/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
PISA - hvad motiverer eleverne?
Fra : Bent Jensen


Dato : 01-01-05 21:08

Arne H. Wilstrup skrev ...

Den danske folkeskole er ikke verdens dyreste - hvorfor bliver du ved
med
den påstand uden dokumentation?

Du vil finde mere detaljerede oplysninger i artiklen:
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=358046/
Lagt på www.berlingske.dk 16. september 2003

"SKOLEN ER EN AF VERDENS DYRESTE

Af Henrik Dannemand
Den danske folkeskole er en af verdens dyreste, viser ny rapport. »Det
er ikke forkert, at vi bruger så mange penge, men vi må sikre, at
kvaliteten er i orden,« siger undervisningsministeren.

Der er få børn i de danske klasser, og lærerne underviser i få timer.
Det fremgår af OECDs nye rapport »Education at a Glance«, der
sammenligner uddannelsessystemerne i 42 lande.

Rapporten viser, at de lave klassekvotienter og lærernes få
undervisningstimer er med til at placere den danske folkeskole som en
af verdens dyreste.

Kigger man alene på den årlige udgift pr. elev i 1.-6. klasse, er den
danske folkeskole den dyreste - 7.074 US$ mod et OECD-gennemsnit på
4.381 US$. For 7.-10. klasse er Danmark fjerde dyrest efter Østrig,
Norge og Schweiz.

»Rapporten viser, at vi har en rigtig god økonomisk ramme for at kunne
lave en folkeskole i verdensklasse. Det er ikke på nogen måde forkert,
at vi bruger så mange ressourcer, men jeg vil gerne sikre, at
kvaliteten matcher omkostningerne, og det gør den ikke,« siger
undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) med henvisning til OECDs knap to
år gamle Pisa-undersøgelse, der sammenlignede 15-åriges kundskaber i
32 lande.

Den viste bl.a., at danske elever ligger væsentligt under det
internationale gennemsnit, når det gælder naturfag, mens de i læsning
og matematik klarer sig gennemsnitligt. Et af rapportens nedslående
resultater var, at Danmark har relativt mange svage læsere.

Den nye rapport beskriver hele uddannelsessystemet lige fra grundskole
til erhvervs- og lange videregående uddannelser. Danmark er et af de
lande, der bruger flest penge på uddannelse, og det resulterer i, at
vi ligger helt i top, når det gælder ungdomsuddannelser. 96 pct. går i
gymnasiet, på HF, teknisk skole eller handelsskole mod kun 82 pct. i
gennemsnit i OECD-landene.

»Det viser, at vi får noget for de penge, vi investerer i uddannelse,«
siger Ulla Tørnæs, som dog mener, at folkeskolen skal udnytte sine
ressourcer »langt bedre«. Hun sætter sin lid til, at den nye
folkeskolelov, som bl.a. giver flere undervisningstimer i dansk og
matematik, vil forbedre elevernes færdigheder.

Flere lærertimer

Kommunernes Landsforening (KL) skal om kort tid forhandle en ny
arbejdstidsaftale med Danmarks Lærerforening (DLF), og kommunerne
ønsker flere undervisningstimer for pengene. Borgmester Bjørn Dahl
(V), formand for KLs børne- og kulturudvalg, siger, at de mange små
skoler og specialundervisningen, der sluger 20 pct. af
skoleudgifterne, er med til at gøre folkeskolen dyr.

»Vi opfordrer kommunerne til at kigge deres skolestruktur efter i
sømmene. I en kommune med fire små skoler kan det måske være
fornuftigt at lave én stor skole,« siger Bjørn Dahl.

Anders Bondo Christensen, formanden for lærerne, afviser kritikken af
de lave klassekvotienter.

»Klassekvotienterne er dels et resultat af en folkeskolelov, der
sætter den enkelte elev i centrum, dels af en skolestruktur med mange
små skoler, og dels et udtryk for at forældrene prioriterer lave
klassekvotienter højt. Skal det laves om, vil det kræve lukning af
mange små skoler,« siger Anders Bondo Christensen."

