man kartofler til kartoffelmos, skal man først tilsætte salt når
kartoflerne skal moses".
Jeg er selv først for nylig begyndt at tilsætte salten i kogevandet, men nu
kan jeg ikke drømme om at koge kartofler uden salt mere.
Kartoffelmosen smager meget mere af (nåh ja) kartofler når salten er tilsat
fra starten af. Og mosen bliver ikke melet eller klæg af den grund.
MVH
Pipeline
PS. Når jeg koger pasta bruger jeg en stor gryde med masser af vand og intet
låg eller olie. Når pastaen er færdig, bliver den skyllet under den kolde
hane, så klistrer den ikke.
| |
Rene' Hjorth (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 06-01-05 10:36 |
|
[Pipeline | Tue, 4 Jan 2005 20:53:35 +0100]
>Kartoffelmosen smager meget mere af (nåh ja) kartofler når salten er tilsat
>fra starten af. Og mosen bliver ikke melet eller klæg af den grund.
Det gør faktisk en forskel, men det kommer jo an på hvordan du ellers
behandler mosen? Bruger du i forvejen en røremaskine eller andet bliver den
lidt klistert alligevel.
Behandler du mosen "pænt", altså med en moser der ikke smadrer
stivelsescellerne for meget, vil du konstatere at mosen hvor salt er tilsat
til sidst, har en lidt lettere og mindre klistret konsistens.
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk
| |
Inger Pedersen (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Inger Pedersen |
Dato : 06-01-05 11:17 |
|
"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
> Behandler du mosen "pænt", altså med en moser der ikke smadrer
> stivelsescellerne for meget, vil du konstatere at mosen hvor salt er
> tilsat
> til sidst, har en lidt lettere og mindre klistret konsistens.
Osse min erfaring.
Men kartoffelsorten og årstiden betyder mere. Det er umuligt at lave
ordentlig kartoffelmos i september - og af kogefaste kartofler, som f.eks.
Asparges (men hvorfor skulle man dog også?).
Hilsen Inger
| |
Rene' Hjorth (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 06-01-05 17:23 |
|
[Inger Pedersen | Thu, 6 Jan 2005 11:17:16 +0100]
>Men kartoffelsorten og årstiden betyder mere. Det er umuligt at lave
>ordentlig kartoffelmos i september -
Bagekartofler er typsik, også dér, af en sort og alder der gør dem mere
egnet til kartoffelmos.
>... som f.eks. Asparges (men hvorfor skulle man dog også?).
Ja, ren blasfemi - de skal spises med en rigtig god smør og en rigtig god
salt - til noget godt kød, f.eks. røget.
Dermed sat lidt liv i noget som mange vil opfatte som en myte: at der er
stor smagsforskel på smør samt på salt.
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk
| |
Inger Pedersen (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Inger Pedersen |
Dato : 06-01-05 18:52 |
|
"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
>
> Dermed sat lidt liv i noget som mange vil opfatte som en myte: at der er
> stor smagsforskel på smør samt på salt.
Fyyyh!!!
Det må absolut være en myte af de helt grundløse.
Hilsen Inger
| |
Rene' Hjorth (07-01-2005)
| Kommentar
Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 07-01-05 17:22 |
|
[Inger Pedersen | Thu, 6 Jan 2005 18:52:16 +0100]
>> Dermed sat lidt liv i noget som mange vil opfatte som en myte: at der er
>> stor smagsforskel på smør samt på salt.
>
>Fyyyh!!!
>Det må absolut være en myte af de helt grundløse.
Hehe. Mit favoritsalt er produktionen desværre stoppet af på grund af en
milieaukatastrofe fra et olieskib der ovesvømmede området i Frankrig.
Mit yndlingssmør er typisk Hinge (når det kan skaffes helt frisk) eller
ISO/Øllingegaard's økologiske (ditto - laves af Øllingegaard).
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk
| |
Jens Bruun (07-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jens Bruun |
Dato : 07-01-05 10:11 |
|
"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:79pqt09idvu37a9pd3atoq3iprfv3tb5tl@4ax.com
> Dermed sat lidt liv i noget som mange vil opfatte som en myte: at der
> er stor smagsforskel på smør samt på salt.
Der er ikke smagsforskel på salt. Derimod kan der være smagsforskel, hvis
der i saltet findes andre mineraler og "urenheder". Mik Schack, som jeg har
stor respekt for, benytter vist altid opvaskemaskine-salt i sin madlavning
--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 01/04/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery
| |
Rene' Hjorth (07-01-2005)
| Kommentar
Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 07-01-05 17:18 |
|
[Jens Bruun | Fri, 7 Jan 2005 10:10:38 +0100]
>> Dermed sat lidt liv i noget som mange vil opfatte som en myte: at der
>> er stor smagsforskel på smør samt på salt.
>Der er ikke smagsforskel på salt. Derimod kan der være smagsforskel, hvis
>der i saltet findes andre mineraler og "urenheder".
I know, men det gør nu sætningen en anelse mere læsevenlig at skrive at der
er smagsforskel (smagsvarianter) for salt - hvis jeg havde skrevet at der er
stor smagsvarianter på natriumklorid, kunne jeg godt forstå din reaktion :)
>Mik Schack, som jeg har stor respekt for, benytter vist altid
>opvaskemaskine-salt i sin madlavning
Ja, det har jeg også hørt andre der gør, og jeg vil faktisk hævde at det
ikke altid er en god idé.
For det første koster 500 g. almindeligt "kedeligt" husholdningssalt i
forvejen ikke de store penge (6-7 kroner), men derudover er der til
producenten forskellige krav om renhed.
Med de fabrikationspriser der er til salt i Danmark, vil det i 99% tilfælde
være det samme salt der sælges til indtagelse og opvaskemaskiner - men hvis
de en f.eks. dag har en fejlproduktion hvor der måske er en lille rest
boreolie e.l. i produktet, vil det stadig være lovligt at sælge salten til
opvaskemaskiner o.l.
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk
| |
Emil (05-01-2005)
| Kommentar
Fra : Emil |
Dato : 05-01-05 00:40 |
|
On Mon, 03 Jan 2005 16:36:36 +0100, Niels Boegh wrote:
>Jeg vil gerne give startskud til en diskussion om myter i madlavning.
Så start med et ki(c)k på følgende link:
http://makeashorterlink.com/?Z5532192A
Her kan pjesen om myter om kød hentes, gratis.
Den er virkelig en guldgrube for unge husmødre og lidt øvede.
Jeg ser også, at nogle deltagere i denne tråd vil have gavn af at
læse (og forstå) den.
--oo0oo--
For egen regning vil jeg påstå, at jo herligere der dufter af
maden i et køkken, jo mindre kvallitet bliver der tilbage i den.
Og ja, en emhætte kan skjule problemet, men ikke redde
kvalliteten, som er forduftet.
(ovenstående er lidt forenklet, for at fremme forståelsen)
--oo0oo--
En skive nybagt brød er en oplevelse i sig selv.
En ristet skive kan også give en god, men anderledes,
smagsoplevelse.
På samme vis opstår der forskelle mellem "afbrændt" og "rå"
karry, som vinder i velsmag ved at blandes.
Man skal i hvert enkelt tilfælde bedømme, hvilken metode der er
bedst egnet til den pågældende servering, myter eller ej.
Godt nyt år.
m.v.h. Emil
| |
Niels Boegh (05-01-2005)
| Kommentar
Fra : Niels Boegh |
Dato : 05-01-05 06:55 |
|
Emil wrote:
> On Mon, 03 Jan 2005 16:36:36 +0100, Niels Boegh wrote:
>
>
>>Jeg vil gerne give startskud til en diskussion om myter i madlavning.
>
>
> Så start med et ki(c)k på følgende link:
> http://makeashorterlink.com/?Z5532192A
>
> Her kan pjesen om myter om kød hentes, gratis.
>
Øv, linket ender hos Azero, der siger, at websitet ikke er i brug.
Har du selv pdf'en?
Niels
| |
Emil (05-01-2005)
| Kommentar
Fra : Emil |
Dato : 05-01-05 13:47 |
|
On Wed, 05 Jan 2005 06:54:32 +0100, Niels Boegh wrote:
>Emil wrote:
>> Så start med et ki(c)k på følgende link:
>> Her kan pjesen om myter om kød hentes, gratis.
>Øv, linket ender hos Azero, der siger, at websitet ikke er i brug.
Surt show; jeg har allereden pjesen, så jeg testede ikke linket
helt. Beklager.
Som et plaster på fadæsen, har jeg søgt og fundet det direkte
link, og afprøvet det. Den her virker:
http://makeashorterlink.com/?G66223A2A
som er lig med
< http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Publikationer/AlfabetiskListe.htm?Letter=S&Page=2>
Pjesen hedder:
"Stegning af kød - myter, fakta og nye metoder"
Højreklik på PDF-symbolet og vælg Gem dest. (eller hvad det nu
hedder i din browser)
Her findes der masser af andet GUF for de madinteresserede. Mange
af pjeserne kan hentes gratis, og er ganske informative.
God fornøjelse
m.v.h. Emil
| |
Niels Boegh (05-01-2005)
| Kommentar
Fra : Niels Boegh |
Dato : 05-01-05 14:32 |
|
Niels Boegh wrote:
>
> Bøffen må først saltes, når den har fået stegeskorpe.
> (Uforståeligt for en fransk kok, som jeg kender.)
Myten punkteret iflg. den publikation, som Emil i dag henviser til:
Kan man lukke kødets porer ved kraftig varme og dermed sikre, at saften
forbliver i kødet? Svaret er nej. Det er blot en blandt flere myter, vi
gerne vil aflive. En anden er, at man først må salte bøffen efter
stegning, da saltet vil trække væske ud af kødet, med det resultat, at
kødet bliver mindre saftigt.
< http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Publikationer/AlfabetiskListe.htm?Letter=S&Page=2>
Pjesen hedder:
"Stegning af kød - myter, fakta og nye metoder"
Tak til Emil!
Niels
| |
Emil (06-01-2005)
| Kommentar
Fra : Emil |
Dato : 06-01-05 01:40 |
|
On Wed, 05 Jan 2005 14:31:44 +0100, Niels Boegh wrote:
>Kan man lukke kødets porer ved kraftig varme og dermed sikre, at saften
>forbliver i kødet? Svaret er nej.
Korrekt. Men en kraftige opvarmning (>175 grader C.) omdanner på
få sekunder/minutter nogle stoffer i kødet, så der opstår nogle
meget velsmagende aromastoffer.
Søgning efter forklaringen er resultatløs.
Har nogen forklaringen?
Oplevelsen af saftighed sikres ved gourmet-saltning (gerne tilsat
mange hele krydderier, som børstes af før anvendelse) forinden,
hvis vi altså taler om hele kødstykker, som er det eneste jeg har
forsket i.
Og herefter opnåes det absolut perfekte resultat med
koldstegning, lavtemperaturstegning eller langtidsstegning,
afhængigt af, hvor mørt kødet var før, og ønskes efter
tilberedningen. Men det er jo ikke længere myter.
m.v.h. Emil
| |
|
|