 
 
Peter Hindsgaul (01-01-2005)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 01-01-05 21:27


"Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:9a3bbfb0.0501011208.23f33552@posting.google.com...
>
> Du vil finde mere detaljerede oplysninger i artiklen:

Kender du mon forskellen på et partsindlæg og et stykke dokumentation?

Næppe!

Hilsen
Peter Hindsgaul



L. Sørensen (04-01-2005)
Kommentar
Fra : L. Sørensen


Dato : 04-01-05 15:29

Peter Hindsgaul <peter@hindsgaul.> skrev:
>
>"Bent Jensen"
><kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
>news:9a3bbfb0.0501011208.23f33552@
>posting.google.com...
>>
>> Du vil finde mere detaljerede
>>oplysninger i artiklen:
>
>Kender du mon forskellen på et
>partsindlæg og et stykke
>dokumentation?
>
>Næppe!
>
>Hilsen
>Peter Hindsgaul


Hvad er det - helt nøjagtigt - der er galt med OECD's måde at
sammenligne skoleudgifter på?

Mvh
L. Sørensen


Peter Hindsgaul (04-01-2005)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 04-01-05 16:43

"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:11048491030.636645796233015@dtext.news.tele.dk...

> Hvad er det - helt nøjagtigt - der er galt med OECD's måde at
> sammenligne skoleudgifter på?

Hvorfor det? Hvor berører jeg måden de gør det på?

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul



L. Sørensen (04-01-2005)
Kommentar
Fra : L. Sørensen


Dato : 04-01-05 16:59

Peter Hindsgaul <peter@hindsgaul.> skrev:
>"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
>news:11048491030.636645796233015@dtext.news.tele.dk...
>
>> Hvad er det - helt nøjagtigt - der er galt med OECD's måde at
>> sammenligne skoleudgifter på?
>
>Hvorfor det? Hvor berører jeg måden de gør det på?
>
>Venlig hilsen
>Peter Hindsgaul


Undskyld, Peter, det var mig, der var lidt hurtigt ude. Jeg
opfattede det som om du ikke anerkendte OECD's beregninger.
Sorry.
Mvh
L. Sørensen


Peter Hindsgaul (04-01-2005)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 04-01-05 17:23

"L. Sørensen" <bosager17@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:11048545310.300017434075507@dtext.news.tele.dk...

> Undskyld, Peter, det var mig, der var lidt hurtigt ude. Jeg
> opfattede det som om du ikke anerkendte OECD's beregninger.

Alt forladt.

Jeg anerkender bestemt deres beregninger, jeg skriver også et sted at det
givetvis er yderst veluddannede folk, der laver dem.
Det jeg ikke anerkender er, at OECD skal sætte den reelle dagsorden for
dansk skolepolitik. Det nytter jo ikke en tøddel, at vi principielt - eller
i det mindste Folketinget - vælger hvilke værdier etc. vi skal prioritere i
folkeskolen, hvis politikerne får angstneuroser hver gang OECD kommer med en
rapport.

Jeg har som sådan ikke noget imod OECD, men de har deres dagsorden de vil
fremme. Det skal man være opmærksom på.

Det er givetvis korrekt at den danske folkeskole ikke er den billigste i
verden - måske nærmere det modsatte. Men er det et problem?

Vi kan sagtens reducere udgifterne betragteligt. Vi kan nedlægge alle de små
skoler i landsbyerne, vi kan sætte klassekvotienterne op og flytte børn
mellem skolerne, så tallene passer, vi kan fjerne tilskuddet til
privatskoler, vi kan indføre samlæsning for hele årgange i diverse fag og
discipliner, vi kan tillade sponsering og reklamer og så videre og så
videre. Spørgsmålet er om vi vil, og om vi tror på at det vil give en bedre
skole - eller om det vil være fint nok i sig selv, at vi får en billigere
skole.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste